Vester Thorup Klitplantage

Denne områdeplan omfatter Vester Thorup Klitplantage.

Vester Thorup Klitplantage ligger ud til den nordvendte Jammerbugt kyst. Mod vest ligger Bulbjerg, mod øst fiskerlejet Thorupstrand, og mod syd grænser plantagen op til naturarealer og ekstensive landbrugsarealer. Klitplantagen har en udstrækning i øst-vestlig retning på ca. syv km.

Vester Thorup Klitplantage er grundlagt i 1890 for at dæmpe sandflugten.

I Vester Thorup er der registreret et mindre areal med §25 skov øst for Thorup Strandvej. Dette areal består af gammel blandet løvtræer med værdifulde mosbevoksninger og spættehuller. Dette areal prioriteres derfor højt i forhold til naturplejen i form af fjernelse af eksoter og udtynding, så løvtræerne får mest mulig plads.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Vester Thorup Klitplantage prioriteres natur og landskab, især de for området helt særlige biologiske og landskabelige karakteristika, såsom den kalkholdige kystskrænt og forlandet hertil samt en større indsande, Thorup Sande. Der er i driftsplanen særligt fokus på at øge de biologiske og landskabelig værdier primært ved rydning af ældre bjergfyrbevoksninger længst ude mod havet. Dermed forøges blandt andet arealerne med grønklit, hvilket giver flere levesteder for de der til knyttede arter f.eks. hedelyng, revling, klokke-ensian og klitrose. Derudover er der fokus på at sammenbinde eksisterende hedearealer og derigennem synliggøre karakteristiske parabelklitformationer.

Områdets friluftsmæssige betydning understøttes og fremmes ved etablering af 2 nye stiforløb og forskønnelse af oplevelsesværdien langs en delstrækning af den nationale cykelrute nr. 1. Derudover er der fokus på at øge oplevelsesværdien af eksisterende kulturmiljøer med til knytning til 2. verdenskrig.

Det er generelt målsætningen at forøge indholdet af løvtræ og skabe variation i bevoksningsstrukturen i de primært ensartede nåletræsbevoksninger, så plantagen udvikles til at blive mere varieret og robust i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift, og samtidig en varieret og spændende skov for de besøgende at færdes i.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Tiltagene er angivet nedenfor på liste form og er nærmere beskrevet i efterfølgende planafsnit.

Indenfor den førstkommende 6 års periode gennemføres nedenstående tiltag:
Overgangszone 17-1:

• Afdeling 1433c i Thorup Sande. Rydning af plantet skovfyr på hede. Mindre grupper af skovfyr efterlades. Arealet udvikles  til hede igen.
• Afdeling 1402a.  Rydning af bjergfyr. Arealet udvikles til klithede.

Andet:

• Der sikres vandtilførsel til den østligst beliggende sø i afdeling 1403 ved oprensning af nabo søen mod vest, idet denne forsyner søen mod øst med vand via et overløb. Overløbet er stoppet pga. af tilgroning dels i søen og dels langs søbredden mod øst. 
• Landbrugsareal i omdrift i afdeling 1467a og vestlig del af 1473a fastholdes som omdriftsareal, da det fungerer som aflastningsareal til krondyr
• Landbrugsareal i omdrift i afdeling 1438c fastholdes i denne planperiode, men overgår til slette ved ophør af brug som tjenestejord.
• Med henblik på at fremme udviklingen af artsrigt tørt overdrev i afdeling 1473f, foretages førstegangspleje i form af harvning o.lign. hvorved der fremkommer en sandet mark uden et tæt tæppe af græs og kløver. Arealer vil efterfølgende blive plejet med slåning.
• Etablering af en ny vandresti øst for Bulbjerg, afdeling 1401, med start og slut ved Bulbjerg. Projektet gennemføres i forbindelse med opdatering af vandretursfolderen.

