Hedearealer mellem Lyngby og Flade Sø

Hedearealer mellem Lyngby og Flade Sø

Denne områdeplan omfatter hedeområder langs Vesterhavet fra Lyngby i nord til Flade Sø i syd, herunder Lyngby Hede og redningshuset ved Lyngby.

Hedearealerne mellem Lyngby og Flade Sø afgrænses mod syd af Flade Sø og mod vest af Vesterhavet. Lodbjerg Klitplantage grænser op til hedens sydøstlige del, mens Hvidbjerg Klitplantage afgrænser heden mod nordøst. Det lille bysamfund Lyngby ligger op til de nordligste arealer, og de sydligste dele af de statsejede arealer er adskilt fra de øvrige arealer af en smal stribe privatejede hedearealer Selve Lyngby Hede omfatter i alt 1183 ha, hvoraf størstedelen er hede, klit, mose og klitsøer. Arealerne blev i 1986 vederlagsfrit overdraget til staten af A.P. Møller og hustru Chastine Møllers Fond til Almene Formål. Arealerne rummer en varieret mosaik af naturtyper primært hede, klit, eng og mosearealer, samt nogle få små mindre skovbevoksninger.

Landskabet er storslået, med vide udsigter. Mod vest langs kystlinjen og i den sydøstlige del er der mange store klitformationer. Der er en del lave partier med fugtige lavninger og klithede, mellem øst-vest gående rimmer og højere klitpartier.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Lyngby Hede er fredet med henblik på at sikre klithedens landskabelige værdier og omfattet af Natura 2000. Der lægges vægt på en udvikling for og beskyttelsen af de arter og plantesamfund, der danner baggrund for Natura 2000 udpegningen. Den løbende naturpleje prioriteres derfor særligt højt med henblik på at bevare klitlandskabets unikke karakteristika, og der er bl.a. fokus på at forbedre lokaliteten for padder såsom strandtudse og spidssnudet frø.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag, som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I løbet af de første 5-6 år af planperioden gennemføres nedenstående tiltag:

• Rydning af to nåletrælæhegn i afdeling 91a.
• Som en del af LIFE projektet "Restauration of Danish Coastal Habitats" gennemføres lukning af grøfter i afdelingerne 90d og?. Passage ad Redningsvejen sikres ved vejhævning mellem afdeling 90 og 81 i det område, som påvirkes ved hævet vandstand som følge af grøftelukning.

Følgende tiltag gennemføres efter 6 år:

• Etablering af et demonstrationsprojekt med henblik på at skabe mere fri dynamik i kystklitten ved Mortens Sande (afdeling 81a og 81b), ved forsøgsvis afbrænding af kystklitten helt til havet.
• Potentialet for at konvertere landbrugsarealer på heden til naturarealer ved genopretning af mose ved lukning af grøfter i afdelingen 92a undersøges.

Hvis der opstår økonomisk mulighed herfor følgende tiltag:

• Potentialet for at konvertere landbrugsarealer på heden til naturarealer ved genopretning af mose ved lukning af grøfter i afdelingen 91a undersøges.
  
  

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Lyngby Hede skal fortsat være åbent naturområde, og friholdes for opvækst af nåletræer. Sandflugtsplantningerne Lyskær Bakker, Krop Bakker og Mortens Sande er udlagt som urørt skov med bevoksninger af bjergfyr og bevares som tilholdssted for hjortevildtet og af hensyn til kulturhistorien, men fastholdes i den nuværende udstrækning. Naturligt opståede vindbrud i området giver en ønsket dynamik og må ikke dæmpes, med mindre samfundsmæssige interesser står på spil. Det tilstræbes på længere sigt at skabe en mere naturlig overgang mellem plantagerne og den åbne klithede og genskabe områdets naturlige hydrologi.

Men henblik på at styrke landskabskarakteren og sammenbinde hedeområdet ryddes to læhegn i afdeling 91a i løbet af de første 5-6 år af planperioden.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Flere af de ældre bjergfyrbeplantninger fra omkring 1920 på heden syd for Lyngby er udlagt som urørt skov (skovudviklingstype nr. 94). Disse skal derfor ikke indgå i den fremtidige drift, men fortsat være urørte. Selvsåede træer udenfor disse beplantninger skal dog holdes væk fra de omliggende hedearealer.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det overordnede mål er at sikre og udvikle naturværdierne på heden. Dette skal ske med hensyntagen til bestemmelserne i fredningskendelsen og den tilhørende udarbejdede plejeplan, og med henblik på at opnå og vedligeholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

De rydninger af etablerede bevoksninger og selvsåede nåletræer, der blev foretaget under LIFE-projektet i 2001-2005, følges op, og gentilgroning hindres gennem oprykning af opvækst, afbrænding og evt. græsning. Den løbende foryngelse af klitheden gennem afbrænding af lyng og revling har høj prioritet. Vedligeholdelse og forbedring af den naturlige hydrologi, og forbedring af forholdene for padder såsom strandtudse, spidssnudet frø og stor vandsalamander er ligeledes højt prioriteret.

