Lodbjerg Klitplantage og arealer ved Flade Sø

Lodbjerg Klitplantage og arealer ved Flade Sø

Denne områdeplan omfatter Lodbjerg Klitplantage og en række arealer, der ligger op til den nordlige del af Flade Sø.

Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store hedearealer (Lodbjerg- og Lyngby heder). Etableringen af Lodbjerg Klitplantage er først påbegyndt i 1923 med opkøb af arealer fra omkringliggende gårde. Tilplantningen er sket fra sidst i 1920'erne og frem til sidst i 1930'erne. Plantagens østskel er Storkær kanal, som er en meget dyb afvandingskanal fra det privatejede Storkærområde til Ørum Sø. Storkær var oprindelig en sø.

Lodbjerg Klitplantage rummer landskabeligt mindre, åbne arealer og lukket plantage, domineret af nåletræer, især bjergfyr og sitkagran. Mønsteret i landskabet er domineret af flader. Lodbjerg Fyr og Lodbjerg Kirke ligger på højdepunkter i plantagen. Plantagen er præget af at være én af de senest tilplantede. Der er således taget andre hensyn end de dæmpningsmæssige, og ganske mange mindre arealer i plantagen ikke tilplantet, men ligger hen som klit- og hedearealer samt mindre marker. Arealer ned mod Flade Sø er lysåbne naturarealer.

Flade Sø er en 485 hektar stor lavvandet sø. Den var sammen med Ørum Sø oprindelig en del af Krik Vig i Limfjorden, men blev afskåret fra vigen på grund af sandflugt. Senere i 1868 forsøgte man sig med en udtørring og gravede en afvandingskanal fra søen til Krik Vig. Det viste sig dog hurtigt, at det var for kostbart at opretholde udpumpningen af vand fra søen til fjorden, og allerede i 1882 opgav man projektet. Flade Sø blev sidst i 1950'erne inddiget som et led i kystsikringen af området nord for Agger, og Hvidbjerg Å flyttet til en gravet kanal øst for søen. Naturstyrelsen Thy overtog i 2010 Kystdirektoratets arealer syd, vest og øst for Flade Sø. Søarealet ejes af I/S Flade og Ørum søer, mens fiskeretten ejes af Naturstyrelsen Thy.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Landskabet omkring og i Lodbjerg Klitplantage prioriteres højt for at sikre og synliggøre det karakteristiske sandflugtslandskab med parabelklitter og særlige udsigtspunkter. Landskabet rummer også et potentiale for at genskabe mere naturlige, våde lokaliteter og at øge naturværdierne, hvilket vægtes højt.

Der er en del kulturhistoriske elementer i området med Lodbjerg Fyr og Lodbjerg Kirke som udgør områdets hovedattraktioner og betyder, at området er meget besøgt, hvorfor kulturhistorie og friluftsliv ligeledes vægtes højt.

Det vil fortsat være en målsætning at bevare og udbygge naturværdierne i skoven med fokus på den flora og fauna, der knytter sig til de lysåbne arealer. Der er planperioden særlig fokus på at forbedre leveforhold for strandtudsen.

Det er generelt målsætningen at forøge indholdet af hjemmehørende løvtræarter for dermed at skabe variation i bevoksningsstrukturen i de primært ensartede nåletræsbevoksninger, så plantagen udvikles til at blive mere varieret og robust i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift og samtidig en varieret og spændende skov for de besøgende at færdes i.

Området er en del af Nationalpark Thy. Lodbjerg Fyr med omgivelser er desuden en væsentlig turistattraktion i området. Disse udpegninger udgør de vigtigste forudsætninger for målsætningen for driften af området.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6, samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er økonomisk mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Tiltagene er angivet nedenfor på liste form og er nærmere beskrevet i efterfølgende planafsnit.

