Driftsplanændringer for Tømmerby Kær

Følgende ændringer er lavet i driftsplanen for området Tømmerby Kær.

  • Der er tilplantet 11,03 ha med skovfyr, eg, birk, østrigsk fyr og skovbryn.
  • Der er udlagt 2,22 ha hede og 1,73 ha slette, som skal udvikles til lysåben natur. 

Ændring i driftsplan for Tømmerby Kær

Baggrund for ændringer

Skovrejsningen er foretaget som led i at etablere erstatningsskov for skovfældning foretaget i forbindelse med udvidelsen af Det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild Klitplantage. Selve tilplantningen er udført i år 2020, og projektet er nu i en plejefase med rensning i 3-4 vækstsæsoner.

I området fandtes et mindre areal med § 3 beskyttet hede. Herudover er det forsøgt at skabe nogle lysåbne naturarealer, ved at udlægge dele af arealet som slette, der på sigt skal udvikle sig til lysåben § 3-natur.

Der er etableret en befæstet vej til arealet via litra 1280b, som står klar til driften af skoven, når det en gang bliver aktuelt.

Ændringer i driftsplanen

Nuværende anvendelse er konventionel landbrugsdrift henlagt i græs i lang omdrift siden 2015, herefter er området tilplantet med bl.a. skovfyr, eg, birk, østrigsk fyr og skovbryn. Mindre arealer er udlagt til slette.

Arealet er registreret og tilplantet og tilføjes driftsplanen for Østerild Klitplantage og Tømmerby Kær Plantage.

Skoven er tilplantet som erstatningsskov ifm. skovfældning ved udvidelse af Det nationale testcenter for store vindmøller. Arealet føjes til Østerild Klitplantage og Tømmerby Kær Klitplantage og er således en driftsplantilføjelse til områdeplanen for disse arealer. 

Skoven skal udvikles til en robust skov med lysåben natur, hvor der i skovbrynet er fokus på blomstrende og hjemmehørende træ- og buskarter, til gavn for faunaen. De skovbevoksede arealer udlægges som skovudviklingstype 81 – skovfyr, birk og rødgran.

Arealet udlægges i sin helhed som stillezone.