Det er desuden målsætningen at bevare og fremme den naturlige dynamik i klitrækken langs Vesterhavet og på hedefladen. Naturlig dynamik i form af begyndende vandreklitter og naturligt forekomne vindbrud i klitterne dæmpes ikke, men får lov at udvikle sig uhindret, med mindre samfundsmæssige interesser står på spil. I løbet af planperioden etableres et demonstrationsprojekt med henblik på at skabe mere fri dynamik i kystklitten ved Mortens Klit,afdeling 81a og 81b, ved forsøgsvis afbrænding af klitten helt til havet. Dette vil gavne f.eks. markfirben.

Til fordel for arter som trane, tinksmed, stor regnspove, stor vandsalamander, strandtudse og spidssnudet frø arbejdes der på at genetablere den naturlige hydrologi flere steder på heden, som en del af LIFE projektet "Restauration of Danish Coastal Habitats". Konkret foretages der lukning af grøfter i afdelingerne 90d og 81b i løbet af de første 5-6 år af planperioden. Passage på Redningsvejen sikres ved vejhævning mellem afdeling 90 og 81 i det område, som påvirkes ved hævet vandstand som følge af grøftelukning.

Derudover undersøges potentialet for at konvertere landbrugsarealer på heden til naturarealer ved genopretning af mose ved lukning af grøfter i afdelingen 92ac i løbet af planperioden. Hvis der opstår økonomisk mulighed herfor gennemføres samme tiltag i afdeling 91a.

Den løbende pleje de enkelte driftsområder er omfattende og nærmere beskrevet i en plejeplan for området. Plejeplanen er udarbejdet i 2003 og er opdateret i 2006. Plejeplanen indeholder mere præcise beskrivelser af målsætninger, plejebehov og plejetiltag for den løbende pleje i de enkelte driftsområder.

Den løbende pleje fremgår desuden af nedenstående bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevækst på højene”.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her

1.6 Friluftsliv

Det er målet at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i samspil med brugerne.

Eksisterende P- og rastepladser samt vandrestier vedligeholdes løbende, så de fremtræder indbydende. Afvejninger af beskyttelse contra benyttelse skal sikre de sårbare områder mod forstyrrelser. Det er vigtigt, at det fortsat er muligt at opleve områdets stilhed og fornemmelsen af uberørthed.

Arealet mellem kysten og redningsvejen er udlagt som friluftszone i sammenhæng med zoneringen på de tilstødende arealer mod nord og udgør dermed den sydligste del af en sammenhængende friluftszone på Naturstyrelsens arealer, beliggende mellem kysten og redningsvejen, der strækker sig langs kysten fra Flade Sø til Hanstholm Knuden.

Den øvrige del af hedeområdet er udlagt som stillezone, da størstedelen er omfattet af et adgangsforbud i fuglenes yngletid.

Redningshuset med tilhørende omgivelser ved landingspladsen i Lyngby (afdeling 170) er udlagt som facilitetszone.

Friluftszoneringen fremgår af nedenstående kort.

Kortet viser inddeling af Lyngby Hede i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Lyngby Hede ligger langt overvejende på hævet havbund, dækket med flyvesand, som en klitslette med parabelklitter og klitsøer. I den nordøstlige del samt i området nord for Lodbjerg fyr er der områder med overføget moræne. Sletten er 10-20 m. over havniveau, mens klitterne rejser sig 30-40 m. over havet. Kysterosionen er kraftig.

I Lodbjerg kystklint findes et op til 10 meter højt profil i istidslag med en flage af glimmerler fra Oligocæn, Tertiærtiden (Palæogen).

2.2 Landskab

Havet mod vest og plantager og landbrugsarealer mod syd og øst udgør de naturlige rammer omkring dette åbne klitlandskab med stejle eroderede kystskrænter ned til en flad forstrand. Det åbne landskab er kun afbrudt af enkelte sandflugtsplantninger; Krop Bakker, Lyskjær Bakker, Graves Rimmer og mod vest den mest markante Mortens Sande. Klitdannelserne langs kysten er høje og markante. På stranden ved Lodbjerg ses stejle klinter med moræneaflejringer overføget sandlag fra flere sandflugtsperioder. Bag kystklitterne ligger den centrale afblæsningsflade med en vekselvirkning mellem klitter og kær. Der er kun ganske få søer i området og de er alle lavvandede klitsøer. Gennem en årrække har der været en markant sande (mile) NV for Lodbjerg Fyr. Sandfygning har efterhånden jævnet terrænet og de åbne sandflader er under tilgroning.

