Vigsø Rallejer

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Vigsø Rallejer.

Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt, som det grænser op til mod vest og afgrænses mod øst af privatejede arealer. Mindre områder, der ikke hænger direkte sammen med de øvrige, findes mod syd, hvor de grænser op til landbrugslandet og Vigsø Plantage. Et privatejet areal kiler sig ind lige nord for ejendommen Krægpøt.

Området er et tidligere grusgravningsområde og beliggende på en jævn klitslette. Størstedelen af arealet er domineret af hede, mose, klit og mindre søer etableret som følge af råstofindvindingen. Derudover er der en lille skov kaldet Mølleskoven.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Ved Vigsø Rallejer prioriteres særligt natur højt. Der lægges vægt på en udvikling for og beskyttelsen af de arter og plantesamfund, der danner baggrund for Natura 2000-udpegningen. Den løbende naturpleje prioriteres derfor særligt højt med henblik på at bevare klithedens unikke artssammensætning. Der er blandt andet fokus på at forbedre lokaliteten for eksempelvis sommerfuglearterne argusblåfugl og kommabredpande gennem den løbende pleje. Arealet udgør en trædesten for friluftslivet langs kysten med en række gennemgående ruter for vandrere, cyklister og ryttere, hvorfor friluftslivet ligeledes prioriteres højt.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt et tiltag til gennemførsel i løbet af planperioden. Det planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

• Afdeling 927a. Læbælter rundt omkring den tidligere ejendom Krægpøt fjernes i løbet af perioden. Læbælte nord for saneres for nåletræ.

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag. 

1.2 Landskabsplan

Det åbne klithedelandskab og overdrev skal bevares og udvikles, og tilgroning af disse skal derfor hindres.

Som led i ovenstående målsætning fjernes læbælter rundt omkring den nedrevne ejendom Krægpøt, og læbæltet nord for ejendommen saneres for nåletræ i løbet af perioden

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Der er udlagt 13,5 ha urørt skov, Mølleskoven pr. 1. januar 2007. Arealet er bevokset med bjergfyr fra ca. år 1940. Bevoksningen ligger forholdsvist beskyttet og vil med tiden forynges med selvsået fyr, eg og røn.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen, at de naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, skal sikres en gunstig bevaringsstatus. De beskyttede og sårbare naturtyper skal bevares og i fornødent omfang plejes. Risikoen for en for høj næringsstofbelastning af søerne som følge af omfattende besøg af rastende fugle betyder, at vandkvaliteten bør følges nøje. 

Naturværdierne i de lysåbne og vindpåvirkede plantesamfund på de fladere partier sikres gennem den løbende pleje ved rydning af spredt opvækst af nåletræ og ved græsning samt bekæmpelse af invasive arter. Dermed skabes optimale levesteder for bl.a. argusblåfugl og kommabredpande.

Der er potentiale for at forbedre den naturlige hydrologi i sammenhæng med eventuel genopretning af Vullum sø, men det kræver et samarbejde med naboer. Der er udarbejdet et skitseprojekt herom.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Historien om råstofindvindingen kan evt. formidles. Vigsø Båke, som står på et privat naboareal, ejes og vedligeholdes af Naturstyrelsen.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Det er målsætningen at fastholde den nuværende friluftsmæssige benyttelse og de eksisterende faciliteter.

Der er udlagt en facilitetszone omfattende arealet omkring den primitive overnatningsplads med shelter i afdeling 923b. De øvrige arealer er udlagt som friluftszone herunder også hundeskoven, da den ikke består af et hegnet anlæg og som sådan ikke er en facilitet, men i stedet angiver et område, hvor hund ikke skal holdes i snor.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Rallejerne ligger på hævet havbund i bugten mellem Hanstholmknuden og Bulbjerg, der begge ragede op af stenalderhavet som øer. Arealerne er overdækket med flyvesand og har mere eller mindre tydelige parabelklitter. I den sydlige del af området findes øst-vest orienterede tørve- og gytjeaflejringer.

Den grus og ral, som er blevet opgravet  gennem en længere årrække, stammer fra de krumodder og strandvolde, der blev dannet i den stærke strøm i sundet mellem Nordsøen og Limfjorden, da Thy var et ø-rige i stenalderen.

2.2 Landskab

Mellem Hanstholmknuden og Korsøknuden mod øst ligger Vigsø Rallejer, som et fladt klithede landskab på hævet havbund med sandoverføgne strandvoldsystemer. Her har helt frem til omkring år 2000 været foretaget indvinding af råstoffer,  især mindre sten eller ”ral”. En stor del af råstofindvindingen er foregået ved oppumpning, og som resultat heraf er efterladt en række kunstige søer. Da den oprindelige naturtype er meget sårbar over for indgreb, vil der gå meget lang tid, før den oprindelige naturtilstand igen vil indfinde sig. Selv om ralgravningen nu er stoppet, vil den hårde udnyttelse af arealerne præge landskabet mange år endnu.

Klitsletten ved rallejerne udgør den nordligste halvdel af en flad afblæsningsflade uden naturlige søer. Klitterne er relativt lave, de højeste toppe kun ca. 13 m.o.h, mens afblæsningsfladen er 7 m.o.h. Mod syd findes to naturlige søer, Rosholm Sø og Vullum Sø. Syd herfor ses Korsø Plantage og mod sydvest Vigsø Plantage, som med lige skel af nåleskov afgrænser den åbne del af afblæsningsfladen.

