Arealerne i Vejle ådal

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker Vingsted Mølle, Fårup Skov, Sophienlund, Rastepladser ved Nybjerg Mølle, Hakonsminde, Søballegård, Østergård, Klingebæk og Ravning Enge.

I målsætningen for arealerne i Vejle Ådal er det landskabselementerne, som skal prioriteres højest. Landskabets særlige karakterer med bakker, skrænter og åløb tiltrækker hvert år mange besøgende, og det er derfor ligeledes vægtet højt, at arealerne kan bruges til friluftsaktiviteter samtidig med at naturen kan nydes på nærmeste hold.

Naturindholdet på arealerne er generelt godt, og det er målsætningen, at niveauet fastholdes gennem en kontinuerlig pleje.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

På Østergård skal udsigten af den karakteristiske landskabsformation sikres ved rydning eller nedskæring af opvækst på Runkenbjerg i afd. 739. Der er enkelte egetræer på arealet, som fortsat skal bevares. Ligeledes på Østergård skal et krat i afd. 737c tyndes. Arealet kan evt. medtages i græsningen på de omkringliggende arealer.

Kortene viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

I Østergård skal der i planperioden ske en rydning eller nedskæring af opvækst på Runkenbjerg i afd. 739 for at sikre udsigten fra den karakteristiske landskabsformation. Der er enkelte egetræer på arealet, som fortsat skal bevares.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for skovene på arealer i Vejle Ådal er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Sophienlund er løvskov med overvejende bøg, og her er udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær. Skoven skal fremadrettet udvikles som en blandingsskov med varierende alder og højde på træarterne. Træarten bøg vil være dominerende. Ær vil forynge sig i huller, som opstår, når bøgen tyndes gennem plukhugst. Asken vil ikke være til stede, idet sygdommen asketoptørre har medført, at alle asketræerne er gået ud og fjernet.

Skovene ved Vingsted er meget kuperede og bevokset med både eg og bøg. På den skovbevoksede del øst for Vingstedvej er der udlagt skovudviklingstyperne eg med lind og bøg og skoveng på mere åbne arealer. På arealet vest for Vingstedvej er udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær.

I Fårup Skov er udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær. Eg vil desuden være en vigtig indblandingsart i fremtiden, idet den allerede findes på en del af arealerne som hovedtræart. Skoven vil med sine væld og skrænter blive varieret, dog med bøg som dominerende træart.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Arealerne i Vejle Ådal består hovedsageligt af ikke skovbevoksede arealer, som allerede plejes løbende. I planperioden lysstilles i et krat i afd. 737c i Østergåard for at sikre udviklingen af gøgeurter. Arealet kan evt. medtages i græsningen på omkringliggende arealer.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I Vingsted Skov bør rester i form af fundamenter fra tyske lagerfaciliteter under 2. verdenskrig og flygtningelejr fra årene efter krigen frilægges og formidles. Arbejdet forventes udført som frivilligprojekt med hjælp fra lokalt interesserede.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her 

1.6 Friluftsliv

Hele arealet ved Vingsted Mølle er udlagt som facilitetszone, der giver mulighed for at udvikle og danne ramme for aktiviteter omkring Vingsted Historiske Værksted samt Vingstedcentret.

Ved Ravningbroen er der udlagt facilitetszone for at støtte aktiviteter på og formidling af stedet.

Arealerne omkring Søballegård er udlagt som facilitetszone for at understøtte aktiviteter i forbindelse med driften af naturskolen.

Tørskind Grusgrav er udlagt som facilitetszone for stadig at kunne rumme aktiviteter i forbindelse med skulpturparken.

Fårup Skov er udlagt som facilitetszone, fordi der her i forvejen findes en række faciliteter, fx udsigtsplatform samt andre faciliteter, der benyttes ved udendørs undervisning.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Arealerne ligger spredt i Vejle Ådal og består af små skove og arealer. Mange af arealerne er erhvervet under den gamle Lov 230 med det formål at sikre offentlighedens adgang.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden for arealerne i Vejle Ådal er en mosaik af smeltevands- og ferskvandsaflejringer.

Jordbunden i Sophienlund er moræneler i den midterste del af skoven. Mod nord og syd er der områder med smeltevandssand.

I Fårup Skov er der moræneler vest for vejen og smeltevandssand i hele området øst for vejen, bortset fra arealerne ned mod søen, hvor der findes ferskvandstørv.

Den sydlige del af Vingsted Skov består af moræneler og den nordlige af smeltevandsgrus.

2.3 Landskab

Vejle Å Tunneldal er den længste og mest markante af de østjyske dale. Tunneldalen er flere steder overlejret af issødannelser, randmoræner og små dale dannet ved efterfølgende vanderosion.

Mellem Runkenbjerg og Gødding er Vejle Ådal hovedsagelig formet af smeltevandets erosion foran isfronten og senere ved afvanding af en større issø mellem Engelsholm og Gødding.

En anden isdæmmet sø, Spjarup Issø, har skabt Sønderkærets flade nedenfor Runkenbjerg. Tilsvarende er den flade ådalsbund ved Ravning Enge resultatet af en opstemmet issø.
Runkenbjerg er en rest af den oprindelige moræneflade, hvor senere vanderosion har fjernet det omkringliggende materiale og efterladt den falske bakke.

Ved Vingsted er randmoræner skubbet op midt i ådalen i forbindelse med nye kuldeperioder under afsmeltningen. Det har skabt et meget kuperet terræn og efterladt det markante dødishul, hvor Vingsted Sø ligger.

Fårup Skov ligger ved nordsiden af Fårup Sø, hvor Grejs Å har sit udspring. Fårup Sø ligger i bunden af samme tunneldal, som også rummer Engelsholm Sø, hvor Vejle Å udspringer. De to søer er dog adskilt af Sødover-tærsklen, der ligger som en randmoræne på tværs af tunneldalen.

Sophienlund ligger på den vestlige ådalsskrænt af Grejs Ådal. Terrænet er meget dramatisk, skabt af vanderosion ved tømningen af Bøgager Issø i slutningen af istiden.

2.4 Skoven

Sophienlund er beliggende i bymæssig bebyggelse i udkanten af Vejle på Grejsdalens vestlige skråning. Skoven er ren løvskov, domineret af arealer med ensaldrende bøg. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder i skoven, hvor forholdene tillader dette.

Fårup Skov er beliggende på nordsiden af Fårup Sø med et skrånende terræn mod søen. Skoven er frodig løvskov, hvor foryngelse af især bøg og ær er fremherskende. Skoven har et godt dyrkningspotentiale, men er dog begrænset af den forholdsvis store randeffekt, der påvirker med træk og stor skovbrynsandel.

De øvrige småskovsparceller i Vejle ådal kan beskrives under ét. Disse er alle frodige småskove i tunneldalen, hvor der vokser masser af egnskarakteristiske arter. Generelt ligger skovstykkerne på besværligt terræn (enten blødt eller stejlt) og er derfor uden den store skovdyrkningsmæssige betydning. Foryngelse sker spontant, og naturværdien er generelt ret høj med døde træer og flere etager.

Kortene viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Arealerne i Vejle Ådal er naturmæssigt værdifulde arealer. Variationen med å-løbet, åbne græssede arealer og den markante landskabelige formation i ådalen bevirker et rigt og varieret naturindhold med gode levesteder for flora og fauna. Naturstyrelsens arealer indgår som plejede naturarealsmosaikker mellem private lodsejere med forskellige driftsformål.
Natura 2000 udpegningen i ådalen medfører generelt, at der er god opmærksomhed på naturpleje, og i indeværende planperiode er der på flere arealer sket rydning af træer og krat med henblik på græsning.

Den slyngede Vejle Å er et højt klassificeret vandløb, der rummer en god bestand af ørreder, odder, isfugl, vandstær m.m. Engarealerne rummer allerede en udmærket floradiversitet, og der er ligeledes flere gamle § 3-registrerede overdrev på Naturstyrelsens arealer.

Fårup Sø og Skov er ligeledes en del af Natura 2000 udpegningen, og enhedens ekstensive drift understøtter dette. Fårup Skov rummer en ret stor del af gammelt løvtræ med en stor del dødt ved og træruiner på skrænterne mod søen.

Sophienlund har ikke registreret § 3-beskyttet natur.

2.6 Kulturmiljø

På arealerne er der ikke registreret fredede fortidsminder med undtagelse af forløbet af Ravningbroen i Ravning Enge.

I Sønderkæret i Vejle Ådal omkring Runkenbjerg er registreret mange bopladser fra ældre stenalder. Der er ingen synlige spor på overfladen, og registreringerne af bopladserne får kun betydning, hvis der i området er behov for anlæg, der skal graves i jorden.

I Vingsted Skov er rester efter barakker og andre anlæg fra 2. Verdenskrig, herunder rester af en flygtningelejr fra 1946-47.

2.7 Friluftsliv

Arealerne ved Vingsted Mølle trækker mange besøgende pga. Vingsted Historiske Værksted samt nærheden til Vingstedcentret og Bindeballestien. Ved Vingsted Sø er der anlagt en primitiv teltplads. Desuden er der et opholdsareal med grill og borde-bænke i forbindelse med Bindeballestien. En afmærket vandrerute er anlagt i området. Fiskeriet i Vingsted Sø er udlejet til Vejle Sportsfiskerforening, men alle kan købe dagskort. I skoven ved Vingstedcentret er der anlagt en forhindringsbane m.v., som Vingstedcentret har ansvar for og forestår driften af.

