Vigsø Plantage

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Vigsø Plantage, der ligger øst for Hanstholm, umiddelbart nord for Hanstholm-Østerildvejen. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest. Arealerne til Vigsø Plantage er erhvervet over en længere årrække, startende under 2. Verdenskrig, og den hører derfor til blandt de yngre plantager på enheden. Landskabet var i stenalderen et lavvandet hav med en mængde øer. Vigsø Plantage ligger på og umiddelbart nedenfor den østlige ende af Hanstholm Knuden, og endnu 6.000 år efter står "øen" med stejle kystskrænter, som udgør meget markante træk i landskabet. Hesseldal Bjerg har en højde over havet på 42 meter, mens de nedenfor liggende arealer på afblæsningsfladen har en kote på omkring 10 meter.

Plantagen nedenfor kystskrænten har den samme flade struktur som landskabet. Midt gennem plantagen løber en meget bred grusvej, som tidligere blev brugt til den tunge transport af ral fra rallejerne nordfor, men den er nu lukket ligesom rallejerne

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

Areal i hektarBøgEgAsk og ærAndet løvtræGranÆdelgranSkovfyrBjergfyrAndet nåletræLysåbentTotal
Vigsø Plantage9,824,20,312,367,826,534,317,014,379,7286,2

 

Areal i hektarHedeSøer mv.EngMoseOverdrevKratKlitStrandbredStrandengTotal
Vigsø Plantage29,21,19,619,9     59,8

 

Areal i hektarSletteAgerVejAndetTotal
Vigsø Plantage9,61,41,67,319,9

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Landskabet og naturen er prioriteret særligt højt i Vigsø Plantage. Det er en vigtig målsætning at sikre og synliggøre de overordnede landskabsformer; Kystskrænten og åbne slugter samt overgangen mellem den lave plantage og Hanstholm Knuden.

Naturværdierne er ligeledes tilknyttet kystskrænten og de lysåbne slugter i skove. Derudover er der et væsentligt potentiale ved at sammenbinde de fugtige partier, kær og moser i den lave del af plantagen.

Nærheden til Vigsø Bugt Feriecenter betyder at friluftslivet er moderat prioriteret, således at skovene også i fremtiden danner rammerne for et alsidigt friluftsliv.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6- årsperiode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6, samt tiltag som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6 års periode gennemføres nedenstående tiltag:

  • Opvækst af den invasive busk glansbladet hæg, i den vestlige del at plantagen ved og i Natura-2000 området omfattende bl.a. kystskrænten, ryddes således at genvækst så vidt muligt undgås.

Der er planlagt langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

  • Afdelingerne 940, 941, 944, 945, 948 og 949. Der foretages en gradvis udvidelse af de lave fugtige områder og sammenbinding ca. 20 ha i planperioden.

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag.

1.2 Landskabsplan

Den stejle skrænt, som er den østlige afslutning af Hanstholm Knuden, bevares åben. Plantagen på Hesseldal Bjerg bevares som højskov. Den ensartede plantage på den flade slette ændres med tiden, i takt med genoprettelsen af naturlig hydrologi. De små variationer i fugtigheden vil give en øget variation i skoven. Der udvikles på længere sigt en langstrakt landskabskorridor med mose, søer, hede og spredte skovfyr.

I planperioden foretages der en gradvis udvidelse af de lave fugtige områder og sammenbinding af eksisterende områder i landskabskorridoren. Projektet er nærmere beskrevet inder afsnit 1.4.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne.

Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort over skovudviklingstyperne i Vigsø Plantage.

På moræneøen anvendes de løvtrædominerede skovudviklingstyper 71,ædelgran og bøg og 23 eg med skovfyr og lærk. Det sker dels af hensyn til publikum, dels fordi jordbunden her er god og vil kvittere for anvendelsen af de nævnte træarter. Nedenfor skrænten på den hævede havbund anvendes udviklingstype 81 skovfyr med birk og gran.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Hanstholm Knudens stejle kystskrænter holdes åbne og fri for trævækst. Den lave del af Vigsø Plantage øst for Hanstholmknuden rummer større partier med ukomplette bevoksninger, som må anses for at være blevet til mose og hede. Den naturlige hydrologi genindføres i størst muligt omfang ved henfald af grøfter. Arealdriften ekstensiveres til dels åbne naturtyper, dels ”savannelignende” områder med spredte skovfyr.

I løbet af planperioden fortsættes implementeringen af ovenstående målsætning ved en fortsættelse af indsatsen i sidste planperiode i et område, der udgør ca. 24 ha. Der foretages ved hugst en gradvis udvidelse af de lave fugtige områder og sammenbinding af eksisterende.

Enge i plantagens østende plejes fortsat ved græsning og afdeling 929 fastholdes som landbrugsareal, idet der er ønske om magelæg eller frasalg.

Der er potentiale for at forbedre den naturlige hydrologi i den lave del af plantagen i sammenhæng med eventuel genopretning af Vullum Sø, men det kræver et samarbejde med naboer.

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Ved driften tages hensyn til gamle hjulspor og andre kulturminder.

1.6 Friluftsliv

Plantagens naboskab til Vigsø Feriecenter betyder, at der løbende fremkommer nye ønsker til faciliteter for friluftsliv. I givet fald gennemføres nye initiativer i nært samspil med feriecentret og under behørig hensyntagen til biologiske og skovdyrkningsmæssige interesser.

Der er udlagt en lille facilitetszone ved parkeringspladsen på Hjardemålvej i plantagens sydvestlige hjørne,afdeling 956j. Området øst for Agesensvej er udlagt som stillezone. Den øvrige del vest for Agesensvej er udlagt som friluftszone.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Den nordvestlige del af Vigsø Plantage ligger på en moræne-ø fra sidste istid. Her består jordbunden af fedt, kalkholdigt moræneler. Morænen er overføget af flyvesand i varierende dybde.

