Tved Klitplantage og Nors Sø

Tved Klitplantage og Nors Sø

Denne områdeplan omfatter Tved Klitplantage og Nors Sø.

Tved Klitplantage afgrænses mod syd af Nors Sø og landbrugslandet i Hinding. Mod vest ligger Hanstholm Vildtreservat og mod nord ender plantagen på toppen af de gamle kystskrænter ved Sårup, mens den længere mod øst er nået ud på den hævede havbund ved Borup. Hanstholmvej (rute 26) udgør plantagens østligste afgrænsning.

Plantagen ligger hovedsagelig i et morænelandskab med flyvesand i varierende lag, som strækker sig fra Nystrup Klitplantage til Tved Klitplantage med Vandet Sø, Vilsbøl Plantage og Nors Sø. Afgrænsningen af området mod vest er givet af den gamle stenalderkystskrænt.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Ved områdets forvaltning skal særligt naturværdierne prioriteres højt med udgangspunkt i, at Tved Klitplantage og Nors Sø er udpeget både som Natura 2000-område og omfattet af naturfredning. Dette gælder i særlig grad for de lysåbne naturtyper samt for en lang række arter. Det er målsætningen at skabe flere åbne arealer, genoprette den naturlige hydrologi og sammenbinde lysåbne naturtyper. Dette vil skabe gode forhold for arter som ensianblåfugl og femradet ulvefod, der foretrækker lysninger og lidt fugtige områder i skoven.

Landskabet prioriteres derefter, og det er en vigtig målsætning at sikre og synliggøre de overordnede landskabsformer med Nors Sø, kystskrænten, og det meget varierende sandflugtslandskab, der giver stor variation indenfor kort afstand.

Mulighederne for et omfattende og alsidigt friluftsliv skal også tillægges stor vægt, da arealet i tilknytning til Hanstholm Vildtreservat har en stigende friluftsmæssig søgning – dels fra lokalområdet og i særlig grad af turister. Det er en vigtig målsætning at skabe en afbalanceret forvaltning som sikre naturværdierne og tilgodeser en afbalanceret friluftsmæssig benyttelse.

Plantagen rummer et stedvist udmærket dyrkningspotentiale - særligt for ædelgran, og det er målsætningen, at der fremadrettet skal være fokus på træproduktion på den bedre jord. De kulturhistoriske værdier er begrænsede, idet sandflugten har skjult fortidsminderne.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6- årsperiode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6, samt tiltag som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6 års periode gennemføres nedenstående tiltag:

Delvis overgangszone 10-1:

Sammenbinding af Kokkjær Vand og Hanstholm Vildtreservat. Der etableres en klithedekorridor med spredt bevoksning af skovfyr eller løvtræ som en del af målsætning om at skabe en naturlig overgang mellem klitheden og vådområderne i Hanstholm Vildtreservat og klitheden Kokkjær Vand. Følgende iværksættes:

• Afd. 774a 3.0 ha SGR ryddes.
• Afd. 774b 3.0 ha SKF hugges til lysåben skov med spredte grupper af SKF.
• Afd. 774c og 774f er ukultiverede arealer, der konverteres til lysåbne arealer.
• Afd. 794b og 794c SGR 3,2 ha ryddes.
• Afd 794a ÆGR 1.0 ha ryddes.
• Afd. 794d MOS 0.2 ha frilægges.
• Afd. 795b SGR 1.5 ha ryddes.
• Afd. 795a SKF 2.5 ha hugges til lysåben skov med spredte grupper af SKF.
• Afd. 775 a SKF 6.0 ha hugges til lysåben skov med spredte grupper af SKF.
• Afd. 796b SGR 0.9 ha ryddes.
• Afd. 770c, 771 a og c skovbryn bevares.
• Afd. 797a SGR 0.3 ha ryddes i vestlige side.

Udenfor overgangszonen:

• Afdeling 820. Etablering af mindre p-plads ved skovlegepladsen og tilladelse af kørsel ind til legepladsen undersøges.
• Afdeling 845e. Nyt græsningsprojekt af eng. Der hegnes ud i søen for at skabe blå bånd ved afgræsning af tagrørene af hensyn til fuglelivet. Dermed sammenbindes engarealer, og den bagved liggende skrænt synliggøres. Arealet samhegnes med græsset overdrev i afdeling 785e.
• Afdeling 870a, østlig del af 886a. Arealerne fastholdes som ager med henblik på dyrkning som aflastningarealer for krondyr. Men der foretages en anden arrondering af agrene, således at kanterne ikke dyrkes men ligges ud til naturareal. Arronderingen sker ud fra en nærmere vurdering af naturværdierne.
• Afdeling 807h, 1,1 ha, 879g, 1,82 ha, 882d, 1,09 ha, 819e, 0,97 ha, og 818d, 0,86 ha. Mindre agre i plantagen tages ud af omdrift og konverteres til naturarealer med henblik på udvikling mod eng eller overdrev på sigt. Arealerne udpines med høslet og fjernelse af høet for at fremme udviklingen mod overdrev/eng.
• Afdeling 805e. Græsning med tamdyr på engen ophører, da græsningstrykket er for hårdt. Arealet overgår til primær fouragering af krondyr.
• Justering af skovudviklingstyperne i plantagens sydøstlige hjørne. Skovudviklingstype 52, sitkagran og fyr med løvtræ. ændres til udviklingstyper 14, bøg og gran, idet jordbundsforholdene giver mulighed for udvikling af en løvtræsdomineret skovudviklingstype.

Følgende tiltag gennemføres i anden del af planperioden:

• Undersøgelsesprojekt. Etablering af sammenhæng mellem Vildsø Sande og Langdal samt genskabelse af naturlig hydrologi herunder udvidelse af eksisterende mose i afd. 828e og tilbagetrækning af bevoksningskanter med henblik på at forbedre levevilkår for orkideen hjertelæbe og trane. Undersøgelsesområdet omfatter afdelingerne 809a, 828a,b,c,d og f og 829a. Forslag til konkret tiltag: Langsom tynding af SKF i afdeling 809a. Rydning af afdeling 828a, 1,8 ha, 828b 1,0 ha, 828c SGR, 3,0 ha, 828d, RGR, 0,7 ha, samt 828f rydning af COF og tynding af SKF og løv. Rydning i afdeling 829a, SGR, den nordligste tredjedel, 1,1 ha og 829c SGR, nordligste halvdel, 0,73 ha. Dertil lukning af grøfter.

Følgende tiltag gennemføres, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor:

• Af hensyn til hedens vadefugle undersøges mulighed for at lave et vådområde i afdeling 805e. Projektet omfatter lukning af grøfter i afdeling 805e samt fjernelse af den vejstrækning mellem afdeling 804 og 805, der fungerer som dæmning.

Som en del af LIFE projektet "Restauration of Danish Coastal habitats" gennemføres følgende tiltag:

• Afdeling 750. Lukning af tre grøfter og genslyngning af et vandløb.

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Plantagen er hovedsagelig beliggende i et storbakket morænelandskab med flyvesand i varierende lag. Skovområderne er præget af ensartethed og hovedmålet er en større landskabelig diversitet, specielt at markere og fremhæve de landskabelige forskelle og overgange mellem moræne, gamle kystskrænter og hævet havbund.

De langsigtede prioriteringer og planer knytter sig især til området omkring stenalderhavets kystskrænt ud mod Hanstholm Vildtreservat. På kystskrænten udvikles den eksisterende ædelgran til et stabilt nåleskovsmiljø. På kort og lang sigt åbnes der landskabeligt op omkring søerne, og plantagen trækkes tilbage fra den hævede havbund. Der skabes en naturlig overgang mellem klitheden og vådområderne i Hanstholm Vildtreservat og plantagen på den højere liggende moræne. Kystskrænten vil på en længere strækning være dækket af et stabilt skovbryn af ædelgran m.m.

Der er udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af overgangszonen og målsætninger i nedenstående bilag. Tiltag der gennemføres i overgangszonen i løbet af planperiode, er beskrevet nedenfor.

Der er i sidste planperiode ryddet store arealer i overgangszonen nord for Blegsø og Tormål. I den kommende planperioden arbejdes der videre med at skabe en naturlig overgang mellem klitheden og vådområderne i Hanstholm Vildtreservat og plantagen på den højere liggende moræne ved rydning af ca. 2 ha sitkagran syd for Tormål i løbet af de første 5-6 år af planperioden.

