Stenbjerg Klitplantage

Stenbjerg Klitplantage

Denne områdebeskrivelse omfatter Stenbjerg Klitplantage, herunder et skovrejsningsområde mod sydøst.

Stenbjerg Klitplantage ligger sydøst for Stenbjerg by. Plantagen afgrænses mod nord og vest af klithedearealer og Stenbjerg by, mod syd af Stenbjerg Klithede og mod øst af landbrugslandet.

Arealerne er erhvervet i 1895-99. Yderligere arealer er erhvervet i 1913 samt talrige mindre parceller i perioden 1960-1990. Ved plantagens sydøstlige del, syd for afd. 227, øst for afd. 228 og vest for kommunevejen Tyskebakken er senest erhvervet et ca. 20 ha stort landbrugsareal, der er tilplantet i foråret 2016, som erstatningsskov og led i aftalen om det nationale testcenter i Østerild.

Plantageområdet gennemskæres af hovedvejene Stenbjergvej i øst-vestlig retning og af Kystvejen i nord-sydgående retning. Desuden går kommunevejen Tyskebakken gennem den østligste del af plantagen fra Nørhå til Faddersbøl, medens Istrup vej går gennem den vestlige del af området.

Stenbjerg Klitplantage er hovedsagelig beliggende på den hævede havbund, som består af klitsand med tilhørende markante klitformationer, vekslende med store afblæsningsflader og mange fugtige partier. I forbindelse med tilplantningen er stort set hele området afvandet ved gravning af grøfter. Den vestlige del af plantagen har indtil for nylig ligget langt ud mod kysten. Den yderste fjerdedel af plantagen var tidligere værnskov, med bjergfyr plantet for ca. 100 år siden, men er nu under konvertering til klithede. Længst mod øst hæver landskabet sig op på morænen uden en markant afgrænsning af den gamle kystskrænt.

Skalaen i området er stor. Overgangen mellem det lukkede/bevoksede klitlandskab bugter sig og følger landskabet, med klitrimmer og afblæsningsflader. Parabelklitterne har mange steder overlejret hinanden, og tilsammen udgør de et kaotisk landskabsbillede. Højden over havet på den hævede havbund ligger i kote 23 med rimmer i højder op til kote 34. Den østlige del på morænen ligger i kote 51 m på toppen af Dyrhøj Bakker og skråner mod øst til kote 23 m.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Der er målsætningen at bevare og udbygge naturværdierne i skovene. Derfor prioriteres naturpleje højt med fokus på den natur, der knytter sig til ryddede bevoksninger, det brændte areal og forbedring af den naturlige hydrologi af hensyn til tinksmed og padder såsom lille vandsalamander.

Landskabet prioriteres derefter, og det er en vigtig målsætning at sikre og synliggøre de overordnede landskabsformer med parabelklitter og morænelandskabet mod øst. Skovdyrkningsinteresserne prioriteres primært mod øst på morænen, hvor dyrkningsgrundlaget er udemærket.

I friluftsmæssige sammenhænge bruges plantagen hovedsagligt af lokale borgere. Pleje af de mange gravhøje prioriteres.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag, som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6 års periode gennemføres nedenstående tiltag:

Overgangszone 3-3:

• Fugtige områder i afd. 285 ryddes, ca. 5 ha og grøfter lukkes. Området overgår til naturlig succession

Overgangszone 7-1:

• Afdeling 236 b, en rest af en sitkagran bevoksning på 2 ha, som overlevede branden i 2004, ryddes. Grøfter lukkes og der graves et mindre vandhul.

Følgende tiltag gennemføres i den anden del af planperioden:

Overgangszone 3-3:

• Afdeling 275b, 1,6 ha og 274c, d og f 4,0 ha ryddes for at genskabe klitter og klithede
• Afdeling 272a AGE konverteres til naturareal, og den naturlige hydrologi forbedres ved grøftelukning. Udvikling mod eng på sigt.

Følgende tiltag gennemføres, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor:

Overgangszone 7-1:

• Der er mulighed for at etablere en korridor med fugtig hede, med henblik på at fremme spredningsmulighed for bl.a. ensian blåfugl.
• Tranen har periodisk etableret sig i afdeling 231 og 232 i et nyetableret vådområde. For at øge råderummet for flere arter ønskes vejen forlagt ind i afdeling 233, således at forstyrrelseselement fra den eksisterende vej mindskes.

Som en del af LIFE projektet "Restauration of Danish Coastal habitats" gennemføres følgende tiltag:

Overgangszone 3-3:

• 3 paddeskrab i afdeling 282 og 286.
• Grøftelukning i afdeling 280, 282 og 286. Grøfterne ligger øverst i vandløbssystemet og lukningerne vil kun påvirke naturområderne på statens arealer.

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

I Stenbjerg Klitplantage, som for størstedelen er beliggende på hævet havbund, er det de landskabelige og biologiske værdier, der vægtes højest.

De langsigtede prioriteringer og planer knytter sig især til de vestligste dele af plantagen, de brændte arealer fra plantagebranden i 2004 og nogle mindre arealer på den højtliggende moræne længst mod øst.

I den vestlige del er det målet at genskabe klitheden ved omfattende rydninger af bjergfyr i de fugtige områder og på nogle markante klitpartier, så der opstår et varieret landskab med åbne sletter og mindre, fritlagte temporære søer. Skovbevoksede holme bevares, så der dannes et overgangslandskab fra plantage til åben klithede. Den naturlige hydrologi genskabes ved at lukke eksisterende grøfter.

I løbet af de første 5-6 år af planperioden implementeres dele af ovenstående målsætning ved gennemførelse af en række hydrologi projekter i området. Den naturlige hydrologi forbedres ved lukning af grøfter på arealer, der blev ryddet i sidste planperiode. Det omfatter afdelingerne 280, 282 og 286. Derudover ryddes yderligere 5 ha bjergfyr på fugtige områder i afdeling 285 og de hydrologiske forhold forbedres ved lukning af grøfter og området overgår til naturlig succession. I løbet af den sidste del af planperioden genskabes klithede på yderlige 7 ha ved rydning af bjergfyr i afdeling 275 b og 274 c, f og d.

Branden i forsommeren 2004 gav anledning til en anden vision for den landskabelige udvikling og naturindholdet i den østlige del af området. De markante terrænformationer mod øst fremhæves, ved at det brændte areal holdes åbent fra det højeste punkt og ned over skrænten og over den flade slette. Den nye udsigt fra klitparablen (afdeling 211a og 212) mod nord bevares åben. Resten af overgangszonen – en del af den store afblæsningsflade – skal på længere sigt åbnes så meget, at klitheden kan genskabes. Grøfter lukkes og den naturlige hydrologi genskabes på sigt.

Den urørte del af det brændte areal er under accelererende tilgroning, hvilket på sigt atter vil sløre landskabsformerne delvist.

I løbet af de første 5-6 år af planperioden implementeres dele af ovenstående målsætning ved gennemførelse af en række projekter i området. En rest af en sitkagranbevoksning på 2 ha i afdeling 236b, som overlevede branden i 2004, ryddes. Den naturlige hydrologi forbedres ved lukning af grøfter, og der graves et mindre vandhul. Overgangszonen rummer desuden mulighed for at der kan etableres en korridor med fugtig hede, med henblik på at fremme spredningsmulighed for bl.a. ensian blåfugl, som lever i to separate bestande udenfor Naturstyrelsens arealer.

På morænen længst mød øst er det kulturspor i form af gravhøje og de landskabsmæssige værdier som prioriteres højest. Det centrale område omkring gravhøjene friholdes helt for træer bortset fra enkelte solitære træer. Skovpartier med skovfyr og eg skal afløse den eksisterende bevoksning i mindre områder, hvor landskab og udsigt ikke sløres. Der er ingen landskabstiltag i denne overgangszone i den kommende planperiode.

Skovrejsningsarealet på 20 ha ved plantagens sydøstlige del vil hurtigt ændre landskabskarakter fra landbrugsland til relativ frodig skov med stor andel af løvskov, idet arealets vækstforhold er gode. To delområder tilplantes ikke. De vil fremstå som lysninger i skoven. Eksisterende drænledninger er afbrudt, så der vil opstå fugtige partier i den nye skov.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er et naturnært skovbrug under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort over skovudviklingstyper i Stenbjerg Klitplantage. På den hævede havbund, hvor vækstpotentialet er lavt, er det skovudviklingstyperne 23, eg med skovfyr og gran, 41, birk med skovfyr og gran, 51, sitkagran og fyr med løvtræ, 81, skovfyr med birk og gran, og 82, bjergfyr, der dominerer. Herudover er der udlagt en særlig skovudviklingstype 94, urørt skov, som skal henligge urørt.

På morænen mod øst er det skovudviklingstype 71, ædelgran og bøg, som dækker de områder, længst mod øst, hvor sandlaget er tyndest. Skovudviklingstypen 23, eg med skovfyr og gran, dækker de arealer, hvor sandlaget er tykkere medens skovudviklingstype 41, birk med skovfyr og gran, er udlagt på mere fugtige arealer.

Skovrejsningsområdet mod øst er udlagt med skovudviklingstypen 14, bøg med gran.

Markante bevoksninger med 1. generations bjergfyr, afdelingerne 291, 266 og den sydlige del af afdeling 289, skal bevares og plejes ved fjernelse af selvsået sitkagran og contortafyr af kulturhistoriske hensyn.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i plantagen.

Der fokuseres i planperioden på nye tiltag med rydninger af etablerede bevoksninger. Genskabelse af den naturlige hydrologi og forbedring af forholdene for tinksmed og padder såsom lille vandsalamander har ligeledes højt prioriteret. Dertil kommer ophør med landbrugsdrift på de lysåbne arealer i skoven, som mulige virkemidler til at udvikle naturværdier både på lysåbne og skovbevoksede arealer. Derudover kommer den løbende pleje med henblik på at sikre de eksisterende naturarealer og udvikle naturværdierne på de arealer, der er ryddet for skov i sidste planperiode i overgangszonerne. Den naturlige udvikling,succession på det brændte areal følges og registreres løbende.

Den løbende pleje består primært af græsning og rydning af selvsåninger af nåletræ.

Bilag med mere præcise beskrivelser af målsætninger og plejebehov for de enkelte lysåbne arealer i Stenbjerg Klitplantage kan findes her: Stenbjerg Vest og Stenbjerg Øst

Der er i driftsplanen særlig fokus på forbedring af den naturlige hydrologi i løbet af de første 5-6 år af planperioden, dels gennem implementering af tiltag i landskabsplanen dels ved gennemførelse af en række yderligere genopretningstiltag.

Som en del af LIFE projektet "Restauration of Danish Coastal habitats" gennemføres to forskellige projekter på ryddede arealer i løbet af de første 5-6 år med henblik på at forbedre den våde natur i klitheden herunder levevilkår for tinksmed og trane samt padder, herunder lille vandsalamander. Der etableres tre paddeskrab i afdelingerne 282 og 286 og grøfter lukkes i afdelingerne 280, 282 og 286.

Et landbrugsareal iafdeling 272 konverteres til naturareal ved den nuværende forpagtningsaftales ophør. De hydrologiske forhold forbedres ved lukning af grøfter. På længere sigt skal arealet udvikle til eng afhængig af fugtighedsforholdene ved genopretning af de hydrologiske forhold.

Tranen har etableret sig i et naturgenoprettet vådområde i afdeling 231 og 232. For at øge råderummet for tranen og andre arter, der er særlig følsomme overfor forstyrrelser i yngletiden, ønskes vejen rundt om vådområdet forlagt, så forstyrrelsen mindskes. Projektet gennemføres, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor.

Der er registreret ensianblåfugl i de nærliggende områder nord for plantagens østlige del. Der er i Nationalparkplan 2016-2022 for Nationalpark Thy et særlig fokus på at sikre artens overlevelse ved at sammenbinde eksisterende kendte levesteder. Arten kræver fugtig hede, tilstedeværelse af værtsmyren myrmica-myren og værtsplanten klokkeensian. Som nævnt i landskabsplanen rummer overgangszonen mulighed for, at der kan etableres en korridor med fugtig hede med henblik på at fremme spredningsmulighed for ensian blåfugl. En korridor vil også potentielt kunne komme gråbåndet og spættet bredpande til gode, med mulighed for øget udbredelse.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevækst på højene. De mest markante gravhøje, 15-20 i alt, ligger oven for kystskrænten mod øst. Plejen af gravhøjene varetages hovedsagelig af frivillige, som har ”adopteret” udvalgte høje.

Der er flere markante bevoksninger af 1. generations bjergfyr, som har betydning, som en del af kulturhistorien omkring sandflugtsbekæmpelsen. De skal bevares og plejes ved fjernelse af selvsået sitkagran og contortafyr. Konkret omhandler det gammel bjergfyr i afdelingerne 291, 266 og den sydlige del af afdeling 289.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her

1.6 Friluftsliv

Det er målet at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i samspil med brugerne.

Eksisterende P- og rastepladser samt vandrestier vedligeholdes løbende, så de fremtræder indbydende. Det er vigtigt, at det fortsat er muligt at opleve områdets stilhed og fornemmelsen af uberørthed.

Der er udlagt tre facilitetszoner:

To mindre facilitetszoner i forbindelse med eksisterende parkeringspladser, der ligger langs de offentlige veje hhv. Tyskebakken i øst, afdeling 215 og Kystvejen afdeling 263 g.

Området omkring shelterpladsen i afdeling 284k, som ligger ud mod klitheden og ryddede arealer, er også facilitetszone.

Afdeling 294 øst og vest for Istrupvej er udlagt som stillezone i sammenhæng med stillezonen på hedearealet mellem Hvidbjerg og Stenbjerg, af hensyn til fugleinteresserne på heden mellem Istrupvej og Redningsvejen.

De øvrige arealer og Redningsvejen er udlagt som friluftszone.

Vandrerute ved den brændte skov, afdeling 239 og 240 nedlæges ved kommende revision af vandretursfolderen. Den vestligste sløjfe af Præstenssti kan nedlægges, når der skal ske genoptryk af folderen, da stien ikke længere er tilgængelig grundet ændrede hydrologiske forhold.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Plantagens undergrund er ikke kendt i detaljer, men ved Stenbjerg der kridt ca. 26 m under overfladen, og ved nordenden af Ovesø når kridtet op til jordoverfladen i Legind kalkbrud.

Landhævningen siden Stenalderen andrager på stedet 3-3,5 m. Plantagen er anlagt i et typisk flyvesandslandskab. Klittopografien er fremherskende med et stort antal veludviklede parabelklitter jævnt fordelt på en klitslette. Sletten er særlig veludviklet i plantagens centrale og vestlige del, hvor også flere klitsøer forekommer: Saltekær, Skomagervand og Blåbærhul. Plantagen begrænses mod vest af en bræmme af havklitter ud mod Vesterhavet. Mod øst er vandreklitterne standset op, hvor stenalderhavets nord-sydgående kystskrænter markerer overgangen til morænelandet. Flyvesandsdækket fortsætter mod øst ind over istidslandskabet, som et lag af varierende tykkelse (½-5 m), der dog ikke har formået at tilsløre det bølgede morænelandskab. Der hvor sandlagets tykkelse ikke overstiger ca. 1 meter, er der gode vækstforhold for de fleste træarter, når rødderne kan nå morænejorden, som er gruset og let leret.

2.2 Landskab

Stenbjerg Klitplantage er en gammel plantage og karakteriseret af en høj bevoksningsgrad og relativt få åbne naturområder. Med undtagelse af den sydøstlige del syd for Stenbjergvej og den østlige del nord for Stenbjergvej er plantagen etableret på flyvesandssletter på hævet havbund. Topografien her er flad, dog afbrudt af enkelte rimmer og afblæsningsflader med fugtige partier. Området er stærkt grøftet og indeholder en række mindre vådområder, hvoraf de fleste er kunstigt anlagt ved gravning eller opstemning. Vest for Istrupvej domineres plantagen af store bjergfyr-flader. Vest for Redningsvejen er hele bevoksningen afviklet for at genskabe klitheden. Plantagen mellem Istrupvej og Kystvejen er i højere grad forynget, og det er især sket med sitkagran, fransk bjergfyr, skovfyr og contortafyr, mens enkelte områder er forynget med eg og alm. ædelgran. Den centrale del af plantagen nord for Stenbjergvej er præget af store, ensartede, yngre, bevoksninger, men branden i 2004 brød mønstret markant i et bredt bælte fra skovgrænsen i nord og mod sydvest. I dag er dette område på ca. 150 ha delvist under forvandling til klithede.

De sydøstlige dele af plantagen er plantet i et landskab domineret af indlandsklitter beliggende både på overføgen moræne og hævet havbund. Den nordøstlige del ligger i et landskab, der afgrænses af flyvesandssletter og den tidligere kystskrænt mod vest og det frodige landbrugsland mod øst. Den tidligere kystskrænt fra morænen mod Littorinahavet forløber her nord-syd og er let at erkende, både topografisk og på at vækstforholdene er markant bedre mod øst. Her er skoven plantet på sandoverføgen landbrugsjord med indlandsklitter og består af mange træarter, især nåletræarter men med indslag af løvtræarter. Den frodige og varierede skov giver et landskab i langt mindre skala, end de store ensartede bevoksninger mod vest.

2.3 Skoven

Værnskoven af bjergfyr længst mod vest har været og er grundlaget for skovklimaet i den resterende del af Stenbjerg Klitplantage. Længere mod øst er der konverteret til skovfyr, sitkagran og contortafyr. I sidste planperiode, og i forbindelse med LIFE projektet, er store dele af værnskoven blevet konverteret til klithede. Stort set hele den vestlige del af plantagen har været dækket af 1. generations bjergfyr. Størstedelen af dette areal er nu konverteret til sitkagran, skovfyr, fransk bjergfyr og contortafyr. Enkelte partier - hovedsagelige på klitrimmerne - er stadig bevokset med den gamle bjergfyr. Enkelte striber med løvtræ er introduceret. Mod nord er enkelte områder konverteret tilbage til klithede. Området er udsat for forårsnattefrost og har lav bonitet. Skovdriften i området er ekstensiv. Det østlige område på morænen er bevokset med sitkagran, ædelgran, nordmannsgran, nobilis, skovfyr, omorikagran og lærk samt partier med eg, bøg og andet løvtræ. Sitkagran og ædelgran trives godt især længst mod øst, hvor sandlaget er tyndt.

Der brændte 155 ha skov i den store brand i 2004, og 66 hektar heraf er udlagt som urørt skov med henblik på at følge udviklingen. Det urørte, brændte areal er nu under accelererende tilgroning med contortafyr og sitkagran samt lidt skovfyr. Efter branden blev der også gennemført forsøg med såning af eg, men det er opgivet.

Der er en mindre produktion af pyntegrønt i plantagens østlige del, som er under afvikling.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

I de senere år er det søgt at skabe bedre sammenhæng mellem de mindre, åbne naturarealer, idet bevoksningen er ryddet på fortrinsvis lave partier, men også på høje klitrimmer. Flere grøfter er tildækket for at genskabe naturlig hydrologi til fordel for arter som stor og lille vandsalamander. Indre naturområder udvides gradvist og holdes ryddet for opvækst, ligeledes af hensyn til vandsalamandrene.

Næsten alle småsøerne inde i plantagen er kunstigt anlagte ved opstemning og/eller gravning. De har haft en god effekt på biodiversiteten samt været uundværlige som vandforsyning ved brandslukning.

Flora og fauna indeholder flere særlige og plejekrævende arter. Specielt floraen indeholder mange arter fra den oprindelige klithedevegetation. Andre arter, som kendes fra den nordiske nåleskov, er efterhånden ved at indfinde sig.

Af særlige arter for Stenbjerg Klitplantage, kan nævnes:

• Planter: Dværgsiv, tusindfrø, fin bunke, alm. ulvefod, liden ulvefod, femradet ulvefod, bjerg-bregne, guldskæl, mangeløv, alm. månerude, svømmende sumpskærm, farvevisse, liden soldug, enblomstret vintergrøn og linnæa
• Svampe og laver: Gul nøkketunge, tørvemos-vokshat, prægtig mælkehat, puklet skørhat, gul-hvid rensdyrlav, hede-rensdyrlav, kliddet bægerlav, grågul bægerlav, lav bægerlav, spættet bægerlav, grågrøn bægerlav, lakrød bægerlav, busket skæglav
• Fugle: Natravn, tinksmed, hedelærke og ynglende grågæs
  Pattedyr: Odder, hare, troldflagermus, vandflagermus, myoutis sp., damflagermus, dværgflagermus, syd/brun/skimmelflagermus, nordflagermus, brandts flagermus og sydflagermus
• Padder: Stor vandsalamander og lille vandsalamander
• Krybdyr: Markfirben
• Insekter: Ensianblåfugl, klitperlemorsommerfugl, gråbåndet bredpande, spættet bredpande, okkergul pletvinge, klithede-maskesvirreflue, hede-takspinder

De områder med plantage, der er ryddet i overgangszonerne i sidste planperiode, udvikles til klithede. Det er erfaringen at denne proces går relativt hurtigt idet, at der oftest allerede er hedevegetation i bunden af bevoksningerne. Rydninger tilgodeser bl.a. markfirben.

Plejen af de åbne områder i skoven, kræver en hyppig indsats. Der afgræsses med får på nogle af hederne. Et enkelt sted er der forsøgsvis foretaget vinterafgræsning med får.

Krondyrbestanden er vokset de senere år og udfører i stigende omfang pleje.

Der er i forbindelse med EU LIFE sårbar vestkystnatur- projektet foretaget rydning af 40 ha af værnskoven mod vest, som ved fortsat pleje kan konverteres til klithede.

