Hanstholm Kystskrænt

Hanstholm Kystskrænt

Denne områdeplan omfatter Hanstholm Kystskrænt.

Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte kystskrænter med et højt kalkindhold og en speciel flora. Området afgrænses af Hanstholm by mod vest, landbrugslandet mod syd og Vigsø Rallejer mod øst. Skrænterne er ubevoksede med træer og buske og kun en mindre del af de fladere partier ovenfor skrænten er tilplantet med nåletræer. Det samlede areal er 254 ha. Området karakteriseres af de markante skrænter og høje bakker, hvoraf den højeste ved Bavn er 64 m.o.h. En svag parabelklit kan anes ved Febbersted-slugten. Foran skrænterne og ud mod havet er overdrev og hedesletter de dominerende landskabstyper.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer: Eksemplificeret ved Vestjylland

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I området Hanstholm Kystskrænt prioriteres særligt landskabet med den markante kystskrænt og naturværdierne på skrænternes kalkoverdrev højt.

Med nærhed både til Hanstholm by, Hanstholm Camping og Vigsø Feriecenter prioriteres også friluftliv høj med tilbud om både nationale og internationale cykel- og vandreruter, let adgang til hav og strand samt en række lokale vandre- og ridestier. nærhed til feriecenter og Hanstholm camping, cykelsti, vandresti, ridesti, mange gennemgående stisystemer. Kulturværdierne omfatter redningsvejen langs havet og bunkers fra 2. verdenskrig og prioriteres lavere.

1.1b Planlagte tiltag

Der er ikke planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode eller langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6.

1.2 Landskabsplan

Det åbne klithedelandskab og kalkoverdrev skal bevares og tilgroning af disse skal derfor hindres.

Skrænterne ønskes ligeledes bevaret lysåbne og tilgroning forhindres, så den særlige kalkoverdrevs- og hedevegetation sikres.

Skipperskoven er værn for huse ved Kællingedal og bevares, men konverteres til løvskov på længere sigt.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Skipperskoven er etableret som et planteforsøg og er i sidste planperiode udlagt med skovudviklingstype 52. Denne ændres til den løvtrædominerede type 14, bøg og gran som i den nærliggende Hanstholm Byplantage.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det overordnede mål for naturplejen er at opnå og vedligeholde en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområdet. Naturværdierne i de lysåbne og vindpåvirkede plantesamfund på skrænterne og de fladere partier skal sikres gennem friholdelse for opvækst. I området er en særlig udfordring med forekomster af den invasive art rynket rose, der er vanskelig at bekæmpe. Den tidligere indsats i EU-LIFE II-projektet følges op med bedst kendte praksis for bekæmpelse.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planlagt plejetiltag.

Historien om råstofindvinding på stranden kan evt. formidles.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Det overordnede mål er at udvikle og sikre de friluftsmæssige værdier og interesser i samarbejde med brugerne, med størst mulig hensyntagen til naturværdierne og disses sårbarhed. Afvejninger af beskyttelse contra benyttelse skal således sikre de mest sårbare områder mod forstyrrelser og slid. Vestkyststiens vandre- og cykelruteforløb og ridestierne nedenfor skrænterne medfører et stort antal besøgende, ligesom badestranden tiltrækker meget publikum.

Der er ikke planlagt yderligere tiltag på det friluftsmæssige område.

Raste- og parkeringsplads med toiletbygning og borde/bænke ved badepladsen ved Vigsø udlægges som facilitetszone. Resten er friluftszone.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Selve Hanstholmknuden er en mosaik af geologiske dannelser og var i stenalderen en ø. De stejle kystskrænter markerer stenalderhavets kystlinie før landhævningen. Der er meget kalk i jordbunden, og bryozokalken træder tydeligt frem adskillige steder i skrænterne. Overfladen er dækket af et tykt lag flyvesand, med en enkelt svagt udviklet parabelklit. Skrænterne er enkelte steder, ved Febbersted og Kællingdal, gennemskåret af regnvandskløfter, der blotlægger kalken. Hanstholm Kystskrænt ligger i det nationale geologiske interesseområde nr. 14. På stranden findes der store, hvide kalksten af bryozokalk og flintesten, som har været indlejret i kalken.

2.2 Landskab

Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland, som er hævet havbund, bestående af en smal strand og klithede op mod stejle, nordvendte kystskrænter. Området karakteriseres af havet i Vigsø Bugt og de markante skrænter og højdepunkter, hvoraf det højeste ved Bavn er 64 meter over havet. En svag parabelklit kan anes ved Febberstedslugten, men den nordvendte kyst har kun i mindre omfang betinget større klitdannelser.

Det samlede område afgrænses af Vesterhavet mod nord, Hanstholm by mod vest, landbrugsland mod syd og Vigsø Ralleje mod øst. De markante skrænter mod vest er ubevoksede af træer og buske, og kun en mindre del af de fladere partier på toppen er tilplantet med nåletræer.

2.3 Skoven

Der er kun tilplantet enkelte mindre arealer i den vestligste del af området op mod Hanstholm Byplantage. De tilplantede områder består af ældre nåletræ og yngre blandet løv.