I samme periode ryddes en øst-vest gående korridor på 7 ha mellem overgangszonen vest for Tormål og det bagvedliggende klitlandskab, dermed forbindes hedeområdet ved Kokkjær Vand længst mod øst med klitheden i vest. Der udvikles på sigt en klithedekorridor med spredte skovfyr og løvtræ. Projektet bidrager dels til målsætningen om at skabe en naturlig overgang mellem klitheden og vådområderne i Hanstholm Vildtreservat og plantagen på den højere liggende moræne og målsætningen om at skabe større sammenhæng mellem de mest isolerede naturtyper og arter i plantagen.

I løbet af den anden del af planperioden undersøges muligheden for at skabe bedre sammenhæng mellem Vildsø Sande og Langdal ved rydning af eksisterende bevoksninger samt genskabelse af naturlig hydrologi herunder udvidelse af en eksisterende mose og tilbagetrækning af bevoksningskanter med henblik på at forbedre levevilkår for hjertelæbe orkide og trane. Undersøgelsesområdet omfatter ca. 9 ha.

Bilag med beskrivelse af den fremtidige drift af overgangszoneareler i Tved Klitplantage kan findes her

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovdrift under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne. På længere sigt – mindst en trægeneration - vil nåletræsbevoksningerne udvikle sig til naturnært dyrkede blandingsbevoksninger med mere lysåbne skovtyper og øget løvtræandel.

Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort over skovudviklingstyper i klitplantagen. De løvtrædominerede udviklingstyper 14, bøg og gran, 23, eg med skovfyr og lærk og 41, birk med skovfyr og gran, ligger mod øst og syd. Et større område med type 71, ædelgran og bøg, dækker den bedste jordbund i Sårup, herunder kystskrænten, medens type 52, sitkagran og fyr med løvtræ, er udbredt, hvor sandlaget er tykkest.

Skovudviklingstype 23, eg med skovfyr og lærk, var også udlagt længst mod vest på Blegsøknuden. Men denne plan vurderes ved revisionen at være for ambitiøs, idet klimaet mod vest er meget barsk, og jordbunden er dårlig, hvilket sammen med en stigende bestand af krondyr betyder, at etablering af en egedomineret skovudviklingstype bliver dyr og vanskelig. Der udlægges derfor to områder med en mere robust skovudviklingstype 81, skovfyr, birk og rødgran. Det løvtræislæt der prioriteres her, vil dog stadig være eg. Der prioriteres også indbringning af flere buskarter. Området forynges i mindre grupper, hvilket fremmer levesteder for de kalkelskende arter af f.eks. mosser på skrænten.

I det sydøstlige hjørne ændres skovudviklingstypen ved revisionen fra den nåletræsdominerede type 52, sitkagran og fyr med løvtræ, til den løvtrædominerede udviklingstype 14, bøg og gran, idet jordbundsforholdene er egnet hertil.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i plantagen og på de tilgrænsende åbne arealer med henblik på at opnå og vedligeholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. På lang sigt er det målet at skabe større sammenhæng mellem de mest isolerede naturtyper i plantagen.

Der fokuseres i planperioden på nye tiltag med rydninger af etablerede bevoksninger samt genskabelse af den naturlige hydrologi som mulige virkemidler til at udvikle naturværdier på lysåbne arealer. Dertil kommer den løbende pleje med henblik på at sikre de eksisterende naturarealer og udvikle naturværdierne på de relativt store arealer, der er ryddet for skov i sidste planperiode i overgangszonerne.

Den løbende pleje består primært af græsning afbrænding og slåning.

Der er i driftsplanen særlig fokus på at forbedre naturtilstanden på udvalgte lysåbne arealer og eksisterende landbrugsarealer samt skabe sammenhæng mellem lysåbne naturtyper og forbedre den naturlige hydrologi på lysåbne arealer. Det sker dels gennem implementering af tiltag i landskabsplanen, dels ved gennemførelse af en række yderligere genopretningstiltag.

Som en del af LIFE projektet "Restauration of Danish Coastal habitats" gennemføres en særlig indsats for trane og tinksmed ved genetablering af den naturlige hydrologi i afdeling 750. Tre grøfter lukkes, og der foretages genslyngning af et vandløb.

En række spredte mindre landbrugsarealer mod øst (afdeling 807h, 879g, 882d, 819e, 818d) tages ud af omdrift ved de eksisterende forpagtningskontrakters ophør og konverteres til naturarealer med henblik på udvikling mod eng eller overdrev på sigt. Arealerne udpines med høslet og fjernelse af høet for at fremme udviklingen mod overdrev/eng.

878b, 0,71 ha AGE fastholdes som ager tilknyttet tilstødende tjenestebolig.

De resterende to store landbrugsarealer i plantagen, afdeling 870a og østlig del af 866a, fastholdes som ager med henblik på at bidrage som aflastningsareal for krondyr. Men der foretages en anden arrondering af agrene, således at kanterne ikke dyrkes og lægges ud til naturarealer. Arronderingen sker ud fra en nærmere vurdering af naturværdierne som bl.a. omfatter bregnen guldskæl-mangeløv og klatrende lærkespore.

Ved Nors Sø etableres et nyt græsningsprojekt ved hegning af engen og den bagvedliggende skrænt i afdeling 845e. Der hegnes ud i søen for at skabe blå bånd ved afgræsning af tagrørene af hensyn til fuglelivet. Arealet hegnes sammen med det i forvejen afgræssede overdrev i afdeling 785e. Publikums adgang til søen sikres gennem klaplåger.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor undersøges mulighed for at lave et vådområde i afdeling 805e, af hensyn til hedens vadefugle. Projektet omfatter ændring af græsningstryk ved ophør af tamdyrgræsning, lukning af grøfter i afdeling 805e, fjernelse af vejstrækning mellem afdeling 804 og 805, der fungerer som dæmning, og etablering af alternativ adgangsforbindelse.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand. De mange hulveje i plantagen friholdes for trævækst så vidt muligt.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her

1.6 Friluftsliv

Det er målet at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i et samarbejde med brugerne.

Samtidig er det vigtigt, at det trods områdets store og stigende besøgstal fortsat er muligt at opleve områdets stilhed og fornemmelsen af uberørthed.

Zoneringen er fastlagt med henblik på at skabe friluftsmæssig sammenhæng mellem de arealer, der er omfattet af færdselsbestemmelser i henhold til reservatbekendtgørelsen for Hanstholm Vildtreservat og de øvrige fredninger i området. Fredningerne og reservatbestemmelsen er beskrevet i afsnit 3.4. De store naturværdier betyder, at store dele af området er udlagt som stillezone.

Den vestligste del af plantagen, som er omfattet af reservatbekendtgørelsens delvise færdselsbegrænsning, udlægges som stillezone på linje med zoneringen i Hanstholm Vildtreservat. De øvrige arealer vest for Kræn Rasmussens Vej udlægges også som stillezone i sammenhæng med arealerne i reservatet. Undtaget heraf er området ved Sårup i nord, der udlægges som friluftszone. Øst for Kræn Rasmussens Vej er der udlagt stillezone i et større område mod nordøst omfattende Kokkjær Vand.

Vandfladen i Nors Sø er ikke zoneret, da den er en del af Hanstholm Vildtreservat og omfattet af bestemmelsen om forbud mod enhver form for ophold og færdsel hele året.

Reservatbekendtgørelsen skal revideres inden for de kommende år. I det omfang der sker ændringer, vil der blive foretaget en tilsvarende justeringer af zoneringen.

Der er udlagt syv facilitetszoner i området, hvilke omfatter:

• Et større areal i tilknytning til Isbjerg omfattende parkeringspladsen med toiletbygning og området omkring Bagsø med den handicapvenlige fiskebro og grillpladsen ved Nors Sø. Afgrænsningen mod nordvest følger den vandrerute, som etableres i forbindelse med projekt ”Steder i landskabet”. Se beskrivelsen nedenfor.
• Udsigtstårnet i afdeling 768.
• Udsigtsplatformen i afdeling 751
• Shelterplads med tilhørende hestefold i afdeling 754e, parkeringsplads i afdeling 755d og Såruphus i afdeling 753a, der huser en institution. Legepladsen i afdeling 820b og d
• Parkeringspladsen i afdeling 816, med mulighed for udvidelse med flere parkeringspladser.

De øvrige dele af området udlægges som friluftszone.

Legepladsen i afdeling 820b og d fastholdes, og det vurderes, om der skal etableres en parkeringsplads i tilknytning hertil.

Isbjerg udgør en af hovedattraktionerne i Nationalpark Thy. Stedet indgår som et af ti udvalgte områder i projektet ”Steder i landskabet”, der er finansieret af Realdania. Projektet har til formål at vise nye veje til, hvordan oplevelsen af naturen kan højnes gennem en nænsom, arkitektonisk bearbejdning af det sted, hvor menneske og natur møder hinanden. Ved Isbjerg arbejdes der med etablering af bedre ankomstfaciliteter og etablering af en række udsigtspunkter i Hanstholm Reservatet og Tved Plantage, hvorved der skabes en oplevelse af høj kvalitet samtidig med, at de øgede besøgsstrømme guides ad ruter, der ikke er til skade for det særlige sted. Projektet forventes at stå klar i august 2017.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Tved Klitplantage er hovedsagelig anlagt i et flyvesandsdækket istidslandskab. Efter istiden var undergrunden, som overalt består af blødt skrivekridt, dækket af fedt kalkholdigt moræneler samt på enkelte lokaliteter lagdelt bakkesand og grus. Kun mod nordvest og nordøst er plantagen beliggende på hævet stenalderhavbund.

Littorinahavet, som havde sin største udbredelse for 6.000 år siden, kan erkendes flere steder i plantagen som hævet havbund med kystskrænter. Ved Blegsø og vest og nord for Sårup er kystlinjen markant med stejle skrænter. I den nordøstlige del af plantagen er det kun i Vilsødal, at kystlinjen er udviklet med skrænter. Landhævningen siden stenalderen er på 4-5 meter i det meste af Thy, men i plantagen findes de marine aflejringer løftet op til højder på 14-15 meter på grund af en underliggende salthorst. Området er i dag dækket af et jævnt sandlag, som gennemgående er af få meters tykkelse. Der er udviklet mere eller mindre udtalte klitformationer bl.a. i Langsande.

Hydrologien er relativt kompliceret, idet der går et vandskel ret gennem plantagen. Salthorsten under plantagen giver anledning til forekomst af mange sprækker i jordoverfladen og jordfaldshuller.

2.2 Landskab

Tved Klitplantage ligger i et morænelandskab, der også omfatter plantagerne mod syd omkring Nors og Vandet søer. Skalaen i området er stor med store skove, der veksler med store søer. Højdeforholdene i det sandoverføgne morænelandskab i Tved Klitplantage varierer fra 20-56 meter med største højde på 56 m ved Isbjerg. Særligt den sydvestlige del af plantagen er præget af store klitdannelser. Ved tilplantningen i 1902 blev der næsten udelukkende anvendt bjergfyr til dæmning af områdets mange klitpartier. I den nordlige og østlige del af plantagen er sandlaget flere steder så tyndt, at en lang række træarter senere kunne etableres. De mange klitdannelser med lavere partier imellem giver stor variation i skovopbygningen, der er præget af mange mindre bevoksninger, der følger topografien og ikke i så høj grad lige linjer og store flader som i andre klitplantager. Karakteristisk for landskabet i skoven er også, at det varierer fra at være en højstammet løvskov til at være lav nåleskov på store klitter. Denne variation har stor oplevelsesmæssig værdi. Kun en lille del af plantagen mod nordvest, i tilknytning til Hanstholm Vildtreservat, er etableret på hævet havbund. Plantagen har forholdsvis mange åbne naturområder: Søer, moser og større heder. Markant i landskabet er især de store, lavvandede søer med omgivende klitheder i tilknytning til den nordlige del af plantagen: Kokkjær Vand og Tormål.

Nors Sø er som ”søstersøen” Vandet Sø en tidligere havbugt i Litorinahavet, der er afsnøret som følge af landhævning og sandflugt. Den knapt 400 ha store sø ligger markant i landskabet, mod syd og nord med markante kalkskrænter. Mod nordvest grænser søen op til flyvevandssletten og Hanstholm Vildtreservat – som den statsejede del af søen formelt indgår i - mens den østlige afgrænsning er et dige, der er etableret for at kunne dyrke de tidligere oversvømmede enge ind mod Nors Kirkeby. Søen har ikke tilløb bortset fra gennem sprækker i kalkbunden. Søen er en såkaldt karstsø med kalkbund, lavt næringsstofindhold og højt pH. Fraværet af tilløb fra omgivende landbrugsarealer betyder, at søen er en af landets reneste med en sigtedybde på op til syv meter. Kun få steder er skoven plantet tæt på søbredden, der i overvejende er omgivet at enge med kreaturgræsning.