Følgende tiltag gennemføres i anden del af planperioden:

Overgangszone 16-1:

• Afdeling 1412b rydning af omorikagran og naturlig tilgroning. Alternativ kontinuerlig pleje og udvikling mod hede.

Overgangszone 17-1:

• Afdeling 1432b,c,d,e, og j i Torup Sande. Rydning af contortafyr, bjergfyr og franskbjergfyr. Sammenbinding med hede i afdeling 1433c og synliggørelse af parabelklit.
• Afdeling 1436a og 1436c i Thorup Sande. Rydning af sitkagran og skovfyr. Der skabes sammenhæng til hede i afdeling 1433c og parabelklit synliggøres.
• Afdeling 1457d og 1457a. Rydning af contortafyr og bjergfyr til lysåben natur. Sammenbinding med hede i afdeling 1457e, samt synliggørelse af det sydlige ben i parabelklit.

Andet:

• Afdeling 1457e. Rydning af opvækst på hede
• Landbrugsareal i afdeling 1447g konverteres til naturareal
• Afdeling 1422a, del af 1423a, og del af 1431a. Rydning af bjergfyr fra nord med henblik på udvikling til grønklit.
• Der etableres et borde/bænkesæt på parkeringspladsen i afdeling 1441k.

Følgende tiltag gennemføres, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor:

• Der etableres en ny sti øst for Bulbjerg, der forbinder Troldsting og Bulbjerg.Del af afdeling 1431a og 1432a. Rydning af bjergfyr med henblik på udvikling til grønklit og g sammenbinding af hedeområder samt synliggørelse af parabelklitformationer.
• Synliggørelse af den gravede tankgrav fra 2. verdenskrig ved rydning af opvækst i bunden og på siderne langs hele gravens udtrækning
• Etablering af hundeskov i afd- 1434ab, som nabo til legepladsen.
• Forlægning af National cykelrute nr. 1 gennem afdeling 1411 og 1416.

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag  

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen at forlandet nedenfor den gamle kystskrænt vest for Valbjerg udvikles til lysåben klithede med spredte krat på de fugtige steder. Selv kystskrænten øst for Valbjerg friholdes for al anden vegetation end ene og egetræer af både landskabelige, biologiske og friluftsmæssige hensyn.  Oven for selve skrænten bevares skov, der udvikles til at bestå af fortrinsvis bøg og ædelgran. Overgangen fra det åbne Valbjerg til skoven skal være mere glidende, i form af skovområder med åbne partier. Vest for Valbjerg hen til Ellidsbølvej er kystskrænten ikke så markant som øst for Valbjerg. Der er til gengæld flere små kildevæld, som giver mulighed for spændende vegetationstyper. Oven for skrænten veksler jordbunden imellem våde partier, almindelig bund og et stort tørt klitområde.En del af dette område er allerede under konvertering mod mere åben skov af skovfyr, eg, tjørn og åbne partier. Det er ligeledes målsætningen at klitområdet Thorup Sande mod øst åbnes op og de fladedækkende bevoksninger afløses af en spredt punktstruktur med bevoksninger af eg og skovfyr.

Der arbejdes i landskabsplanen også med gradueringer af bevoksningsgraden på de arealer, der fremadrettet skal være skovbevoksede, og hvor der er udpeget en skovudviklingstype. I Vester Thorup Klitplantage svinger skovprocenten i overgangszonerne mellem 15-50 % i henhold til landskabsplanen.

De langsigtede prioriteringer og planer knytter sig primært til de nordlige og østlige områder. Dels arealerne langs den gamle kystskrænt øst og vest for Valbjerg og området omkring Thorup Sande mod øst, hvor der er meget markante parabelklitter. Disse områder er udpeget som landskabelige overgangszoner, dvs. områder som har et betydeligt naturmæssigt og landskabeligt potentiale. Der er udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af de pågældende overgangszoner og målsætninger i nedenstående bilag. Tiltag der gennemføres i overgangszonerne i løbet af planperiode er beskrevet nedenfor og i Naturplejeplanen i afsnit 1.4.Der er i planperioden i landskabsplanen fokus på at rydde forlandet nedenfor kystskrænten vest for Valbjerg samt rydde tilgroede heder og frilægge dele af de markante parabelklitter i Thorup Sande som led i implementeringen af landskabsplanen.

I planperioden ryddes der samlet set ca. 79 ha primært ældre bjergfyr, contortafyr og sitkagran i overgangszonerne som led i implementeringen af landskabsplanen og naturplanen. Af det ryddede areal på 79 ha udlægges ca. 3 ha. til naturlig tilgroning, da det ikke vil være økonomisk muligt at holde arealerne ryddede og dermed udvikle lysåben natur. Ca. 10 hektar rydning, består af 1. gangspleje af tilgroede heder, som fremadrette fastholdes som lysåbne hedearealer. De resterende 66 ha, som ryddes, udvikles mod klithede.

Afdeling 1412 m.fl. er allerede under konvertering mod mere åben skov af skovfyr, eg, tjørn og åbne partier. Denne udvikling søges understøttet ved rydning og naturlig foryngelse af omorikagran i afdeling 1412b.

På forlandet nedenfor den vestlige del af kystskrænten nedenfor Valbjerg udvides de eksisterende lysninger ved rydning af bjergfyrbevoksninger i afdelingerne 1401 og 1402, så en mere naturlig flora kan indvandre.

I Thorup Sande,afdeling 1433c foretages 1. gangspleje af en tilgroet hede. Der efterlades mindre grupper af skovfyr af landskabelige hensyn.  Ligeledes i Thorup Sande foretages der rydning af contortafyr og bjergfyr i afdelingerne 1432, 1436 og 1457 med henblik på at synliggøre parabelklitformationer  og skabe sammenhæng mellem de lysåben hedearealer.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovdrift under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne. Eksempelvis hensyn til sommerfuglearters behov for varierede lysåbne skovbryn.

Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort. Kortet bærer præg af den meget forskelligartede jordbund i plantagen, samt af de landskabelige hensyn, som er omtalt i ovenstående afsnit. Den bedste jordbund findes i den østlige ende af plantagen omkring Thoruphus, samt i mindre områder ved Stuen og omkring Ellidsbølvej. Især førstnævnte sted er der i dag smukke løvtræ- og ædelgranbevoksninger, og her er valgt skovudviklingstyperne 14,bøg og gran samt 71,ædelgran og bøg. Udviklingstype 23, eg med skovfyr og lærk anvendes især i randområder og udkanter, hvor friluftsmæssige og landskabelige hensyn vejer tungt.

Den produktionsorienterede type 52, sitkagran med fyr og løvtræ bruges på nogle af de højtliggende og mindre sand-overføgne arealer, mens den mere ekstensive skovudviklingstype 81,skovfyr med birk og gran dækker store dele af de mere sandflugtsprægede områder.

Skovudviklingstype 82, bjergfyr og 94,urørt skov  dækker tilsammen omkring 16 % af det fremtidige skovbevoksede areal. De tilsammen 118 ha, som er udlagt som urørt skov, består af to store arealer. Det ene område er en fugtig afblæsningsflade lige vest for Thorup Sande, primært bevokset med fransk bjergfyr og sitkagran. Heraf har dele været udenfor drift i op mod 20 år. Store del af arealet vil blive betydeligt vådere i takt med at grøfterne lukkes. Dette ventes på lang sigt at ville skabe bedre forhold for birk og eg. Det andet område er Fasansletten i plantagens østligste ende, som veksler fra tørre klitpartier med spredt skovfyrbevoksning til lav, fugtig moseagtig skov af ældre birk, skovfyr, pil og bjergfyr. Arealet har været uden forstlige indgreb i mere end 20 år. Der er en del åbne partier,et område med blankt vand og enkelte høje klitter i den sydlige del. Der er ingen grøfter i området, så hydrologien er naturlig.