Kort tekst:Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Området er af national såvel som international betydning, og størstedelen af området er omfattet af Natura 2000-område nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knude, Nors Sø og Vandet Sø”. Hanstholm Kystskrænt er botanisk set af stor betydning, idet den næringsfattige jordbund og den ofte ret kraftige blæst, sammen med den kalkrige undergrund, giver betingelser for en helt særlig flora. De vidtstrakte kalkskrænter er således særdeles artsrige og rummer flere sjældne arter. Blandt andet findes den endemiske blomsterplante klit-øjentrøst kun her og på Bulbjerg, Kliim Bjerg, Svinkløv og Valbjerg Sande. Dermed er bevarelsen af disse få forekomster ikke kun et nationalt men også et internationalt ansvarsanliggende.

Af særlig interessante og/eller plejekrævende arter kan nævnes:

• Planter: Hvidgrå draba, klit-øjentrøst, plettet gøgeurt, dværgsiv, bredbægret ensian, smalbægret ensian, strand-mandstro, kornet stenbræk, almindelig månerude, bakke-fnokurt, smalbladet pindsvineknop, svømmende sumpskærm, kattefod, hår-tusindblad, firehannet hønsetarm, mark-tusindgylden, strand-tusindgylden, syl-firling, fin siv, tusindfrø og plettet kongepen
• Insekter: Seksplettet køllesværmer, argusblåfugl og kommabredpande
• Fugle: Sortstrubet bynkefugl
• Pattedyr: Hare
• Svampe: Eng-nonnehat, grøngul rødblad, klit-rødblad, navle-stjernebold, olivenbrun farvetunge, purpursort jordtunge, skarlagen-vokshat, spidspuklet vokshat
• Laver: Gulhvid rensdyrlav, spættet bægerlav

For at opretholde optimale forhold for levesteder af bl.a. argusblåfugl og kommabredpande, holdes vegetationen lav, ved græsning og afbrænding af klitheden. Naturværdierne i de lysåbne og vindpåvirkede plantesamfund på skrænterne og på de fladere partier, sikres gennem friholdelse af opvækst, bl.a. ved fjernelse af spredt opvækst af nåletræ hvert 5. år.

2.5 Kulturmiljø

Hanstholm-fæstningen som tyskerne etablerede under 2. Verdenskrig er særdeles fremtrædende i dele af området. Ved Bavn blev der anlagt stillinger til antiluftskytskanoner, og ved Vigsø kan resterne af Vigsø-batteriet stadig ses i form af bunkers på både stranden og i vandet. At så mange bunkers ligger i vandet er med til at illustrerer den markante kysterosion på stedet.

Indtil 1890 var Vigsø et center for skudehandlen med Norge, hvor især korn og andre fødevarer blev byttet med blandt andet jern og træ.

2.6 Friluftsliv

Der er tre P-pladser i området. På pladsen ved stranden i Vigsø er der opsat en toiletbygning til de mange besøgende på den gode badestrand. Samme plads benyttes ofte af historisk interesserede for adgang til det store bunkersanlæg fra 2. Verdenskrig. Gennem slugter ved Baun og Febbersted samt ved Vigsø er der vejadgang til stranden.

Skrænterne ved Kællingdal benyttes i stor stil af drage- og modelflyvere når vinden er rigtig, ligesom mange surfere benytter stranden som udgangspunkt for udøvelse af deres sport.

Der går en afmærket vandrerute fra Hanstholm til Vigsø og retur gennem området. Både Vestkystrutens vandre- og cykelsti (National cykelrute nr. 1) følger det flade forland på hele strækningen langs kysten ad den gamle redningsvej. Rideruten Thy forløber fra Hanstholm Camping mod øst til Bulbjerg. Cykelstien er nyanlagt og det tidligere ruteforløb langs hoved- og biveje omlagt hertil for at højne både oplevelser og sikkerhed.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Størstedelen af Hanstholm Kystskrænt er en del af Natura 2000-område nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knude, Nors Sø og Vandet Sø”. Kun et område beliggende i sydvest er undtaget.

Udpegningsgrundlaget indeholder 21 naturtyper, hvor især de store sammenhængende klitlandskaber og kalkrige skrænter er vigtige naturtyper med dertilhørende plante- og dyreliv.

Som fuglelokalitet er området værdifuldt for en række ynglefugle, bl.a. tinksmed, hjejle, trane og mosehornugle samt trækfugle som sædgås, kortnæbbet gås, sangsvane og nordisk lappedykker.

De kalkrige kystskrænter sikrer en veludviklet overdrevsvegetation, hvor flere sjældne og endemiske planter er at finde.

I udpegningsgrundlaget for habitatområdet indgår en række naturtyper hvoraf 2 er prioriterede klit-naturtyper.

Se Natura 2000-plan for nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet sø her

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet sø her

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 overdrev og hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Hanstholm Kystskrænt er beliggende i Thisted Kommune. Området er, ifølge gældende kommuneplan, landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Hele området er geologisk interesseområde og der må derfor ikke gennemføres projekter, som ødelægger eller slører de særlige geologiske interesser.

Området er ligeledes biologisk interesseområde, hvilket betyder at der ikke må gennemføres projekter der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Området er ikke omfattet af fredninger eller vildtreservat.

3.5 Drikkevandsinteresser

Der er ingen drikkevandsinteresser i området.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien ved Hanstholm Kystskrænt.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er anlagt et proveniensforsøg med sitkagran i 9 parceller i afd. 920e, plantet i 1963. Forsøget afsluttes ved afdrift.

Eksisterende frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer fremgår af nedenstående tabel

Tabel: Oversigt over frøavlsbevoksninger og forsøgsbevoksninger