Agger Tange og Fjordholmene

Agger Tange og Fjordholmene

Denne områdeplan omfatter Agger Tange og Fjordholmene. Ved en politisk aftale i 2010 blev det aftalt, at Naturstyrelsen skulle overtage naturarealerne på tangerne fra Kystdirektoratet, mens sikringsanlæggene fortsat forvaltes af Kystdirektoratet. Naturarealerne på selve Agger Tange, bestående af både land og lagune, udgør ca. 1.030 ha og er en af Danmarks vigtigste fuglelokaliteter.

Agger Tange og Fjordholmene er beliggende helt mod syd i Thy. Agger Tange grænser mod vest til Vesterhavet og mod øst til Krik Vig i Limfjorden. Mod nord afgrænses området af Søndre Tværdige mod Agger By og sydspidsen Svanholm ligger ud til Thyborøn Kanal. Fjordholmene ligger øst og syd for tangen og materialetransporten ind gennem kanalen betyder, at øerne flytter sig.

Agger Tange og den syd for liggende Harboøre Tange er sandodder, dannet af materiale som havet har transporteret langs kysten og aflejret her. Tangerne har været udsat for stadige forandringer forårsaget af strøm- og vindforhold. Man ved, at der var passage for skibe gennem tangerne i vikingetiden, i det Knud den Store i 1027 med sin flåde sejlede ind i Limjorden fra vest på vej hjem fra England. Men i 1100-tallet sandede åbningen til, og der var ingen varig passage, før havet brød igennem tangen 700 år senere. I det tidsrum var der bebyggelse og dyrket mark på tangen, og fra 1600-tallet kendes navne på 9 bebyggelser, som lå herude.

Ved en stormflod i 1825 dannedes Agger Kanal ca. 3 km nord for den nuværende kanal. Den gav mulighed for livlig skibstrafik ind i Limfjorden. Gradvist sandede Agger kanal til, og ved en ny stormflod i 1862 dannedes Thyborøn Kanal. Fra 1875 er denne fastholdt ved kystsikring.

Landskabet er meget åbent og fladt bortset fra de nævnte sikringsdiger og dæmninger. Mod Vesterhavet er klitlandskabet dynamisk og det kan være vanskeligt at skelne mellem dige og naturlige klitdannelser. Lagunesøerne og de græsklædte strandenge har optimale forhold for vade- og engfugle. Af hensyn til især fuglelivet er store dele af området hegnet og plejes af op til 200 kvæg. Kun mod syd er tangen bevokset med et naturligt etableret krat af især pil og havtorn.

Naturstyrelsen Thy administrerer tre små nyopdukkede øer i Nissum Bredning. Øerne ligger som vist på nedenstående kort, umiddelbart syd og øst for spidsen af Agger Tange. Det samlede areal udgør ca. 4,3 ha. Øerne har stor værdi for fugle og sæler i området. Efter tange-gennembruddet har Thyborøn Kanal virket som et effektivt sanddræn, der årligt ”suger” ca. 500.000 m3 sand fra kysterne på begge sider af kanalen og ind i Nissum Bredning, hvor det aflejres som store opgrundingsområder. Herved er Fjordholmene opstået. Der er tale om tre nyopdukkede øer, som jf. lovgivningen tilhører staten.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

På Agger Tange og Fjordholmene prioriteres naturen højt. Særligt højt prioriteres forvaltning for truede engfugle og ternearter. Området er omfattet af en bekendtgørelse om fredning af Agger Tange med to formål: 1) at sikre naturværdierne samt 2) sikre området som raste-, fouragerings- og yngleområde for vandfugle.