I forbindelse med revisionen af driftsplanen justeres grænserne for de udlagte skovudviklingstyper på en Valbjerg og skrænten nedenfor. Det omfatter konkret bevoksningen i afdeling 1415a, som er ryddet i sidste planperiode, som led i implementeringen af landskabsplanen og udviklingen af de biologiske værdier på Valbjerg. Arealerne overgår fremadrettet til lysåbne naturarealer.

Litra 1420a pålægges skovudviklingstype 23, eg med skovfyr og lærk. Derved skabes der sammenhæng med litra 1420b, der også er en skovudviklingstype baseret på eg. Pålægningen af skovudviklingstype 23 i litra 1420a er et skridt i retning mod en højere andel af løvtræ i plantagen generelt.

Der findes kun få pyntegrøntbevoksninger, som alle er under afvikling. Hvor det giver mening, underplantes bevoksningerne.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i plantagen. Der er meget store interesser i en åbning og etablering af plejen i området omkring Valbjerg, der er en af enhedens vigtigste, botaniske lokaliteter. Det er derfor afgørende at fastholde plejen af området med bl.a. græsning. Klitheden mellem Bulbjerg og Ellidsbølvej holdes ryddet og åben for nåletræsopvækst. Omkring Thorup Sande bevares og udvides den åbne klithede med de spektakulære klitformationer.

Moseområdet Mærsken bevares åben, og vandstanden hæves om muligt. Grønsværsklitten ud mod kysten i området øst for Valbjerg udvides ved rydning af bjergfyrbevoksning, så en mere naturlig flora kan indvandre. Det sandflugtsprægede område i plantagens østligste del frilægges - dog således, at der bevares overstandere eller spredte grupper af skovfyr.

Den løbende pleje består primært af græsning og rydning af selvsåninger af nåletræ og afbrænding, herunder vedligeholdende pleje af de arealer, som er ryddet i sidste planperiode som led i implementeringen af landskabsplanen.

Der er i driftsplanen derudover særlig fokus på at genskabe klithede og grønsværsklitten dels gennem implementering af tiltag i landskabsplanen dels ved gennemførelse af en række yderligere genopretningstiltag. De er nærmere beskrevet nedenfor.

Med henblik på at implementere målsætningen om at udvide grønklitten mod syd, så en mere naturlig flora kan indvandre, ryddes et bælte af de gamle første generations bjergfyr vest for Valbjerg svarende til ca. 19 ha (afdelingerne 1422a del af 1423a og del af 1431a). Der vil fremadrettet være et plejebehov i form af rydning af opvækst med henblik på at sikre udvikling mod grønklit. Rydningen foretages i løbet af den sidste del af planperioden. I det omfang der er økonomisk mulighed herfor, ryddes den sidste del af bjergfyr bæltet mod øst omfattende det nordøstligste hjørne af afdeling 1431a. I sammenhæng hermed ryddes mod syd en lille del af afdeling 1432a på seks hektar, som led i målsætningen om at frilægge sandflugtsområdet i øst. Projektet omfatter i alt 13 ha.

Et mindre landbrugsareal i afdeling 1447g på lidt over en hektar konverteres til udvikling mod mere artsrig natur ved et årligt slet eller gennem afgræsning. To landbrugsarealer i afdeling 1467a og 1438c på syv hektar fastholdes som aflastnings areal for krondyr i planperioden. Men afdeling 1438c overgår til naturlig udvikling, når arealet ikke anvendes som tjenestejord.

Med henblik på at fremme udviklingen af artsrigt tørt overdrev i afdeling 1473f, foretages førstegangspleje i form af harvning o.lign. hvorved der fremkommer en sandet mark uden et tæt tæppe af græs og kløver. 

Der sikres vandtilførsel til den østligst beliggende sø i afdeling 1403 ved oprensning af nabosøen mod vest, idet denne forsyner søen mod øst med vand via et overløb. Overløbet er stoppet pga. af tilgroning dels i søen og dels langs søbredden mod øst. 

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De forholdsvis få fortidsminder, som hovedsagelig befinder sig i området omkring Bulbjerg og Troldsting, plejes som hidtil.

De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

Den gravede tankspærring fra 2. verdenskrig er under tilgroning mange steder. Hvis der opstår økonomiske mulighed synliggøres graven ved rydning af opvækst i bunden og langs siderne.

Landart projektet i afdeling 1453 får lov til at forblive, men udvikles og vedligeholdes ikke fremadrettet.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Friluftslivet koncentrerer sig især i området omkring Bulbjerg og Troldsting. Hederne anvendes meget til bærplukning, og i plantagen finder man læ og går på svampejagt. I området findes allerede adskillige friluftstilbud, som fortsat skal vedligeholdes. De planlagte skovrydninger vil medvirke til at fastholde og udbygge oplevelsesmulighederne.

I forbindelse med den førstkommende opdatering af vandretursfolderen ”Bulbjerg” etableres en ny kort vandrerute øst for Bulbjerg. Turen har udgangspunkt fra Bulbjerg. Der etableres også et stiforløb, som forbinder Bulbjerg med Troldsting, hvis der er økonomisk mulighed herfor.

Parkeringspladsen i afdeling 1441k udvides med et bord/bænkesæt

Der er en række friluftsmæssige projekter som kan gennemføres, hvis der er økonomisk mulighed herfor for eksempel som partnerskabsprojekter. Det omfatter; etablering af en hundeskov i afdeling 1434a og b, som nabo til legepladsen ved Thorupstrand. En ændring af ruteforløbet for National cykelrute nr. 1 gennem afdelingerne 1411 og 1416 med henblik på at forskønne cykelruten, samt adskille biler og cykler.

Eksisterende rideruter fastholdes og i tillæg hertil også stiforløb, hvor ridning er forbudt. Men der er mulighed for partnerskaber om mindre riderutesløjfer til sammenbinding af det eksisterende riderutenet.

Der er udlagt 8 facilitetszoner, som omfatter:

• Fem parkeringspladser i afdelingerne 1410g, 1411j, 1413h, 1426b og 1441k
• Skovlegepladsen i afdeling er 1434f udgør sammen med et større naboareal en samlet facilitetszone. På naboarealet kan der etableres en hundeskov.
• ”Stuen” i afdeling 1418k, hvor der er et madpakkehus
• Bål- og lejrpladsen inklusiv overnatningsbunkeren ved Troldsting,afdeling 1406a.

De øvrige arealer er alle udlagt som friluftszone.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Omkring halvdelen af plantagen ligger på kalkstensklippe (bryozokalk), som er dækket af moræneaflejringer fra Istiden og senere flyvesand fra flere sandflugtsperioder. Det gælder først og fremmest Bulbjerg-"øen" med højdedragene Bulbjerg, Valbjerg og Stenbjerg, samt en mindre ø ved Thorup Stenbjerg i den østlige ende af plantagen. Imellem disse tidligere øer og nord herfor ligger den hævede havbund, som var dækket af hav efter den sidste istid og helt op igennem stenalderen. På den hævede havbund er der flere steder vældige klitformationer.

2.2 Landskab

Vester Thorup Klitplantage ligger øst for Bulbjerg delvist på ”Bulbjergknuden”, som er en af talrige moræne- og kalk”øer” i Hanherred og Thy. Nord for knudens markante kystklinter ligger den hævede havbund efter Litthorinahavet og denne del er også delvist tilplantet. Kystklitdannelserne langs den nordvendte kyst er lave og bag disse ligger mindre afblæsningsflader med klitsletter. Ovenfor kystskrænten er morænejorden dækket af betydende sandlag, og flere steder  danner sandet  markante parabelklitter, bl.a. ved Thorup Sande (24 m) og Stenbjerg Sande (41 m).

