Hedearealer mellem Stenbjerg og Vorupør

Hedearealer mellem Stenbjerg

og Vorupør

Denne områdeplan omfatter hedeområder ved Stenbjerg og Vorupør, herunder arealer og redningshuset ved Stenbjerg Landingsplads.

Hedearealerne ligger ved kysten og udgør talrige større og mindre parceller. De sydlige arealer afgrænses af Saltkær og Stenbjerg Klitplantage mod syd og øst og Stenbjerg by mod nord. De nordlige arealer ligger mellem byerne Stenbjerg og Vorupør, afgrænset af havet mod vest og landbrugslandet og privatejede hedearealer mod øst. Området gennemskæres af mere eller mindre temporære vandløb, der løber i havet.

De sydlige arealer ved Stenbjerg er erhvervet i 1895-99. Yderligere arealer er erhvervet i 1913 samt talrige mindre parceller i perioden 1960-1990. Hedearealerne er domineret af store klitformationer, afblæsningsflader og fugtige lavninger, i en meget varieret mosaik af naturtyper. Langt størstedelen af arealerne er klit, strandbred og hede

Landskabsbilledet er storslået og varieret. Klittopografien er forholdsvis tydelig, med mange overlappende parabelklitter. Dynamikken i de hvide klitter er stærkt reduceret, blandt andet som følge af tilgroning.


Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer: Tabel: skovarealer

Areal i hektarBøgEgAsk og ærAndet løvtræGranÆdelgranSkovfyrBjergfyrAndet nåletræLysåbentTotal
Hedearealer mellem Stenbjerg og Vorupør       12,0 578,8590,8

 

Areal i hektarHedeSøer mv.EngMoseOverdrevKratKlitStrandbredStrandengTotal
Hedearealer mellem Stenbjerg og Vorupør324,90,2 6,22,1 179,063,9 576,3

 

Areal i hektarSletteAgerVejAndetTotal
Hedearealer mellem Stenbjerg og Vorupør0,60,80,20,92,5

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Hedearealerne er fredede med henblik på at sikre klithedens landskabelige værdier og omfattet af Natura 2000. Der lægges vægt på en udvikling for og beskyttelsen af de arter og plantesamfund, der danner baggrund for Natura 2000 udpegningen. Den løbende naturpleje prioriteres derfor særligt højt med henblik på at bevare klitlandskabets unikke karakteristika og forbedre lokaliteten for stor regnspove, tinksmed og andre vadefugle, som foretrækker lav vegetation og naturlig hydrologi ved raste- og yngleområder.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt to tiltag til iværksættelse i løbet af planperioden. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

  • Rydning af rynket rose, da denne invasive art er særlig dominerende i dette område. Derfor er der planlagt rydning med biorotor flere steder langs med kysten i forbindelse med et større LIFE Redcoha projekt.
  • Roserydning er samtidig et tiltag for øget klitdynamik.


Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Den nuværende karakter af åben klithede med lave partier skal bevares. Dynamikken skal så vidt muligt øges og arealerne friholdes for opvækst af nåletræer.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Ikke relevant

1.4 Naturpleje

Det overordnede mål er at sikre og udvikle naturværdierne på heden. Dette skal på de berørte arealer ske i overensstemmelse med bestemmelserne i fredningskendelsen og med henblik på at opnå og vedligeholde en gunstig bevaringstilstand for de naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. De rydninger af etablerede bevoksninger og selvsåede nåletræer der blev foretaget under LIFE-projektet i 2001-2005 følges op, og gentilgroning hindres gennem oprykning af opvækst, afbrænding. Foryngelse af klitheden gennem afbrænding af lyng og revling har høj prioritet. Rynket rose skal så vidt muligt forhindres i at brede sig yderligere.

LIFE-projektet REDCOHA 2013-2018 har konverteret 45 ha bjergfyr skov til klithede og således udvidet heden betydeligt. Skovgrænsen er nu rykket helt ind til Redningsvejen. Også disse arealer vil kræve løbende vedligeholdelse ved rydning af opvækst.

Den løbende pleje de enkelte driftsområder på hedearealerne er omfattende og nærmere beskrevet i en plejeplan for området, der er udarbejdet i forbindelse med den forrige driftsplan. Plejeplanen indeholder mere præcise beskrivelser af målsætninger, plejebehov og plejetiltag for den løbende pleje i de enkelte driftsområder.