2.3 Skoven

Der er kun nogle få skovbevoksninger i området. Skovbevoksningerne er hovedsagelig bjergfyrbevoksninger. De gamle bjergfyrbevoksninger fra 1920 i den oprindelige Lyngby Hede (Mortens Sande, Kropbakker, Lyskær Bakker, Nørkær Bakker og Graves Rimme) er overgået til urørt skov. Syd for Lodbjerg Fyr er der et mindre område der hovedsagelig er bevokset med eg (afd. 36 c). Mod nordøst er der i afd. 150 enkelte mindre skovbevoksninger der grænser op til Hvidbjerg Plantage. Arealerne er bevokset med sitkagran, skovfyr, fransk bjergfyr og eg. Egebevoksningen i afd. 150 j er udpeget som habitatskov.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

For den åbne dels vedkommende er der udarbejdet en særskilt plejeplan dækkende Lyngby og Lodbjerg heder. Det er sket som et led i den samlede planlægning, som har fundet sted for enhedens store klitheder i forbindelse med det EU/LIFE-støttede projekt om pleje og genopretning af klithede i Danmark i 2001-2005.

Naturindholdet på Lyngby Hede er af stor national og international betydning. Det er især de vidtstrakte, sammenhængende arealer med klithede og de fugtige, næringsfattige klitlavninger og lobeliesøer der anses for værende af stor værdi. Af særlige arter kan nævnes:

• Planter: Tvepibet lobelie, fin bunke, dværg siv, liden ulvefod, tusindfrø, smalbladet pindsvineknop, strandbo, gøgeurt-arter.
• Svampe: Klitjordtunge
• Insekter: Klitperlemorsommerfugl, gråbåndet bredpande, kommabredpande, spættet bredpande, citronbjørn
• Padder: Stor vandsalamander, strandtudse, spidssnudet frø
• Krybdyr: Markfirben
• Pattedyr: Odder, birkemus
• Fugle: Stor regnspove, trane, tinksmed, sortstrubet bynkefugl

De næringsfattige søer med strandbo og tvepibet lobelie er i forholdsvis god stand, men kan tørre ud. Til fordel for arter som stor vandsalamander, strandtudse og spidssnudet frø er der arbejdet på at genetablere den naturlige hydrologi ved grøftelukninger.

Begyndende vandreklitter omkring Lodbjerg Fyr, Lodbjerg Sande, samt på flere øvrige lokaliteter i området, dæmpes ikke, men får lov at udvikle sig uhindret med mindre samfundsmæssige interesser står på spil. En af de største trusler imod flere af de sjældne arter er tilgroning med nåletræer og den trussel mindskes ved pleje i form af afbrænding og rydning af selvsåede nåletræer. En anden trussel for bl.a. markfirben og flere af plantearterne er den invasive rynket rose. I den forbindelse bliver der i første halvdel af driftsplanperioden fjernet roser ved brug af biorotor, som led i LIFE Redcoha projekt.

Der er adskillige områder med udbredte partier med pilekrat. Således er der f.eks. et stort område i afd. 90d og 92f. De naturlige krat giver dækning til hedens større dyr, samt fødegrundlag for bier i foråret, i form af blomstrende pilerakler.

2.5 Kulturmiljø

Der findes adskillige bronzealdergravhøje i området, især arealerne lige nord for Lodbjerg Fyr er rig på gravhøje. Efter reformationen i 1536 var alle sognepræster forpligtigede til jævnligt at indberette sognets tilstand, og der findes præsteindberetninger om sandflugtens hærgen i Hvidbjerg sogn helt tilbage fra 1555 og 1571. Store områder blev lagt øde på grund af sandflugten og først omkring 1800 blev der udviklet metoder til at standse den. Lodbjerg Kirke fra 1400-tallet ved man var delvis overføget med sand i 1723, men det fortælles at sandet kort tid efter forsvandt i en storm. På hedesletten nord for Lodbjerg fyr findes der to smukke grupper af gravhøje med ikke mindre end ni bronzealderhøje.

Redningsvejen forløber gennem Lyngby Hede fra vestdiget ved Flade sø til Lodbjerg Fyr og herfra videre forbi Mortens Sande og nordpå til Lyngby.