2.5 Kulturmiljø

Sandflugten er det altdominerende naturfænomen. Under sandet findes flere kulturlag. Tørvelagene ses bedst fra stranden øverst i havklitten. Nationalmuseets udgravninger har i flere af lagene fundet tegn på bebyggelse, stolpehuller, ardfuger, kornarter og bearbejdet rav. Området har i nyere tid været udnyttet til græsning, lyngslet ligesom små engstykker - benævnt sig - har været udnyttet landbrugsmæssigt.

Plantagen i sig selv er i høj grad kulturhistorie og har haft stor betydning for lokalsamfundet de sidste 100 år. De resterende 1. generations bjergfyrbevoksninger har betydelig kulturhistorisk værdi. På de høje partier i den østlige del af plantagen ligger 15-20 gravhøje. Nogle af gravhøjene plejes af frivillige.

Størstedelen af det tilplantede areal var oprindelig klithede, mens flere af de østlige parceller har været landbrugsjord. Enkelte steder kan findes rester af jordarbejde fra 2. verdenskrig. Skovvejen ”Flyverlinje” har navn efter et flystyrt her under 2. verdenskrig.

Som et af de få steder henligger Redningsvejen i Stenbjerg Klitplantage og heden syd herfor stadig som oprindelig anlagt: To sandede hjulspor, ubefæstet af grus og stenmel og underlagt årstidens skiftende vandstand. Med høj vandstand om vinteren og derved oversvømmede delstrækninger. Færdsel er kun tilladt til fods.

2.6 Friluftsliv

Plantagen benyttes især af den stille vandrer, der her har muligheder for oplevelser både på en række afmærkede stier og på egen hånd. Vestkyststiens vandrerute følger Redningsvejen. Naturstyrelsen har udgivet folderen: ”Vandreture i Stenbjerg Klitplantage” med 7 afmærkede ture på, i alt ca. 20 km med udgangspunkt i områdets parkeringspladser.

Folderen suppleres af en digital naturguide på styrelsens hjemmeside. Vestkyststiens cykelrute, national cykelrute nr. 1 forløber gennem plantagen ad Istrupvej ligesom to lokale cykelruter Faddersbølruten og Panoramarute 411 passerer gennem plantagen.

Der er anlagt en primitiv lejrplads i plantagens læ mellem vandre- og cykelruten. I Stenbjerg er der en kro og 2 små campingpladser, der begge ligger direkte op til plantagen.

Plantagen benyttes i stor udstrækning af skoler i forbindelse med naturvejledning, motions- og oplevelsesture. Lokalbefolkning og sommerhusgæster benytter ligeledes i stor udstrækning området bl.a. til bær- og svampesamling i sommerperioden.

Dansk Orienterings Forbund har udarbejdet orienteringskort over dele af området, og der gennemføres mange små og enkelte store løb i området.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Det sydvestlige hjørne af plantagen er en del af Natura 2000-område nr. 43 ”Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg”.

Se Natura 2000-plan for nr. 43 ”Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg” her.

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 43 ”Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg” her.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og Nationalpark udpegning

Stenbjerg Klitplantage er beliggende i Thisted Kommune. Hele området er ifølge gældende kommuneplan landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder at der ikke må gennemføres projekter der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Redningsvejen Stenbjerg-Lyngby-Lodbjerg, der løber igennem den vestlige del af Stenbjerg Klitplantage, er kulturhistorisk interesseområde nr. 6. Stenbjerg Klitplantage grænser mod syd op mod interesseområde nr. 5 ”Ove Sø og Tandrup Hovedgård”. Inden for de særlige kulturhistoriske interesseområder, kulturarvsarealer og de beskyttelsesværdige landsbymiljøer skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier bør ikke finde sted.

Stenbjerg Klitplantage er i kommuneplanen udpeget som stilleområde. Områder, der er udpeget som mørke- og stilleområder, og deres omgivelser bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys.

Stenbjerg Klitplantage indgår i Nationalpark Thy og er omfattet af Bekendtgørelsen om Nationalpark Thy. Området er heri omfattet af planlægningszone 2 og 3, der fastlægger, at der ikke må planlægges for høje anlæg.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Stenbjerg Klitplantage er ikke omfattet af nogen fredning.

3.5 Drikkevandsinteresser

Den nordlige del af Stenbjerg Klitplantage ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Resten af plantagen ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser. Ved Dyrhøjlinje har Vorupør vandværk tre boringer i drift.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke anlagt registrerede forsøg i plantagen.

3.9 Anden urørt skov

Tabellen viser anden urørt skov som ligger uden for naturskovsstrategien