Plantagen er blandt de ældste klitplantager og etableret med mange forskellige nåletræarter i store sammenhængende områder og med få lysåbne naturområder. Hvor sandlaget på morænen er begrænset, f.eks. ved plantørboligen og langs Thorup Strandvej, er der et betydeligt islæt af løvtræ og plantagen fremtræder her som frodig højskov. Der er ved tilplantning etableret grøftesystemer i de lavtliggende områder og etableret flere kunstige søer både ved gravning og opstemning. I de senere år er andelen af lysåbne og fugtige områder i plantagen forøget ved rydning og mindre grøftelukninger i plantagen. De mest markante ændringer er sket ved skovrydning i Thorup Sande og rydning af kystskrænterne og forlandet øst for Bulbjerg. Her er også etableret store græsningshegn for at kunne pleje bl.a. de værdifulde kalkoverdrev på skrænterne med kreaturgræsning

Plantagen er mod nord omgivet af havet i Jammerbugten, mod vest af de store klitheder og overdrev på Bulbjerg, mod syd af landbrugsarealer og mod øst af privatejede hede og skovområder.  Gennem plantagen går fra syd til nord i den vestlige del Ellidsbølvej til stranden, og mod øst går vejen til fiskersamfundet Thorupstrand. Her ligger også sommerhusområder tæt på plantagen.  Langs kysten går den tidligere redningsvej som et sandet hjulspor. Den store skovvej Bulbjergvej gennemskærer plantagens centrale del og her går også den nationale cykelrute nr. 1.

2.3 Skoven

De første tilplantninger startede i 1890 ved køb af 1000 tdr. land. Fra starten blev størstedelen af Vester Thorup Klitplantage tilplantet med bjergfyr. Bortset fra spredte områder kom konverteringen til andre træarter først rigtigt i gang i løbet af 1970´erne. Derfor dækker almindelig bjergfyr stadig store arealer i Vester Thorup Klitplantage med tætte, mørke bevoksninger. Bjergfyrrens oprindelige mission som sandflugtsdæmper er opfyldt, og nu tjener bevoksningerne mest som værn for andre træarter eller som dagsophold for krondyrene.

På de magreste klitter, hvor sandlaget flere steder er over 20 meter tykt, er træ- og urtevæksten meget begrænset. Hvor sandlaget er tyndere, kan træernes rødder nå ned til leret og kridtet, og der kan alle træarter gro. Det gælder områderne omkring Thoruphus, i Stuen, området imellem Ellidsbøl og Valbjerg og store dele af plantagens sydkant.

I forbindelse med indførelsen af naturnær skovdrift vil plantagen ændre karakter i retning af en mere varieret skov med større andel af hjemmehørende træarter som bøg, eg og skovfyr. Overgangen vil ske gradvist dels i form af gruppevise indplantninger og naturlig foryngelse. Mere og mere dødt ved efterlades til fremme af biodiversiteten.

2.4 Natur

Langs kystskrænten fra Bulbjerg mod sydøst findes der flere vældområder med spændende flora bl.a. flere orkidearter herunder sumphullæbe. På Bulbjerg findes blandt andet den meget sjældne klitøjentrøst.  Der er også mange mindre vandhuller i plantagen. De er stort set alle kunstige, men tjener i dag som ynglested for lille salamander, brun tudse og grøn frø. Bulbjerg rummer landets eneste egentlige fuglefjeld, med en stor ridekoloni. I 1980'erne opholdt der sig også mallemuk på fuglefjeldet.

Af særlige arter for Vester Thorup Klitplantage med Bulbjerg, kan nævnes:

• Planter: Klit-øjentrøst (Bulbjerg), Kambregne, liden vintergrøn, ensidig vintergrøn, grønlig vintergrøn, koralrod, skavgræs, hjertebladet fliglæbe, kattefod, sumphullæbe, fjerbregne, bjergbregne, vibefedt, almindelig ulvefod, femradet ulvefod, alm. månerude, dansk rundbælg, plettet kongepen, bredbægret ensian,  guldskæl-mangeløv, glat snylterod.  
• Insekter: Skovperlemorsommerfugl, gråbåndet bredpande, violetrandet ildfugl, engblåfugl,klitperlemorsommerfugl, skovperlemorsommerfugl, markperlemorsommerfugl, moseperlemorsommerfugl, okkergul pletvinge,  moserandøje, spættet bredpande, seksplettet køllesværmer, femplettet køllesværmer, argusblåfugl, mose-løvmåler, herkulesmyre, fyrre-træsvirreflue, bredrandet humlebisværmer (et dødt eksemplar), citronbjørn.
• Fugle: Ride (koloni på Bulbjerg) Natravn, ravn, duehøg, trane, rødrygget tornskade, hedelærke, vendehals, rørdrum.
• Svampe: Gul nøkketunge,  blodrød skørhat, Entoloma turci, rødgrå krystalporesvamp, skive-sejporesvamp, eng-nonnehat, grov ildporesvamp, Queléts foldhat, spidspuklet vokshat, bitter korkpigsvamp, mose-rørhat, prægtig mælkehat, rodslående tåreblad, rødgrå krystalporesvamp, skællet kødpigsvamp,tragtformet læderpigsvamp, tragt-frynsesvamp, vellugtende læderpigsvamp,  violetbrun duftpigsvamp.
• Pattedyr: Hare, ilder.
• Padder: Spidssnudet frø, stor vandsalamander, strandtudse.
• Bløddyr: Vinbjergsnegl.

Klitplantagen er levested for tre arter af vintergrøn, der alle er knyttet til gammel nåleskov og findes ofte i klitplantager og heder. Liden vintergrøn forekommer også ved moser og våd morbund. Ensidig vintergrøn vokser på mager skovbund og heder. De er alle i højere eller mindre grad truet af overskygning, tilgroning og intensiv skovbrug. De foretrækker vandrende skygge langs stier og skovbryn. Det er derfor vigtigt at sikre varierede lysåbne skovbryn som levested for disse arter. Det er yderligere en fordel for arterne af vintergrøn at registrerede levesteder, så vidt muligt, friholdes for intensiv skovdyrkning.

Skovperlemorsommerfugl findes i skovlysninger, skovbryn og desuden på blomsterrige marker med spredt skov. Den voksne sommerfugl fouragerer på tidsler, kløver og hjortetrøst, mens larverne er tilknyttet forskellige arter af viol og stedmoderblomst.

Plantagens størrelse og de øde områder giver gode levesteder for store dyr som krondyr, dådyr, rådyr og grævling. Natravnen yngler her i stort tal. Blandt uglearterne er natugle og skovhornugle mest almindelig, og tranen ses ofte på markerne syd for plantagen. Mod øst er der mange vinbjergsnegle, som stammer fra udsætninger, og herkulesmyrer findes i stort tal overalt i plantagen.

I Vester Torup er der registreret et mindre areal med §25 skov øst for Thorup strandvej. Dette areal består af gammel blandet løvtræer, med værdifulde mosbevoksninger og spættehuller. Dette areal prioriteres derfor højt i forhold til naturplejen i form af fjernelse af eksoter og udtynding, så løvtræerne får mest mulig plads.

2.5 Kulturmiljø

Der findes ikke mange egentlige registrerede fortidsminder. De fleste er bronzealderhøje forekommer i området fra Stuen og vest på mod Troldsting. Enkelte stensætninger af ukendt oprindelse findes i Troldstingområdet.

Enkelte steder i plantagen er der endnu spor af de oprindelige bosættelser fra tiden før og under sandflugten. Den mest tydelige er Blegsted, hvor hussoklen, en ajlebeholder og haveanlægget endnu er tydeligt. Blegsted blev forladt i 1947. Flere steder ses de såkaldte hyrdesten som er navngivet og som vedligeholdes af lokale beboere.