Den løbende pleje fremgår desuden af nedenstående bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Det velfungerende kulturmiljø som Stenbjerg Landingsplads udgør midt i den åbne natur, skal så vidt muligt understøttes og bevares. Udstillingen om strandinger og redningsvæsen i det bygningsfredede redningshus bevaresedningsvejen bevares som kulturspor og Stenbjerg Båke, der indgår i en række af fredede fortidsminder vedligeholdes

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje og vedligeholdelse fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Klitterne umiddelbart op ad Landingspladsen er kraftig truet af den rynkede rose så den visse steder virker hindrene for publikumsfærdsel.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Det er målet fortsat at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i et samarbejde med brugerne. Samtidig er områdets udprægede karakter af uberørthed og storslåethed vigtige elementer at bevare. Området tilbyder en unik oplevelse af stilhed og oprindelighed, som i stigende grad efterspørges af publikum. Det faktum at der ikke er afmærkede stier i området bortset fra redningsvejen er med til at sikre dette.

Friluftszoneringen omfatter og følger redningsvejens forløb. Alle arealer beliggende vest for redningsvejen er de udlagt som friluftszone. Arealerne udgør en del af en sammenhængende friluftszone på Naturstyrelsens arealer, som er beliggende mellem kysten og redningsvejen fra Flade Sø i syd til Hanstholm Knuden i nord. Undtaget herfra er arealerne omkring Redningshuset, som er udlagt som facilitetszone.


Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Ved Stenbjerg by er der højtliggende kalk under sandjorden. Jordbunden på hedearealerne er ikke undersøgt nærmere, men består overvejende af groft sand.

2.2 Landskab

Mod vest ligger arealerne i det gennemgående havklitbælte, der strækker sig fra Lodbjerg til Nr. Vorupør. Området er karakteriseret af strandbredden, forklitdannelser og et bælte af markante kystklitter med højder op til 35 m. Inden for havklitbæltet ligger et landskabsområde som er karakteriseret af bysamfundene Stenbjerg og Nr. Vorupør, den spredte bebyggelse og det store sommerhusområde i Sdr. Vorupør samt de spredtliggende, kuperede klithedearealer mellem bebyggelsen. Mindre arealer mod øst i området er inddraget til dyrkning, planeret og ofte indhegnet til græsning.

Klit- og hedearealerne mellem Stenbjerg og Nr. Vorupør afgrænses mod vest af kysten og mod syd og nord og de to nævnte bysamfund, De østlige afgrænsning udgøres mod syd af Kystvejen og mod nord af Bredkærvej og sommerhusområdet ved Sdr. Vorupør.

De statsejede arealer er ikke sammenhængende, men ligger mellem private ejendomme. Ved Jens Søndergårds Vej ligger helt mod syd en mindre bjergfyrplantning, som delvis ejes af private lodsejere. Vest for sommerhusområdet er et vidt forgrenede stinet til havet gennem det ellers uvejsomme område.

2.3 Skoven

Ikke relevant.

2.4 Natur

Klitterne og klithedernes naturindhold er af stor national såvel som international betydning. Dele af den nordlige del af området er omfattet af en fredningskendelse fra 1964, og en stor del af den sydlige del af arealet indgår i Natura 2000-område nr. 184. De vidstrakte sammenhængende klitheder med revling anses for værende af særlig stor betydning, ligesom de lavvandede, næringsfattige lobeliesøer er højt prioriterede. Af særlige arter for hedearealet, kan nævnes:

  • Planter: Skotsk lostilk (fredet planteart), firhannet hønsetarm, almindelig ulvefod, udspærret tørvemos,
  • Svampe: Vellugtende læderpigsvamp
  • Fugle: Stor regnspove, vibe, trane, tårnfalk, sortstrubet bynkefugl, hjejle
  • Insekter: Kommabredpande, gråbåndet bredpande
  • Padder: Spidssnudet frø
  • Krybdyr: Hugorm og markfirben


Klithedearealerne er truet af tilgroning med selvsåede nåletræer, der spreder sig fra plantagerne og små holme i klitterne. Rynket rose (Rosa rugosa) breder sig i klitterne og skal holdes under kontrol, så den ikke overskygger f.eks. skotsk lostilk, der er truet pga. rynket rose. Skotsk Lostilk er en af Danmarks sjældneste planter, og er en af de få fredede plantearter i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen. Rydninger tilgodeser også arter som markfirben, kommabredpande og gråbåndet bredpande, der alle er afhængige af en lav vegetation.

Tårnfalk yngler i den fredede båke, og man kan hjælpe den yderligere ved opsætning af redekasser.

2.5 Kulturmiljø

Den stadig aktive landingsplads ved Stenbjerg er et unikt kulturmiljø midt i den uberørte natur og tiltrækker mange besøgende. Redningshuset ejes af staten og er bygget i 1931 og bygningsfredet i 1994. Enheden driver udstillingen i Redningshuset om områdets strandinger og redningsvæsen i samarbejde med Museum Thy og Foreningen til bevarelse af Stenbjerg Landingsplads. Ca. 15.000 besøger årligt udstillingen. Signalmasten er placeret sydøst for huset. Foreningen til bevaring af Stenbjerg Landingsplads ejer og vedligeholder signalmasten. Nord for landingspladsen ligger soklen af en radar fra 2. verdenskrig. Syd for landingspladsen står en fredet båke, der indgår i en række af ældre sømærker fra Skagen til Blåvandshuk.

2.6 Friluftsliv

Stenbjerg Landingsplads ligger midt i området og er et yndet udflugtsmål. Som et af det få steder i landet er det er lykkedes at bevare et unikt kulturmiljø midt i en storladen natur. Det tiltrækker mange mennesker. Stranden og hederne udnyttes især af den stille vandrer, der her har muligheder for oplevelser væk fra de afmærkede ruter.

Der er ikke afmærkede vandreruter gennem området. Dansk Orienterings Forbund har udarbejdet orienteringskort over dele af området, og der gennemføres mange små og enkelte store løb i området. Ved stranden i Sdr. Vorupør er parkeringsplads. Området mellem sommerhusområdet ved Sdr. Vorupør og havet har et finmasket trampestinet.

Vestkysstiens vandrerute følger redningsvejen gennem området og cykelruten følger Bredkærvej og Jens Søndergårds Vej.

Der er ikke fiskemuligheder i de små klitsøer. Der foregår en del fiskeri fra Stenbjerg Landingsplads med småbåde og fra stranden.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

De sydvestlige hedearealer ved Stenbjerg, er en del af Natura 2000-område nr. 43 ”Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg”.
I området findes flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning og høje naturkvalitet er af international betydning. Dette gælder særligt området grå/grønne klitter og klitheder.

Se Natura 2000-plan for nr. 43 ”Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg” her.

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 43 ”Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg” her.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3hede.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og Nationalpark udpegning

Hedearealerne ved Vorupør og Stenbjerg er beliggende i Thisted Kommune. Hele området er, ifølge gældende kommuneplan, landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder, at der ikke må gennemføres projekter, der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Redningsvejen Stenbjerg-Lyngby-Lodbjerg, der løber igennem hedearealerne beliggende sydvest for Stenbjerg by, er kulturhistorisk interesseområde nr. 6.
Inden for de særlige kulturhistoriske interesseområder, kulturarvsarealer og de beskyttelsesværdige landsbymiljøer skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier bør ikke finde sted.

Hedearealerne ved Stenbjerg er i kommuneplanen udpeget som stilleområde. Områder, der er udpeget som mørke- og stilleområder, og deres omgivelser, bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys.

Hedearealerne indgår i Nationalpark Thy og er omfattet af Bekendtgørelsen om Nationalpark Thy. Området er heri omfattet af planlægningszone 2, der fastlægger, at der bl.a. ikke må planlægges for høje anlæg.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Hedearealerne ved Stenbjerg og Vorupør er omfattet af fredningen ’Stenbjerg-Vorupør’, reg. nr. 02633.01, OFN kendelse af 05/11/1964.

Formålet med fredningen er at forhindre sommerhusbebyggelse i det ubebyggede klitområde, og derved sikre de store sammenhængende klitter.

Fredninger er som udgangspunkt en status quo fredning. Der kan dog dispenseres til etablering af parkeringsplads og dertilhørende toiletbygning, kiosk og lignende.

Se fredningskendelser her

3.5 Drikkevandsinteresser

De østligste hedearealer ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke anlagt registrerede forsøg i området.