Det er nødvendigt at sikre de åbne naturområder mod tilgroning med selvsået træopvækst ved plejetiltag som græsning, afbrænding og rydning. Ved rydninger i plantagen er potentiale for at skabe bedre sammenhænge i landskabet og sikre udsigter til de landskabeligt meget værdifulde omgivelser Nors Sø og Hanstholm Vildtreservat.

2.3 Skoven

Udviklingen fra åbne klitlandskaber til produktiv plantage med naturværdier, som i de nordiske nåleskove, har været undervejs i over 100 år. I dag er bjergfyrren de fleste steder udskiftet med mere produktive træarter. Specielt er det lykkedes godt de steder, hvor sandlaget er tyndt og dækker frugtbar morænejord.

Store arealer er i dag tilplantet med sitkagran, ædelgran, nordmannsgran, skovfyr, contortafyr samt forskellige løvtræer og buske. Væksten er naturligvis præget af vinden, havets nærhed, sandlagets tykkelse, frost o.s.v. Plantagen bærer fortsat præg af, at de fleste foryngelser er sket i form af renafdrifter og genkultivering med nåletræer, men specielt i den østlige del omkring Tved Kirke er der et stigende islæt af løvtræ. De steder, hvor sandlaget er tyndt, er der særdeles gode muligheder for naturnærer dyrkningsformer. Mange steder er sandlaget meget tykt, og det veksler meget. Der hvor træerne kan nå morænejorden, der er der en meget god skovjord.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Naturindholdet i Tved Klitplantage knytter sig dels til det bevoksede areal og dels til de lysåbne naturarealer i og omkring plantagen.

I den modne nåleskov har der efterhånden indfundet sig både flora og fauna, som hører den nordiske nåleskov til. Kalkelskende arter af planter og svampe er også karakteristisk for skoven, dens lysåbne arealer og skrænter. Af særlige arter kan nævnes:

• Planter: Hjertelæbe, liden najade (bilag IV art)otteradet ulvefod, femradet ulvefod, almindelig ulvefod, liden ulvefod, skov-dunbregne, bjerg-dunbregne, guldskælmangeløv, strudsvinge, ensidig vintergrøn, liden vintergrøn, linnæa, bakke-fnokurt, stilksiv, frynset tørvemos, plys-tørvemos, almindelig tørvemos, fedtet tørvemos, rødbrun tørvemos, skebladet tørvemos, sod-tørvemos, stump-tørvemos og tæt tørvemos.
• Svampe og laver: Mose-rørhat (nåleskovsart), bitter korkpigsvamp, bæltet korkpigsvamp, Cortinarius violaceocinereus blodrød skørhat, lak-skørhat, eng-nonnehat, gran-koralsvamp, grøngul rødblad, gråbrun vokshat, kalk-vokshat, gulfodet vokshat, rødbrun vokshat, spidspuklet vokshat, gul nøkketunge, kakao-tåreblad, kantet ridderhat, klidhat, knaldrød vokshat, mørk læderpigsvamp, vellugtende læderpigsvamp, tragtformet læderpigsvamp, peber-koralsvamp, pjusket duftpigsvamp, purpur-champignon,Ramaria suecica, rød birkerørhat, røggrå køllesvamp, skive-sejporesvamp, skønfodet rødblad, sommer-rødblad, småskællet kødpigsvamp, sværtende gråblad, tragt-frynsesvamp, ædelgran-mælkehat, brun skjoldlav, grågrøn bægerlav, lakrød bægerlav, mos-tensporelav, busket skæglav
• Padder: Strandtudse (bilag IV art), spidssnudet frø (bilag IV art), butsnudet frø
• Insekter: Ensianblåfugl, , klitperlemorsommerfugl, skovperlemorsommerfugl, spættet bredpande, violetrandet ildfugl, det hvide w, engblåfugl, herkulesmyre,
• Fugle: Skovsneppe, duehøg, grønspætte (en reg. i 2009), lille gråsisken, natravn, rødrygget tornskade, stor hornugle, trane og ravn.
• Pattedyr: Kronvildtet har etableret sig fast i plantagen og muldvarpen er i de sidste 10-15 år indvandret nordfra.
• Bløddyr: Vinbjergsnegl

I de ældre løvtræsbevoksninger træffes flere nye arter, som er indførte: Hvid, gul og blå anemone, almindelig guldnælde, ramsløg (invasiv), enblomstret flitteraks og dansk ingefær.