Der er megen kysterosion, hvilket blandt andet medvirker, at vejen langs kysten er ved at falde i havet og derfor nedlægges.

2.3 Skoven

Mølleskoven ligger som en lille værnskov. Den er etableret som sandflugtsplantage og består af bjergfyr og sitkagran. Mølleskoven er udlagt med 13,5 ha urørt skov pr. 1. januar 2007.

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.4 Natur

Området omkring Vigsø Rallejer har et højt potentiale for de rastende fugle, der ynder at bruge de mange gravesøer i området. Den næringsfattige jordbund og den ofte ret kraftige blæst giver sammen med en kalkrig undergrund betingelser for en helt særlig flora.

Af særlige plejekrævende arter kan nævnes:

• Planter: Smalbladet pindsvineknop, svømmende sumpskærm, tråd-vandaks, kattefod, hår-tusindblad, firehannet hønsetarm, mark-tusindgylden, strand-tusindgylden, syl-firling, fin siv, tusindfrø, plettet gøgeurt, skavgræs, bred pletmælkebøtte, Dahls sandmælkebøtte
• Insekter: Argusblåfugl, kommabredpande, klitperlemorsommerfugl, skovperlemorsommerfugl, moshumle
• Svampe: Sortdugget vokshat, klit-Jordtunge
• Fugle: Sortstrubet bynkefugl, rødrygget tornskade
• Padder: Spidssnudet frø, butsnudet frø
• Pattedyr: Hare

Smalbladet pindsvineknop er truet på den danske rødliste, og plettet gøgeurt er truet, men findes flere steder i Jylland hist og her. Kattefod er gået markant tilbage og er truet pga. tilgroning og eutrofiering. Disse arter trives på næringsfattig jordbund med lav vegetation. Den løbende pleje af hedearealerne ved Vigsø Rallejer består i græsning i indhegnede områder, rydning af nåletræer og bekæmpelse af invasive arter som rynket rose og problemarter som gyvel.

2.5 Kulturmiljø

Der er ingen fredede fortidsminder på Naturstyrelsens areal. På naboarealer står et fredet sømærke, ”Vigsø Båke”. Den er en ud af en række fredede båker langs Vestkysten. Båkerne, der udgør et sammenhængende system af sømærker fra Blåvandshuk til Skagen, afspejler bestræbelserne på at øge sikkerheden til søs i 1800-tallets sidste halvdel, hvor der skete en markant stigning i den internationale sejlads. Naturstyrelsen ejer og vedligeholder Vigsø Båke, selv om den står på naboarealer.

Store dele af sletten er præget af mange års ralgravning,  og vil fortsat være det mange år endnu, da den oprindelige naturtype er meget sårbar over for indgreb. I juni 1974 blev der under ralgravning i Vigsø opgravet to rytterakvamaniler. Det er kander formet som ryttere fra omkring år 1300. Fundet stammer uden tvivl fra et strandet skib. De to ryttere er udstillet på Nationalmuseet.

Friluftsliv

Vestkyststiens vandrerute følger kystlinjen og delvist den gamle redningsvej gennem området. Den nationale cykelrute nr. 1, Vestkysstien, er i 2015 omlagt til et mere kystnært forløb og går ad Redningsvejen, Krægpøtvej og videre nord for Vullum Sø til Klitvejen. Rideruten Thy forløber fra Hanstholm Camping mod øst til Bulbjerg.

Der er en parkeringsplads i den nordøstligste ende ved søerne og en primitiv overnatningsplads med en shelter tæt ved kysten ved Møllebakker. Arealerne benyttes især af gæsterne i feriecentret i Vigsø og på campingpladsen.

Længst mod øst er der etableret en ”hundeskov” mellem de udgravede søer ud mod havet.

Der er frit fiskeri i de fire søer ved Rosholm, hvor der kan fanges gedde, aborre og ål.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Den vestligste del af Vigsø Rallejer er en del af Natura 2000-område nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knude, Nors Sø og Vandet Sø”.

Udpegningsgrundlaget indeholder 21 naturtyper, hvor især de store sammenhængende klitlandskaber og kalkrige skrænter er vigtige naturtyper med dertilhørende plante- og dyreliv.  

Som fuglelokalitet er området værdifuldt for en række ynglefugle, bl.a. tinksmed, hjejle, trane og mosehornugle samt trækfugle som sædgås, kortnæbbet gås, sangsvane og nordisk lappedykker.

Se Natura 2000-plan for nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø her

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø her

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Vigsø Rallejer er beliggende i Thisted Kommune. Området er, ifølge gældende kommuneplan, landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Den vestlige del af området ligger i det nationale geologisk interesseområde nr. 14, og der må derfor ikke gennemføres projekter, som ødelægger eller slører de særlige geologiske interesser.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder, at der ikke må gennemføres projekter, der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Vigsø Rallejer er udpeget som mørke- og stilleområde. Områder, der er udpeget som mørke- og stilleområder, og deres omgivelser bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys. 

3.4 Fredninger og vildtreservater

Området er ikke omfattet af fredninger eller vildtreservat.

3.5 Drikkevandsinteresser

Den sydligste del af Vigsø Rallejer ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien ved Vigsø Rallejer.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer ved Vigsø Rallejer.