Areal ved Hanklit

Areal ved Hanklit

Denne områdeplan omfatter et areal ved Hanklit på Mors. Arealet ligger lige umiddelbart syd for Hanklit. Hanklit er en særlig geologisk formation.

Naturstyrelsens areal ligger helt ud til Limfjorden med udsigt udover Thisted Bredning. Arealet har en stor landskabelig og naturmæssig værdi, fordi det indgår som en naturlig del af området omkring Hanklit. Arealet gennemstrømmes af et lille, § 3-beskyttet vandløb.

Naturstyrelsens areal indgår i et samlet fredet område omkring Hanklit, der ejes af private lodsejere, som købte området i 1934 for at bevare og åbne området for alle naturelskere. Det statsejede areal var ved erhvervelsen bestemt til parkerings- og formidlingsformål, men disse formål er nu opfyldt andetsteds i området.


Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

 

Areal i hektarBøgEgAsk og ærAndet løvtræGranÆdelgranSkovfyrBjergfyrAndet nåletræLysåbentTotal 
Areal ved Hanklit         3,53,5

 

Areal i hektarHedeSøer mv.EngMoseOverdrevKratKlitStrandbredStrandengTotal
Areal ved Hanklit    3,5    3,5

 

 

 

 

Areal i hektarSletteAgerVejAndetTotal

Areal ved Hanklit

    0,0

 

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

På Naturstyrelsens areal ved Hanklit prioriteres landskab og natur. Det er målsætningen at understøtte arealets funktion som et lysåbent element, der indgår som en naturlig del med det omgivende landskab og bidrager til at fastholde og synliggøre Hanklit som et væsentligt landskabselement. Landskabskaraktern sikres gennem den løbende pleje, hvor de er fokus på udvikling af en artsrig overdrevsnatur med bl.a. dunet vejbred. Arealet har ikke nogen primær friluftsmæssig betydning.

1.1b Planlagte tiltag

Der er ikke planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor planperioden.

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

1.2 Landskabsplan

Den nuværende landskabsmæssige fremtoning fastholdes. Arealet vil blive plejet som overdrevsareal, hvor afgræsning med kreaturer vil være det oplagte redskab til fastholdelse af den aktuelle åbne landskabstype.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Ikke relevant

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen med naturplejen at udvikle et artsrigt overdrev på sigt. Hele arealet vil blive afgræsset med husdyr med henblik på at udvikle levesteder for de organismer der er tilknyttet denne naturtype og yderligere tilgroning ryddes med års mellemrum. Vandløbet, der løber gennem arealet, var oprindelig rørlagt. I 2013 er vandløbet frilagt og løber nu frit ned over engen. Hele arealet græsses i fællesgræsning med naboarealer.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Det kulturhistoriske element på arealerne fastholdes ved at pleje arealerne med husdyr, som det har været gjort gennem generationer.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Der er fri afgang for offentligheden til arealerne. Der vil ikke blive foretaget investeringer i retning af etablering af diverse indretninger for publikum, dertil er arealet for lille.

Hele arealet er udlagt som stillezone.


Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Hanklit er et næsten vinkelret tværsnit i randmorænebakken Salgjerhøjbuen, der er presset op af trykket fra isen mod nord. I klinten ses bakkens indre struktur. Der er to aflejringstyper i klinten: Moler med askelag og cementsten fra Tertiærtiden, der overlejres af smeltevandsaflejringer og moræneler fra sidste istid. På stranden og i klinten findes såkaldt rødsten, der er grus sammenkittet af jernforbindelser fra grundvandet.

2.2 Landskab

Hanklit er en imponerende kystprofil, der hæver sig næsten lodret op i 61 meter over havniveau. Fra toppen af klinten er der udsigt over Thisted Bredning, Nordthy, det nordlige Mors samt Livø Bredning og Fur mod øst. Det lille areal indgår i en landskabelig helhed i højdedragene bag kystklinten.