Indenfor den førstkommende 6 års periode gennemføres nedenstående tiltag:

Rundt om Lortpøt gennemføres følgende tiltag:

• Afd. 3 b og e (ca. 2 ha) (midterste del) ryddes for contortafyr (COF)
• Afd. 3 a, 1 ha vestlig del ryddes for bjergfyr (BJF) (start af skovning – resten skoves i 2. del af planperioden).
• Afd. 6 c, 1,4 ha BJF ryddes. Sitkagran (SGR) læbæltet i afd. 5 a i den nordøstligste del af Lortpøt ryddes ved samme lejlighed.
• Sitkagranbevoksning i afdeling 6a ryddes rundt om mosen, afdeling 6d i alt ca. 0,5-1 ha og grøfter lukkes.
• Afdeling 4b, parti mod syd, genkultivering i holme efter rydning af 2 ha BJF med skovfyr (SKF), østrigsk fyr (ØSF) og eg (EG), max 15-25 % ca. 1 ha.

Syd for Fladesøvej gennemføres følgende tiltag:

• Naturlig hydrologi forbedres i afdeling 43a slette (SLE) ved grøftelukning.
• Afgræsning etableres på resterende del af arealet fra Fladesøvej og ud til Flade Sø,afd. 43a – 7 ha, efter rydning i forrige planperiode.

Syd for Lodbjerg Fyr gennemføres følgende tiltag:

• Afd. 37a, sydøstlige del af litra 1,5 ha, SGR ryddes og grøfter sløjfes. Fugtige partier forsøges ryddet hvor den naturlige hydrologi evt. kan holde opvækst borte.

Nedenstående tiltag gennemføres over to etaper i løbet af planperioden.

Typisk foretages fældning af bevoksninger i løbet af de første 5-6 år af planperioden, hvorefter arealet helt eller delvis genkultiveres i anden del af planperioden.

Syd for Lodbjerg Fyr gennemføres følgende tiltag:

• I den nordvestligste del af afd. 37 litra b, c og del af a fældes 5 ha og heraf kultiveres ca. 3 ha med SKF, EG og birk (BIR), grøftelukning sker samtidig.

Omkring Baunehøjene gennemføres følgende tiltag:

• Afd. 24 a, ca. 5 ha med døende BJF fældes og genkultiveres med SKF, ØSF, BIR, rødel (REL), EG og buske.

Nord for Fladesøvej gennemføres følgende tiltag:

• Afd. 38 f, 5-6 ha BJF fældes. Heraf etableres ca. 5 ha med SKF, ØSF, BIR og EG – fortrinsvis i den sydlige og østlige del.

Rundt om Lortpøt gennemføres følgende tiltag:

• Nordlig del af 4a ryddes COF og BJF ca. 5 ha, heraf genkultiveres enkelte holme med SKF, ØSF og EG, max 15-25 % ca. 1 ha

I den østlige del af plantagen gennemføres følgende tiltag:

• COF fjernes systematisk i afdelingerne 26, 27, 28, 33, 34 og 35 ved skovning i områderne.

Følgende tiltag gennemføres i anden del af planperioden:

Rundt om Lortpøt gennemføres følgende tiltag:

• Afd. 3 a, 3 ha vestlig del ryddes for BJF og COF, og der genkultiveres enkelte mindre holme med EG, SKF og ØSF, i alt 0,5 ha. (max 15 %)

Ved Kirkebakkerne gennemføres følgende tiltag:

• Afdeling 29 a nord for Kirkebakkerne, 6 ha forynges BJF med SKF, ØSF, BIR, REL, EG og buske

Følgende tiltag gennemføres, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor:

• Afdeling 5 i Lortpøt. Der foretages en undersøgelse af det naturmæssige potentiale ved yderligere forbedring af naturlig hydrologi ved lukning af grøfter samt fordele/ulemper. Målsætning er enten at genskabe en lavvandet, naturligt næringsrig sø/mose eller mere eng i området for at tilgodese engens flora og fauna, idet det vurderes at eng som naturtype kunne være mere værdifuld i et område, hvor der i forvejen er mange arealer med sø og klithede.
• Afdeling 14e. Mulighed for restaurering af jættestue undersøges sammen med museet.
• Etablering af et naturformidlingscenter på Lodbjerg Fyr, herunder brug af bunkere, shelterplads m.v. i partnerskab med interessenter.
  

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

1.2 Landskabsplan

Det tilstræbes på længere sigt at skabe en mere naturlig overgang mellem plantagen og den åbne klithede samt synliggøre væsentlige landskabsformationer, udsigter og genetablere den naturlige hydrologi, hvor det er muligt under hensyn til adgang og naboforhold. Ved helt og delvist at fjerne bevoksninger fås en større fornemmelse for landskabet, og genopretning af den naturlige hydrologi bidrager til at genskabe det våde element i landskabet og dermed nye levesteder for den dertil knyttede flora og fauna. Der arbejdes i landskabsplanen også med gradueringer af bevoksningsgraden på de arealer, der fremadrettet skal være skovbevoksede, og hvor der er udpeget en skovudviklingstype. I Lodbjerg Klitplantage svinger skovprocenten i overgangszonerne mellem 15-50 % i henhold til landskabsplanen.

De langsigtede prioriteringer og planer knytter sig især til de træbevoksede arealer omkring Lortpøt og Lodbjerg Fyr, de store områder ved Fladesøvej, Kirkebakkerne og Baunehøje. Disse områder er udpeget som landskabelige overgangszoner, dvs. områder som har et betydeligt naturmæssigt og landskabeligt potentiale. Der er udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af de pågældende overgangszoner og målsætninger i nedenstående bilag. Tiltag der gennemføres i overgangszonerne i løbet af planperioden er beskrevet nedenfor.

I planperioden ryddes der ca. 37 ha skov, primært bjergfyr, men også noget contortafyr og sitkagran i overgangszonerne, herunder på fugtige partier, hvor den naturlige hydrologi evt. kan holde træopvækst borte.

Af det ryddede areal på 37 ha genkultiveres 20-21 ha primært med skovfyr, eg, og birk og østrigsk fyr. De resterende 16-17 ha udvikles mod lysåbne naturtyper, henholdsvis klithede på de tørre partier og hedemose/eng på de vådere partier. Udvikling af den naturlige hydrologi understøttes ved lukning af grøfter flere steder. Derudover genoprettes den naturlige hydrologi på yderligere 0,5 ha, der er ryddet i sidste planperiode.

Ud over de 21 ha skov som genkultiveres efter fældning i planperioden, genkultiveres også et enkelt areal på 1 ha, som er ryddet med henblik på genkultivering i sidste planperiode.

Ovenstående tiltag fordeler sig tidsmæssigt lidt forskudt i planperioden:

Der foretages indledningsvist fældning af 21 ha plantage i løbet af de første 5-6 år, derefter yderligere fældning af 10 ha plantage i den sidste del af planperioden.

Genkultivering af 1 ha skov sker i løbet af de første 5-6 år, derefter genkultivering af de resterende 21 ha i den sidste del af planperioden som følge af risiko for snudebilleangreb.

Overgang til hede/hedemose/eng på arealer, der ikke genkultiveres efter rydning i løbet af de første 5-6 år af planperioden sker på 13 ha og yderligere ca. 3 ha i den sidste del af planperioden.

Hydrologi projekterne, med aktiv sløjfning af grøfter, gennemføres i første planperiode.

Af primært landskabelige hensyn ryddes sitkalæbæltet i afdeling 5a i det nordøstligste hjørne af Lortpøt.

Bilag med beskrivelse af den fremtidige drift af overgangszoneareler i Lodbjerg Klitplantage kan findes her

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnærskovdrift

Planen for den fremtidige naturnære skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyperne i Lodbjerg Klitplantage. Den løvtrædominerede udviklingstype 23, eg med skovfyr og lærk, vil komme til at udgøre ca. 50 % af plantagens bevoksede areal af landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. Særligt i den vestlige del af plantagen koncentreres skovdriften om at fremme naturlig foryngelse af nåletræ samt at introducere hjemmehørende løvtræarter som eg, birk og asp, hvor disse ikke allerede findes eller er fåtallige. I den østlige del fjernes contortafyr systematisk med henblik på at undgå frøspredning til de lysåbne arealer i og udenfor skoven.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i plantagen. Der fokuseres i planperioden på nye tiltag med græsning og rydninger af etablerede bevoksninger samt genskabelse af den naturlige hydrologi og paddeskab som mulige virkemidler til at udvikle naturværdier og skabe nye levesteder eksempelvis padder, hvor der i det konkrete område er særlig fokus på strandtudsen. Dertil kommer den løbende pleje med henblik på at sikre de eksisterende naturværdier.

Den løbende pleje består primært af græsning og rydning af selvsåninger af nåletræ.

Der er i driftsplanen særlig fokus på forbedring af den naturlige hydrologi dels gennem implementering af tiltag i landskabsplanen dels ved gennemførelse af en række yderligere genopretningstiltag bl.a. grøftelukning.

På arealerne ned mod Flade Sø udvikles naturværdierne på arealer, hvor der er ryddet plantage i sidste planperiode ved etablering af ny hegning og græsning på ca. 7 ha i afdeling 43a i sammenhæng med den eksisterende græsning på naboarealerne. Dermed afgræsses hele arealet i sammenhæng fra Fladesøvej og ud til Flade Sø. De hydrologiske forhold forbedres desuden ved sløjfning af grøfter.

De hydrologiske og biologiske forhold i mosen i afdeling 6d ved Grønslet Rende forbedres gennem sløjfning af grøfter og rydning af et bælte af sitkagran i afdeling 6 a rundt om mosen som led i implementering af landskabsplanen.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De fredede fortidsminder, som findes i plantagen, skal løbende plejes og beskyttes. De fredede gravhøje i plantagen plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevækst på højene.

Formidlingen af kulturværdierne - specielt Lodbjerg Fyr og Lodbjerg Kirke - ønskes styrket i samarbejde med relevante interessenter.

Muligheden for restaurering af en jættestue i afdeling 14e kan undersøges af museet.

Der er basis for at etablere et naturformidlingscenter i partnerskab med interessenter med udgangspunkt i Lodbjerg Fyr og bunkerne fra 2. verdenskrig.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her

1.6 Friluftsliv

Det er målet at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i samspil med brugerne.

Eksisterende P- og rastepladser samt vandrestier vedligeholdes løbende, så de fremtræder indbydende. Det er vigtigt, at det fortsat er muligt at opleve områdets stilhed og fornemmelsen af uberørthed.

Der er udlagt en relativt stor facilitetszone i området omkring Lodbjerg Fyr omfattende shelterpladsen nord for fyret og parkeringspladserne. Dette område er den mest besøgte del af plantagen sammen med området ved Lodbjerg Kirke, afdeling 31, hvilket også er udlagt som facilitetszone

Udsigtstårnet i afdeling 24, Baunehøj, vil ikke blive erstattet, når det eksisterende tårn er nedslidt. Området er derfor ikke udlagt som facilitetszone.

De øvrige arealer i plantagen og arealerne ned mod Flade Sø er udlagt som friluftszone.

Der er basis for at etablere et naturformidlingscenter med basis i Lodbjerg Fyr, herunder inddragelse af de omkring liggende bunkere fra 2. verdenskrig i partnerskab med interessenter.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Lodbjerg-området var en ø i Littorinahavet, og kystklintens istidsaflejringer er omgivet af den hævede havbund, der i dag når en højde på 2-2,5 meter over havets overflade. Hele området er senere dækket af flyvesand, der skjuler de oprindelige terrænformer. Den sydlige del af plantagen har sin oprindelse i istidslandskabet, medens den nordlige del ligger på sandoverføgen hævet havbund.

2.2 Landskab

Landskabet, dets trusler og muligheder, beskrives her, mens planerne for den næste planperiode, beskrives i afsnittet herover 1.2.

2.3 Skoven

Lodbjerg Klitplantage er domineret af nåletræer, især bjergfyr og sitkagran. Plantagen bærer præg af, at de fleste foryngelser er sket ved renafdrift, og at kultivering er sket med én eller ganske få træarter. Igennem de senere år er en del arealer forynget med løvtræ, hovedsagelig eg. I den østligste del af plantagen samt nogle arealer øst for Lodbjerg fyr er der mange steder gode vækstforhold. Indblandet ædelgran og løvtræ giver her et godt grundlag for naturnær skovdrift. Længere mod vest på den hævede havbund/moræne med tykt flyvesandslag er vækstforholdene ringe. Produktionspotentialet er rimeligt i Lodbjerg Klitplantage både i forhold til gavntræ og flis.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Som følge af at Lodbjerg Klitplantage er tilplantet relativt sent, omkring 1930 er der allerede ved tilplantningen taget ret store naturmæssige hensyn. Man har således undladt at tilplante ganske mange mindre arealer i plantagen, de ligger hen som ager, eng, hede, mose m.v. Dette afsnit omhandler kun de særligt beskyttede naturtyper inden for selve plantagen (§ 3-områder). Ud over de biologiske værdier, der knytter sig til den etablerede nåleskov, er der syv interessante områder inden for selve plantagen:

1) Lortpøt, afd. 5. I den nordligste del af plantagen ligger Lortpøt, som er et tidligere vådområde, der er afvandet gennem grøftning i årene efter 1935. I 1997 er området delvist genoprettet ved opstemning, sløjfning af mindre grøfter, fældning af læhegn og overgang til gødningsfri drift. Vandstanden er omkring 2005 hævet yderligere gennem hævning af udløbet i afvandingsgrøften. Hele arealet afgræsses. Der er i dag enkelte vandførende grøfter. En yderligere genskabelse af den naturlige hydrologi vil sandsynligvis sætte dele af området under vand hele året og dele kun temporært.

2) Mose ved Grønslet Rende, afd. 6d. Varieret lille mose med pilekrat i randen.

3) Hedekær – afd. 10d.

4) Baunhøje, afd. 24a. Kreaturgræsset overdrev på sandføgen morænebakke med spredte træer og buske. I sydøst er der en lille, sø omgivet af engvegetation.

5) Sø – afd. 27b. Gravet og delvis opstemmet sø med flere øer. Etableret i perioden 1973-1975.

6) Eng i afd. 31l ved Lodbjerg Kirke.

7) Små hede arealer i Lodbjerg Klitplantage, bl.a. afd. 3c og e, 4f og 12c..

8) Hede, eng og slettearealer ned mod Flade Sø, afd. 43. Dele af arealerne er ryddet i sidste planperiode. Størstedelen afgræsses.

Flora og fauna indeholder flere særlige og plejekrævende arter. Specielt floraen indeholder mange planter fra den oprindelige klithede, samtidig med at arter, der kendes fra den nordiske nåleskov, er ved at indfinde sig.

Af særlig interesse kan nævnes arter som:

• Planter: Bjerg-dunbregne, alm. ulvefod, skov-padderok, nåle sumpstrå, skov-fladbælg, linnea.
• Insekter: Fyrretræsmuldssvirreflue, klitperlemorsommerfugl, kommabredpande, gråbåndet bredpande, spættet bredpande.
• Fugle: Trane, natravn, duehøg, stor regnspove.

Et havørnepar forsøgte at yngle i plantagen i 2015 og 2016, Ved det seneste forsøg blæste reden med æg ned i en storm.

De områder med plantage, der er ryddet i overgangszonerne i sidste planperiode, udvikles til klithede. Det er erfaringen, at denne proces går relativt hurtigt, idet der oftest allerede er hedevegetation i bunden af bevoksningerne.

Agerjorden er bortforpagtet, og disse områder plejes ved græsning og slåning.

2.5 Kulturmiljø

Sandflugten har været meget dominerende i området. Skriftlige beretninger fortæller, at sandflugten var særlig slem i 1500-1700-tallet. Byen Skovsted og gården Rottbøll, der var en af datidens herregårde, blev bl.a. offer for sandflugten. Den lokale historie vil vide, at Lodbjerg Kirke er blevet flyttet to gange pga. sandflugt. Det er næppe korrekt, for det har vist sig, at kirken er ældre end først antaget. I afdeling 21 findes en mindesten for Lodbjerg gl. kirkegård, fordi man troede, at kirken på et tidspunkt havde ligget her. Udgravninger har imidlertid vist, at det er mere sandsynligt, at det er en gård, som har ligget på Baunehøjene midt i plantagen er to prægtige bronzealderhøje, der ligger 32 meter over havet. Redningsvejen forløber gennem plantagen fra vestdiget ved Flade Sø til Lodbjerg Fyr og herfra videre nordpå til Lyngby. Lodbjerg Fyr er opført i 1883 af granitblokke fra Bohus i Sverige. Lodbjerg Fyr er bygningsfredet og Naturstyrelsen overtog det fra Farvandsvæsenet i 2010. Farvandsvæsenet driver dog fortsat selve fyrlanternen. Lodbjerg Fyr er udlejet til Nationalpark Thy, der anvender fyret i forbindelse med formidlingsmæssige tiltag. Det er planen at istandsætte fyrkomplekset og udvikle disse tiltag yderligere.

2.6 Friluftsliv

Lodbjerg Klitplantage er en af de mere besøgte plantager i Thy. Plantagen ligger tæt på Agger, hvor der især i sommertiden, er mange turister. Endvidere findes to af egnens seværdigheder i plantagen: Lodbjerg Kirke og Lodbjerg Fyr. Dette er absolut medvirkende til at tiltrække både turister og lokale til området. Plantagen benyttes hyppigt til ansøgte arrangementer som f.eks. overlevelsesture og motionsture. Der er udarbejdet en digitale guide for ”Klitplantagerne i Sydthy”, og plantagen er omfattet af en trykt mini guide af samme navn fra 2016. Der er fem afmærkede vandreture i plantagen. Både Vestkyststiens cykel- og vandrerute passerer igennem plantagen. Ruterne er sammenfaldende fra Agger til Lodbjerg Fyr. Fra Lodbjerg Fyr følger vandreruten Redningsvejen til Lyngby, mens cykelstien går gennem plantagen til Lodbjergvej tæt på Storkær kanal. Der er udsigtstårne ved Kirkebakkerne afd. 29a og Baunsande afd. 24a og en primitiv overnatningsplads med shelter nord for Lodbjerg Fyr (afd. 16a). Fiskerretten på Flade Sø er udlejet til Thy Turistforening, der videresælger fiskekort til lystfiskere og udlejer erhvervsfiskeretten. Der er adgang til Lodbjerg Fyr mod en beskeden betaling. Herfra kan man overskue landskabet, som domineres af hav, klitter, klithede, søer og plantage.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Den nordlige del af arealerne ved Flade Sø, og den vestlige del af Lodbjerg Klitplantage, er en del af Natura 2000-område nr. 43 ”Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg”.

I området findes flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning og høje naturkvalitet er af international betydning. Dette gælder særligt området grå/grønne klitter og klitheder.

Se Natura 2000-plan for nr. 43 ”Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg” her.

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 43 ”Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg” her.

Kastet Å løber øst for Flade Sø og er en del af Hvidbjerg Å systemet. Hvidbjerg Å systemet er en del af Natura 2000-område nr. 27 ”Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø”. Nogle af de vigtigste arter i udpegningsgrundlaget for Hvidbjerg Å systemet er odder og lampretter.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og Nationalpark udpegning

Lodbjerg Klitplantage og arealerne ved Flade Sø er beliggende i Thisted Kommune. Hele området er ifølge gældende kommuneplan landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Hele området ved Flade Sø samt den vestlige halvdel af Lodbjerg Klitplantage er geologisk interesseområde, og der må derfor ikke gennemføres projekter, som ødelægger eller slører de særlige geologiske interesser. Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder, at der ikke må gennemføres projekter, der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Redningsvejen Stenbjerg-Lyngby-Lodbjerg, der løber på vest siden af Lodbjerg Klitplantage, er kulturhistorisk interesseområde. Inden for de særlige kulturhistoriske interesseområder, kulturarvsarealerog de beskyttelsesværdige landsbymiljøer skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier bør ikke finde sted.

Lodbjerg Klitplantage og arealerne ved Flade Sø er i kommuneplanen udpeget som stilleområde. Områder, der er udpeget som mørke- og stilleområder, og deres omgivelser bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys.

Området er en del af Thy Nationalpark og er ifølge bekendtgørelse om Nationalpark Thy beliggende i planlægningszone 2, hvor der ikke må planlægges for opstilling af høje anlæg.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Lodbjerg Klitplantage og arealerne ved Flade Sø er omfattet af Fredningen ”Lyngby - Flade Sø”, reg. nr. 05487.00, OFN-kendelsen af 26. april 1976. Formålet med fredningen er, at sikre de landskabelige og videnskabelige værdier i klitområdet, mod aktuelle sommerhusudstykningsplaner. Fredningen er i princippet en status quo-fredning, dog med mulighed for at etablere parkeringspladser med skiltning, toiletfaciliteter og lignende, samt rekreative stier. Der er forbud mod bebyggelse og terrænreguleringer.

Se fredningskendelsen her

3.5 Drikkevandsinteresser

Det meste af Lodbjerg Klitplantage ligger i et område medalmindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Tabel: Oversigt over frøavlsbevoksninger og forsøgsbevoksninger