Hugst, kulturer og bevoksningspleje

Indledning

Ved driftsplanlægningen fastlægges centrale parametre som den samlede hugst i den 15-årige planperiode, niveauet for nye skovkulturer, plejen af naturarealer, pleje af fortidsminder og omfanget og placeringen af nye friluftsfaciliteter mv.

I nærværende kapitel er der fokus på rammerne for de næste 15 års hugst og foryngelse. En ramme som indgår i den årlige planlægning på enheden blandt andet i forbindelse med den årlige hugstplanlægning og kulturindsats.

Helt overordnet er det målet, at skovdriften sker bæredygtigt – det vil blandt andet sige, at der på lang sigt sikres balance i aldersklassefordelingen, i tilvækst og hugst, at dyrkningsgrundlaget forbedres, samtidig med at der er fokus på biodiversiteten. Dette sikres bl.a. gennem Naturstyrelsens generelle retningslinjer og årlig
opfølgning. Der sker kontrol af dette som følge af styrelsens certificering i henhold til FSC og PEFCstandarderne.

Kapitlet er opdelt i tre afsnit og kan sammenfattes i følgende:

Grundlag for beregning af vedmasse og hugst: Taksationen viser, at de tidligere højde-vedmasse kurver kan anvendes uændret for sitkagran, uden at der er behov for justeringer. Taksationerne
viser dog også, at der forekommer store afvigelser mellem de beregnede og de målte vedmasser for ældre bevoksninger med sitkagran.

Status, tilvækst og hugst: Aldersklassefordelingen for løvtræ viser, at der er en relativ stor andel af yngre løvskov, mens der er en relativt lavere andel ældre løvskov. Løvtræarealet er meget lille.
Fordelingen i nåletræ viser en ujævn aldersklassefordeling, hvor der er store arealer med sitkagran mellem 20 og 60 år, ædelgran mellem 50 og 60 år, andet nåletræ mellem 20 og 80 år samt bjergfyr
over 90 år. Andelen af unge nåletræ bevoksninger er lav, da de er afløst af skovudviklingstyper med flere træarter i blandinger med løvtræ og er registreret efter dette lange sigte.

Den planlagte hugst resulterer for alle nåletræarterne i en opsparing i den samlede stående masse. Således øges vedmassen i driftsklassen gran fra ca. 189 m3/ha ved planperiodens start til ca. 240 m3/ha ved planperiodens slutning. Dette er ligeledes tilfældet for driftsklasserne ædelgran og andet nåletræ, hvor der for eksempel i driftsklassen ædelgran sker en opsparingen fra 215 m3/ha til 228 m3/ha. Enhedens årlige planhugst i perioden er 65.800 kbm, hvoraf de 33.300 kbm forventes at komme fra flis

Foryngelse og skovudvikling: Med naturnær skovdrift sker udviklingen frem mod den ønskede skovudviklingstype1 langsommere og mere glidende end i det tidligere renafdriftssystem.
Overgangen vil således ske med gradvis træartsskifte over en eller flere trægenerationer. 1 Skovudviklingstypen beskriver for en given lokalitet den på lang sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede, den tilstræbte træartssammensætning samt mulig udviklings og foryngelsesdynamik. For yderligere information se ”Katalog over skovudviklingstyper i Danmark”. Det gennemsnitlige årlige foryngelsesareal de seneste 10 år udgør ca. 120 ha/år. Den beregnede prognose for det årlige foryngelsesareal udgør ca. 200 ha årligt.

Naturstyrelsen ønsker at inddrage Lidar data (Light Detection and Ranging) i driftsplanlægningen, og vil anvende høringsperioden til at analysere de data, der foreligger for enheden.

