Dallerup Skov m.fl.

1. Mål og planer


1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker Dallerup Skov, Kærskoven og Lystrup Skov

Det er især skovdyrkningsinteresserne og naturen, der er prioriteret højt for de tre ovenstående skove. Skovene rummer et udmærket dyrkningspotentiale og det er målsætningen, at der fremadrettet skal være fokus på træproduktionen. I skovene findes mange blødbundsarealer, og det er vægtet højt, at disse stadig udvikles både i størrelse og naturindhold samtidig med, at der skabes nye våde områder.

Skovene er generelt velbesøgt af publikum, især Kærskoven. Det er ligeledes en målsætning, at skovene skal kunne rumme et alsidigt friluftsliv, samtidig med at der er arealer, hvor der tilbydes muligheden for at opsøge den stille naturoplevelse.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Lystrup Skov skabes en mere naturlig tilstand med våde områder i afd. 212 eller 210, hvor asken er fjernet.

I Kærskoven bliver arealet i afd. 198 mere vådt og grøfterne lukkes i planperioden for at støtte den i gangværende udviklingen til skovmose.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Der er ingen tiltag i planperioden.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for de pågældende skove er givet ved de udlagte skovudviklingstyper som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Den nordlige del af Dallerup Skov er udlagt med skovudviklingstypen eg med lind og bøg og i den sydlige del er udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær. Begge skovudviklingstyper er udlagt på baggrund af eksisterende bevoksninger, hvor der mod syd kun findes bøgebevoksninger, hvorimod det er mere blandet bøg, eg og ærmod nord. Skovudviklingstypen bøg med ask og ær, giver fremadrettet muligheden for at producere kvalitetstræ af bøg og ær. I den nordlige del af skoven trives egen godt på den stive lerjord og skoven vil på lang sigt fremstå som lysåben skov med stor variation.

Størstedelen af Kærskov er udlagt med skovudviklingstypen bøg med ask og ær, hvilket bygger på eksisterende bøgebevoksninger. Den bøgedominerende løvskov vil også fremadrettet kunne producere kvalitetstræ af bøg. Den vestlige del af Kærskov udlægges på baggrund af eksisterende egebevoksninger til skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg. I denne skovudviklingstype indgår træarten ær ligeledes, den findes da også allerede på en del af arealerne.

Lystrup Skov er udlagt med skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg. Ask forventes med tiden at forsvinde fra skovbilledet pga. sygdommen asketoptørre. Det forventes på den baggrund, at træarter som fx ær og el overtager askens plads på de våde partier i skoven. Skovudviklingstypen er domineret af lystræarter, og det lysåbne præg skal sikres gennem en aktiv hugst.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I Dallerup Skov i afd. 4182 skal arealet i planperioden udvikles til mose. Ligeledes i Dallerup Skov skal arealer i afd. 4178 gøre mere våde ved at lukke det omfattende grøftesystem. De døde asketræer er fjernet, og der er allerede ny opvækst af pil og hæg, der med tiden vil udvikle sig til skovmose. Der tages hensyn til den eksisterende egebevoksning, og derfor lukkes grøfterne først, når egene er afdrevet.

I Lystrup Skov skabes en mere naturlig tilstand med våde områder i afd. 212 og 210, hvor asken er fjernet.

I Kærskoven lukker grøfterne til pga. manglende vedligeholdelse og arealet i afd. 198 bliver mere vådt, og vil med tiden udvikle sig til mose. I planperioden skal grøfterne lukkes i en bevoksning med sitkagran i afd. 4191, der væltede i decemberorkanen 1999, og derved bliver arealet mere vådt.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De fredede gravhøje i Kærskov plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor trækroner skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her 

1.6 Friluftsliv

Både Dallerup Skov og Lystrup Skov er udlagt til friluftszone. Der er ikke brug for ydereligere faciliteter til publikum i disse skove.

I Kærskov er udlagt to facilitetszoner - henholdsvis omkring hundeskoven ved p-pladsen og området omkring Latsø, hvor det vil være muligt at udvikle faciliteter til at understøtte de rekreative muligheder. Resten er udlagt til friluftszone.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Skovene er beliggende syd for Horsens. Kærskoven ligger med en parkeringsplads lige ved landevejen mellem Horsens og Vejle. Der er derfor gode adgangsforhold for besøgende.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer: 

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Piciaarter

Ædelgran

Andet nåletræ

Ubevokset

Total

Dallerup Skov m.fl.

71

43

25

9

5

19

3

14

188

Tabel: Skovarealer 

Areal i hektar

Søer mv.

Mose

Krat

Slette

Vej

Andet

Total

Dallerup Skov m.fl.

2

2

3

1

4

2

14

Tabel: Ikke-skovbevoksede arealer

2.2 Jordbundsforhold

Dallerup Skov, Kærskoven og Lystrup Skov ligger på moræneaflejringer fra sidste istid. Der findes overvejende moræneler. I den østligste del af Kærskoven er der et mindre område med smeltevandsgrus.

2.3 Landskab

Kærskov, Dallerup Skov og Lystrup Skov ligger på morænefladen skabt ved det Østjyske Isfremstød sent i sidste istid. Området ligger i "læ" af Bjerrelide mod øst, og ligger i kanten af det dødislandskab, der blev skabt bag isranden ved den Østjyske Ås. Områdets største sø, Latsø i Kærskov, er kunstigt skabt i 1970-erne ved opstemning af tre skovbække.

2.4 Skoven

Dallerup Skov byder på gode vækstbetingelser for løvtræ, men er i mindre grad egnet til nåletræ pga. den noget stive jordbund. Skoven præges af en del våde skovbiotoper, som giver et afvekslende skovbillede og stor biodiversitet i skoven. I skoven er der vellykkede selvforyngelser fra tidligere planperioder. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder, hvor forholdene tillader dette.

I Kærskov er der ligeledes gode vækstbetingelser for løvtræ og visse nåletræarter. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder, hvor forholdene tillader dette.

Lystrup Skov er domineret af løvtræ, og her er gode vækstbetingelser for løvtræ og visse nåletræarter. I skoven findes der flere steder vellykkede selvforyngelser fra tidligere planperioder. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder, hvor forholdene tillader dette.

 

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Dallerup Skov, Kærskoven og Lystrup Skov er kendetegnede ved, at den § 3-beskyttet natur overvejende er vandhuller. Der er flere udpegede småmoser i skovene og disse har i indeværende planperiode vokset sig større. Generelt kan det konkluderes, at disse skove langsomt bliver vådere og vådere som følge af askemoser, der ryddes for træ grundet sygdommen asketoptørre og manglende vedligeholdelse af grøfter. Dallerup Skov har flere store arealer, der er under forsumpning og disse kan i fremtiden indgå som § 3-beskyttet naturarealer i området.

2.6 Kulturmiljø

Dallerup Skov, Kærskov og Lystrup Skov er delvist omkranset af ydre skovdiger.

I Kærskov ligger seks mindre, fredede gravhøje, hvoraf den ene er en ødelagt dyssetomt.

2.7 Friluftsliv

Kærskoven er den mest besøgte af disse skove. Med bynær beliggenhed ved Horsens og adgang til hundeskov og Latsø trækker skoven en del besøg. Dallerup Skov og Lystrup Skov har ikke stor publikumssøgning. Lystrup Skov bruges primært af lokale spejdere samt borgere i landsbyen Stenderup.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ingen Natura 2000-områder, Habitat-, Fuglebeskyttelses- eller Ramsarområder.

3.2 § 3 /§ 28 områder

Den største udpegning af § 3-beskyttet natur i området er Latsø i Kærskoven og ellers er udpegningerne små § 3-beskyttet moser.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Der er ikke udpegninger i kommuneplanen.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen fredninger på arealerne.

3.5 Drikkevandsinteresser

Hovedparten af Kærskov og hele Lystrup Skov er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser. Resten af Kærskov samt Dallerup Skov er udpeget som områder med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ikke udpeget grave- eller interesseområder for råstoffer i Dallerup Skov, Kærskoven eller Lystrup Skov.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Areal

Anv.

Træart

Formål

406

Dallerup Skov

4172

d

0,5

NGR

1970

Frøavlsbevoksning

407

Kærskov

203

a

1,5

NGR

1964

Frøavlsbevoksning

407

Kærskov

203

b

1,4

NGR

1971

Frøavlsbevoksning

407

Kærskov

203

h

0,5

NGR

1967

Frøavlsbevoksning

407

Kærskov

4188

a

2

EG

1899

Frøavlsbevoksning

407

Kærskov

4189

a

4,2

EG

1899

Frøavlsbevoksning

407

Kærskov

4191

a

1,5

NGR

1978

Frøavlsbevoksning

408

Lystrup Skov

209

b

1,2

NGR

1970

Frøavlsbevoksning

408

Lystrup Skov

210

a

1,5

EG

1909

Frøavlsbevoksning