2.3 Skoven

Ikke relevant.

2.4 Natur

Naturen i området er præget af det geologiske udgangsmateriale og det maritime miljø. Med de forudsætninger sammen med den stærke vestenvind har området udviklet sig igennem generationer til den nuværende tilstand.

Arealet består af et tidligere landbrugsareal, der nu har udviklet sig til overdrev. På arealerne langs klinten vokser der mange forskellige og spændende blomster, bl.a. farves arealerne gule af kodriver i maj. Et tidligere rørlagt vandløb er i sidste planperiode fritlagt på Naturstyrelsens areal.

Af særlige arter ved Hanklit kan nævnes:

  • Sommerfugle: Gråbåndet bredpande, engblåfugl
  • Svampe: Gråbrun vokshat, håret jordtunge
  • Mos: Grenet jomfrukapsel
  • Planter: Dunet vejbred, knoldet mjødurt, lav skorsoner, liden tidsel, vår-potentil


Arealet plejes ved fælles græsning med de private naboarealer ved Hanklit. Græsningen sikrer, at området ikke vokser til og overskygger arter som knoldet mjødurt, lav skorsoner og vår-potentil. Disse arter vokser i åben, tør og ofte nærrigsfattig jord og for vår-potentil også på kalkrig jord. På trods af græsningen sker der en begrænset tilgroning, som ryddes efter behov med års mellemrum.

2.5 Kulturmiljø

Der er ingen egentlige fortidsminder på arealet, udover den kulturpåvirkning arealerne vidner om.

2.6 Friluftsliv

Hanklit er et oplagt udgangspunkt for at formidle geologiske historier om moler, cementsten, fossiler, askelag, færøske vulkaner, randmorænebakke og til anskueliggørelse af indlandsisens fantastiske kræfter. Samtidig er der en fantastisk udsigt fra området, som hvert år tiltrækker mange besøgende.

Der er ingen friluftsmæssige faciliteter på arealet. Færdsel op til toppen af Hanklit går ad en sti på privat naboareal.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Arealet ved Hanklit er ikke en del af et Natura 2000-område.

3.2 § 3 områder

Området omfatter kun § 3-overdrev.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Arealet ved Hanklit er beliggende i Morsø Kommune. Området er ifølge gældende kommuneplan udpeget som økologisk forbindelseslinje. I og i tilknytning til de økologiske forbindelser må ikke etableres nye anlæg eller nyt byggeri, som reducerer områdernes eksisterende kvalitet eller potentiale som økologisk spredningskorridorer.

Arealet ligger i et landskabeligt beskyttelsesområde. Anlæg og nyt byggeri kan kun placeres i de landskabelige beskyttelsesområder eller således, at det kommer til at påvirke disse, såfremt karakteren, de særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstanden ikke påvirkes i negativ retning eller forstyrres. Ændret arealanvendelse i det åbne land, såsom skovrejsning, byggeri o. lign., samt udvikling af områderne kan kun finde sted, såfremt det vil styrke områdets karakter, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand. Undtaget herfra er dog områder, som indgår i den regionale råstofplan.

Arealet ligger i et særligt geologisk interesseområde. Inden for områder af særlig geologisk interesse, skal hensynet til beskyttelsen af de nationale geologiske bevaringsværdier tillægges særlig stor vægt i kommunens sagsbehandling og planlægning.

Arealet ligger i et område med særlig kulturmiljø. Inden for de særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer, skal de kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted.

Morsø Kommune har i 2012 arbejdet med at få Hanklit og de øvrige molerklinter på UNESCO’s Verdens Naturarvsliste.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Arealet ved Hanklit er omfattet af fredningen ”Salgjerhøj”, reg.nr. 03729.00, FN kendelse af 21. marts 1998. Formålet med fredningen er at sikre de landskabelige og videnskabelige værdier. Fredningen er en status quo-fredning.

3.5 Drikkevandsinteresser

Der er ingen drikkevandsinteresser i området.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.