Grundlag for beregning af vedmasse og hugst

Hugstberegningen er en konsekvensberegning af, hvor meget træ der står i skoven, hvor meget skoven gror og de valgte behandlingsmetoder - som igen bygger på de generelle retningslinjer for naturnær skovdrift. Tidligere indeholdt en driftsplan for en skov normalt en oversigt over hvilke bevoksninger, der i den
kommende planperiode skulle fjernes – ”renafdrives”, hvad der skulle plantes og hvornår. Men som konsekvens af beslutningen om at konvertere statens skovdrift til et naturnært skovbrug, søges renafdrifter så vidt muligt helt undgået. Og derfor giver dette afsnit en overordnet ramme for hugst og foryngelsesindsatsen i den kommende periode og ikke som tidligere en detaljeret lokalitetsfastsat indsats.

Grundlaget for beregning af vedmasse, tilvækst og hugst er ajourføringer af arealanvendelser og bevoksningsforhold. Det sker gennem markregistrering og taksation, som giver anledning til justering af eksisterende bevoksningsdata i planlægningsværktøjet Proteus samt af vækst- og hugstmodeller.

Skovene på enheden er gennemgået med en vurdering af bevoksningsforhold og en ajourføring af nye foryngelsesarealer. Der er anvendt luftfotos som grundlag, og i tvivlstilfælde er der udført kontrol i skoven.

I den efterfølgende taksation er der lavet stikprøver for at fastlægge vedmasse-niveau for træarterne sitkagran, ædelgran og skovfyr, der er blandt hovedtræarterne på enheden.

Der er gennemført taksation med målinger i 33 bevoksninger med sitkagran med i alt 154 prøveflader.

Der er ved de tidligere driftsplanlægninger fastlagt højde-vedmassekurver for enheden. Taksationen viser, at de tidligere højde-vedmasse kurver kan anvendes uændret, da målinger og beregninger gennemsnitligt er på niveau. For de enkelte målinger er der store udsving fra de beregnede vedmasser.

Der er gennemført taksation med målinger i 21 bevoksninger med ædelgran med i alt 101 prøveflader. Taksationen viser, at de tidligere højde-vedmasse kurver kan anvendes uændret.

Der er gennemført taksation med målinger i 14 bevoksninger med skovfyr med i alt 59 prøveflader. Taksationen viser, at de tidligere højde-vedmasse kurver kan anvendes uændret, da målinger og
beregninger gennemsnitligt er på niveau.

For årgangene 1970 og yngre for alle træarter, er den gennemsnitlige produktion fastlagt ud fra gennemsnitlige tabelværdier for hele enheden, da der ikke som for ældre bevoksninger foreligger tidligere højdemåling til individuel fastlæggelse af produktion for den enkelte bevoksning.

Naturstyrelsen vil i driftsplanens høringsperiode analysere Lidar (Light Detection and Ranging) data med bevoksningsvise højder fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering for at forbedre
beregningsgrundlaget for vedmasse og hugst.

Styrelsen har i vinteren 2014/2015 indsamlet Lidar data for området og Naturstyrelsen har beregnet højde og tæthedsdata for 10x 10 m felter for enheden. Desuden foreligger der feltvise (1 x 1 km felter) og litravise punktsky-data til visualiseringer af bevoksningsforholdene. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har analyseret Lidar data for skove i 25x25 meter felter.

Beregninger af højder, diametre, stamtal, vedmasse, tilvækst og hugst tager udgangspunkt i træartsvise formtal samt tilvækst- og hugstmodeller. Bevoksninger som er underlagt særlige hensyn tages ud af hugstberegningerne. Særlige hensyn kan for eksempel være bevoksninger udpeget som urørt skov.

For helt unge bevoksninger beregnes en årlig hugst svarende til den gennemsnitlige årlige udtynding af bevoksningerne. For ældre bevoksninger beregnes en hugst hvert femte år ved konvertering til ny skov. Begrundelsen for ikke at anvende almindelige hugstmodeller er, at de bygger på renafdrift eller hurtig
afvikling, som ikke harmonerer med styrelsens politik for naturnær skovdrift.