De landskabelige forhold er unikke, men ikke særligt prioriteret, da de er givet qua naturplejen. Der forefindes ingen skov. Der er ingen fortidsminder, men et unikt kulturmiljø forbundet med kystsikringshistorien. Friluftsliv er den næst vigtigste prioritet, da Agger Tange knytter friluftslivet langs vestkysten sammen med cykel-og vandreruter. Agger Tange er som en af Danmarks vigtigste fuglelokaliteter meget besøgt af fugleinteresserede. Desuden driver lokale jægere jagt på Tangen.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6, samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I den første del af planperioden udføres følgende tiltag:

På strækningen fra Nyhavn, den tidligere havn i fjorden modsat Langemolevej, til færgehavnen forbedres yngleforholdene for sandterner m.v. gennem harvning eller fræsning af kystvegetationen i mindre områder, så der fremkommer frit sand og sten.

Da Rynket Rose er meget dominerende i dette Natura 2000-område planlægges rydning på et større areal på den sydlige del af tangen, hvor Rynket Rose skal fjernes med en biorotor, som led i et større LIFE REDCOHA Vestkyst sårbar natur.

Tiltagene for sandternen og bekæmpelse af den rynkede rose er samtidig et tiltag der skal understøtte klitdynamikken.

Det vurderes, at der mangler levesteder for strandtudse, og derfor er der planlagt udførelse af 5 paddeskrab langs tangen.

Ad hoc kan der være behov for at skilte med adgangsforbud ved yngleområder for ternearter på stranden.

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Agger Tange skal overordnet bevares som et lysåbent landskab, jf. fredningsbestemmelserne for området. Områdets nuværende karakter med laguner og strandengs-, klit- og hedeområder fastholdes, og der planlægges dels et enkelt mindre rydningstiltag i de sydlige, krat-bevoksede områder til en udsigtskile og dels en fjernelse eller regulering af forekomster med rynket rose, der optræder invasivt i området. Den dynamiske havklit skal ikke søges dæmpet, med mindre der er behov for at sikre anlæg, adgang mv., men beslutning vedrørende kyst- og digearealerne ligger hos Kystdirektoratet, som ejer heraf.

Fjordholmene vil udvikle sig frit og følge de naturlige påvirkninger i området.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Der er ingen skovbevoksede arealer på Agger Tange.

1.4 Naturpleje

Naturplejen på Agger Tange foretages hovedsageligt ved sikring af optimale vandstandsforhold for ynglefuglene samt ved græsning af de store områder med kreaturer. Erfaringer har vist, at den optimale vandstand i forhold til ynglefugle kræver et ganske bestemt vandstandsniveau, hvorved der sikres både øer af mudderflader, hvor omkring der ligger lavvandede sjapvandsområder. Derfor er fastlagt en kote for vandstanden i den nordlige lagune.

Syd for slusen skal der sikres fri vandbevægelse til den sydlige lagune, således at vandstanden i lagunen følger vandstanden i fjorden og dermed sikrer yngleplads for sandterner, som er truet ved høje vandstande i lagunen, hvis det naturlige afløb er lukket til af sand. Såfremt afløbet er lukket af sand vil afløbet (slusen) til den nordlige lagune være lukket, hvilket kan medføre for høj vandstand, og hermed kan ynglepladserne for den nordlige lagunes engfugle trues. Da det naturlige afløb sander til, er der behov for at sikre en fri vandbevægelse med tilbageværende opgravning eller et teknisk anlæg.

Hegnslinjerne justeres afhængig af behov for græsningstryk for at skabe "blåt bånd" til engfuglenes unger, og udbindingstidspunktet for kreaturerne tilpasses ønsket om lav vegetation af hensyn til fuglenes yngel. Den store andel af arealer med græsningspleje fastholdes, men på sydspidsen af tangen bevares af en vis arealandel med kratvegetation af hensyn til trækkende småfugle.

På hedearealerne udføres mosaikafbrænding i rotation efter behov for at tilgodese vegetationen og fouragerende fugle, padder og markfirben.

Bekæmpelse af rynket rose prioriteres, hvor der er særlige sårbare arter som en del af Life-projektet Sårbar Vestkystnatur, REDCOHA. Det skal ske i løbet af de første 5-6 år.

Der foretages en særlig indsats for strandtudsen med henblik på at udvikle bestanden, der bl.a. findes på Lyngby Hede. Der laves 5 paddeskrab fordelt på Tangen.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

Fjordholmene vil udvikle sig frit og følge de naturlige påvirkninger i området.

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Kulturhistorien på Agger Tange knytter sig især til ældre bosættelser, havets gennembrud, kystsikring og digebygning samt bunkersanlæg fra 2. verdenskrig. Der er ikke registreret fredede fortidsminder i området og ikke planlagt tiltag for beskyttelse af kulturmiljøet.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her

1.6 Friluftsliv

Naturbeskyttelsen prioriteres meget højt, og adgangen til området er reguleret af en bekendtgørelse for området. Derfor er størstedelen af landarealerne udlagt til stillezone.

Der udlægges 1 mindre facilitetszone ved Høfde 72. Udpegningen ved Høfde 72 giver mulighed for at forbedre forholdene for besøgende i området.

Vestkyststiens vandrerute går fra Færgehavnen og følger Aggervej til vejen mod Høfde 72. Herfra forløber den øst for det vestlige sikringsdige til Agger by. Stiforløbet samt 2 mindre parkeringspladser i nord og en parkeringsplads i syd udlægges som friluftszone.

Kortet viser planen for inddeling af Agger Tange i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden på Agger Tange består af groft sand.

Fjordholmene består af sammenskyllet sand, der falder til hvile i læ af den nord for liggende Svaneholm.

2.2 Landskab

I dag fremstår Agger Tange som et kulturlandskab, en delvist kunstig landtange med et kraftigt forstærket klitdige mod Vesterhavet. Agger Tanges vestlige del består af kuperede klitter og klitheder. Bag den få hundrede meter brede klithede ligger tangens lagunesøer omgivet af flade strandenge og rørskov. Mod Krik Vig afgrænses tangen af en smal fjordkyst og den brede sikkerhedsdæmning, hvorpå landevej nr. 181, Aggervej ligger. Kystsikringsarbejdet er centralt for tangens fortsatte eksistens og en konsekvens af, at kystlinjen over årene er rykket længere og længere mod øst. Fra Lodbjerg kystklint i nord til Svaneholm i syd er tangen forstærket med 29 kraftige høfder, hvoraf den længste, høfte 72 nord for indsejlingen i Thyborøn Kanal er mere end 800 meter lang.

Græsning med husdyr er afgørende for bevaring af det lysåbne landskab. Hvis græsningen ophørte, forventes store dele af området som følge af den ringe vanddybde i lagunesøerne at blive dækket af tagrør.

Vandstanden i den store, nordlige lagunesø er reguleret med et stem i kanalen under vejen til høfte 72. Dette reguleres efter behov for at sikre optimal vandstand i fuglenes yngletid. Afløbet fra tangen til Limfjorden ændres som følge af materialeophobning, og ved tilsanding kan der opstå vandstuvning og risiko for reder sættes under vand i visse år.

Der er registreret et stort antal forekomster af Rosa rugosa bevoksninger, og disse vokser både i omfang og antal. Disse er en trussel både for landskab og naturkvalitet.

Fjordholmene er et meget dynamisk og foranderligt landskab. De store sandbanker er et resultat af materialetransport ind gennem kanalen. I kanalen er det nødvendigt at oprense sejlrenden.

2.3 Skoven

Der er ingen skov på Agger Tange, men enkelte steder krat af pil, havtorn og roser.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Ved lagunesøerne på Agger Tange er der mod syd en sluse/stem, der sikrer, at der ikke løber saltvand ind i søerne, når der er højvande i den sydligste lagunesø/Limfjorden. Endvidere giver anlægget mulighed for at styre udløbet fra de nordlige lagunesøer, så der kan sikres, at der også er vand i lagunesøerne i sommerhalvåret. Styring af vandmiljøet er hovedforudsætningen for at bevare et rigt fugleliv af specielt engfugle, men også andefugle, terner, måger m.v.