Den gamle kongevej, der gik fra Ålborg til Thisted, løber i en delstrækning langs plantagens sydkant. Den udgør ligeledes en delstrækning af vandreruten Nordsøstien. Vejen har et hulvejsagtigt præg og vedligeholdes ved slåning og naboen har vejret.

I hele området øst og syd for Bulbjerg findes der spor efter 2. verdenskrig i form af mindre bunkers, maskingeværstillinger, lyskasterfundamenter samt en gravet tankspærring, der gennemskærer plantagen fra nord til syd. Tankspærringen er under tilgroning mange steder.

2.6 Friluftsliv

Antallet af skovgæster er meget præget af plantagens umiddelbare naboskab til Bulbjerg, som hvert år har mere end 120.000 besøgende. Det smitter især af på de nærliggende plantageområder og de gennemgående veje. Sommerhusområdet ved Thorup Strand og nærliggende campingpladser giver også mange gæster i plantagen.

Vester Thorup Klitplantage gennemskæres fra øst til vest af Bulbjergvejen, som er åben for bilkørsel. Vejen benyttes meget til skovture, og der er anlagt flere små rastepladser langs den.

Vandretursfolderen ”Bulbjerg” beskriver området. Plantagen har blandt andet fem afmærkede vandrestier foruden den internationale vandrerute Nordsøstien. Den nationale cykelrute nr. 1, Vestkyststien, løber igennem plantagen og er i 2015 flyttet så den følger Maerskvej, hvorfra der er en flot udsigt.

I et område syd for Bulbjergvejen er der lavet et landart-projekt i samarbejde med kunstnere med tilknytning til Kirsten Kjærs Museum. Projektets elementer er efter hensigten under langsomt forfald.

Der er en skovlegeplads ved Thorupstrand og en kombineret bål- og lejrplads ved Troldsting.

Sidstnævnte har den særlige finesse, at en nærliggende bunker er indrettet som opholdsrum med pejs.

Ellidsbøl strand er meget benyttet om sommeren af badegæster.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Området vest for Ellidsbølvej er omfattet af Natura 2000-område nr. 16 ”Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg”.  Udpegningsgrundlaget udgøres af 36 naturtyper samt en lang række arter. Natura 2000-området er et af de vigtigste vandfuglelokaliteter i landet.

Se Natura 2000-plan for nr. 16 ”Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg” her

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 16 ”Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg” her

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Vester Thorup Klitplantage er beliggende i Jammerbugt Kommune. Hele området er ifølge gældende kommuneplan landskabeligt interesseområde. Byggeri, anlægsarbejde og landskabsændringer i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Vester Thorup Klitplantage er geologiske beskyttelses- og interesseområde.  Byggeri, anlægsarbejde og tilplantning i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Valbjerg med forland er omfattet af fredningen ”Valbjerg” reg.nr.: 02275.02 FN-kendelse af 2. juli 1955. Det er en status-quo fredning. Fredningen har til formål at sikre at arealer henligger i uforandret tilstand. Lyng- og græsvegetation kun må slås eller afgræsses ovenfor skrænten, arealerne må ikke indhegnes, og lyng og græstørv må ikke afskrælles. Området må heller ikke på anden måde behandles således, at den naturlige plantevækst tager skade. Herudover må der ikke rejses master til telefon, elektricitetsforsyning, transformatorstationer eller lignende eller opstilles boder, skure, vogne til beboelse og andre skæmmende indretninger.

3.5 Drikkevandsinteresser

Størstedelen af Vester Thorup Klitplantage ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

Fire vandværker indvinder vand i plantagen. Tre  i den østlige ende: Thorupstrand vestre vandværk, Strandgårdens vandværk og Thorup vandværk i/s og et  i den vestlige ende: Ellidsbøl vandværk. De har indvindingstilladelser på tilsammen ca. 500.000 kbm/år

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien i området.