Et eksempel på den anvendte hugststyrke er for sitkagran produktionsklasse 10 givet i tabel 1. Indtil sitkagranen når 20 år er beregningerne baseret på normal tynding hvorefter der for bevoksninger mellem 20 og 60 års alder gennemføres tre hugster i planperioden på 15 år med hver 20 pct. af vedmassen.

Tabel 1: Anvendt hugst % som gennemføres 3 gange (hvert 5 år) i planperioden

Hugstmodellen for sitkagran er eksemplificeret grafisk i figur 1 og fremstiller hvordan beregning af vedmasse, tilvækst og hugst vil se ud med de anvendte modeller. Der er beregnet en mindre reduktion af vedmassen end ved en traditionel hugst med fældning af hele bevoksningen ved 50 – 60 års alder.

For enheden Thy er der en særlig høj risiko for stormfald, vindeksponering og angreb af micans-barkbillen der vanskeliggør høje aldre for sitkagran. Enheden ønsker en sikker konvertering af de ens- aldrende nåletræsbevoksninger til mere naturnære bevoksninger med flere træarter og aldersgrupper. Der er derfor anvendt en beregningsmodel hvor beregnet hugst på 20 procent af vedmassen starter ved 20 år.

Det skal bemærkes at praktiske forhold kan medføre, at beregningsforudsætningen med den opstillede hugststyrke og intervallet på 5 år ikke er den hugst, der gennemføres i den enkelte konkrete bevoksning. Set over enheden som helhed er det planen, at hugsten i sitkagran bevoksningerne skal følge de angivne
kurver, men i den enkelte bevoksning vil det være afgørende, om der findes en naturlig foryngelse i bevoksningen, som alt andet lige vil fordre lidt stærkere hugst i den konkrete bevoksning, for at give
foryngelsen lys. Omvendt vil der være bevoksninger, hvor foryngelsen ikke kommer så godt, og hvor det f.eks. kan være relevant at hugge lidt mindre end forudsat i modellen. Hertil kommer, at der ud fra en praktisk betragtning formentlig ofte vil forekomme sjældnere indgreb men til gengæld en lidt stærkere
hugst ved det enkelte indgreb.

Stabiliteten er vigtig i naturnær skovdrift, derfor fastholdes hugststyrken og øges ikke i ældre bevoksninger for at give lys til selvforyngelse. Selvforyngelse vil indfinde sig, når de naturgivne forhold er optimale og kan suppleres med gruppevis indplantning, som tilpasses skovudviklingstypen.

Status, tilvækst og hugst

På baggrund af den aktuelle status samt tilvækst- og hugstmodellerne beregnes den aktuelle hugst. Hugsten beregnes samlet for planperioden, og giver således en retningslinje for enhedens årlige hugst.

Aldersfordeling

Et kendskab til aldersklassefordelingen af bevoksningerne i skoven er vigtig for at sikre, at der på kort sigt ikke sker en for kraftig hugst. I forbindelse med overgangen til naturnær skovdrift med en større variation i arts- og alderssammensætning i den enkelte bevoksning, vil det blive vanskeligere at henføre skovens
enkelte bevoksninger til aldersklasser. Da omstillingen til naturnær drift tager lang tid, vil det stadig være relevant i denne og kommende planperioder, at tage hensyn til aldersklassefordelingen, når hugstmulighederne skal vurderes.

Konkret viser aldersklassefordelingen for løvtræ, at der er en relativ stor andel bøg på 0 til 30 år og eg mellem 0 og 50 år, mens der er relativt lavere andel bøg over 30 år og eg over 50 år. Der er bl.a. anlagt nye løvtræ bevoksninger som led i en tidligere kampagne med mere løvtræ under rigere skov projektet. Desuden indgår der ved nyere foryngelse løvtræ plantninger som led i konverteringerne til blandingsbevoksninger. Desuden indgår løvskov ved ny skovrejsning i f.eks. Stenbjerg Plantage ved Nørhå,
Hurup Golfskov og Aaby Skoven.

