Sundby Sø

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Sundby Sø, der ligger nord for byen Vildsund i dalsænkningen mellem Skjoldborg i vest og Ås i øst.

Området er på 90 ha og består af ny sø på 45 ha med et sommervandspejl i kote 0,44 m DVR90 og omgivelser, primært engarealer. Søen ligger nederst i vandløbet Sundby Å, som har udløb til Limfjorden ved Vildsund og afvander et opland på 2433 ha. Åen løber i bunden af en dal, som ligger mellem to langstrakte bakkekamme ved Skjoldborg og Ås. Tilløbet til søen er genslynget nord for søen. Der er etableret indretninger for publikum i form af bl.a. en 4,5 km lang sti, P-pladser og fiskebro

Området har i mange år været kunstig afvandet gennem 2 lavindvindingsprojekter: Sundby Sø pumpelag og Tagkær pumpelag. Helt op til 1950’er blevet der givet statslige tilskud til gennemførsel afvandingen. Den nuværende Sundby Sø er etableret ved et naturgenopretningsprojekt afsluttet i 2008.

Søen ligger tæt på bysamfund og mange tekniske anlæg og projektet har således krævet en lang række afværgeforanstaltninger, bl.a. et dige omkring lavtliggende dele af Vildsund.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Formålet med etablering af søen har været som led i vandmiljøplanerne at nedbringe tilførslen af næringsstoffer til Limfjorden og herved forbedre vandmiljøet. Samtidig hermed at skabe et naturområde med gode livsbetingelser for planter, dyr, fugle og fisk og med gode muligheder for naturoplevelser og friluftsliv.

10.1b Planlagte tiltag

Der er ingen planlagte tiltag i planperioden.

1.2 Landskabsplan

Med søen og de omgivende enge er skabt et nyt markant landskabselement i ådalen, der tidligere bestod af enge og dyrkede marker. Landskabet med sø og afgræssede enge omkring søen ønskes fastholdt.

1.3 Naturnær skovdrift

Der findes et par små lodder som er skovbevokset. Her foretages kun fornødne indgreb i forhold stiforløb og udsigt.

1.4 Naturpleje og drift

Naturplejen består hovedsagelig af passende græsning af våde enge langs søen. Der er ingen hegn langs søbredden, så der græsses helt til søkanten for at tilgodese vandfugle og padder.

Øvrige plejetiltag er af mere teknisk karakter. Det tilses

• at tilløbene fra åer, bække og markdræn fungerer, så naboarealer ikke påvirkes negativt og så kvælstof- og fosforoptag maksimeres.
• at stryget, som bestemmer vandstanden i søen, ikke gror til og holder profilet, der sikrer fiskeopgang - også om sommeren - ved lille afstrømning.
• at hoveddiget ved Vildsund er intakt med erosionsbeskyttelse. Diget sætter sig, så digeprofilet skal jævnligt kontrolleres, så det holder topkoten og eventuelt forhøjes så sætninger udlignes.
• at højvandklapperne er i god stand og kan lukke tæt.
• at højvandspumpen er driftsklar til enhver tid. Højvandspumpen er totalrenoveret i januar 2017. Højvandspumpen er styret af en niveauføler, der sidder i en brønd på søsiden af diget. Det kontrolleres at denne er retvisende.
• at de to lavvandspumpebrønde, der regulerer vandstanden på sydsiden af diget fungerer som de skal.

Der er etableret elektronisk overvågning af strømforbrug for de 3 pumper samt vandspejlsniveauet i søen.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I den nordlige del af Tagkær har der i sin tid været en kirkesti fra Ås til Skjoldborg. Ved jordarbejdet med genslyngning af åen fremkom en række tilhuggede granitsten, som har været landfæste for en spang over åen. Disse sten er sikret og efter aftale med museet og ”udstillet” udfor findestedet op ad stien langs søen. Der er opsat en infotavle der beskriver fundet. Stenene skal friholdes for græs og andet, så de ligger synlige.