Naturstyrelsen har fået overdraget Redningshuset i Lyngby og har indrettet det til overnatningssted for vandrere og cyklister på Vestkystruten. I samarbejde med Museum Thy og borgerforeningen i Lyngby er opsat en mindre plancheudstilling om områdets natur og kulturhistorie.

2.6 Friluftsliv

Der går flere afmærkede vandreruter gennem området, og der er udarbejdet Digitale Guides for ”Klitplantagerne i Sydthy ligesom området er omfattet af Mini Guide ”Klitplantagerne i Sydthy” fra 2015. Den vigtigste rute er Vestkyststiens vandrerute, som går fra Agger til Bulbjerg og følger den gamle redningsvej gennem klitheder og plantager. Vestkyststiens cykelrute er fra Lodbjerg Fyr og nordpå ikke identisk med vandreruten, men ruten går gennem Lodbjerg Plantage til Lodbjergvej. Redningshuset i Lyngby fungerer som overnatningssted for gæster på vandre- og cykelruten.

Området omkring Lodbjerg Fyr og de sydlige dele nær Agger er forholdsvis velbesøgte af turister og sommerhusbeboere. I august-september besøges området af mange bærplukkere, der er ude efter mosebølle, revling (sortebær) og tranebær. I fuglenes yngletid 1.4.-15.7. er der adgangsforbud på store dele af Lyngby Hede, dog er det tilladt at færdes af Vestkyststien og i området vest for denne hele året.

Der er ikke fiskemulighed i søerne.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Store dele af hedearealerne mellem Lyngby og Flade Sø ligger i Natura 2000-område nr. 43 ”Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg”. Kun et mindre areal ved Lyngby, samt et sydligt areal grænsende til Flade Sø ligger uden for Natura 2000-området.

I området findes flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning og høje naturkvalitet er af international betydning. Dette gælder særligt naturtyperne grå/grønne klitter og klithede. Som fuglelokalitet er området især værdifuldt for tinksmed og trane.

Se Natura 2000-plan for nr. 43 ”Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg” her

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 43 ”Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg” her

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og Nationalpark udpegning

Hedearealerne mellem Lyngby og Flade Sø er beliggende i Thisted Kommune. Hele området er ifølge gældende kommuneplan landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder, at der ikke må gennemføres projekter, der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Hedeområderne vest for Lodbjerg Plantage er geologisk interesseområde i kommuneplanen, og der må derfor ikke gennemføres projekter, som ødelægger eller slører det geologiske interesseområder.

Redningsvejen Stenbjerg-Lyngby-Lodbjerg, der løber gennem hedearealerne mellem Lyngby og Flade Sø, er kulturhistorisk interesseområde nr. 6. Inden for de særlige kulturhistoriske interesseområder, kulturarvsarealer og de beskyttelsesværdige landsbymiljøer skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier bør ikke finde sted.

Lyngby Hede er stilleområde. Områder, der er udpeget som mørke- og stilleområder og deres omgivelser, bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys.

Hedearealerne mellem Lyngby og Flade Sø indgår i Nationalpark Thy og er omfattet af Bekendtgørelsen om Nationalpark Thy. Området er heri omfattet af planlægningszone 1, der fastlægger, at der ikke må udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde, samt at der ikke må anlægges nye større vejanlæg eller andre trafikanlæg. Der må ligeledes ikke foretages råstofindvinding og høje anlæg..

Området er udpeget som nationalt geologisk interesseområde nr. 16. med fokus på kysten og Lodbjerg kystklint. Det er vigtigt at klitområdet mellem Lodbjerg og Lyngby fortsat kan udvikle sig frit uden sandflugtsdæmpning.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Størstedelen af hedearealerne mellem Lyngby og Flade Sø er omfattet af fredningen ”Lyngby - Flade Sø”, reg. nr. 05487.00, OFN-kendelsen af 26. april 1976.

Formålet med fredningen er, at sikre de landskabelige og videnskabelige værdier i klitområdet, mod sommerhusudstykningsplaner. Kun de nordligste arealer omkring Lyngby, er undtaget fra fredningen. Fredningen er i princippet en status quo-fredning, dog med mulighed for at etablere parkeringspladser m. skiltning, toiletfaciliteter o. lign., samt rekreative stier. Der er forbud mod bebyggelse og terrænreguleringer.

Se fredningskendelsen her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Store dele af Lyngby Hede ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Den østligste del ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke anlagt registrerede forsøg i området.

3.9 Anden urørt skov

Tabellen viser anden urørt skov som ligger uden for naturskovsstrategien