Med hensyn til nåletræ er arealandelen høj med sitkagran på 20-59 år og ædelgran på 50-59 år mens ældre nåletræsarealer over 80 år overvejende er bjergfyr (figur 3). Andet nåletræ i yngre aldre er bl.a. skovfyr, contortafyr og fransk bjergfyr mens de ældre bevoksninger op til 89 år overvejende er skovfyr. Der blev
efter stormfaldet i november 1981 etableret ny nåleskov i årene derefter. Desuden har ny praksis med hugst fra toppen og mere langstrakte foryngelser med senere registrering af den nye nåleskov samt fokus på løvtræ og lysåbne arealer medført en mindre arealandel af gran i de sidste 20 år.

Areal og vedmasse

Arealer for de enkelte driftsklasser og den stående vedmasse primo 2017 er beregnet ud fra opdaterede arealdata i Proteus samt de nævnte korrektioner. Sammenfatningen af status for enheden fremgår af tabel
2.

Tabel 2: Areal og vedmasse for de enkelte driftsklasser primo 2017.

Vedmasse, tilvækst og hugst

Den beregnede mængde af træ ved planperiodens start i 2017 og ved planens udløb i 2031 samt den beregnede tilvækst og hugst i planperioden og gennemsnitligt årligt tilvækst fremgår af tabel 3 og 4. Planhugsten er den beregnede hugst i den 15-årige planperiode. Udgangspunktet er den beregnede mængde træ ved planperiodens start, den beregnede tilvækst, hugstpolitikken samt de naturnære
konverterings-modeller. Vedmasse er vist brutto før omregning til salgsenheder. Tilvækst og hugst ved tynding i helt unge bevoksninger er beregnet med fælles tilvækstmodeller for skovbruget og med udgangspunkt i vækstforhold for de enkelte bevoksninger. Tilvækst i ældre bevoksninger er beregnet med
de fælles tilvækstmodeller mens hugst er beregnet ved enhedens modeller for foryngelse af bevoksningerne – jf. ovenstående afsnit.

Tabel 3: Vedmasse primo 2017 plus planperiodens tilvækst minus hugst resulterer i vedmasse ved planperiodens afslutning ultimo 2031: 

Den beregnede årlige tilvækst og hugst samt årlige ændringer i stående vedmasse fremgår af tabel 4, der også viser gennemsnit pr hektar.

Tabel 4: Planperiodens gennemsnitlige årlige tilvækst og hugst

Tilvækst Hugst Planhugst Tilvækst i vedmasse

Den årlige hugst vist i tabel 4 inkluderer ”ikke udnyttet vedmasse”. Dette dækker groft sagt over den
mængde træ som efterlades i bevoksningen ved skovning. Den ”ikke udnyttede vedmasse” inkluderer ikke
de 3-5 træer per hektar, som efterlades til død og henfald. Den ikke udnyttede vedmasse fragår i enhedens
totalhugst. Ifølge modelberegningen udgør den årlige andel ”ikke udnyttet vedmasse” 5.800 kbm. Den
årlige totalhugst vist i tabellen mangler merudbytte ved udnyttelse af træ i små dimensioner samt trætoppe
og grene til flis. Ifølge modelberegningen over flisudbytte udgør merudbyttet 6.500 kbm årligt. Da
forskellen mellem de to modsatte korrektioner er beskeden, er der ikke her foretaget korrektioner af
planhugsten.

Enhedens årlige planhugst i perioden med korrektioner for IUV og flisudbytte er derfor fastlagt til 65.800
kbm, hvoraf de 36.800 kbm forventes at komme fra flis. Fordelt på hugst i løv og nål svarer det til, at der
skal hugges 3.100 kbm løv og 62.700 kbm nål, begge inklusive flis på hhv. 2.200 kbm og 31.300 kbm.

Foryngelse og skovudvikling

Siden 2005 har Naturstyrelsens skovdrift fulgt handlingsplanen for statsskovenes omlægning til naturnær
skovdrift. Den naturnære skovdrift sigter mod at opbygge mere stabile skove med vedvarende skovdække,
som kan forynges naturligt, og hvor skovklimaet opretholdes. Handlingsplanen indebærer, at
Naturstyrelsen så vidt muligt skal undgå renafdrifter, udnytte naturlig foryngelse og anvende hugst- og
foryngelsesmetoder, der sikrer variation i arts- og alderssammensætning.

Tidligere foryngelser

Den tidligere driftsplan fra 2007 indeholdt ikke en detaljeret, geografisk lokaliseret foryngelsesplan.

Foryngelserne de seneste 20 år, fremgår af figur 3 og figur 4.

Det årlige foryngelsesareal for løvtræ og løvtræ blandinger har været stigende fra indførelsen af
handlingsplan for Naturnær skovdrift for godt 10 år siden. Foryngelsesarealet er også påvirket af perioder
med delvist hugststop i årene 2000 – 2005 og 2014. Det bemærkes, at der som led i en langvarig
konvertering og de anvendte kulturmodeller fortsat kan være en andel af nåletræ i løvtrækulturerne.

Det årlige foryngelsesareal for nåletræ har været faldende fra indførelsen af handlingsplan for Naturnær
skovdrift for godt 10 år siden. Desuden er foryngelsesarealet påvirket af perioder med delvist hugststop i
årene 2000 – 2005 og 2014. I en overgangsperiode kan der være en betydende nåletræsandel i
løvtrækulturer anlagt med kulturmodeller med kun delvis tilplantning af arealer med løvtræ.

De beregnede samlede foryngelser fremgår af tabel 5 nedenfor. I alt forventes forynget ca. 3.000 ha i
planperioden. Som kulturmodeller er anvendt en række robuste modeller, som har ophæng i de
konverterings-modeller, som styrelsen udarbejdede i forbindelse med overgangen til naturnær skovdrift.
(Naturnær skovdrift – idékatalog til konvertering, 2005).
I sammendrag er det planen at forynge ca. 1.500 ha skov fra driftsklassen gran, ca. 300 ha bjergfyr, ca. 700
ha andet nåletræ samt ca. 100 ha skovfyr.

Tabel 5: Planperiodens foryngelse 2017-2031

De beregnede årlige foryngelser fremgår af tabel 6. De forventes at udgøre ca. 200 ha årligt.

Tabel 6: Planperiodens gennemsnitlige årlige foryngelse 

Skovudviklingstyper

I forbindelse med driftsplanlægningen er enhedens skov arealer fordelt til en række skovudviklingstyper.
Fordelingen er sket ud fra vurdering af jordbund, klima, hensyn til landskab, friluftsliv, natur og
kulturhistorie. Skovudviklingstypen beskriver for en given lokalitet den på lang sigt ønskede
bevoksningstype i form af et forventet skovbillede, den tilstræbte træartssammensætning samt mulig
udviklings og foryngelsesdynamik. For yderligere information se ”Katalog over skovudviklingstyper i
Danmark”.

Se tabel 7 for en sammenligning mellem de planlagte skovudviklingstyper og de aktuelle
bevoksningsforhold ved planens begyndelse.

Tabel 7: Sammenhængen mellem skovudviklingstyper og den driftsklassevisearealanvendelse ved planperiodens start.

Det er målet, at de løvtræbevoksede arealer og nåletræarealet med løvtræindblanding øges i planperioden.

Analyser af Lidar data i høringsperioden

Naturstyrelsen vil i høringsperioden undersøge om Lidar data vil kunne forbedre prognoserne for tilvækst
og planhugsten. På hjemmesiden om planhøringen fremgår hvilke programmer styrelsen vil anvende og
man kan hente eksempler på data og visualiseringer. Desuden er link til lidar kortlægningen udført af
Institut for Geovidenskab og naturforvaltning.