Diget fra udløbsstryget og frem til højvandspumpen er en del af det oprindelige landkanaldige fra afvandingen. Dette dige har fortsat sin funktion og vedligeholdes med slåning og erosionssikring.

1.6 Friluftsliv

Vandrestien på vestsiden af søen slås.  Der er lidt udfordring med dræn og vand på stien pga trykvand fra bakken, så stien har visse steder været vanskelig at etablere og kræver således også en del vedligehold.

Søen og østbredden er stillezone af hensyn til fuglelivet og odder.

Stien og bredden mod vest er friluftszone.

Der er udlagt facilitetszone ved stryget og pumpehuset i Vildsund med p-plads og fiskebro, mod vest  med p-plads og bålplads øst for samt ved p-pladsen mod nord ved Østergårdsvej.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Bakkerne består af oppressede flager af istidsaflejret moræneler og smeltevandssand, blandet med ældre lag fra tertiærtiden. De tertiære lag består hovedsageligt af molér og glimmerler. Mellem de to bakker er en lavning, som efter istiden er fyldt op af ferskvandsaflejringer. Nærmest kysten findes saltvandslag. I forbindelse med naturgenopretningsprojektet er gennemført adskillige geotekniske boringer hovedsagelig ved det nye dige ved Vildsund og ved gasledningen der løber under søen. Ved diget er konstateret op til 17 meter gytje, og det forventes at der fortsat vil ske sætninger.

2.2 Landskab

Ådalen mellem Skjoldborg og Ås har været meget dybere end den er i dag, og Limfjorden har gået ind i den nederste del. Det har således været muligt at sejle ind i fjordarmen. Fund i den sydligste del af området vidner om bosættelse, fiskeri og muslingefangst. Efterhånden er den dybe dal fyldt op med ferskvandsaflejringer og strandvolde har med tiden afsnøret fjordarmen ude ved Limfjorden, så der i stedet er opstået et fugtigt område med en mindre ferskvands sø. Den naturlige ferskvandssøs udstrækning anslås til at have været ca. 9 ha.

Sundby Sø har siden 2008 ligget som et nyt og markant islæt i det stærkt kuperede morænelandskab mellem Thisted og Vilsund. Søen er etableret i en ådal mellem to højderygge. Stednavnet Ås vest for søen antyder landskabsformerne i området. Gennem ådalen forløber Sundby Å fra udspringet ved Næstrup indtil den syd for Østergårdsvej fortsætter gennem et genslynget forløb til den nye sø øst for Skjoldborg. Lige før udmundingen i Limfjorden løber søens vand gennem et stenstryg tilbage i den regulerede åstrækning, hvorved også højvandspumpen er placeret lige ved Åsvej.

Søen grænser tæt op til byen Vildsund, da dele af byen er etableret på de tidligere afvandende områder. Fra søens udløb og langs med den sydlige bred har det været nødvendigt at etablere et dige omkring den lavtliggende del af byen. Mod nord, øst og syd grænser søen og de omgivende enge op til landbrugslandet. Dele af søen er lavvandede, og flere steder er der opstået en kant af rørskov langs søens bredder.

2.3 Skoven

Ikke relevant

2.4 Natur

Den nye sø er lavvandet og kun i det sydøstlige hjørne opnås den maksimale dybde på omkring 3 m. Som følge af tilledningen af dræn- og overfladevand fra et stort areal med landbrugsdrift er søen næringsstofpåvirket som forventet.

Over 100 fuglearter er registreret siden søens etablering, odder ses jævnligt fouragere og der er observeret odderunger. Nogle fugle er pionerarter i nyskabte vådområder, som f.eks. gråstrubet lappedykker som forsvinder igen efter nogle år, mens andre flytter fast ind som viben på engen og svanen i søen.  I søen gennemgår vegetationen en naturlig succession, hvor vilde arter efterhånden indfinder og etablerer sig. Engene er og vil være præget af næringsstoftilførsel fra de omgivne landbrugsarealer. Lokalt kan der udvikle sig områder med gøgeurtsflora.

Ved planlægningen af projektet var havørreden et tema. Smolttab er et faktum ved etablering af søer nedstrøms gydebanker. I Sundby Sø er de gamle gydebanker uændrede og der blev også lavet nye gydebanker. Det er ikke undersøgt om de fungerer, men det kan konstateres, at havørreden stadig går op og gyder i systemet, og at de kan fanges i søen. Ved planlægningen af projektet var der stor bekymring fra mange lodsejere om søen kunne udløse en myggeplage. Det er ikke tilfældet.

Af særlige arter i området kan nævnes:

• Fugle: Gråstrubet Lappedykker, Toppet Lappedykker, Lille Lappedykker, Knopsvane, Vibe, Rødben, Engpiber, Lille Præstekrave, Troldand og formentlig også Taffeland og måske endda Atlingand og Rørhøg.
• Pattedyr: Rådyr og odder. Odderunger er observeret i stryget i januar 2017.
• Fisk: Havørred

Ifølge modelberegninger har projektet nedsat tilførsel af kvælstof til Limfjorden med 31 ton/år og med fosfor med 260 kg/år.

2.5 Kulturmiljø

I området ses fortsat spor efter afvanding og landvinding. Afvandingen var organiseret gennem 2 pumplag, bestående af lodsejere med jord i området: Sundby Pumpelag mod syd og Tagkær Pumpelag mod nord. Princippet for afvandingen var at ændre det naturlige åløb til en inddiget, gravet kanal langs områdets side, så den løb uden om det pumpede område. Desuden at opsætte lavvandspumper som konstant løftede vandet fra de lave partier op i åen fra gravede pumpekanaler inde det lave område. Afvandingen var kompliceret af, at området ligger tæt på fjorden, hvor der ofte er højvande, så hele projektet skulle sikres med en højvandsikring i form af klapper og en meget stor og højtydende højvandspumpe, hvis formål var at pumpe åvandet ud i fjorden, når det ikke kunne løbe selv. Højvandspumpen er fortsat en del af anlægget.

2.6 Friluftsliv

Sundby Sø har afløst dyrkede områder og givet især borgere i Vildsund og Skjoldborg adgang til natur og friluftsmuligheder. Ved Vildsund opleves søen som tæt forbundet med strand, fjord og havn. Området kan også nås fra 3 parkeringspladser vest, nord og sydøst for søen.

Der er etableret en trampesti mellem Østergårdsvej ned til Vildsund 4,5 km. Stien er anlagt i den vestlige projektgrænse og ligger højt i terrænet. Det giver de bedste udsigter, minimerer forstyrrelse af dyrelivet og konflikter med de græssende dyr. For at tilgodese naturen er det besluttet, at der ikke er vandresti på østsiden. Der er sidenhen kommet en kommunal cykelsti på østsiden langs Åsvej. Der er opsat infotavler ved p-pladser og langs stiforløbet. Stien passerer den vestlige p-plads, hvor der er bålplads, borde- og bænke.

Det er aftalt med borgerne i Vildsund at stisystemet ved søen kan indgå i deres Kløverstiprojektet, som binder flere kulturmiljøer og landskaber sammen. Den lokale idrætsforening har et årligt løb rundt om søen.

Der må fiskes langs med diget i syd og fra fiskeplatformen  her. Sejlads på søen er ikke tilladt af hensyn til dyre- og fuglelivet.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Sundby Sø er ikke en del af et Natura 2000-område.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 sø og eng. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Sundby Sø er beliggende i Thisted Kommune. Hele området er ifølge gældende kommuneplan landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder, at der ikke må gennemføres projekter der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der findes ingen fredninger i området.

3.5 Drikkevandsinteresser

Størstedelen af Sundby Sø ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen forsøgsbevoksninger.