Vangså Hede

Vangså Hede

Denne områdeplan omfatter Vangså Hede.

Vangså Hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage mod syd og Nystrup Plantagemod nord og øst. Mod vest afgrænses heden af havet. Mellem de store, samlede statsejede arealer ligger små kiler af privatejede arealer. Området er udpeget til EU-Habitatområde og EU-Fuglebeskyttelsesområde, samt omfattet af en landskabsfredning. Bebyggelsen Vangså og det tilknyttede sommerhusområde ligger i den midterste, vestlige del af klitheden, der gennemskæres af Kystvejen. Landskabet er meget åbent og domineres af parabelklitter og afblæsningsflader. Mod vest er landskabet meget kuperet, mens det er fladere mod øst.

I området er der enkelte mindre vandløb og klitsøer, hvoraf mange er temporære, samt små opdyrkede områder. Parabelklitterne er meget tydelige i store dele af området, og udgør et karakteristisk landskabselement.


Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektarBøgEgAsk og ærAndet løvtræGranÆdelgranSkovfyrBjergfyrAndet nåletræLysåbentTotal
Vangså Hede4,614,50,27,171,127,039,083,943,91.108,11.399,4

 

Areal i hektarHedeSøer mv.EngMoseOverdrevKratKlitStrandbredStrandengTotal
Vangså Hede800,55,54,9164,5 0,252,135,2 1.062,9

 

Areal i hektarSletteAgerVejAndetTotal
Vangså Hede1,830,1 13,345,2

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Vangså Hede er fredet med henblik på at sikre klithedens naturhistoriske og landskabelige værdier og omfattet af Natura 2000. Der lægges vægt på en udvikling for og beskyttelsen af de arter og plantesamfund, der danner baggrund for Natura 2000 udpegningen, herunder en række klit- og sønaturtyper samt arterne hedepletvinge, stor vandsalamander, odder, hjejle, tinksmed og mosehornugle. Den løbende naturpleje prioriteres derfor særligt højt og der er fokus på at forbedre lokaliteten, særligt for tinksmed og trane, samt sikre det unikke klithede landskab. Hjejle og hedepletvinge er tidligere registreret, og områdes søges forvaltet med henblik på en genetablering i området.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt følgende konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års- periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Af hensyn til bl.a. mulighed for genetablering af en bestand af hedepletvinge konverteres 29 hektar landbrugsareal ved Vangså til naturarealer med fremtidig pleje i form af slet. Tiltaget omfatter afdelingerne 370a og 473a.

Med støtte fra EU’s tilskudsordning LIFE+ Nature gennemføres som led i projektet ”Sårbar Natur Vestkystnatur (REDCOHA)” forbedring af den naturlige hydrologi på klitheden ved lukning af en række grøfter i afdelingerne 370, 371 og 372. Desuden udføres forsøg med bekæmpelse af rynket rose ved opgravning, som led i samme projekt.

REDCOHA projektet indeholder også et projekt med opgravning af rynket rose i havklitten nord for Vangså.

Rynket rose projektet er samtidig et tiltag for at øge klitdynamikken.

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Vangså Hede skal fortsat være et åbent, og gerne dynamisk naturområde der friholdes for opvækst af træer, og hvor den naturlige klithedevegetation plejes og vedligeholdes. Vindbrud i havklitter dæmpes ikke bortset fra i området omkring p-pladsen ved stranden. Det tilstræbes på længere sigt at skabe en mere naturlig overgang mellem plantager og åbne naturarealer i overgangszonerne, samt så vidt muligt genskabe den naturlige hydrologi.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Der er kun en enkelt trægruppe tilbage på den statsejede del af heden. En del træer står på et areal, der har delvis privat ejerskab. Arealet med fælleseje udgør 58,9 ha. De tilbageværende trægrupper på private arealer er fastlagt i fredningskendelsen, der bestemmer at Naturstyrelsen er plejemyndighed på private arealer. Trægrupperne yder hedernes bestande af hjortevildt skjul og fremmer dermed dyrenes fouragering i de åbne områder, der ligger væk fra plantagerne.

Trægruppens udstrækning begrænses til den nuværende jf. fredningskendelsen. Rydning af træopvækst omkring trægrupperne bør ske så ofte, at den ikke efterlader bryn af fyrretræer med nøgne stammer og opknebne trækroner. Derudover henligger trægrupperne til naturligt sammenbrud og selvforyngelse.

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen at sikre bevaring og forbedring af de naturhistoriske og landskabelige værdier, som områdets havklitter, klitheder, indlandsklitter, søer og hedemoser rummer. Dette skal ske med hensyntagen til bestemmelserne i fredningskendelsen og den tilhørende plejeplan, og med henblik på at opnå og vedligeholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Foryngelse af klitheden har høj prioritet, og arealerne skal friholdes for opvækst af selvsåede nåletræer gennem oprykning, afgræsning og afbrænding. Den naturlige hydrologi skal søges opretholdt og forbedret. Den naturlige dynamik i klitterne forbedres ligeledes, bl.a. ved opgravning af rynket rose.

Den løbende pleje i de enkelte driftsområder er omfattende og nærmere beskrevet i en plejeplan for området i henhold til fredningskendelsen. Plejeplanen er udarbejdet i 2004 og vil blive revideret i planperioden. Plejeplanen indeholder mere præcise beskrivelser af målsætninger, plejebehov og plejetiltag for den løbende pleje i de enkelte driftsområder.

Den løbende pleje fremgår desuden af nedenstående bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag.

Det er enhedens vurdering, at tilgroning udgør den største risiko for ødelæggelse af naturværdierne. Naturstyrelsen prioriterer derfor den pleje, som hindrer tilgroning mest. Indsatsen tilrettelægges således, at træopvæksten ryddes inden frøspredning optræder og inden træ- og nålemassen udgør en næringsstofpulje, der kan ændre plantesamfundenes naturlige biologiske balance. Desuden plejes lyngarealer syd for Vangså ved afbrænding af hensyn til de nævnte arter.

Af hensyn til hjejle og hedepletvinge gennemføres en række genopretningsprojekter i løbet af de første 5-6 år. Ved Vangså konverteres ca. 29 hektar landbrugsareal fordelt på to arealer til naturarealer med fremtidig pleje i form af slet eller græsning for at udpine jorden og udvikle en urteflora, særligt er djævelsbid afgørende som værtsplante for hedepletvingens larver..

Syd for Vangså forbedres den naturlige hydrologi på klitheden ved lukning af en række grøfter i afdelingerne 370, 371 og 372. Nord for Vangså, fra P-pladsen og til det tidligere skydeterræn i den vestlige del af Nystrup Plantage fjernes Rosa rugosa ved opgravning. Disse tiltag er en del af et større naturgenopretningsprojekt ”Sårbar Natur langs Vestkysten (REDCOHA)”, som gennemføres med støtte fra EU’s tilskudsordning LIFE+ Nature.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen fortidsminder på arealet.

1.6 Friluftsliv

Der er ikke planer om at udbygge friluftsaktiviteterne i området, da det er forholdsvis sårbart overfor rekreativ benyttelse. Arealerne appellerer primært til vandrere og cyklister på de afmærkede ruter samt til strandgæster. For den sydvestlige del af området foreligger et orienteringskort, men området benyttes kun lejlighedsvis til orienteringsløb.

Arealerne vest for Kystvejen er udlagt som friluftszone i sammenhæng med den øvrige zonering langs kysten. Den øvrige del af Vangså Hede er udlagt som stillezone.


Kortet viser planen for inddeling af området i forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden er langt overvejende hævet havbund overdækket med flyvesand, i størstedelen af området et over en meter tykt lag. To små områder med ferskvandsgytje og et med moræneler er dog lokaliseret på selve Vangså Hede, hvoraf det sidste har været en ø i stenalderhavet. I modsætning til Ålvand mod syd er den store hedeflade ret tør med kun få mindre søer.

2.2 Landskab

Vangså Hede ligger markant i landskabet omgivet af Vesterhavet mod vest, Tvorup Plantage mod syd og sydøst og Nystrup Plantage mod nord og nordøst. Det rette linjer og skarpe skel markerer grænsen mod plantagerne tydeligt. Kystklitbæltet består her af markante, høje klitter. På den bagvedliggende afblæsningsflade ses fine eksempler på parabelklitdannelser med rimmer i vest-østgående retning. Midt på heden ligger bebyggelsen Vangså, med sine spredte, ældre fiskerhuse og et nyere sommerhusområde. De nære omgivelser er opdyrket hede og fortæller historien om beboere, der supplerede fiskeriet med landbrug. Sommerhusområdet er - i kontrast til de oprindelige huse - omgivet af beplantning og hegn.

Vangså Hede er omfattet af en nyere fredningskendelse med tilhørende plejeplan, der skal sikre det lysåbne landskab, der til stadighed er truet af tilgroning med selvsåede nåletræer. De to små vandløb, der leder vand til havet blokeres lejlighedsvis af sand og kan medføre opstuvning af vand på private arealer. I få tilfælde kan det være nødvendigt at foretage oprensning af vandløbene.

2.3 Skoven

Der har tidligere været flere trægrupper på heden, men de er efterhånden ryddet med undtagelse af en enkelt trægruppe af bjergfyr på heden i afdeling 372d på 4,7 ha.

2.4 Natur

Klitternes og klithedernes naturindhold er af stor national såvel som international betydning. Der er enkelte mindre vandløb og klitsøer, hvoraf mange er temporære, samt små opdyrkede områder. Klitsøerne, hvoraf flere er lobeliesøer, har stor botanisk betydning, og flere meget sjældne arte af både dyr og planter lever på hederne.

Af særlig interesse for Vangså Hede, kan nævnes arter som:

  • Fugle: Mosehornugle, hjejle (seneste ynglende par i 2008), tinksmed, stor regnspove, trane
  • Padder: Stor vandsalamander, spidssnudet frø
  • Krybdyr: Markfirben
  • Dagsommerfugle: Ensianblåfugl, klitperlemorsommerfugl, isblåfugl, seksplettet køllesværmer
  • Planter: Tvepibet lobelie, fin bunke, langbladet soldug, skotsk lostilk, , strand-snerle, tusindfrø, strandbo, sekshannet bækarve, hjertelæbe, plettet gøgeurt, sump-hullæbe, smalbægret ensian, klokkeensian, klitsiv, smalbladet pindsvineknop, liden ulvefod, almindelig ulvefod, stump tørvemos

For at forbedre forholdene for bl.a. stor vandsalamander, spidssnudet frø, mosehornugle, stor regnspove, trane, tinksmed, ensianblåfugl og klokkeensian udføres flere grøftelukninger på Vangså Hede i forbindelse med LIFE REDCOHA. Genoprettelse af den naturlige hydrologi vil på sigt skabe gode muligheder for levesteder for flere arter af flora og fauna, knyttet til klithedens meget værdifulde vådområder. Tinksmeden har yderligere brug for en afstand af min. 200 m fra skovbevoksning, så den får fred fra større rovfugle.

Hederne plejes generelt med afgræsning, nedskæring af træopvækst og afbrænding. Denne pleje tilgodeser og sommerfuglearter som f.eks. ensianblåfugl, der er registreret på Vangså Hede, De to sjældne arter skotsk lostilk og strandsnerle, vokser begge i den hvide klit. Den største trussel for skotsk lostilk og strandsnerle er udbredelsen af rynket rose. Rynket rose har Naturstyrelsen en målsætning om at holde nede, især indenfor Natura 2000 områder, så den ikke udkonkurrerer sårbare, hjemmehørende arter.

I henhold til fredningskendelsen udføres plejen af de privatejede arealer også af Naturstyrelsen

2.5 Kulturmiljø

I afdelingerne 371 og 372 er registreret markante jorddiger, som formentlig er rester af folde til dyr.

2.6 Friluftsliv

Vestkyststiens vandrerute og den tilsvarende cykelrute, national cykelrute nr. 1 går gennem området. Derudover er der ikke anlagt afmærkede vandreruter i området. Ved stranden, hvor den offentlige vej ender, er anlagt en parkeringsplads for de, der vil til havet. Den sydøstlige del af området er inkluderet i et orienteringskort udarbejdet af Dansk Orienterings Forbund. Der er ikke fiskemuligheder i søerne i området.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Vangså Hedeer en del af Natura 2000-område nr. 25. De vigtigste naturtyper i udpegningsgrundlaget er grå klitter, klitlavninger samt næringsfattige søer. Som fuglelokalitet er området især værdifuldt for tinksmed, trane og mosehornugle. Af andre dyr findes her stor vandsalamander og odder.

Se Natura 2000-plan for nr. 25 ”Vangså Hede” her

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 25 ”Vangså Hede” her

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3hede.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Vangså Hede er beliggende i Thisted Kommune. Hele området er, ifølge gældende kommuneplan, landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder, at der ikke må gennemføres projekter, der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Størstedelen af Vangså Hede er omfattet af kulturhistorisk interesseområde nr. 18 ’Thagårds Plantage og Vangså hede’

Vangså Hede er i kommuneplanen udpeget som mørke- og stilleområde. Områder, der er udpeget som mørke- og stilleområder og deres omgivelser bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys.

Vangså Hede indgår i Nationalpark Thy og omfattet af Bekendtgørelse om Nationalpark Thy. Området er heri omfattet af planlægningszone 1, der fastlægger, at der ikke må udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde, at der ikke må planlægges nye større vejanlæg eller andre trafikanlæg eller foretages råstofindvinding.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Vangså Hede er omfattet af fredningen ”Vangså Hede”, reg. nr. 07847.00, NKN-kendelse af 29/12 1995 med tilhørende plejeplan. Formålet med fredningen er at sikre klithedens naturhistoriske og landskabelige værdier og give mulighed for at foretage landskabspleje.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning, men Naturstyrelsen har beføjelser til at gennemføre den relevante pleje.

Se fredningskendelsen her

3.5 Drikkevandsinteresser

Størstedelen af Vangså Hede ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Den vestligste del af arealet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien i området.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke udlagt forsøg i området.