De værdifulde lysåbne naturarealer findes hovedsagelig på:

Det store sammenhængende hede- og moseareal ved Kokkjærvand og Vilsødal

De gamle kystskrænter med skrivekridt i Sårup

I Langsande, der ligger på afblæsningsfladen og er meget våd. Langsande er i sidste planperiode udvidet for at skabe sammenhæng til de omkringliggende heder og de syd for liggende søer.

Hertil kommer en lang række mindre, overvejende vådområder, som ligger spredt i plantagen.

Af særlige arter tilknyttet de lysåbne arealer kan nævnes:

• Planter: Sandsiv, benbræk, smalbladet pindsvineknop, hvid og brun næbfrø, tvepibet lobelie, svømmende sumpskærm, hvidgrå draba (kalkskrænter), bakke-fnokurt, stivhåret kalkkarse, nikkende, limurt, lav tidsel, bakketidsel, smalbægret ensian m.fl.
• Fugle: Trane, tinksmed
• Insekter: Ensian blåfugl

Nors Sø og Blegsø, der ligger op til Tved Klitplantage, er begge karstsøer og vigtige biotoper for flere arter som f.eks. tråd-vandaks, liden najade, krybende ranunkel, tvepibet lobelie og svømmende sumpskærm. Nors Sø med fugtige omgivelser rummer desuden de rødlistede arter trane, rørdrum, odder, engblåfugl, mose-randøje, spidssnudet frø og butsnudet frø. De største trusler for karstsøer er næringsstoftilførsel. Derfor søger man at lukke eller lede grøfter udenom søerne, så der ikke sker en direkte næringsstoftilførsel.

Den løbende pleje af de lysåbne arealer består primært af afgræsning.En del af de dyrkede arealer i den nordligste del samt i den centrale del dyrkes som aflastningsarealer med afgrøder, som sikrer vigtigt foder til kronvildtet.

2.5 Kulturmiljø

De første skriftlige oplysninger om sandflugt i Thy stammer fra tiden efter reformationen i 1536, idet alle sognepræster herefter med visse mellemrum måtte udfærdige beskrivelser af tilstanden i deres sogne. Sandet bredte sig mere og mere ind over dyrkede og beboede egne. Landsbyer måtte forlades og flyttes, og mange gårde blev genopført mere end en gang. Klitterne nåede stedvis 10-12 km ind i land. Tved Kirke ligger som eksempel herpå, ensom omgivet af klitter og plantage, mens landsbyen er flyttet mod øst.

Ved Ravnshøje i sydenden af plantagen findes to synlige bronzealderhøje. Ellers er de forhistoriske kulturminder skjult af store klitdannelser. I plantagens nordlige del findes flere hustomter med tilhørende brønde, f.eks. på Otto Clausens Agre i afd. 770a. I alt tre brønde er registreret som fredede fortidsminder.

Der er spor af gamle hulveje mange steder i plantagen. Smukkest nord for Isbjerg.

I Sårup er der spor fra 2. Verdenskrig i form af bunkeranlæg.

2.6 Friluftsliv

Tved Plantage er en af de mest benyttede lokaliteter i Nationalpark Thy til friluftsliv, både af lokale og turister. Plantagen benyttes til familieture, hundeluftning, orienteringsløb, cykling, ridning, rollespil og ikke mindst svampesamling.

Der er 3 afmærkede vandreture i plantagen, som er beskrevet i vandretursfolderen: "Hanstholm Vildtreservat og Tved Klitplantage". National cykelrute nr. 2 Hanstholm-København løber gennem plantagen ad Kræn Rasmussens Vej. Ligeledes passerer den lokale cykelrute, Reservatruten gennem plantagen.

Der er anlagt en primitiv lejrplads i Sårup, Peter Odgaards Plads, og nær kirken i Tved findes en mindre legeplads. Ved Nors Sø findes en bålplads og ved Bagsø en handicapvenlig fiskebro. Der er frit fiskeri i Bagsøen.

I maskinhuset, tæt på Hanstholmvej, er der et opholdsrum, som efter aftale kan benyttes af skoler og børnehaver.

Muligheden for at observere fuglelivet og krondyr - særligt i brunstperioden - i Hanstholm Reservatet fra forskellige udsigtspunkter langs kystskrænten, udgør en af områdets helt store attraktioner og trækker hvert år mange besøgende til.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Nors Sø og den vestlige og nordlige del af Tved Klitplantage er en del af Natura 2000-område nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø”.
Udpegningsgrundlaget indeholder 21 naturtyper, hvor især de store sammenhængende klitlandskaber og næringsfattige- og kalkrige søer er vigtige naturtyper. Som fuglelokalitet er området værdifuldt for en række ynglefugle, bl.a. tinksmed, trane og mosehornugle samt trækfugle som sædgås, kortnæbbet gås, sangsvane og nordisk lappedykker.

Se Natura 2000-plan for nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø her.

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø her.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede og eng. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Tved Klitplantage og Nors Sø er beliggende i Thisted Kommune. Området er, ifølge gældende kommuneplan, landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Hele området er geologisk interesseområde og der må derfor ikke gennemføres projekter, som ødelægger eller slører de særlige geologiske interesser.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder, at der ikke må gennemføres projekter der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Størstedelen af Nors Sø er i kommuneplanen, udpeget som mørke- og stilleområde. Den østlige del af søen samt Tved Klitplantage er undtaget heraf. Områder, der er udpeget som mørke- og stilleområder og deres omgivelser bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys.

Tved Klitplantage og Nors Sø indgår i Nationalpark Thy og er omfattet af Bekendtgørelsen om Nationalpark Thy. Nors Sø er heri omfattet af planlægningszone 1, der fastlægger, at der ikke må udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde samt, at der ikke må anlægges nye større vejanlæg eller andre trafikanlæg. Der må ligeledes ikke foretages råstofindvinding. Tved Klitplantage er omfattet af zone 2, der fastlægger, at der ikke må planlægges for høje anlæg.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Størstedelen af Tved Klitplantage og Nors Sø er omfattet af fredningen ”Nors Sø”, reg.nr. 05875.00, OFN-kendelse af 01/09 1980. Formålet med fredningen er at sikre en bevaring og beskyttelse af den naturvidenskabeligt værdifulde karstsø og en sikring af et stort sammenhængende naturområde i tilknytning til Hanstholm reservatet. Fredningen er i princippet en status quo-fredning, dog må Naturstyrelsen etablere småstier, bænke og mindre parkeringspladser på egne arealer. Erhvervsmæssig maskindrevet sejlads på Nors Sø er tilladt, hvis dette foregår med en hastighed på højst 5 knob. Sejlads er ikke tilladt på de øvrige søer. Erhvervsmæssig bebyggelse må kun ske i umiddelbar nærhed af eksisterende bebyggelse, og med fredningsnævnets godkendelse af bebyggelsens ydre udformning.

Se fredningskendelsen her.

Størstedelen af Nors Sø er en del af Hanstholm Vildtreservat og er omfattet af bekendtgørelse nr. 181 af 20/02/1995. Bekendtgørelsen har til formål at sikre Hanstholm Vildtreservat som yngleområde for hede- og hedemosefugle og rasteområde for vandfugle. Bekendtgørelsen skal derudover sikre Hanstholm Vildtreservat som levested for oddere. Færdsel i den centrale del af reservatet og på Nors Sø er forbudt hele året.

Se bekendtgørelse her.

Kokkjær Vand er omfattet af en deklarationsfredning fra 2. juli 1955, der bestemmer at arealet skal henligge i uforandret naturtilstand.

3.5 Drikkevandsinteresser

Størstedelen af Tved Klitplantage samt Nors Sø ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Et mindre areal beliggende i den nordlige del af Tved Klitplantage ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

Der foretages en del vandindvinding i plantagen:

Thisted Vand har 7 boringer i plantagens nordlige del.

Thisted Vand: 1 boring i afd. 874

Nors Vandværk: 1 boring i afd. 854

Tved Vandværk: 1 boring i afd. 819

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien i Tved Klitplantage.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Eksisterende frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer fremgår af nedenstående tabel

Frøavl og forsøg: Eksempel fra Nordsjælland

Tabel: Oversigt over frøavlsbevoksninger og forsøgsbevoksninger

Internationalt ædelgranproveniensforsøg – Afd. 767c. FSL forsøg nr. 1320. 36 parceller anlagt i 1987.

3.9 Anden urørt skov

Tabellen viser urørt skov der ikke er en del af naturskovsstrategien