Det er ofte en udfordring, at udløbet fra den sydligste lagunesø sander til mod Thyborøn kanal. Her kan det være nødvendigt at grave udløbet fri, så vandstanden kan sænkes.

Dette er især relevant i forbindelse med fuglenes yngletid, hvor æg og yngel ellers kan skades af for høj vandstand.

For at sikre en optimal afgræsning er tangen opdelt i flere kreaturfenner, og op mod 200 kreaturer afgræsser arealerne. Udbindingstidspunkt for kreaturerne i de tre fenner tilpasses behovet for lav vegetation til fugleynglens fouragering. Hegnet er af flere omgange flyttet og udvidet for at etablere "blå bånd" for vadefuglene især.

I områdets sydlige del foretages der naturpleje ved afbrænding af vegetationen af lyng, revling, havtorn m.v. Flere steder er det set, at orkideen plettet gøgeurt pludselig dukker frem efter en afbrænding. Klitrækken er ret dynamisk, og der dannes løbende hvide klitter, hvilket bevirker en vis indrykning fra vest mod øst.

Agger Jagtforening foretager regulering af ræv, mår og mink, hvilket er med til at understøtte ynglesuccesen for bl.a. engfugle. Efter aftale med lokalafdelingen af DOF kan områder med ynglende terne afspærres efter behov. En plejeplan er i 2009 udarbejdet i forbindelse med ”Life- Engfugleprojektet”.

Der er ganske store bestande af Rosa rugosa på Agger Tange, og der er iværksat forsøg med tiltag for at standse fremrykning af den invasive art.

Som følge af tilstedeværelsen af adskillige naturtyper er der på Agger Tange en ret artsrig flora, som profiterer af den intensive naturpleje for ynglefuglene.

Af særlige og sjældne arter kan nævnes:

• Fugle: Skestork, stor regnspove, alm. ryle, stor kobbersneppe, brushane, hjejle, dværgterne, mosehornugle.
• Svampe: Klitjordtunge
• Planter: Almindelig månerude,
• Biller: Dyndløber
• Sommerfugle: Gulplettet bjørn
• Padder: Strandtudse (bilag IV art), stor vandsalamander (bilag IV art)
• Firben: Markfirben bilag IV art)
• Pattedyr: Odder (bilag IV art)

For ternerne, f.eks. dværgterner, er sandstrande, revler og brakvandsområder vigtige ynglesteder. Agger Tange er et højt prioriteret yngleområde for terner og mågefugle.

Græsning og vandregulering for en passende forårsvandstand giver en afledt effekt, der er meget gunstig for en række arter både flora og fauna, herunder især padder.

Løbebillen dyndløber foretrækker våde områder, moseenge og strandfælleder og er sjælden i Danmark

En af de største trusler for f.eks. bregnen alm. månerude, sommerfuglen gulplettet bjørn og markfirben er tilgroning. Derfor vil der blive bekæmpet rynket rose flere steder på Agger Tange i forbindelse med et større LIFE REDCOHA projekt, samt foretaget afgræsning for at holde vegetationen lav. Til strandtudsens, og givetvis også stor vandsalamanders fordel, er det yderligere hensigten at udføre en række paddeskrab langs Agger Tange i løbet af første halvdel af planperioden.

Fjordholmene er vigtige fourageringssteder for mange kystfugle. Ligeledes har de betydning for sælbestanden i Limfjorden.

2.5 Kulturmiljø

I perioden 1900-08 forstærkedes kysten mellem Lodbjerg og indsejlingen til Thyborøn Kanal med 29 kraftige høfter beliggende med 400 m's mellemrum. Den sydlige ved indsejlingen er 800 m lang, de øvrige kortere. Efter flere gennembrud af tangen, senest i 1936, besluttede rigsdagen at inddige tangerne og lukke indsejlingen til Limfjorden med en sluse for at stabilisere vandstandsforholdene i fjorden og sikre lavtliggende arealer langs fjorden. Digerne stod færdige i 1953, men slusen blev endeligt opgivet i 1970.

Under 2. verdenskrig blev også Agger Tange befæstet som en del af Atlantvolden. Resterne af et batteri, et overvågningsanlæg og befæstninger kan fortsat ses bl.a. på stranden.

I Kystdirektoratets tidligere arbejdsbygninger, De sorte Huse i Agger, er der nu en udstilling om tangens historie.

2.6 Friluftsliv

Adgangen til Agger Tange er reguleret af bekendtgørelsen om fredning af Agger Tange. Som følge af den lovbestemte sikring af naturværdierne og adgangsbegrænsning prioriteres naturbeskyttelsen særligt på hele arealet.

Vestkyststiens vandrerute går fra Færgehavnen og følger Aggervej til vejen mod høfde 72. Herfra forløber den øst for den vestlige sikringsdige til Agger by. Vestkyststiens cykelrute forløber vest for Aggervej til det sydlige sikringsdige og følger dette til Agger by.

På spidsen af Agger Tange ligger Svaneholmhus med udstilling om naturen på Agger Tange og mulighed for sælobservationer på taget af bygningen. Vigepladser på Aggervej anvendes meget til fugleiagttagelse i de fuglerige lagunesøer.

Et stort sommerhusområde i Agger er med til at give Agger og Agger Tange liv især i sommerhalvåret.

Ganske mange surfere besøger området, hvor Krik Vig ofte benyttes af ”begyndere” samt af mere øvede, når Vesterhavet er uroligt. I Kanalområdet ved høfde 72 er der plads for mere ”hard-core” surfere.

Der drives jagt på Agger Tange. Lokalbefolkningen har i forbindelse med ekspropriation til kystsikring fortrinsstilling til at leje jagten på Agger Tange. Den lokale jagtforening forestår i øvrigt en regulering af rævebestanden for at fremme de sjældne ynglefugles succes.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Agger Tange og Fjordholmene er en del af Natura 2000-område nr. 28 ”Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted og Agerø”. Udpegningsgrundlaget indeholder 24 naturtyper med strandeng som en af de vigtigste og mest udbredte i området med dertil knyttede arter, som alm. ryle og brushane. Derudover er en lang række vandfugle på udpegningsgrundlaget samt odder og spættet sæl.

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 28 ”Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø” her

Se Natura 2000-plan nr. 28 "Agger Tange, Nissum Bredning, SKibsted Fjord og Agerø" her.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 strandeng og § 3 sø. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Agger Tange og Fjordholmene er beliggende i Thisted Kommune. Hele området er ifølge gældende kommuneplan landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Hele området er geologisk interesseområde, og der må derfor ikke gennemføres projekter, som ødelægger eller slører de særlige geologiske interesser.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder, at der ikke må gennemføres projekter, der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Agger Tange indgår i Nationalpark Thy og er omfattet af Bekendtgørelsen om Nationalpark Thy. Området er heri omfattet af planlægningszone 1, der fastlægger, at der ikke må udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde samt at der ikke må anlægges nye større vejanlæg eller andre trafikanlæg. Der må ligeledes ikke foretages råstofindvinding.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Agger Tange er udlagt som vildtreservat og er omfattet af ’Bekendtgørelse om fredning af Agger Tange m.v., reg. nr.: 08116.00, bekendtgørelse nr. 348 af 20. april 1996.

Formålet med fredningen er, at sikre naturværdierne på Agger Tange, gennem opretholdelse af strandenge, klitarealer og brakvandslaguner, samt at sikre Agger Tange og de tilstødende dele af Krik Vig som raste-, og fouragerings- og yngleområde for vandfugle.

På den centrale del af tangen er der forbud mod færdsel i perioden 15/4 til 15/7. I lagunen er færdsel forbudt hele året. Brætsejlads er forbudt i et ca. 1,5 km bredt bælte øst for tangen, undtaget området nærmest Krik. Motorsejlads i bæltet må foretages med max. 5 knob.

Se bekendtgørelsen her

3.5 Drikkevandsinteresser

Der er ingen drikkevandsinteresser i området

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Ingen