Der hvor flyvesandlaget ikke er for tykt, er der gode vækstforhold for de fleste træarter.

Resten af plantagen ligger øst for den gamle kystskrænt på hævet stenalderhavbund. Her er jordbunden sandet og relativt næringsfattig med mindre gode vækstforhold til følge.

2.2 Landskab

Den vestlige del af plantagen er etableret på Hesseldalbjerg på Hanstholmens østende, mens den centrale og østlige del ligger på den hævede havbund mellem Hanstholmknuden og Korsøknuden. Den markante kystskrænt er ubevokset og gennemskærer plantagen fra nord til syd. Vigsø by og Vigsø Bugt Feriecenter grænser mod nord op til den vestlige del af plantagen og i øvrigt afgrænses området af store klithedearealer syd for Krægpøtvej, der er beskrevet under området Vigsø Rallejer. Mod syd afgrænses plantagen af hovedvejen Hjardemålvej og mod øst især af private landbrugsarealer og Korsø Klitplantage.

Den lavt liggende vestlige del af plantagen er etableret på hedeslette med dårlige vækstforhold og høj grundvandsstand. Ved plantagens etablering har det her været nødvendigt at sænke grundvandsstanden ved grøftegravning.

2.3 Skoven

Vigsø Plantage er meget domineret af nåletræ, især fyrrearter og sitkagran. Plantagen bærer præg af bevoksninger med én eller få træarter. Plantagen bærer også præg af, at langt de fleste foryngelser er sket på ret store arealer ad gangen efter renafdrift eller skærmstilling.

I de sidste 20 år er der sket en udvikling hen imod mere variation gennem plantning af mere løvtræ, primært eg, ligesom naturlig foryngelse er udnyttet, hvor det har været muligt. En tidligere pyntegrøntbevoksning på 7 ha med nobilisgran drives med vedproduktion for øje frem til underplantning. .

2.4 Natur

Den østlige afslutning af Hanstholmknuden er en ugræsset, stejl skrænt, som er helt overføget af flyvesand, således at der ikke findes særlig, kalktilknyttet flora. Vegetationen er mest højtvoksende græs, men rummer også partier med lav, lyng og revling.

Der findes en række mindre mose- og hedearealer samt nogle græssede enge i den lave del af plantagen øst for Hanstholmknuden. Der er sket udvidelse af moserne i sidste planperiode, og der er potentiale for yderligere udvidelser.

Af særlige arter for Vigsø Plantage, kan nævnes:

  • Insekter: Skovperlemorsommerfugl, ensianblåfugl, argusblåfugl og seksplettet køllesværmer.

For disse sommerfuglearter er det essentielt med lysåbne levesteder, både i skovbryn og i skovlysninger længere inde i skoven og korridorer, der forbinder disse. Heri ligger der et stort naturpotentiale i at holde den høje vegetation lav, ved slet eller græsning. Den sjældne og truede ensianblåfugl er udelukkende knyttet til hedemoser med forekomst af klokkeensian.

Tilgroning med glansbladet hæg er en udfordring i hele området.

2.5 Kulturmiljø

I området umiddelbart sydøst for feriecenteret er der tidligere registreret fire bronzeealderhøje. Ingen af dem er fredede eller synlige i dag. Her ligger også et luftsværnsanlæg fra 2. verdenskrig. Hustomter og gamle hjulspor (hulveje) findes flere steder på arealerne.

2.6 Friluftsliv

Vigsø Plantage har mod vest  Vigsø Feriecenter " som nabo, hvilket betyder at der er mange skovgæster i plantagen. Vandretursfolderen Hanstholmen beskriver området fra Hanstholm Vildtreservat til og med Vigsø Plantage, og en afmærket vandrerute går rundt i plantagen. Vandreturen kan også påbegyndes ved den parkeringsplads med borde og bænke, som findes på Hjardemålvej, umiddelbart øst for skrænten. Den nationale cykelrute nr. 1 passerer nord for plantagen. Hele området er udlagt til fri teltning.

Den brede vej  midt gennem plantagen, der tidligere blev anvendt til  raltransport, er lukket for offentlig færdsel.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Et bælte igennem den vestlige del af Vigsø Plantage er en del af Natura 2000-område nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knude, Nors Sø og Vandet Sø”.

Udpegningsgrundlaget indeholder 21 naturtyper, hvor især de store sammenhængende klitlandskaber og kalkrige skrænter er vigtige naturtyper med dertilhørende plante- og dyreliv.  

Se Natura 2000-plan for nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø her

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø her

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede.Derudover findes også andre § 3-beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Vigsø Plantage er beliggende i Thisted Kommune. Området er, ifølge gældende kommuneplan, landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Området er geologisk interesseområde og der må derfor ikke gennemføres projekter, som ødelægger eller slører de særlige geologiske interesser.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder at der ikke må gennemføres projekter der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Størstedelen af Vigsø Plantage er udpeget som mørke- og stilleområde i henhold til kommuneplanen. Områder, der er udpeget som mørke- og stilleområder og deres omgivelser, bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys. 

3.4 Fredninger og vildtreservater

Det sydvestlige hjørne af Vigsø Plantage er omfattet af fredningen ”Hanstholmknuden”, reg.nr. 06020.00, FN kendelse af 03/12 1975. Formålet med fredningen er at sikre den geologisk, botanisk og landskabeligt værdifulde kalkskrænt. Fredningen er i princippet en status quo fredning dog må eksisterende beplantninger vedligeholdes og fornyes.

Se fredningskendelsen her

3.5 Drikkevandsinteresser

Vigsø Plantage ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

 3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovstrategien i området.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer i Plantagen.