Arealerne i Fårup Skov trækker primært lokale besøg. Særligt besøges en udsigtsplatform, der er bygget i kanten af Fårup Sø. En lokal skole har etableret enkle udendørs undervisningsfaciliteter i skoven.

Sophienlund ligger bynært til Vejle og har derfor et stort besøgstal. Hele skoven er udlagt som u-hegnet hundeskov.

På Søballegård er indrettet naturskole. Naturskolen indgår i naturskolesamarbejdet med Billund, Vejle og Hedensted kommuner og har et stort besøgstal. En bålhytte giver yderligere offentligheden anledning til brug af stedet. Ved Hakonsminde er anlagt en kanobro samt bord-bænkesæt til understøttelse af sejlads på Vejle Å.

Tørskind Grusgrav har mere end 100.000 besøgende om året. Skulpturparken trækker såvel besøg fra lokalområdet som besøg fra større afstand. På stedet er adgang til toiletter. Tørskind Grusgrav drives af Vejle Kommune.

Op til grusgraven ligger Klingebæk, hvor der er anlagt kanobro til sejlads på Vejle Å samt en handicapvenlig lystfiskerplatform.

Ravning Station og Enge tiltrækker mange besøg såvel fra lokalområdet som fra større afstand. På stationen er indrettet landskabsudstilling, der fortæller om Ravningbroen samt adgang til madpakkehus og toiletter. Desuden er der anlagt en primitiv teltplads samt borde-bænke. Ved forløbet af Ravningbroen er der opstillet rekonstruerede brofag, og der er anlagt en sti i Kong Haralds fodspor tværs over ådalen.

Bindeballe Station tiltrækker ligeledes mange besøgende - særligt pga. naboskabet til Bindeballe Købmandsgård og som endestation for Bindeballestien. Her er anlagt primitiv teltplads. Der er adgang til toiletter samt til en udstilling om Vandelbanen. Station og omgivelser drives af Vejle Kommune.

Ved Birkelund er anlagt en shelterplads med fire shelters samt adgang til muldtoilet. Shelterpladsen bruges næsten udelukkende i forbindelse med naturskolearbejdet.

Der er anlagt 10 afmærkede vandreruter på arealerne på Nybjerg Mølle fredningen, som drives i samarbejde med Vejle Kommune. Der er parkeringspladser ved alle arealer, som giver gode adgangsmuligheder for oplevelse af Nybjerg Mølle fredningen i Vejle Ådal.

Vejle og Billund kommuner arbejder på en forlængelse af Bindeballestien fra Bindeballe til Billund med et forløb gennem Frederikshåb Plantage.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Fårup Skov og Fårup Sø er en del af Natura 2000-område nr. 81 Øvre Grejs Ådal. Naturstyrelsen ejer ca. 10 hektar, heraf er de syv hektar kortlagt habitatnatur, primært blandet løvskov. Disse skal plejes som hidtil. Artspleje for de to arter på udpegningsgrundlaget, odder og stor vandsalamander, sker udelukkende gennem øvrig naturpleje.

Områderne omkring Østergård, Runkenbjerg og Klingebæk er en del af Natura 2000-område nr. 238 Egtved Ådal. Af Naturstyrelsens 37 hektar er 14 hektar kortlagt habitatnatur, primært surt overdrev og til tider våd eng. Tørskind Grusgrav er ikke omfattet af Natura 2000. Områderne plejes som hidtil, og der gøres ingen særlig indsats mod de to arter på udpegningsgrundlaget, odder og bæklampret.

Natura 2000-plan nr. 81 "Øvre Grejs Ådal"

3.2 § 3 /§ 28 områder

Områderne i Vejle og Grejs Ådal er karakteriseret ved en lang række registreringer. Vandhuller, vandløb, overdrev og tidvis våd eng findes her, og målrettet pleje har understøttet dette i mange år, så der er opnået stor variation af § 3-beskyttet natur i området.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Ingen planer.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Nybjerg Mølle-fredningen (06059.00) af 4. marts 1980 omfatter et lille areal af Østergård (afdeling 737), hele arealet ved Klingebæk samt diverse rastepladser ved Nybjerg Mølle. Fredningen har til formål at bevare de landskabelige værdier og beskytte de geologiske, botaniske og zoologiske interesser samt give offentligheden øget adgang til området.

3.5 Drikkevandsinteresser

Alle lokaliteter ligger i områder med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser i områderne.

3.7 Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke udlagt frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer på de pågældende arealer.