Hanstholm Vildtreservat

Hanstholm Vildtreservat

Denne områdeplan omfatter Hanstholm Vildtreservat. Reservat afgrænses mod syd af Nors Sø, Vilsbøl Klitplantage og de private arealer ved Klitmøller og nord for Klitmøllervej. Mod vest ligger Vesterhavet, mod nord Hanstholm by og mod øst Tved Klitplantage og landbrugslandet ved Sårup. Kystvejen går gennem den vestligste del, og reservatgrænsen strækker sig et godt stykke ud i Nors Sø og lidt ind i Tved Klitplantage.

Den centrale del af reservatet et lukket for færdsel året rundt, mens en betydelig del er lukket for færdsel i fuglenes yngleperiode (1. april – 15. juli). Området er udpeget til EF-Habitatområde og EF-Fuglebeskyttelsesområde, samt omfattet af en landskabsfredning og en særskilt bekendtgørelse om vildtreservatet.

Landskabet er meget åbent og storslået, med kystklitter mod havet, længere inde store afblæsningsflader, åbne bølgede sletter med lavvandede søer og klitrimmer iblandet små holme af bjergfyr, og igen et mere kuperet landskab i den østlige del ind mod Tved Plantage. Landskabet er også markant med klitpartier over 30 m.o.h. Kystvejen mellem Hanstholm og Klitmøller går gennem den vestligste del af reservatet, og bortset fra denne er Hanstholm Vildtreservat et af de største åbne, samlede områder i landet, hvor den menneskelige påvirkning af landskabet er mindst synlig.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Hanstholm Vildtreservat prioriteres natur og landskab. Det overordnede formål er at fastholde Hanstholm Reservatet som et åbent klit- og klithedelandskab med det plante- og dyreliv, der knytter sig til den nordatlantiske klithede. Dette skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i fredningskendelsen og reservatbekendtgørelsen. Derudover skal der sikres en gunstig bevaringstilstand for de arter og naturtyper der udgør udpegningsgrundlaget for EF-Fugle- og Habitatområdet, eksempelvis trane og skotsk lostilk.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Opsætning af podier til at sidde og stå på, ny skiltning m.v. som led i gennemførelse af projektet "Stedet tæller" ved Isbjerg.

LIFE projektet "Restauration of Danish Coastal Habitats" – lukning af 2,1 km grøfter i afdelingerne 1204, 1216/1217, 1218.

LIFE projektet "Restauration of Danish Coastal Habitats" - Genslyngning af to å strækning i afdeling 1204.

I forbindelse med LIFE Redcoha, udføres der rydning af rynket rose flere steder i Hanstholm reservatet. Dette udføres ved brug af biorotor langs med kystvejen.

Roserydningsprojektet er samtidig et tiltag til at øge klitdynamikken.

Enkelte mindre bjergfyrholme på vestvendte skråninger i den SW del af reservatet ryddes ved afbrænding, som et forsøg på at øge klitdynamikken.

Klitdynamiktiltag vest for Isbjerget, hvor kronvildtet er virkemidlet. Gennem styring af forstyrrelsestryk og skabe attraktivt foder ved afbrænding af heden forsøges at få kronvildtet til at opholde sig meget i området og derved nedslide vegetationen.

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

1.2 Landskabsplan

Reservatets landskab skal bevares åbent og i naturtilstand og udsigtspunkter bevares. Tilgroning med selvsåede træer skal forhindres, og de lavvandede søer skal bevares åbne og med meget lav bredvegetation. Der tilstræbes en mere glidende overgang mellem de tilstødende plantageområder og den åbne klithede. Vindbrud i havklitterne dæmpes så vidt muligt ikke, og en højere grad af naturlig dynamik tilstræbes.

Der ønskes færrest mulige installationer i landskabet, eksempelvis vejbomme ved indkørslerne langs de offentlige veje. Placering og behov for eventuel genopførelse af eksisterende installationer vil bero på en særlig vurdering.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Holme af ældre bjergfyr i reservatet er udpeget som skovudviklingstype 94: Urørt skov. Status som urørt gælder fra 1. januar 2007. Områderne er udlagt til urørt skov af hensyn til krondyr og naturpleje, da de giver krondyrene dækning og trækker dyrene ud til den centrale og vestlige del af reservatet. Den urørte skov omfatter ca. 80 ha primært bjergfyr, som ikke har indgået i skovdriften gennem en længere årrække. De ældste bevoksninger har levn fra forsøgsplantninger fra ca. 1816, hovedparten er dog plantet omkring 1890. De gamle bjergfyrbevoksninger vil med tiden bryde sammen og erstattes med selvsået bjergfyr, sitkagran og løvtræ. Pilekrat kan på sigt eksempelvis udvikle sig som skjul for vildtet, som erstatning for bjergfyr. To bjerfyrholme tæt på Kystvejen i afdeling 1217 bør indgå i en revision af udlagt urørt skov, da de med fordel kan ryddes af hensyn til landskabet.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen at sikre og udvikle de store naturværdier i reservatet i overensstemmelse med frednings- og reservatbestemmelserne og med henblik på at opnå og vedligeholde en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Foryngelse af klitheden gennem afbrænding af lyng og revling har høj prioritet. Vedligeholdelse og forbedring af den naturlige hydrologi, og forbedring af forholdene for ynglefugle, såsom trane og tinksmed, samt padder, såsom strandtudse og spidssnudet frø, har ligeledes høj prioriteret.

En af hovedudfordringerne i den nuværende naturtilstand i reservatet er manglende dynamik i form af åbne partier med sand. Det er derfor målsætningen at bevare og fremme den naturlige dynamik i klitrækken langs Vesterhavet og på hedefladen. Naturlig dynamik i form af begyndende vandreklitter og naturligt forekomne vindbrud i klitterne dæmpes ikke, men får lov at udvikle sig uhindret, med mindre samfundsmæssige interesser står på spil. Som led i denne målsætning ændres græsningsplejen fra en kombination af husdyrgræsning og græssende hjortearter til udelukkende afgræsning af hjortevildt i den nordlige del, medens kombinationen af husdyr og krondyr fastholdes i den sydlige del. Dermed vil der være potentiale for en større bestand af krondyr i reservatet, som kan foretage en mere differentieret naturpleje over større dele af reservatet og ikke kun i de afgrænsede græsningsfenner, som husdyrene tidligere afgræssede i sommer perioden. Den naturlige afgræsning sikrer desuden at bredderne langs de fugtige områder holdes med lav vegetation, som blandt andet er velegnet for strandtudsens yngleaktivitet. De græssende dyr slider også på vegetationen, så der fremkommer højere liggende områder, egnet for strandtudsen fødesøgning og rasten. Det overvejes desuden at forsøge at foretage afbrænding af udvalgte klittoppe af for at slå hul i vegetationen.

I den dynamiske havklit er der flere sjældne arter, blandt andet skotsk lostilk og strandsnerle, som er truet af den invasive art rynket rose. I Løbet af de første 5-6 år gennemføres en særlig indsats for bekæmpelse af rynket rose, som en del af LIFE projektet "Restauration of Danish Coastal Habitats". Der foretages konkrete forsøg med fjernelse med biorotor af store områder med rynket rose, både øst og vest for Kystvejen i området syd for Hanstholm.

Som en del af LIFE projektet "Restauration of Danish Coastal Habitats" gennemføres ligeledes omfattende lukning af grøfter i afdelingerne 2204a, 1216, 1217, 1218 i løbet af de første 5-6 år af planperioden. Projektet omfatter lukning af ca. 2,1 km grøfter. Der foretages en graduering af lukningen af hensyn til de særlige arter, der eventuelt har indfundet sig i grøfterne. I samme område gennemføres ligeledes genslyngning af å-løbsstrækninger i afdeling 2204a.

Den løbende pleje i de enkelte driftsområder på heden er omfattende og nærmere beskrevet i en plejeplan for området, der er udarbejdet i forbindelse med den forrige driftsplan i 2001. Plejeplanen indeholder mere præcise beskrivelser af målsætninger, plejebehov og plejetiltag for den løbende pleje i de enkelte driftsområder. [indsæt hyperlink med følgende tekst]Plejeplanen for Hanstholm Vildtreservat kan ses her. Den løbende pleje fremgår desuden af nedenstående bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Bevaringen af kulturminderne i området skal fortsat sikres, herunder resterne af de første forsøgsplantninger i Thy.

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

På baggrund af de begrænsninger som reservatbekendtgørelsen og fredningskendelsen sætter for

offentlighedens færdsel i reservatet, og områdets sårbarhed, er der ikke planer om at udvide omfanget af faciliteterne for friluftsliv bortset fra tiltag i forbindelse med projektet "Steder i landskabet".

Zoneringen er fastlagt med udgangspunkt i reservatbekendtgørelsen. Den centrale del af reservatet, som er lukket for publikum året rundt, zoneres ikke. Den øvrige del af reservatet er udlagt som stillezone. Stillezonen omfatter således den del af reservatet, der er lukket for færdsel i fuglenes yngletid.

Reservatbekendtgørelsen forventes l revideret først i planperioden. I det omfang der sker ændringer, vil der blive foretaget tilsvarende justeringer af zoneringen.

Vandreruten ved Isbjerg indgår som et af ti udvalgte områder i projektet ”Steder i landskabet”, der er finansieret af Realdania. Projektet har til formål at vise nye veje til, hvordan oplevelsen af naturen kan højnes gennem en nænsom, arkitektonisk bearbejdning af det sted, hvor menneske og natur mødes. Ved Isbjerg arbejdes der med etablering af ankomstfaciliteter i Tved Plantage samt placering af en række udsigtspunkter med podier, hvorved der skabes en oplevelse af høj kvalitet samtidig med, at de øgede besøgsstrømme guides ad et ruteforløb, der ikke er til skade for det særlige sted. Projektet forventes at stå klar i 2017

Nord for Klitmøller er, som led i LIFE projeket "Restauration of Danish Coastal Habitats, midlertidigt etaberet et ruteforløb med QR-koder til belysning af problemerne med den invasive art hybenrose

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden i reservatet er langt overvejende hævet havbund overdækket med et lag flyvesand af varierende tykkelse. Reservatet ligger på en jævn klitslette med mange parabelklitter. Sletten er hævet 10-20 m over havniveau, jævnt stigende fra vest mod øst. Der er mindre øer af moræneler og ferskvandsaflejringer i den nordlige og østlige del af reservatet. Her kan den gamle kystlinje fra før landhævningen flere steder erkendes med stejle skrænter. I den nordøstlige del er kalken højtliggende, og der findes forholdsvis stejle kalkskrænter. Der er en del jordfaldshuller i den østlige del. Søerne er fortrinsvis dannet ved vinderosion, men Blegsø er en karstsø, der er dannet ved en forkastning i undergrunden, således at kalken er opløst og der er dannet en lavning.

2.2 Landskab

Hanstholm Vildtreservat er afgrænset mod vest af Vesterhavet, mod nordøst af Hanstholmknuden, mod sydvest af private ejendomme og mod sydøst og øst af Vilsbøl og Tved klitplantager. Landskabet er et åbent og fladt klithedelandskab med flere vådområder og søer beliggende på en stor flyvesandsslette på hævet havbund. Skalaen i landskabet er meget stor. De store flader er kun afbrudt af Kystvejen, der strækker sig som en linje gennem landskabet tæt på kysten. Vest for Kystvejen ligger et smalt bælte af havklitter. Øst for vejen er topografien flad, dog afbrudt af enkelte rimmer og meget høje klitter samt afblæsningsflader med lavvandede søer og kær. Rimmerne går i den dominerende vindretning fra vest mod øst. Særligt i den nordlige halvdel af reservatet findes flere markante klitpartier, bl.a. Risbjerge på 33 m o.h. og Gråbjerg på 29 m. For at dæmpe sandflugten er flere af de mest markante klitpartier tilplantet med bjergfyr.

Fra plantagekanten ved Isbjerg, 56 m og mod vest ud til stenalderhavets gamle kystskrænt ligger en strækning med mindre klitter og græssletter. Nedenfor morænens klitformationer, Isbjerg og Savbjerg, ligger nævnt fra syd de større søer Hykær, Blegsø og Sokland. Vest herfor ligger mange mindre søer og vådområder, der fremstår som sumpede vildnis med bevoksninger af bl.a. pil og porse.

De åbne hedearealer er sårbare over for tilgroning med selvsåede nåletræer og rynket rose, der kan sløre landskabsformerne og forringe naturkvaliteten.

2.3 Skoven

Nogle mindre bjergfyrholme på tilsammen 93 ha er plantet i 1890 og tjener nu som skjulesteder for vildtet. Flere af dem har rester af ældre forsøgsplantninger. Der er stort set ikke contortafyr i området.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Reservatets naturindhold er i europæisk særklasse. Hele reservatet er således omfattet af EF Habitatområde nr. 24 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 22. Derudover er arealerne omfattet af en landskabsfredning fra 1972, og der er i 1995, til afløsning for tidligere bekendtgørelser fra 1949

og 1982, udarbejdet en bekendtgørelse om Hanstholm Vildtreservat, der omfatter alle de arealer, der indgår i dette afsnit. Det er således både de landskabelige værdier, naturtyperne og enkelte arter, der danner baggrund for den omfattende beskyttelse. Reservatet har en stor, sund og voksende bestand af krondyr. I den nordøstlige del og vest for Nors Sø er registreret forekomster af strandtudse. Bl.a. odder, trane og tinksmed yngler i reservatet.

Af særlig interessante arter kan nævnes:

• Planter: Hjertelæbe, Almindelig ulvefod, liden ulvefod, Liden najade, strandkål, strand-snerle, skotsk lostilk, smalbægret ensian, skov-løg, plettet gøgeurt, klokke-ensian, sort skæne, hvidgrå draba, bredbægret ensian, blærerod sp., brun næbfrø, dværgsiv, pilledrager, flydende kogleaks, svømmende sumpskærm, tvepibet lobelie, fin bunke, lav tidsel, bakketidsel, leverurt, vibefedt, sortgrøn brasenføde, smalbladet pindsvineknop, firehannet hønsetarm, liden soldug, sylfirling, stor sporemos, opblæst blæremos og stump tørvemos.
• Krybdyr: Markfirben (bilag IV art)
• Padder: strandtudse (bilag IV art), spidssnudet frø (bilag IV art), stor vandsalamander (bilag IV-art)
• Pattedyr: Odder (bilag IV art), krondyr, damflagermus (bilag IV art), hare. Danmarks første ulv i 199 år blev set i 2012 i Hanstholmreservatets sydøstlige del.
• Insekter: Ensianblåfugl, Isblåfugl, engblåfugl, violetrandet ildfugl, gråbåndet bredpande, klitperlemorsommerfugl, skovperlemorsommerfugl, kommabredpande, mose-randøje, okkergul pletvinge og citronbjørn.
• Svampe og laver: Klit-jordtunge, rosabladet mælkehat, askegrå rensdyrlav, busket skæglav, gevir-bægerlav, grågrøn bægerlav, kliddet bægerlav, klit-korallav, hede-rensdyrlav, kystbægerlav, skælklædt bægerlav, lakrød bægerlav,spids bægerlav, lav korallav og takket bægerlav.
• Fugle: Trane, tinksmed, mosehornugle, rørdrum, sædgås (trækfugl),Tinksmed, sædgås, kortnæbbet gås, hjejle (trækfugl), rødrygget tornskade,

Den nordlige og centrale del omkring Savbjerg og syd for Gråbjerg Sande er i 2016 taget ud af græsning, da det forventes at den stigende bestand af krondyr fremover kan sikre en holde området i en god plejetilstand.

Hegningen er derfor fjernet i reservatet, så kronvildtet fremover kan foretage en naturlig græsning,der resulterer i et lavere græsningstryk, end tidligere hvor både husdyr og kronvildt græssede. De lave partier mod Gråbjerg Sande vil fremadrettet vokse mere til i pil. Dette vil sikre en god dækning for kronvildtet og en større artsrigdom i området bl.a. for ynglefuglene.

De yderste kystklitter er dynamiske, men manglende dynamik er en generel udfordringen i den øvrige del af området. Krondyrene giver naturligt slid på vegetationen og dermed dynamik. Kysttilbagerykning sker i nord syd for Hanstholm.

2.5 Kulturmiljø

Tidligere var arealerne i reservatet opdelt mellem bønder og husmænd på egnen i mange større og mindre parceller, der blev anvendt til husdyrgræsning, tørveskær og jagt. Der blev kun etableret få beboelser i området, men på Videnskabernes Selskabs kort fra 1797 er afmærket beboelse ved Savbjerg i den nordøstlige del, ligesom der har været enkelte beboelser i den sydvestlige del, ved Gråkær og på sletten øst for Hykær. Det er i dag kun lave skeldiger, jordvolde og delvis tilgroede grøfter, der vidner om disse beboelser. Særlig interessant er de levende rester af de første forsøgsplantninger i Thy. Under ledelse af sandflugtskommissionær Laurtiz Thagaard blev der fra 1816 foretaget udsåning eller udplantninger på syv sognes klitarealer: Nørhå, Tvorup, Vang, Vester Vandet (Klitmøller), Nors, Hansted og Hjardemål. Resterne af disse plantninger kan ses i Tvorup Klitplantage i Thagaards Plantage, i Hjardemål Plantage ved Harboslette og to steder i Hanstholm Vildtreservat nær ved Søndre Skovhus i afd. 2216b og ved Nordre Skovhus i afd. 2206b. Resultaterne af disse forsøg med træarterne rødgran, ædelgran, birk og lærk var så dårlige, at de blev opgivet i 1838. Opsynsboligerne Søndre og Nordre Skovhus er for længst revet ned og fjernet, men plantningerne findes fortsat, som spredte og forblæste reminiscenser fra en svunden tid. Bl.a. den sydøstlige del ved Isbjerg og i den nordvestlige del lige syd for Hanstholm er der rester af bunkers fra 2. verdenskrig.

2.6 Friluftsliv

Den centrale del af reservatet er lukket for publikum året rundt, mens den øvrige del er åben for færdsel til fods udenfor fuglenes yngleperiode. Området mellem Kystvejen og Vesterhavet er åbent for færdsel hele året. Isbjerg i den sydøstlige del, der med sine 56 m.o.h. er reservatets højeste punkt, er meget besøgt, og der går en afmærket vandresti fra parkeringspladsen nord for Nors sø op til toppen. Langs Kystvejen, i den vestligste del er der flere parkeringspladser med adgang til havet. I det sydvestligste hjørne ved Klitmøller er der anlagt en offentlig parkeringsplads med toiletfaciliteter, der er meget benyttet som udgangspunkt for en strandtur. Ifølge Reservatbekendtgørelsen er det ikke tilladt at medbringe hund på reservatets område øst for Kystvejen, ligesom færdsel på andre måder end til fods ikke er tilladt på størstedelen af området. Indenfor disse snævre rammer er friluftslivet forholdsvis begrænset. Gennem skiltning ved reservatets grænser er vist de friluftsmæssige muligheder i områderne, der grænser op til reservatet, bl.a. placeringen af fugletårne.

I den nordlige del af reservatet kan en væsentligt øget tilstrømning af besøgende især i kronvildtets brunst skabe en del forstyrrelse. Reservatet er etableret primært som et fuglereservat og har derfor i visse dele været åbent for færdsel uden for fuglenes yngletid. I kronvildts brunstperiode har dette vist sig meget uhensigtsmæssigt da blot nogle enkelte, som søger ud i reservatet, kan ødelægge oplevelsen for rigtig mange.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Hanstholm Vildtreservat er en del af Natura 2000-område nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø”.

Udpegningsgrundlaget indeholder 21 naturtyper, hvor især de store sammenhængende klitlandskaber og nærringsfattige- og kalkrige søer er vigtige naturtyper med dertilhørende plante- og dyreliv.

Som fuglelokalitet er området værdifuldt for en række ynglefugle, bl.a. tinksmed, trane og mosehornugle samt trækfugle som sædgås, kortnæbbet gås, sangsvane og nordisk lappedykker.

Se Natura 2000-plan for nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø her.

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø her.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3-hede. Derudover findes også andre § 3-beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Hanstholm Vildtreservat er beliggende i Thisted Kommune. Området er, ifølge gældende kommuneplan, landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Hele området er geologisk interesseområde og der må derfor ikke gennemføres projekter, som ødelægger eller slører de særlige geologiske interesser.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder, at der ikke må gennemføres projekter, der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Hanstholm Vildtreservat er i kommuneplanen, hovedsageligt udpeget som mørke- og stilleområde. Den nordlige del af reservatet er undtaget udpegningen. Områder, der er udpeget som mørke- og stilleområder og deres omgivelser bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys. Hanstholm Vildtreservat indgår i Nationalpark Thy og er omfattet af Bekendtgørelsen om Nationalpark Thy. Området er heri omfattet af planlægningszone 1, der fastlægger, at der ikke må udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde samt at der ikke må anlægges nye større vejanlæg eller andre trafikanlæg. Der må ligeledes ikke udlægges nye områder til råstofindvinding.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Hanstholm Reservatet er omfattet af fredningen ”Hanstedreservatet”, reg.nr. 05005.00, OFN-kendelse af 22/06 1972. Formålet med fredningen er at sikre de videnskabelige og landskabelige interesseområder i Hanstholm Vildtreservat. Fredningen er i princippet en status-quo fredning. Naturfredningsrådet, nu Styrelsen for Vand og Naturforvaltning kan dispensere til særlig kørsel med motoriseret køretøj. Styrelsen dispenserer også til naturpleje på området, som medvirker til bevaring af den allerede eksisterende naturtilstand.

Se fredningskendelsen her

Hanstholm Vildtreservat er udlagt som vildtreservat og er omfattet af bekendtgørelse nr. 181 af 20/02/1995. Bekendtgørelsen har til formål at sikre Hanstholm Vildtreservat som yngleområde for hede- og hedemosefugle og rasteområde for vandfugle. Bekendtgørelsen skal derudover sikre Hanstholm Vildtreservat som levested for oddere. Færdsel i den centrale del af reservatet er forbudt hele året. Færdsel i resten af reservatet er forbudt imellem d. 1/4 og 15/7, dog er der adgang vest for Kystvejen hele året.

Se bekendtgørelse her

3.5 Drikkevandsinteresser

Den østlige halvdel af Hanstholm Vildtreservat, foruden et nordligt beliggende areal, ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Den vestlige del, langs havet, er beliggende i et område uden drikkevandsinteresser. Den resterende del af Hanstholm Vildtreservat ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien i Hanstholm Vildtreservat.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Ingen

3.9. Anden urørt skov