Bjerge Skov

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker Bjerge Skov, Ustrup Bjerge og Dybdal Skov.

Landskabet omkring og i de tre skovområder er prioriteret højt for at sikre og synliggøre det karakteristiske morænelandskab med bakker, slugter og vandløb. Skovene har et godt dyrkningspotentiale, og da de også rummer et potentiale for at genskabe mere naturlige våde lokaliteter, er dette ligeledes vægtet højt.

Skovene er flittigt benyttet og publikum værdsætter rammerne, som skovene med deres store variation giver.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Bjerge Skov skal egene i afd. 3141 afdrives, dog skal arealer står tilbage med spredte egetræer, så arealet på længere sigt udvikler sig til skoveng med gamle ege til forfald. Arealet vil efter hugst drives som græsningsskov.

I Bjerre Skov er afd. 3097 og 3098 bevokset med ær, men arealet bliver med tiden mere vådt, og moserne syd herfor i afd. 3109, 3113 og 3121 kan derfor bindes sammen.

I Afd. 3105 kan der ligeledes skabes en mere naturlig våd lokalitet ved at grøften lukkes.

I sammenhæng med en nyetableret skoveng i Bjerge Skov i afd. 3141, jf. afsnit 1.3 kan en gammel askemose i afd. 3140 medhegnes og græsses, da udgåede asketræer er fjernet.

I Ustrup Skov skal et nuværende væld i afd. 4159 sikres ved at stoppe grøfterne, der afvander arealet og derved tilbageholdes vandet på arealet, som med tiden vil udvikle sig til skovmose.

I planperioden afdækkes muligheden for genetablering af Hølsø i den sydlige del Bjerge Skov. Genetableringen kan eventuelt foregå i samarbejde Møgelkær Statsfængsel. I forbindelse med en eventuel genetablering vil man være opmærksom på, at dæmningen i sydenden af den kommende Hølsø skal forhøjes eller på anden måde forstærkes for at undgå overløb.

1.2 Landskabsplan

I Bjerre Skov findes der flere bækkløfter, der gennemskærer bakkerne. I kløfterne findes i dag bevoksninger med nåletræ, som med tiden skal fjernes, når de er hugstmodne. På lang sigt skal disse kløfter fremstå som ubevoksede. I afd. 3106 findes et udsigtspunkt, som ligeledes på lang sigt skal sikres ved at åbne bevoksningerne i afd. 3106 og 3107 og fjerne evt. store træer der spærrer for udsigten.

I Ustrup Bjerge skal arealet åbnes med udsigtskiler ved enkelte skovslugter hhv. i afd. 4159 og 4162. Der vil medføre, at konturerne blive mere synlige i det flade omkringliggende landskab, og vil give et udsyn inde fra skoven og ud på det flade landskab.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for skovdriften i de pågældende skove er givet ved de udlagte skovudviklingstyper, som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

I Bjerge Skov er der valgt flere forskellige skovudviklingstyper: eg med ask og avnbøg, bøg med ask og ær, eg med lind og bøg samt skoveng. Derudover er der arealer, der er udlagt til urørt skov.

Skovudviklingstypen med eg med ask og avnbøg findes på de lavere liggende jorde, hvor der, pga. de varierede hydrologiske forhold, vil være områder med skovmose med blandt andet rødel. Skoven vil være domineret af eg og fremstå varieret og lysåben.

I den sydlige del af Bjerge Skov er valgt skovudviklingstypen bøg med ask og ær, da de bedste jordbundsforhold i skoven findes her. På langt sigt skal denne del af skoven udvikle sig til en bøgedomineret løvskov, hvor ær kan forynge sig i lysåbningerne, der skabes ved plukhugstindgrebene. Denne udvikling er allerede begyndt.

I Bjerge Skov skal egene i afd. 3141 afdrives, dog skal arealer står tilbage med spredte egetræer, så arealet på længere sigt udvikler sig til skoveng med gamle ege til forfald. Arealet vil efter hugst drives som græsningsskov, hvilket vil medføre en øget biodiversitet og give levesteder for en række planter og svampe.

I Bjerge Skov udlægges desuden skovudviklingstypen skoveng i afd. 3140 og 3141.

I Ustrup Bjerge er der udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær, samt et større areal til græsningsskov, hvilket skal være med til at synliggøre det karakteristiske landskab og holde arealet lysåbent. Bøg og ær findes allerede som dominerende træart i skoven, og vil med tiden udvikle sig til en varieret blandskov med mange hjemmehørende arter, hvor også egen vil forekomme.

I planperioden skal afd. 4162, der i dag er bevokset med nobilisgran, afvikles og konverteres til en egebevoksning. Egene plantes på stor afstand for at gøre bevoksningen lysåben og på lagt sigt fremhæve landskabet jf. afsnit 1.2.

Der er udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær i Dybdal Skov, da både bøg og ær forynger sig godt på denne type jord.

1.4 Naturpleje

I Bjerge Skov vil der i den kommende planperiode være arealer, der udvikler sig mod en moselignede natur, da grøfterne ikke længere vedligeholdes. Asketræerne på disse arealer er døde og fjernet i forrige planperiode, hvilket har åbnet moserne. I afd. 3097 og 3098 står æren tilbage, men arealet bliver mere og mere vådt, og moserne syd for i afd. 3109, 3113 og 3121 kan derfor bindes sammen. På den måde vil arealet blive én langstrakt mose, der løber ned gennem den midterste del af skoven. I afd. 3105 kan der i planperioden ligeledes skabes en mere naturlig våd lokalitet ved, at grøften lukkes.

På et meget vandlidende areal i afd. 3100, hvor arealet er gennemgrøftet, er skovdyrkningen stadig besværliggjort pga. den høje vandstand. Her skal egebevoksningen i planperioden afvikles, hvis det er muligt fx i perioder med hård frost og grøfterne kan herefter lukkes.

I sammenhæng med en nyetableret skoveng i Bjerge Skov i afd. 3141, jf. afsnit 1.3 kan en gammel askemose i afd. 3140 medhegnes og græsses, da døde asketræer er fjernet.

I Ustrup Skov skal et nuværende væld i afd. 4159 sikres ved at stoppe grøfterne, der afvander arealet og derved tilbageholdes vandet på arealet, som med tiden vil udvikle sig til skovmose.

I Dybdal Skov er der ligeledes potentiale for at skabe en mere naturligvåd lokalitet i skoven, fx i afd. 4167. Dette vil dog ikke blive gennemført i nuværende planperiode, idet den pågældende bevoksning ikke er hugstmoden.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Ingen tiltag for kulturmiljøet i planperioden.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her 

1.6 Friluftsliv

For at kunne understøtte formidlingsaktiviteterne omkring Bjerge Naturskole er området udlagt til facilitetszone. Tilsvarende er området omkring Elverdam i afd. 3135, som i dag er et yndet udflugtsmål. I Elverdam er der frit fiskeri.

Området med naturskov omkring Hølsø er udlagt som stillezone for at skabe rammer for oplevelsen af naturens udvikling i elle-/birkemosen. Et afmærket stiforløb fører rundt i naturskoven. Tilsvarende er skovområdet omkring fugletårnet i skovens sydøstlige hjørne udlagt til stillezone for at understøtte oplevelsen af Bjerre Engsø fra fugletårnet i skovbrynet.

Både Ustrup Bjerge og Dybdal Skov er begge udlagt til friluftszone.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Skovene er beliggende sydøst for Horsens.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

2.2 Jordbundsforhold

Bjerge Skov, Dybdal Skov og Ustrup Bjerge ligger på moræneaflejringer fra sidste istid. Der er overvejende moræneler. Hølsø i Bjerge Skov ligger på ferskvandstørv. Lige vest for Hølsø er der et område med smeltevandsgrus, kaldet Holms Bakke. Bjerge Eng og andre lave arealer i skoven ligger på ferskvandsler og -tørv. Der er også et lavt område i Dybdal Skov med ferskvandstørv.

2.3 Landskab

Bjerrelide er en meget markant morænebakke, der står skarpt afgrænset fra det omkringliggende terræn. Med en topkote på 121 m og det omkringliggende landskab med koter fra 30-70 m udgør Bjerrelide et meget dominerende landskabselement. Bakken har en asymmetrisk form, idet bakken hælder meget stærkt mod nord, mens den har et jævnt fald mod syd. Bjerrelide kan være en randmorænebakke fra NØ-isen, men kan også være endnu ældre. Den stejle nordskrænt er dannet ved gletschererosion af den Østjyske Is sent i sidste istid.

Størstedelen af Bjerrelide ligger skovklædt. Kun omkring Purhøj er landskabet åbent, så landskabskonturerne er synlige.

Landskabet omkring Ustrup Bjerge har store landskabelige værdier knyttet til såvel udsigt som terræn. I planperioden bør derfor arbejdes for etablering af en eller flere kiler til udsigt/indblik på nordskråningen af bakken.

Elverdam i Bjerge Skov er kunstigt anlagt som et projekt for unge arbejdsløse i 1942.

2.4 Skoven

Bjerge Skov byder på afvekslende, og overordnet set særdeles gode dyrkningsbetingelser for såvel løvtræ som nåletræ. I nord findes der store dyrkningsflader i eg, som nu er ved at have problemer med en forhøjet vandstand i jorden efter at der ikke længere oprenses grøfter. Efter vurdering på bevoksningsniveau vil grøfterne blive oprenset indtil bevoksningen er realiseret. I de centrale og sydlige dele af skoven er der gode vækstbetingelser for bøg og nåletræ. I slugterne i de kuperede dele, hvor asken før trivedes, kommer der nu opvækst af ær, birk, hassel m.v. Skoven er præget af store vellykkede bøge selvforyngelser fra tidligere planperioder. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder.

Ustrup Bjerge ligger på en nordskråning, og er som følge af størrelse og eksponering bedst egnet til dyrkning af løvtræ, om end nobilisgran og nordmannsgran også trives fint. Skoven består overordnet af løvtræ, suppeleret af en række tidligere pyntegrøntsbevoksninger, som nu er overgået til vedproduktion. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder, hvor forholdene tillader dette.

Dybdal Skov ligger bynært lige i udkanten af landsbyen Sønder Bjerre. Skoven er domineret af løvtræ og byder på gode vækstbetingelser for såvel løvtræ som nåletræ. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder, hvor forholdene tillader dette.

2.5 Natur

Naturinteresserne i Bjerge er knyttet tæt til områdets markante landskabelige formationer. Området syd for Jacobs Sti og Bjerre Skovvej indeholder masser af små vandløb og bække i skovens dybe slugter og lavninger. I forrige driftsplanperiode er skoven blevet markant vådere i de lave partier, da grøfterensning er ophørt. På den baggrund er der i skovens lave og flade partier en udvikling i gang mod mere våd natur, og der er flere arealer, der har vokset sig ind under § 3-beskyttet mose. Især området syd for Elverdam, Hølsø, har udviklet sig i den retning. I sidste planperiode blev rødgranbevoksning i afd. 3136 afdrevet og arealet overgik til urørt skov i henhold til Naturskovsstrategien. Afvandingen af arealet blev stoppet ved, at udløbet i sydenden blev blokeret. Arealet er nu under udvikling til mose, og i kølvandet på den store askedød er det blevet markant vådere og mere lysåbent.

2.6 Kulturmiljø

Ustrup, Bjerge og Dybdal er omkranset af et skovdige, mens der i Bjerge Skov ligger en række jorddiger, et levn fra afgrænsning af skoven, samt fra tidligere matrikelskel inde i skoven.

I Bjerge Skov ligger seks mindre, fredede gravhøje.

De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor trækroner skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

Den nordvestlige del af skoven kaldes for Iskælder Skov. Navnet kommer sandsynligvis af, at der har ligget en iskælder tilhørende Møgelkær. Iskælderen kan dog ikke entydigt stedfæstes.

2.7 Friluftsliv

Skovene på Bjerrelide har mange besøgende bl.a. pga. landskabets dramatiske karakter samt traditionerne knyttet til udsigtspunktet på toppen af Bjerrelide ved Purhøj. I Bjerge Skov er besøgsintensiteten størst på arealerne omkring Naturskolen og Elverdam. Med skabelsen af Bjerre Engsø syd for Bjerge Skov og et fugletårn med ny p-plads i sydøstenden af skoven forventes fremover en del besøgende her.

Ustrup Bjerge og Dybdal Skov har ikke mange skovgæster.

I Bjerge Skov er der vest for Bjerre Skovvej anlagt en MTB-rute på ca. 9 km. Hele Bjerge Skov er udlagt til fri teltningsskov.

Der er syv p-pladser, som giver gode muligheder for adgang til skovene.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ingen Natura 2000-områder, Habitat, Fuglebeskyttelses- eller Ramsarområder.

3.2 § 3 /§ 28 områder

Bjerge Skov er især præget af en række § 3-beskyttede vandløb, der løber i slugterne i skoven samt § 3-beskyttede moser Syd for Elverdam. Ligeledes er der i 2014 etableret en ny sø i Iskælderskoven.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Der er ingen udpegninger i Hedensted Kommuneplan 2009 for Bjerge Skov, Dybdal Skov eller Ustrup Bjerge.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen fredninger på arealerne.

3.5 Drikkevandsinteresser

Størstedelen af Bjerge Skov og den vestlige del af Ustrup Bjerge er udpeget som områder med drikkevandsinteresser. Hele Dybdal Skov er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ikke udpeget grave- eller interesseområder for råstoffer i Bjerge Skov, Dybdal Skov eller Ustrup Bjerge.

3.7 Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer