Rønhede Plantage

Rønhede Plantage

Denne områdeplan omfatter Rønhede Plantage, der ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Plantagen ligger bynært mod nord op til stationsbyen Bedsted, med gode adgangsforhold fra byen. I øvrigt ligger plantagen i åbent landbrugsland uden sammenhæng med anden skov. På østsiden af skoven går Thybanen tæt op ad skoven.

Etableringen af Rønhede Plantage er påbegyndt i 1900, med opkøb og tilplantning af arealer fra de omkringliggende gårde. Ved erhvervelsen var arealerne lyngdækkede, men blev pløjet før tilplantningen. Det oprindelige areal var på ca. 85 ha. Siden er der købt mindre arealer i flere omgange, så plantagen nu er på 101 ha. Indtil midt i 1990´erne var der planteskole i plantagen.


Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

Areal i hektarBøgEgAsk og ærAndet løvtræGranÆdelgranSkovfyrBjergfyrAndet nåletræLysåbentTotal
Rønhede Plantage29,95,25,86,4 43,2  3,77,3101,6

 

Areal i hektarHedeSøer mv.EngMoseOverdrevKratKlitStrandbredStrandengTotal
Rønhede Plantage 2,4 0,5 0,4   3,3

 

Areal i hektarSletteAgerVejAndetTotal
Rønhede Plantage0,5 1,61,94,0

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Rønhede Plantage er flittigt benyttet, hvilket betyder, at friluftslivet er højt prioriteret, således at skovene også i fremtiden danner rammerne for et alsidigt friluftsliv. Naturværdierne er relativt få, men sikres og udvikles i det omfang der er mulighed herfor. Der er fokus på, gennem de naturnære principper, at skabe en varieret og spændende skov for de besøgende at færdes i.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse i løbet af planperioden såfremt der er økonomisk mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

  • Afdeling 51b. Lysåbne arealer ved Vesterkær ryddes for opvækst af birk
  • I de 3 vandhuller i afdelingerne 53b (nordlig sø), 54b (sydlig sø) og, 55f (østlig sø) skal der ske en vurdering af behov for oprensning og rydning af de omkring liggende områder.
  • Skovlegepladsen renoveres, hvis der er økonomisk mulighed herfor og lokalt samarbejde herom.


Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Landskabet i Rønhede Plantage er præget af de mange gravhøje og småsøer. Målet er at bevare og fastholde landskabets karakter som blandet nåle- og løvskov med lysåbne naturarealer og gravhøje.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til især de friluftsmæssige og rekreative interesser.

Ved udlægningen af skovudviklingstyper i Rønhede Plantage er der taget udgangspunkt i plantagens jordbundsforhold og gode vækstbetingelser, samt den bynære beliggenhed. Der er valgt skovudviklingstyperne 12 (Bøg med ask og ær) mod nord og 14 (Bøg med gran) i den sydlige del af plantagen.


Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målet at sikre og bevare naturværdierne i plantagen. Indsatsen skal især koncentreres om søer og moser, hvor rydningerne for at forbedre lystilgangen, især fra syd og vest, af botaniske grunde, bør fortsættes.

Der er i planperioden udvalgt tre søer, som er meget tilgroet og hvor der igangsættes en indsats hvis der er økonomisk mulighed herfor. Der skal foretages en vurdering af behovet for dels at udvide den ryddede zone rundt om søerne, dels for oprensning af søerne. Det drejer sig konkret om søerne i afdelingerne 53b (nordlig sø), 54b (sydlig), 55f (østlig).

Derudover skal de lysåbne arealer ved Vesterkær, afdeling 51b ryddes for opvækst af birk. Ligeledes hvis der er økonomisk mulighed herfor.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

Sammenhængen mellem gravhøjene styrkes gennem skovdriften, så der stedvist udvikles højstammet nåleskov, hvorved sammenhængen kan opleves..

Der er ingen nye tiltag i planperioden.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

De rekreative og friluftsmæssige værdier i plantagen har højeste prioritet, idet skoven er meget velbesøgt af lokale brugere og i stigende grad af turister. Det er målsætningen at sikre og udvikle friluftslivet i et fortsat samarbejde med de lokale brugere.

På grund af de mange lokale brugere af Rønhede Plantage er området velforsynet med faciliteter, hvillet også afspejles i friluftszoneringen

Der er udlagt en stor sammenhængende facilitetszone mod i skovens nordlige del omfattende, arealet med skovbørnehave og bålhuse samt og hundeskov. De øvrige arealer er friluftszone.

I planperioden vedligeholdes og fornys anlæggene for publikum løbende. Skovlegepladsen renoveres, hvis der er økonomisk mulighed herfor og lokalt samarbejde herom.


Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Plantagen ligger på moræneaflejringer. De vigtigste jordarter i Rønhede Plantage er bakkesand og grus. Mere eller mindre sandet moræneler optræder pletvis. Mulddannelsen udgør de fleste steder omkring 0,5 m, mindst på de sydlige, sandede jorder.

2.2 Landskab

Rønhede Plantage ligger uden for det flyvesandsdækkede område af Thy midt i et jævnt bølget istidslandskab. Karakteristisk for området er de talrige dødishuller, der ses som små søer og lavninger uden afløb. Plantagens højeste punkt er Stevnshøje, som er 36 meter over havet. Herfra er der et jævnt fald i alle retninger til omkring 25 m.

Forud for tilplantning var området en del af et udstrakt hedeområde, der blev anvendt til græsning og som brændselsressource. Her lå plantagens mange bronzealderhøje højt og synligt i landskabet. Ved tilplantning har det kun været nødvendigt at foretage mindre grøftearbejder i det højtliggende terræn. Tilplantning er sket med stor tæthed, og bortset fra de mange små søer er der ikke mange åbne naturområder i plantagen. Nåletræarter dominerer plantagen, der dog har mange fine løvtræskovbryn og -kanter. Den nordlige og yngste del af skoven er domineret af løvtræ. Fremadrettet er der et potentiale for at fremhæve både naturområder og gravhøje med rydning omkring disse og tilbagerykning af de fremtidige bevoksningsgrænser.

2.3 Skoven

Plantagen fremstår i dag som en meget varieret skov. I alle rande og i den nordlige del er et stort islæt af løvtræ. Som følge af placering i et landbrugslandskab næsten uden læhegn, er specielt vestkanten af plantagen meget vindeksponeret. De centrale dele af plantagen er præget af ædelgran i forskellige aldre. Der er gennem årene plantet en del arealer med nordmannsgran og nobilis bl.a. de tidligere planteskolearealer, men de fleste bevoksninger er nu under konvertering til andre træarter, hovedsagelig bøg, ær og douglasgran.

En stor del af plantagen er forynget i årene efter stormfaldet i 1981. Stormfaldsarealerne er hovedsagelig tilplantet med ædelgran. En del af disse arealer fremstår i dag som blandingsbevoksninger

med mange forskellige træarter, som bl.a. følge af frostskader på ædelgranerne. Der er foretaget indplantning med bl.a. lærk, skovfyr og eg. Endvidere er der en del naturlig fremkomst af birk. Rønhede Plantage har, med sit store islæt af ædelgran og løvtræ, et godt grundlag for naturnære dyrkningsformer.

2.4 Natur

Ved plantagens etablering blev alle arealer tilplantet, og der findes ikke mange åbne områder.

Naturindholdet knytter sig især til søerne, men i plantagen har der også indfundet sig interessante arter.

Af arter af særlig interesse kan nævnes:

  • Planter: Strudsevinge, guldskæl-mangeløv, bukkeblad, soldug sp. og hulsvøb

Særligt bør det nævnes, at der i den etablerede skov findes usædvanlig mange selvsåede kristtorn, og at der forår og efterår kan være skovsnepper på træk overalt i skoven.

Ud over søerne er der et par mindre græsarealer omkring Rønhedehus. Tilgroning med birk er dog en udfordring både omkring søerne, men også på græsarealerne. Søen i afdeling 63 er desuden under udvikling, og vokser langsomt til med sphagnummos. I plantagens nordlige del er der i 1994 etableret et demonstrationsanlæg med buske, der anvendes til vildtplantninger. Anlægget indgår nu i den almindelige skovdrift.

Plantagen er en mosaik af løv- og nåletræ. I de senere år er der på tilkøbte arealer op mod Bedsted plantet mange forskellige arter af danske løvtræer og buske til glæde for både fugle, dyr og mennesker. Der er et højt potentiale i Rønhede Plantage, især i forbindelse med de våde dele af skoven.

2.5 Kulturmiljø

Rønhede Plantage rummer en del bronzealderhøje. Af dem vi i dag har kendskab til, er der 13 gravhøje der er fredet, mens 8 andre er sløjfet. De mest markante høje er Store- og Lille Stevnshøj, Saavs Daas, Nørrehøj og Myrehøj. Plantagens højeste punkt, Store Stevnshøj, har en diameter på 30 meter og en højde på 6 meter og er således én af de største rundhøje. Den mest imponerende af højene i plantagen er givetvis Saavs Daas, en mægtig langhøj på 45 m i længden, 12 m i bredden og 2,5 m i højden.

Områderne på og omkring gravhøjene holdes løbende fri for træopvækst.

2.6 Friluftsliv

Rønhede Plantage er en af de mest besøgte plantager i Naturstyrelsen Thy. Plantagen besøges meget af lokale beboere fra Bedsted by, men mange andre folk fra Sydthy har efterhånden også fået øje på den varierende plantages fortræffeligheder. Flere og flere turister finder også plantagen, selvom den ligger noget fra kysten.

Der er lavet en "lokal" vandretursfolder over Rønhede Plantage. Der er to afmærkede vandreruter i plantagen. Ved Søndergårds Dam er der etableret et samlingssted med bål- og grillplads i 1998 og en skovlegeplads i 2001. En fiskebro og en indhegnet hundeskov er anlagt i 2006. Faciliteterne benyttes meget, især af skoler, børnehaver og dagplejere.

Nord og vest for skovløberboligen er opført bålhuse og en bygning med personalefaciliteter for naturbørnehaven Skovtrolden. Det nordlige bålhus kan benyttes af alle uden for børnehavens åbningstider

Rønhede Plantage er ofte udgangspunkt for naturvejledningsarrangementer, idet plantagen ligger centralt i Sydthy, og fordi de offentlige transportlinjer ligger tæt på plantagen. Plantagen benyttes meget til ansøgte arrangementer som f.eks. O-løb af forskelligt karakter og motionsture. Enheden oplever stor opbakning omkring publikumsfaciliteterne i plantagen fra det aktive foreningsliv i Bedsted.

Der er frit fiskeri i søerne, hvilket tiltrækker turister og om efteråret er der gode muligheder for at finde kantareller.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Rønhede Plantage er ikke en del af et Natura 2000-område.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 søer.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Rønhede Plantage er beliggende i Thisted Kommune. Hele området er ifølge gældende kommuneplan biologisk interesseområde, hvilket betyder, at der ikke må gennemføres projekter der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der findes ingen fredninger i Rønhede Plantage.

3.5 Drikkevandsinteresser

Rønhede Plantage ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien i plantagen.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke længere frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer i plantagen.