Åby Skoven

Åby Skoven

Denne områdeplan omfatter Aaby Skoven.

Aaby skoven er en mindre nyetableret bynær skov, beliggende umiddelbart øst for Aabybro. Arealerne til skoven er opkøbt i 2006, i et samarbejde mellem den daværende Aabybro kommune, Aabybro Vandværk og Naturstyrelsen. Det primære formål med skovrejsningen er at sikre rent drikkevand samt at skabe nye rekreative og bynære naturoplevelser.

Skoven blev etableret i 2008 på tidligere landbrugsjord, og omfatter i alt ca. 65 ha.


Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

Areal i hektarBøgEgAsk og ærAndet løvtræGranÆdelgranSkovfyrBjergfyrAndet nåletræLysåbentTotal
Åby Skoven1,84,92,218,80,81,02,4  33,164,9

 

Areal i hektarHedeSøer mv.EngMoseOverdrevKratKlitStrandbredStrandengTotal
Åby Skoven 0,4   26,1   26,5

 

Areal i hektarSletteAgerVejAndetTotal
Åby Skoven4,9 0,51,26,6

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Aaby Skoven prioriteres særligt skovdriften og friluftslivet højt. Formålet med skovrejsningen, og således målsætningen med skovdriften er grundvandssikring, hvilket er i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift. Skoven skal ligeledes udgøre gode rammer for friluftslivet og skovdriften skal derfor bidrage til at fremme den friluftsmæssige oplevelsesværdi af området. Naturindholdet er endnu begrænset af skovens unge alder, men vil med tiden øges med den naturnære drift.

1.1b Planlagte tiltag

Naturstyrelsen har i samråd med det lokale skovråd planlagt forskellige frilufttilbud i planperioden, hvis den nødvendige finansiering kan findes.

Aabybro Vandværk etablerer løbende boringer i området ved behov.

1.2 Landskabsplan

Det er målet at Aaby Skoven på lang sigt skal fremstå som overvejende blandet løvskov. Skoven rummer mange indre og ydre skovbryn, som er med til at markere skoven i et det i øvrigt skovfattige landskab.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål med skovdriften i Aaby Skoven, er en varieret og primært løvtræsdomineret skov, der kan virke som et attraktivt område for lokalbefolkningen. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Aaby Skoven arbejdes med to forskellige skovudviklingstyper, hvor hovedtræarterne på sigt bliver birk, eg og skovfyr.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Aaby Skoven fremgår af kortet.

I den nordlige del af skoven, hvor jordbunden er domineret af ferskvandsdannelser af dynd og sand, er der udlagt skovudviklingstypen birk med skovfyr og gran. Op mod Store Vildmose er skoven udlagt til naturlig succession. Her er målet, at birk fra mosen vil frøsprede sig til arealet og give skoven et præg af områdets oprindelige birkemose. Denne udvikling vil tage mange år og ikke indfinde sig før om måske 20-30 år. Store skovarealer har været plaget af mosegrise og tørke, og her er der løbende efterbedret med nye planter og skoven er nu etableret overalt.

I den sydlige del af skoven, hvor jordbunden overvejende er sandet, er der udlagt skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk.

De gamle sitkagran-læhegn, som er inddraget i skoven vil i tak med skoven vokser op blive konverteret til løvtræ.


Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Naturværdierne er knyttet til ung løvskov konverteret fra landbrugsjord. Det er målsætningen at fastholde og udvikle de lysåbne småbiotoper i skovene, der blev etableret ved skovrejsningen i form af mindre søer, fugtige lavninger og det lysåbne areal omkring jernalderbopladsen. Dertil kommer den værdi, som de langstrakte skovbryn bidrager med i form af blomstrende træer og buske.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I den sydlige del af Aaby Skoven findes en meget stor jernalderboplads, Der er planlagt formidlingstiltag af bopladsen, så denne del af Aabys historie bliver en del af skovens tilbud.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Det er målsætningen at sikre og fremme en alsidig friluftsmæssig benyttelse af den nye skov, primært for de lokale beboere i Aabybro. Den friluftsmæssige udvikling vil ske i takt med at skoven gror til og der er bl.a. planlagt etablering af shelters i planperioden, hvis finansiering kan findes.

Den sydlige del af skoven med hundeskov, p-plads og jernalderboplads er udlagt som facilitetszone. Derudover er der udlagt en mindre facilitetszone ved fugletårnet i den nordlige del af skoven i afd. 1963. Den resterende del af skoven er udlagt som friluftszone.


Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Mod syd er jordbunden overvejende sandet, visse steder med allag, og fremstår til tider tørkepræget. Fra jernalderbopladsen falder terrænet jævnt mod nord og jordbunden er her præget af ferskvandsdannelser bestående af dynd og sand. I den nordlige del findes pletvis fugtige partier med høj grundvandsstand og tørvelag, men også mere tørkeprægede flader.

2.2 Landskab

Aaby Skoven ligger i grænselandet mellem Store Vildmose og det lidt højere landskab omkring Aabybro. Under havstigningerne i ældre stenalder var Vildmoseområdet en lavvandet bredning med forbindelse til Limfjorden, og den nordlige del af skoven var tidligere en del af det vidtstrakte moseområde. Terrænet er lavt uden markante højdeforskelle.

Aaby Skoven er en bynær skov, som mod sydvest grænser op til byudviklingsområder i Aabybro. Mod nord grænser skoven op til en skovbevokset del af Store Vildmose, mens de øvrige omgivelser overvejende består af landbrugsland.

2.3 Skoven

Ved anlægget af skoven er der i høj grad taget hensyn til skovens placering. Skoven er således anlagt med skovbryn, et bredt træartsvalg og mange friluftshensyn. Der er i skoven plantet flere forskellige løvtræarter i form af bl.a. bøg, eg, fuglekirsebær, spidsløn, rødel, hassel og andre buske, som alle har en pæn vækst. Dog har den plantede ask problemer med asketoptørre. Udover løvtræarter er der plantet skovfyr og ædelgran, som ligeledes begge klare sig godt.

En lille bevoksning og sitkagran læhegn fra før tilplantningen er bevaret og danner en højdemæssig kontrast til den opvoksende skov.

Mosegrise, og den på steder tørre jordbund, har resulteret i store vanskeligheder for skovklimaet, men skoven er nu veletableret og træerne så store, at et mosegrisangreb ikke nødvendigvis slår træerne ihjel. Ikke mindst i den vestlige del ind mod Aabybro er der tale om skovpræg, mens det på de mere udpinte lokaliteter mod nord vil gå længere tid inden skoven lukker helt.

Længst mod nord ind mod Store Vildmose, er der udlagt større arealer til naturlig succession. Der er tale om tidligere brakarealer, som er blevet slået for pileopvækst. I dag fremstår arealet som delvist tilgroet med pil, men længst mod øst er der vedvarende åbne partier og kun langsom tilgroning.


Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Aaby Skoven rummer lysåben natur i form af tre søer. Den ene sø er gravet inden erhvervelsen af skoven og ligger i den nordlige del af området, hvor skoven er udlagt til fri succession. De to andre søer blev gravet i forbindelse med etableringen af skoven. Af hensyn til flysikkerheden ved Aalborg Lufthavn er der kun givet tilladelse til at grave de to små søer.

I området findes en fin bestand af råvildt og mosehornuglen ses jævnligt. Der er udover mosehornugle ingen fund af sjældne arter i Aaby Skoven.

2.5 Kulturmiljø

Aaby Skoven rummer en stor og ikke særlig velundersøgt jernalderboplads. Bopladsens størrelse er ukendt, men en del af pladsen findes i haven ved Havgårdsvej 23, som afgav jord til skoven. I forbindelse med anlæggelsen af skoven undersøgte Nordjyllands Museum skovrejsningsområdet ved hjælp af søgegrøfter. Der blev i den forbindelse fundet arkæologiske spor fra bopladsen på hele området fra Havgårdsvej til vandværkets bygninger. Dette område er derfor ikke tilplantet, men rummer bl.a. bålplads og legeredskaber for publikum.

2.6 Friluftsliv

Aaby Skoven rummer en lang række friluftstilbud til Aabybros borgere. Udover muligheden for en lang gåtur fra byen ud til kanten af Store Vildmose er der anlagt ridestier, udsigtstårn, bålplads, hundeskov og p-plads. Derudover er det opgravede materiale fra de to søer blevet brugt til anlæggelsen af en kælkebakke.

Skoven besøges da også dagligt af mange af byens borgere og der sker for øjeblikket en udbygning af byen mod Aaby Skoven, som dermed bliver en endnu vigtigere del af byens friluftstilbud.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Aaby Skoven er ikke en del af et Natura 2000-område.

3.2 § 3 områder

Området omfatter to arealer med § 3 sø.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Aaby Skoven er beliggende i Jammerbugt Kommune. Den nordlige del af området er, ifølge gældende kommuneplan, udpeget som særligt værdifuldt landskab. De særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der findes ingen fredninger på arealet.

3.5 Drikkevandsinteresser

Aaby Skoven ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Åbybro Vandværk har en række boringer i skoven jf. aftale herom.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udpeget arealer i Åby Skoven

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Ingen