Baun Plantage

Baun Plantage

Denne områdeplan omfatter Baun Plantage. Plantagen ligger som et selvstændigt skovområde ved Skinnerup, omkring fire km vest for Thisted.

Mod vest afgrænses plantagen af privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet af landbrugsarealer. Thisted Vand har sine primære kildepladser til vandforsyning af byen i og umiddelbart nord for plantagen. Plantagen bestod oprindeligt af omkring 20 ha, opkøbt og tilplantet omkring 1960. Yderligere 18 ha landbrugsjord og overdrev blev tilkøbt i 1991. Terrænet skråner jævnt fra syd mod nord. Åbne overdrev på de tilkøbte arealer i syd og mod nord skaber stor landskabelig variation. Der er vid udsigt mod nord fra den sydlige del af området.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Bavn Plantage prioriteres særligt friluftsliv og landskab. Skoven er generelt velbesøgt af publikum, og det er målsætningen, at skoven skal kunne rumme et alsidigt friluftsliv. De landskabelige karaktertræk med åbne områder og udsigter bevares med henblik på at øge den friluftsmæssige oplevelsesværdi.

1.1b Planlagte tiltag

Der er ingen planlagte tiltag til iværksættelse indenfor planperioden.

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Langs vejene bevares gamle skovfyr af landskabelige årsager. De åbne arealer i plantagen holdes fortsat ubevoksede af hensyn til den landskabelige variation. Udsigter søges bevaret. En forøgelse af skovarealet kan medvirke til grundvandsbeskyttelse.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Af rekreative og landskabelige grunde satses der på en stor andel af løvtræ. Det bevoksede areal fordeles på de to løvtrædominerede skovudviklingstyper 14, bøg og gran, og 23, eg med skovfyr og lærk. Det svarer stort set til de faktiske forhold og har baggrund i, at der er bedre jordbund og vækstmuligheder i den sydlige del af plantagen. Derfor er bøgen valgt her. Som led i revisionen af driftsplanen er der udlagt skovudviklingstype ædelgran og bøg i hele den nordøstlige del, frem for ingen skovudviklingstype, idet denne del af arealet primært er bevokset og fremadrettet skal være bevokset. Overdrevet mod nord fastholdes dog som sådan og dermed lysåbent.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Plantagens karakter af "grøn korridor" og trædesten i det åbne land søges bevaret. De lysåbne arealer bevares, og særligt det græssede overdrev fastholdes.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den enlige gravhøj plejes efter forskrifterne, ligesom der holdes frit omkring Amtmandens Eg. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Baun Plantage er en lille bynær skov, som nemt kan nås på cykel fra Thisted. Der arbejdes fortsat på at udbrede kendskabet til – og den friluftsmæssige benyttelse af plantagen. Eksisterende friluftsfaciliteter vedligeholdes, og eventuelle nye planlægges i nært samarbejde med brugerne. Der er et lokalt engagement i den afmærkede trampesti mellem Skinnerup Kirke og plantagen over private ejendomme. Plantagen forventes fortsat brugt til rollespil af især børn og unge.

Der er udlagt en facilitetszone ved shelterpladsen i afdeling 600. Den øvrige del af plantagen er friluftszone.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2.2 Landskab

Skoven ligger i det åbne landskab omgivet af landbrugsland, mindre plantninger og spredt bebyggelse. Terrænet skråner jævnt fra syd mod nord, og fra det sydlige overdrevsområde er god udsigt over skoven og landskabet. Skoven er plantet i to omgang: Ved den første erhvervelse i 1960 og den seneste i 1991. Skoven består af små bevoksninger overvejende med løvtræarterne bøg og eg. Plantagen skæmmes noget af en nord-sydgående højspændingsledning, og en kabellægning af denne vil give skoven højere landskabelig kvalitet.

2.3 Skoven

Plantagen var fra starten næsten én sammenhængende bevoksning af omorikagran. Der var enkelte undtagelser i form af små felter med nordmannsgran og enkelte iblandede fyr. I begyndelse af 1990'erne blev al omorikagran lysstillet og underplantet med henholdsvis eg og bøg. Kulturerne har siden udviklet sig fint, og der er løbende blevet lysnet i overstanderne. De markjorder, som blev tilkøbt i 1991, er tilplantet med kulturer af løvtræ, ædelgran, sitkagran og nobilis. 7 ha overdrev er forblevet utilplantet.

2.4 Natur

Der er tale om en meget varieret plantage, der ligger næsten som en ø i landbrugslandet. Den har derfor stor betydning som biotop for dyrelivet, ikke mindst som skjul for rådyr og hare. I den sydlige del af plantagen findes flere store komplekser af ræve- og grævlingegrave. Der er en række græssede overdrev, som har stor betydning for en lang række planter og insekter. De beplantede områder med eg og bøg, blandet med skovlysninger, giver plantagen et samlet godt potentiale for en høj biodiversitet på længere sigt. En af udfordringerne for spredningen af arter til området er dog den relativt isolerede beliggenhed.

2.5 Kulturmiljø

Der findes en bronzealderhøj, Kvindehøj, i den sydlige del af plantagen. Højen var tidligere overpløjet og tilplantet. Den er ejendommelig ved, at der altid står vand i et hul i toppen af højen.

Amtmandens Eg i den nordvestlige del af plantagen, afd. 600d, er formentlig plantet i forbindelse med starten på tilplantningen.

2.6 Friluftsliv

Plantagen bruges meget af lokalbefolkningen til skovture og hundeluftning. I de senere år er der gjort en del for at henlede opmærksomheden på, at plantagen faktisk findes. Det er sket ved opsætning af skilte på henholdsvis Klitmøllervej og Klatmøllevej. Der er etableret en P-plads i nord-kanten af plantagen, og der er i samarbejde med Vandet-Skinnerup Borgerforening opført et shelter med borde/bænke og bålplads. Der er en aftale med en lokal rollespilsforening om benyttelse af skoven og shelteret. Jagten er siden 2012 lejet ud sammen med jagten i Vandet Plantage.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Baun Plantage er ikke omfattet af et Natura 2000-område.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især arealer med § 3overdrev og hede. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Baun Plantage er beliggende i Thisted kommune og er ikke omfattet af de relevante bindinger.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Baun Plantage er ikke omfattet af nogen fredning.

3.5 Drikkevandsinteresser

Baun Plantage ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Den nordvestlige del er omfattet af et boringsnært beskyttelsesområde.

Umiddelbart nord for plantagen ligger Thisted Vands kildeplads med et antal vandboringer. Naturstyrelsen har en aftale med selskabet om 2 boringer på plantagens område.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser i området

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger