Korsø Klitplantage

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Korsø Klitplantage og arealerne omkring Vullum Sø.

Korsø Klitplantage og Vullum Sø ligger øst for Hanstholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hjardemålvej, hovedvejen mellem Hanstholm og Østerild. Vullum Sø ligger nordøst for Korsø Knude, og arealerne rundt om søen ligger i tilknytning til arealerne i Korsø og Hjardemål klitplantager. Den østlige del af skoven gennemskæres af Klitvejen i nord-sydlig retning. Arealerne til Korsø Klitplantage er primært erhvervet i perioden 1944-1981. Korsø Klitplantage er dermed en af de yngre plantager i Thy.

Landskabet var i stenalderen et lavvandet hav med en mængde øer. Korsø Knude var en af dem, og endnu 6.000 år efter står "øen" med stejle kystskrænter mod vest og nord. Korsø Knude har en beliggenhed op til 37 meter over havet, mens de nedenfor liggende arealer har en kote på omkring 10 meter.

Inden tilplantning er der udført omfattende dræningsarbejder især i den østlige del. De mange grøfter, der blev gravet da plantagen blev anlagt, samler sig mod vest og løber gennem Vullum Sø og videre gennem Kløv Å til Lønnerup Fjord, der er en del af Limfjorden. Kløv Å passerer den vestlige del af skoven i sit forløb.

Hede- og naturarealerne er primært beliggende i den nordlige og vestlige del af området, herunder området omfattende Vullum Sø. Områderne ligger på flade klitsletter med svage aftegninger af parabelklitter. Derudover er den stejle kystskrænt i den nordvestlige del og selve Korsø Knude de mest markante landskabselementer. Vullum Sø samler vandet fra de mange grøfter, der blev gravet, da plantagerne blev anlagt, og vandet løber videre sydpå ad Kløv Å til Limfjorden.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Korsø Klitplantage prioriteres natur og landskab. Det overordnede formål er at fastholde og synliggøre de overordnede landskabsformer i form af den markante kystskrænt ved Korsø Knude og sammenhængenden til de lave natur- og skovområder nord og øst herfor. Dette skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i fredningskendelsen.

Der er målsætningen at øge naturværdierne ved fokus på forbedret hydrologi og dermed levesteder for eksempelvis plettet gøgeurt, kær-dunbregne og tinksmed. Der er potentiale for at skabe et større sammenhængende naturområde. Derudover skal der sikres en gunstig bevaringstilstand for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Området appellerer til den stille naturgæst og udgør en væsentlig trædesten for flere gennemgående regionale rekreative ruter.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag, som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Følgende tiltag gennemføres i løbet af de første 5-6 år af planperioden:

Overgangszone 14-1:

• Afdeling 1254 (23 ha) med spredt fyr ryddes delvist. Enkelte holme med især skovfyr eller eg får lov til at blive stående tilbage som landskabselementer. Men ellers overgår arealet til klithede efter rydningen.
• Forsøgsarealerne med contortafyrprovenienser i afdeling 1257 og 1259 (i alt 41,5 ha) afvikles som forsøgsarealer og konverteres til skovudviklingstype 81, skovfyr med birk og gran.
• 1222a er delvist fældet og gentilplantet i sidste planperiode. Den resterende del på ca. 5 ha af afdelingen afdrives. Arealet ligger til naturlig tilgroning.

Følgende tiltag gennemføres i løbet af planperioden:

Overgangszone 14-1:

• Afdeling 1236 og 1241, rydning af ca. 23 ha sitkagran og udvikling til klithede/eng. Mulighed for forbedring af naturlig hydrologi undersøges.
• Landbrugsarealer i omdrift omfattende afdeling 1255af og 1256ac, i alt 54,0 ha, omlægges til naturarealer ved eksisterende forpagtningsaftalers udløb.

Følgende tiltag gennemføres, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor:

• Der etableres et stort sammenhængende naturområde på ca. 231 ha ved Flyvklit og Vullum Sø. Projektet kan eventuelt opdeles i to etaper. Etape 1 omfatter afdelingerne 1246b, c, e, 1250 og 1253 på 104 ha. Etape 2 omfatter afdelingerne 1254, 1255 og 1256 på 127 ha. Området udvikles til en mosaik af klithede, eng og mose afhængig af de stedlige hydrologiske forhold.

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag  

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen, at landskabet på de flade klithedearealer og skrænterne skal bevares åbent, og tilgroning med buske og træer skal hindres. Der tilstræbes på længere sigt at skabe en mere glidende overgang mellem de åbne arealer og skovene. Gennem magelæg eller køb er det på sigt planen at erhverve flere arealer omkring Vullum Sø og genskabe dele af dens historiske udstrækning.

De langsigtede prioriteringer og planer knytter sig primært til de områder, der er udpeget som landskabelige overgangszoner, dvs. områder som har et betydeligt naturmæssigt og landskabeligt potentiale. Der er udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af de pågældende overgangszoner og målsætninger i nedenstående bilag. Tiltag, der gennemføres i overgangszonerne i løbet af planperioden, er beskrevet nedenfor.

For at styrke landskabets karakter overgår afblæsningsfladen på den hævede havbund nord og vest for den markante kystskrænt mellem Hanstholmknuden og Korsø Knude på længere sigt til åbne naturarealer, evt. med mindre grupper af lysåben skov. Arealer, som ryddes i planperioden, holdes sammen med de ryddede arealer i sidste planperiode fri for genvækst for at overgå til klithede. Dog kan som nævnt mindre holme af lysåben skov bevares eller etableres som landskabselementer i det store lysåbne landskab.

I den østlige del af skoven, hvor de landskabelige og biologiske værdier er mindre, bibeholdes de sammenhængende skovbevoksninger i deres nuværende omfang. Der arbejdes i landskabsplanen også med gradueringer af bevoksningsgraden på de arealer, der fremadrettet skal være skovbevoksede, og hvor der er udpeget en skovudviklingstype. I Korsø Klitplantage er det målsætningen, at den fremtidige skovprocent i overgangszonen vil ligge et sted mellem 25-50 %, hvor de 25 % overordnet set er gældende for den østlige del, og de 50 % er målsætningen for de vestlige områder.

Nord for Korsø Knude ryddes i planperioden ca. 46 ha, primært sitkagran og contortafyr. Mulighederne for forbedring af den naturlige hydrologi undersøges på dele af arealerne. Arealerne plejes fremadrettet med henblik på udvikling af klithede eller eng afhængig af de hydrologiske forhold. Dermed udvikles nye levesteder for plettet gøgeurt, kær-dunbregne, spæd mælkeurt og tinksmed. Enkelte grupper med lystræer og buske søges bevaret eller etableret som egentlige landskabselementer.

Derudover fældes yderligere 5 ha vest for Korsø Knude. Disse arealer ligger til naturlig gentilgroning. Ca. 40 ha landbrugsarealer, som grænser op til hedearealerne, udgår af omdrift og udvikles til hede. Arealerne indgår i et større sammenhængende naturområde ved Flyvklit og Vullum Sø. Projektet er nærmere beskrevet i afsnit 1.4.

Et større forsøgsareal med contortafyrprovenienser på ca. 42 ha afvikles som forsøgsareal og konverteres til en skovtype domineret af skovfyr, birk og gran.  

I den østlige del af Korsø Klitplantage ligger et større område, og i den sydvestlige del af skoven ligger et mindre område, der begge bliver drevet konventionelt landbrugsmæssigt. Det drejer sig om afd. 1245a, 1265a og 1269a på tilsammen godt 30 ha. En del af de arealer kunne konverteres til skov. Arealerne kunne evt. bruges til erstatningsskov for rydning af skovarealer til det nationale testcenter for fremtidens vindmøller ved Østerild.

Bilag med beskrivelse af den fremtidige drift af overgangszoneareler i Korsø Klitplantage kan findes her

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovdrift med henblik på udvikling af en højere biodiversitet.

Målet er fremadrettet at øge stabiliteten i bevoksningerne ved at indplante især skovfyr men også østrigsk fyr, ædelgran og lærk m.fl. Skovbryn etableres med hårdføre, hjemmehørende buske i blanding med eg, skovfyr, lærk og østrigsk fyr m.fl. Dernæst er målet at øge graden af selvforyngelse, så man fremover undgår større udgifter til kulturarbejder. Dette søges opnået ved at indplante træarter, der forynger sig velvilligt for eksempel ædelgran, hvor det er muligt. Birk forekommer og vil blive brugt aktivt i den naturnære skovdrift.

Med en begrænset udrensning og en hugst, der tager sigte mod en stabil og vedvarende skov, vil det være muligt at opretholde en både spændende og varieret skov med forholdsvis mange træarter uden at foretage væsentlig indplantning.  

Fokus vil være det enkelte træ og ikke som tidligere større arealer domineret af renafdrifter og efterfølgende tilplantninger med store omkostninger til følge. Overordnet set tilstræbes at undgå brug af store renafdrifter.

Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyperne i Korsø Klitplantage. De løvtræsdominerede typer 14, bøg og gran, og 23, eg med skovfyr og lærk, findes på den bedste jordbund på den østlige del af Korsø Knude. Den resterende del af knuden dækkes af udviklingstyperne 71, ædelgran og bøg, og 52, sitkagran med fyr og løvtræ. På den hævede havbund anvendes skovudviklingstyperne 52 på den lidt bedre og 81, skovfyr, birk og gran, på den ringere jordbund.

I det sydøstlige hjørne ændres skovudviklingstypen ved revisionen fra den lånetræsdominerede type 52, sitkagran og fyr med løvtræ, til den løvtræsdominerede udviklingstyper 14, bøg og gran, idet jordbundsforholdene er egnet hertil.

Afdelingerne 1259 og 1257 er forsøgsbevoksninger med contortafyr. Disse nedlægges ved revisionen og skovudviklingstypen ændres til 81, skovfyr, birk og gran.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det overordnede mål for naturplejen er at opnå og vedligeholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Ligeledes skal plejen ske i overensstemmelse med bestemmelserne i fredningskendelsen.

Betingelserne for de sjældne og plejekrævende arter, der findes i området, skal så vidt muligt bevares og forbedres. Dette skal ske gennem pleje og diverse andre tiltag, der øger arternes chancer for overlevelse. Det er blandt andet målsætningen, at de lave lysåbne arealer ved Flyvklit og Vullum Sø skal udvikles til et større sammenhængende naturområde. På længere sigt er der desuden et ønske om at lave et større naturgenopretningsprojekt omkring Vullum Sø.

De åbne naturarealer plejes løbende ved rydning af uønsket opvækst og visse steder gennem ekstensiv afgræsning med hjortevildt, kreaturer eller høslæt ved bortforpagtning. 

Der er i driftsplanen gennem implementering af landskabsplanen særlig fokus på at udvide arealet med klithede ved rydning af plantage, omlægning af landbrugsarealer til naturarealer og forbedring af den naturlige hydrologi. Derudover er der i løbet af planperioden fokus på følgende tiltag:

Med henblik på at etablere et stort sammenhængende naturområde på ca. 231 ha ved Flyvklit og Vullum Sø. Området udvikles til en mosaik af klithede, eng og mose afhængig af de stedlige hydrologiske forhold. Den primære naturpleje varetages ved græsning med hjortevildt og husdyr. Projektområdet omfatter i dag en mosaik af naturarealer og omdriftsarealer og enkelte skovbevoksninger. Størsteparten af skovbevoksningerne ryddes imidlertid som led i implementeringen af landskabsplanen. Som konsekvens af projektet omlægges de ca. 54 ha omdriftsarealer, AGE, som indgår i projektområdet, til naturarealer ved de eksisterende forpagtningers ophør. Projektet bidrager dermed til implementering af landskabsplanen.

Projekt kan eventuelt splittes op i flere etaper. Etape 1 omfatter den sydlige del af området på ca. 104 ha, hvori der ikke indgår omdriftsarealer. Etape 2 omfatter den nordlige del på 127 ha, hvori der indgår omdriftsarealer.

Der er desuden udpeget en række omdriftsarealer, hvor landbrugsdriften fortsættes, idet arealerne potentielt kan magelægges i forbindelse med en eventuel gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt af Vullum Sø med omgivelser. Det omfatter afdelingerne; 1227a og 1229a.

Dele af øvrige AGE arealer kan eventuelt tilplantes eller benyttes som erstatningsskov for rydning af skovarealer til det nationale testcenter for vindmøller ved Østerild. Det drejer sig om afd. 1245a, 1265a og 1269a på tilsammen godt 30 ha.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De registrerede fortidsminder plejes og vedligeholdes løbende. I skovdriften tages hensyn til kulturminder i form af gamle hjulspor mm. De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevækst på højene.

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

De friluftsmæssige værdier retter sig især mod ”den stille skovvandrer”, der her har mulighed for at nyde skoven, kystskrænter og de store åbne vidder i uforstyrrethed. Der planlægges ikke for nærværende med faciliteter for friluftslivet i skoven. Der er udlagt en større stillezone omfattende Vullum Sø med omgivelser af hensyn til naturværdierne i området, herunder ynglende traner. Den østligste del af klitplantagen, som støder op til henholdsvis Hjaldemål og Østerild klitplantager, er ligeledes udlagt til stillezone, der indgår i en større sammenhængende stillezone på tværs af Korsø, Hjardemål og Østerild klitplantager. Denne stillezoner er udlagt af hensyn til hjortevildtet og med henblik på at fremme oplevelsesmuligheden, når dyrene fouragere i området.

De øvrige arealer er udlagt som friluftszone.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Den sydlige del af skoven ligger på en moræneø fra sidste istid. Her består jordbunden af fedt kalkholdigt moræneler. Morænen er overføget af flyvesand i varierende dybde. Der hvor flyvesandlaget ikke er for tykt, er der gode vækstforhold for de fleste træarter. Den øvrige del af skoven ligger på den hævede havbund nord, øst og vest for den markante kystskrænt. Her er jordbunden sandet og relativt næringsfattig med mindre gode vækstforhold til følge.

2.2 Landskab

Dele af Korsø Klitplantage ligger markant i landskabet på Korsø Knude, der i Stenalderen lå som en ø i Littorinahavet. Den nordlige del af skoven ligger på hævet havbund, på den store flyvesandsslette mellem Hjardemål By og Lild Klitplantage, hvor landskabet veksler mellem store klitplantager og store åbne klitheder. Ovenfor kystskrænten i Korsø Klitplantage ligger den store Flyklit, som delvist dækker den frugtbare moræne og fremtræder som et åbent hedeområde. Lige nordøst for skoven ligger Vullum Sø, en lavvandet klitsø, der ved landvinding er reduceret til omkring ¼ af dens oprindelige udstrækning.

Plantagerne er præget af massiv tilplantning med bjergfyr og andre nåletræarter. De stejle kystskrænter mod nord og vest er et meget markant landskabstræk, som i dag er delvist skjult af bevoksninger på den hævede havbund. På den lave klitslette er forud for tilplantning etableret grøftesystemer med vandafledning til Vullum Sø. Skoven ligger dels på istidsøen Korsø Knude og dels på den hævede havbund nord, øst og vest herfor.

Området afgrænses mod nord af Vigsø Bugt, mod vest af Vigsø Rallejer, mod syd af landbrugs- og naturarealer og Hjardemål By, og mod øst af Hjardemål og Østerild klitplantager. Området ligger afsondret fra større bebyggelser, sommerhusområder og erhvervsvirksomheder.

2.3 Skoven

Korsø Klitplantage er domineret af nåletræ, især fyrrearter og sitkagran. Skoven bærer præg af bevoksninger med én eller få træarter. Skoven er så ung, at de fleste bevoksninger endnu er første generation skov. Der er kun anlagt nye kulturer efter stormfældet contortafyr og sitkagran.

I de sidste femten år er der sket en udvikling hen imod mere variation, især plantning af mere løvtræ, primært eg og bøg, ligesom naturlig foryngelse er udnyttet, hvor det er muligt. I stort set hele skoven er forårsnattefrost en vækstbegrænsende faktor. Kun i den sydlige, højtliggende del af skoven forholder det sig anderledes.

2.4 Natur

De biologiske interesser knytter sig især til de ubevoksede dele af skoven. Det er især den næringsfattige Vullum Sø og den lavtvoksende, kalkelskende overdrevsvegetation på Korsø Knuden, der er naturmæssigt interessante. Vullum Sø er delvis afvandet, men rummer et rigt fugleliv.

Hede- og klithedearealerne i og omkring skoven, herunder Korsø Kystskrænt og Flyvklit plejes ved fjernelse af uønsket opvækst og ekstensiv afgræsning ved hjortevildtet og med kreaturer ved bortforpagtning. Arealerne omkring Vullum Sø og andre åbne arealer i skoven, henholdsvis enge og tidligere agerjorder, plejes ved ekstensiv afgræsning ved hjortevildtet og med kreaturer ved bortforpagtning. Skoven rummer en stor bestand af hjortevildt. De er medvirkende til at pleje arealerne ved deres fouragering.

Af særlige arter kan nævnes:

• Insekter: Hedepletvinge, violetrandet ildfugl, klitperlemorsommerfugl, skovperlemorsommerfugl, ensianblåfugl, moserandøje, engblåfugl, kommabredpande, spættet bredpande, svalehale, okkergul pletvinge, smalrandet humlebisværmer, moshumle, bjerg-svirreflue, grøn mosaikguldsmed, baltisk mosaikguldsmed og lille bærtæge.
• Padder: Strandtudse.
• Planter: Vårpotentil, klokkeensian, klitrose, hvidgrå draba, bakke-fnokurt, kær-fnokurt, plettet gøgeurt, klokke-ensian, kransnålalger sp., spæd mælkeurt, loppe-star, rundbladet soldug, stivhåret kalkkarse, engelsød, kær-dunbregne, lav skorsoner.
• Fugle: Trane, rørdrum, plettet rørvagtel, dobbeltbekkasin, skægmejse, toppet lappedykker, rørhøg, vibe, grågås, tinksmed, sydlig blåhals, dværgterne, natravn, rødrygget tornskade og lærkefalk.
• Pattedyr: Odder, hare og langøret flagermus.

Der er som nævnt en stor fast bestand af hjortevildt i skovene, som også benytter de åbne arealer til fouragering. Derudover raster trane, sædgås, enkeltbekkasin og tredækker ved Vullum Sø.

Den optimale ynglebiotop for lærkefalken består af ældre, lysåben løv- eller nåleskov. Der ligger derfor et stort potentiale i at holde skovarealerne åbne og skabe skovlysninger – også til glæde for flere af sommerfuglearterne.

For at skabe optimale vækstvilkår specifikt for hedepletvinge er det vigtigt at skabe gode vækstforhold for djævelsbid, at skabe læ og adgang for solen – samtidigt. Derudover en artsrig flora med blomster, som hedepletvinge og de mange andre sommerfuglearter, der er registreret i området, kan søge nektar i. Flere af arterne kræver en lav vegetation på næringsfattig jord. Derfor vil der blive slået på udvalgte steder.

For at tilgodese levestederne for plettet gøgeurt, kær-dunbregne, spæd mælkeurt og tinksmed er det nødvendigt at tilgodese vådområder, såsom hedemoser, skovmoser og søer. Der er et større hedeareal, der udlægges til naturlig hydrologi, hvor flere grøfter er lukket.

2.5 Kulturmiljø

Der findes 2 registrerede fortidsminder på Korsø Knude. Tidligere var der 5, men 3 af dem er ødelagte under besættelsen. Her findes desuden et større tysk bunkerskompleks fra 2. verdenskrig, bestående af store bunkers, radarfundamenter og maskingeværreder. Hustomter og hjulspor (hulveje) findes spredt rundt om på arealerne.

2.6 Friluftsliv

Korsø Klitplantage er stor og giver mulighed for at færdes i fred og ro langt fra larm og uro. Der findes ikke afmærkede vandreruter i skoven. Cykelruten "Vestkyststien" passerer igennem området nord for Vullum Sø. Korsø Klitplantage er udpeget til fri teltning.

Der er ikke muligheder for fiskeri i Vullum Sø.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Området er omfattet af to Natura 2000-områder.

Arealerne omkring Vullum Sø er omfattet af Natura 2000-område nr. 23 ”Vullum Sø”. Udpegnings-grundlaget er sommerfuglearten hedepletvinge og seks naturtyper med kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) som en af de vigtigste. Det anses for at være af særlig stor betydning, at den rødlistede sommerfugl hedepletvinge yngler i området, at selve Vullum Sø er af høj kvalitet, og at rigkærene også er af fin kvalitet.

Se Natura 2000-plan for nr. 23 ”Vullum Sø” her.

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 23 ”Vullum Sø” her.

Korsø Knude er omfattet af Natura 2000-område nr. 187 ”Korsø Knude”. Udpegningsgrundlaget er fem naturtyper med kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) som en af de vigtigste. Det er især den botaniske betydning af de kalkrige overdrev på kystskrænten, der anses for særlig værdifuld.

Se Natura 2000-plan for nr. 187 ”Korsø Knude” her.

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 187 ”Korsø Knude” her.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer på i alt 284 ha med § 3 hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Korsø Klitplantage er beliggende i Thisted Kommune. Området er, ifølge gældende kommuneplan, landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder at der ikke må gennemføres projekter, der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Arealerne, omfattende Korsø Knude, Flyvklit, Vullum Sø og mellemliggende arealer, er nationalt geologisk interesseområde, og der må derfor ikke gennemføres projekter, som ødelægger eller slører de særlige geologiske interesser.

Den vestligste del af Korsø Knude er udpeget som mørke- og stilleområde. Områder, der er udpeget som mørke- og stilleområder og deres omgivelser, bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys. 

3.4 Fredninger og vildtreservater

Områderne omkring Korsø Knude er omfattet af fredningen ”Kåse-Hjardemål Knude”, FN-kendelse af reg. nr. 2275.070 af 2. juli 1955. Der er en status quo fredning, der har til formål at sikre skrænten af landskabelige og botaniske hensyn.

3.5 Drikkevandsinteresser

Korsø Klitplantage og Vullum Sø ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien i området.

3.8 Frøavlsbevoksninger, forsøgsarealer og genbevaring

Eksisterende frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer fremgår af nedenstående tabel

Københavns Universitet Skov og Landskab har følgende forsøg i Korsø Klitplantage:

• Afkomsforsøg med sitkagran, enkelttræafkom fra FH 611 m.m. i afd. 1243 a.

• Afkomsforsøg med sitkagran, enkelttræafkom efter fri bestøvning i afd. 1243 a.

• Sitkagran populationssamling i afd. 1239 a og 1240 a.

Der er udpeget et skræntareal ved Tårnvej, afd. 1251d, 1252c, med genbevaringsinteresser. Interesserne knytter sig primært til bestanden af engriflet hvidtjørn, men også til bestande af alm. hyld, ribs, blågrøn rose, hunderose, alm. røn og seljerøn. For at sikre levedygtige bestande, også af de lyskrævende genbevaringsarter, skal krattet tyndes ind imellem. Græsning på arealet kunne komme på tale.

Frøavl og forsøg: