Det Store Vandskel - Gudenåens Kilder

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Gudenåens Kilder, Skjernåens Kilder, Kollemorten Krat og Ballesbækgård.

Området består af tre enkeltvise sammenhængenden skov- og lysåbne naturarealer samt en række små spredte sydlige naturarealer, der ligger i forbindelse med Gudenåen. Kilderne ligger omkring hovedvandskellet vest for rute 13 mellem Nørre Snede og Tørring og langs de øvre løb af såvel Skjernåen og Gudenåen. Ballesbækgård ligger vest herfor ved sydsiden af Rørbæk Sø, mens Kollemorten Krat er beliggende syd for Kilderne. Området er primært beliggende i et stærkt kuperet morænelandskab med højder op til godt 120 meter.

Helt særligt for området er tilstedeværelsen af Skjernåens og Gudenåens udspring. De to åer har deres udspring i den samme nord-sydgående dalsænkning ved hovedvandskellet på den jyske højderyg Langs åerne findes en mosaik af kildevæld, småsøer, moser og kær, som centralt gennemskæres af et smalt, mere tørt vandskel, der formodentligt delvist er drænet. På vandskellet krydser Hærvejen området. Fra vandskellet løber Gudenåen mod sydøst og Skjern Å mod nord.

På dalsiderne og ovenfor dalen findes græsarealer, overdrev, heder, egekrat og blandet løvskov..

Tidligere lå det kuperede terræn hen som et øde hedelandskab med spredte, lave egekrat. –Fra omkring år 1900 fik egekrattene mere fred, så de blev større og højere og flere steder over tid udvikledes til egeskov. Omfattende opdyrkning og tilplantning af heden med primært nåletræ har i samme periode præget området. I dag er der ikke meget hede tilbage, mens egekrattene sammen med omliggende, privatejede egekrat udgør landets største koncentration af egekrat. Mange af de tidligere overdrev er tilplantet med rødgran. Disse er senere blevet ryddet, og arealerne har enten fået lov at gro til med eg og andre hjemmehørende arter, eller bliver slået eller græsset, så de kan udvikle sig til overdrev.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Det overordnede mål for naturarealerne er, at naturplejen bidrager til at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området samt fredningsbestemmelserne. Det fredede og kulturbetingede landskab med Gudenåens- og Skjernåens udspring samt kulturmiljøet omkring Hærvejen og Tinnet Krat betyder, at de landskabelige hensyn og naturplejen prioriteres højt på arealerne med særligt henblik på fremme af egekrat og overdrev samt tilknyttede arter.

Friluftslivet i relation til Naturcenter Koutrupgård, Hærvejen og kilderne prioriteres højt. Der arbejdes på etablering af partnerskaber, der udvikler og forøger oplevelses- og friluftsmulighederne i området.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Mulighederne for genopretning af en række enge under tilgroning undersøges ved grøftning og pleje. Der etableres en forsøgsparcel i afdeling 4821.

Der bør ske en registrering af ”ikke registrerede” kulturhistoriske spor i Pas på kortet.

Som led i implementeringen af Natura 2000-plejeplanen for området etableres græsning på et engareal (afdeling 819ad) inden udgangen af 2015 med henblik på udvikling mod rigkær.

Bekæmpelse af mink og mårhund iværksættes ved Rørbæk Sø og søen ved Skjern Å’s udspring.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen gennem naturpleje og brug af gamle driftsformer at sikre et åbent og varieret

landskab, med dets åbne karakter i et samspil med ådale, egekrat og sø, hvor den oprindelige egeskov/egekrat fremtræder tydeligere end i dag.

Alle nåletræsrydninger er stort set foretaget ved udgangen af 2013. Der vil således ikke i planperioden ske væsentlige ændringer som ændrer landskabsbilledet bort set fra, at nogle de ryddede nåletræsflader i en periode indtil eg og anden trævegetation indfinder sig, vil have karakter af slette eller overdrev. Hvor der ikke indfinder sig eg og anden trævegetation udvikles områderne til overdrev eller hede.

Konkret afdrives rødgranbevoksningen i den vestlige del af Kollemorten Krat (afdeling 830) inden udgangen af 2016 jf. fredningskendelsen.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det er formålet med skovdriften at sikre en fortsat gunstig naturtilstand og øget sammenhæng af stilkege-krattene og fremme udviklingen af enkelte blandende løvtræsbevoksninger.

Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. Der arbejdes med fire skovudviklingstyper; Urørt skov, græsningsskov, stævningsskov og eg med ask og avnbøg. Endvidere skal dele af det bevoksede areal, der er udpeget i henhold til naturskovsstrategien, drives med brug af plukhugstdrift.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af området i skovudviklingstyper fremgår af kortet.

I dele med plukhugstdrift er udlagt skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg. Arealerne med plukhugstdrift hugges og plejes i retning mod en egedomineret skov med indblanding af andre løvtræarter, skovfyr og buske som er til stede som naturlige frøkilder. I stævningsskoven foretages der stævning af delpartier i en femårig rotation. Afdeling 4812 er overgået til urørt skov efter endelig fjernelse af nåletræislettet.

I Kollemorten Krat er målet en demonstrationsskov af forskellige gamle driftsformer i egekrat. Der er udlagt skovudviklingstyperne urørt skov, græsningsskov, stævningsskov. Dertil er der udlagt et areal med plukhugstdrift, hvorpå der er udlagt skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg. Nåletræ i det urørte parti er fjernet i sidste planperiode. Der må fjernes opvækst af nåletræ med henblik på at fremme løvtræindblanding. I græsningsskoven må der stævnes i partier, ligesom der tidsvis må forekomme græsning i de øvrige dele af krattet.

I henhold til Natura 2000-planen for området skal skovnaturtyperne prioriteres højt med særlig fokus på stilkege-krattene, således at skovdriften er med at bevare og fremadrettet sikre en fortsat gunstig naturtilstand og øget sammenhæng af stilkege-krattene. Skovdriften vil i planperioden blive rettet mod at fjerne de uønskede træarter istilkege-krattene og fremme udviklingen af egekrattene gennem stævningsdrift og plukhugst.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen at opnå gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, og at naturplejen bidrager til at sikre den i fredningen foreskrevne landskabspleje med henblik på at konvertere ryddede nåletræsbevoksninger til overdrev, hede eller egekrat. Eksisterende lysåbne naturtyper fastholdes som sådanne, fx overdrev og hede. Særligt for mosearealerne er det målsætningen at bevare en variation fra åbne moser til sluttet sumpskov, mens sphagnummoser med hængesækvegetation konsekvent holdes ryddet. Der er i den løbende naturpleje særlig fokus på at fremme levesteder for bæklampret, løgfrø og stor vandsalamander samt dagsommerfugle, grønspætte, bynkefugl og rødrygget tornskade.

Det er målsætningen, at de eksisterede egekrat udvikles i retning af oprindelige egekrat med hjemmehørende arter. Konkret betyder det, at flere af egekrattene drives med gamle driftsformer, dvs. stævningsdrift med mindre stævninger hvert 4. år, plukhugst og skovgræsning. I tillæg hertil foretages der løbende rydning af nåletræsopvækst, bortset fra skovfyr og ene.

Som led i implementeringen af Natura 2000-plejeplanen for området etableres græsning på et engareal på seks ha (afdeling 819ad) inden udgangen af 2015 med henblik på udvikling mod rigkær.

Der igangsættes i løbet af den første 5-6 årige planperiode et genopretningsprojekt af de lavest beliggende og meget våde enge, der er under langsom tilgroning. På forsøgsbasis foretages en mindre afvanding af arealerne, efter tidligere tiders model, hvor der etableres en række tætliggende, lave grøfter med svagt skrånende sider, såkaldte grøblerender eller footdrains, så arealerne bliver så tørre, at kreaturer kan græsse, eller at man kan udføre en manuel slåning af arealerne. Grøblerenderne vil i tillæg blive levested for mange vandinsekter og fungere som spisekammer for vadefugle og svømmeænder. Konkret anlægges en forsøgsparcel i afdeling 4821, som er ved at gro til i pil.

Arealet med hede udvides i løbet af de første 5-6 år af planperioden ved afdrift af rødgranbevoksningen i den østlige del af Kollemorten Krat (afdeling 830) jf. fredningskendelsen.

Bekæmpelse af mink og mårhund iværksættes ved Rørbæk Sø og søen ved Skjern Å’s udspring.

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der bør ske en registrering af ”ikke registrerede” kulturhistoriske spor i ”Pas på kortet”.

De fredede gravhøje på de lysåbne naturarealer plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil vækst af urter og dværgbuske på højene.

Arealerne omkring badebassinerne ved Gudenåens udspring (afdeling 4814)slås løbende for at fjerne opvækst.

1.6 Friluftsliv

Det er målsætningen at sikre og fremme en alsidig friluftsmæssig benyttelse af områderne i henhold til fredningerne på arealerne.

Der er udlagt to store facilitetszoner. Hele området ved Ballesbækgård er udlagt til facilitetszone, da området er veludbygget med faciliteter og meget besøgt. Ved Kilderne er der udlagt en større facilitetszone, der omfatter kildeområdet, hærvejssporet, Naturcenter Koutrupgård og tilhørende faciliteter. Dette område udgør det primære besøgsområde og er udlagt med henblik på at indgå i et større oplevelsesprojekt, ”Det Store Vandskel”, der vedrører udvikling af oplevelsesmulighederne i et større område omkring Gudenåens- og Skjernåens Kilder, Hærvejen, Rørbæk Sø, Hastrup Plantage, Palsgård Skov og Uldum Kær i samarbejde med en række kommuner. Projektet forventes gennem et øget samarbejde omkring turisme og naturforvaltning at bidrage til at ”brande” området, skabe netværk blandt lokale aktører og øge besøgstallet samtidigt med at naturen beskyttes.

I den nordøstlige del af Kilderene er et større område udlagt til stillezone med henblik på at give publikum mulighed for at opleve landskabet og naturen i stille omgivelser. De øvrige områder er friluftszone.

Af hensyn til friluftslivet, naturinteresserne og mulighederne for naturoplevelser drives der ikke jagt på arealerne.

Der vil i planperioden, gennem planlægningen være fokus på at håndtere konflikter mellem mountainbikeryttere og andre brugere ved Kilderne og Ballesbækgård.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden inden for området består overvejende af sand og grus aflejret dels af isen og dels af smeltevand i tunneldalene. Jorden er middelstærkt udvasket ofte med podsoldannelse.

2.2 Landskab

De to vandløbs udspring udgøres af en mosaik af kilder, småsøer og kærområder, adskilt af et smalt, mere tørt vandskel. På vandskellet krydser Hærvejen området. Fra vandskellet løber Gudenåen mod sydøst omgivet af åbne kær- og engområder i en flad dal. En del af disse kær er nu under tilgroning med pil. Mod nord løber Skjern Å gennem en mere smal, skarpt nedskåret dal, omgivet af

heder, skov og egekrat og med kildevæld og kærarealer i dalbunden. Ca. 2½ km efter sit udspring løber åen gennem Rørbæk Sø, der er formet af smeltevandet som et langstrakt, dybt bassin i dalens bund.

2.3 Skoven

De bevoksede arealer i området består af en blanding af oprindelig egekrat, ældre egebevoksninger, anden løvskov hovedsagelig med bøg og birk samt enkelte nåletræsbevoksninger af skovfyr og rødgran. Der er de senere år sket store rydninger af nåletræ dels med henblik på at opfylde fredningerne af 1980 og 1996 og implementering af naturskovsstrategien. De ryddede arealer konverteres til eg eller åbne arealer.

Naturskovsstrategien har driftsforeskrifter for alle delområder, hvilket fremgår af nedenstående kort og tabellen i afsnit 3.7.

Egeskoven ved Ballesbækgård beklæder sider og bund i Baldersbækkens kløft, og er med den beskyttede beliggenhed og gode vandtilgang noget frodigere end gennemsnittet for egnen og en mindre del drives i plukhugst.

I Kilderne er eksisterende løvskov/egekrat underlagt krav om stævning eller plukhugst. På arealer med plukhugst sker der udvælgelse af hovedtræer hvor imellem der udføres en let tynding med det formål at få højskov. Stævningsdrift drives efter to modeller. 1) ”Bondeskoven”, hvor der bliver hugget de træer, som giver de ønskede effekter. 2) Små afdrifter med ca. fire års mellemrum. Hele træet fjernes, dvs. målrettet stævningsdrift.

Af deling afdeling 812 er udlagt til urørt skov. De sidste områder med rødgran i afdelingen er fældet i 2014.

I Kollemorten Krat er der etableret fire "forsøgsområder" med hver sin fremtidige drift: urørt skov, plukhugstdrift, stævningsskov, græsningsskov og tidligere nåleskovsarealer er under konvertering til eg og åbne områder. I det urørte parti er der en fremspiring af rødgran, der løbende fjernes som pleje, mens løvtræindblanding fremmes. I græsningsskoven må der stævnes partier og der må tidvis forekomme græsning i de øvrige dele af krattet.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Ballesbækgård er et sammenhængende naturareal primært bestående af overdrev med større partier af gammel lyng. Derudover er der et mose- og engstrøg langs søen, der i øst-enden er plejet med nedskæring af træopvækst. Hele området plejes med fåregræsning.

Kollemorten Krat indeholder i afdeling 828 et kreaturgræsset overdrev samt mindre område med sø og mose, der plejes med rydning af opvækst. I afdeling 830 findes en bakket hede med krat af eg, bævreasp og ene. Det plejes ved rydning af opvækst af nåletræ. Hedearealet udvides ved afdrift af rødgranbevoksningen i øst inden udgangen af 2016 jf. fredningskendelsen.

Gudenåens og Skjern Å´s kilder: Karakteristisk for områderne er den kraftige koncentration af kilder og væld, der danner grundlaget for åernes hastigt stigende vandføring umiddelbart efter udspringene. Derudover er en helt speciel flora og fauna knyttet til kilder og væld. Der er tidligere gennemført et naturgenopretningsprojekt på de første 2,5 km af Gudenåen. Langs vandløbene (7,5 km) ligger åben natur primært i form af mose/eng mens den arealmæssigt langt største naturtype udgøres af de ovenfor liggende overdrev. Derudover er der seks små vandhuller. Området indeholder sjældne plantearter på alle naturtyper. På heder og overdrev findes lav skorsonér, krat-fladbælg og liden fugleklo. I moser og enge er der maj-gøgeurt (f.eks. i afdeling 4821a) og tvebo baldrian. På fattigkær og hængesæk i afdeling 806g og 811f gror rosmarinlyng. Derudover er der en rig kildefauna af rentvandskrævende døgnfluer, slørvinger, vårfluer og kvægmyg samt en fiskebestand af stalling, elritse, finnestribet ferskvandsulk, knude og bæklambret.

Der er mange specielle insektarter tilknyttet området, bl.a. mange dagsommerfuglearter, som er i tilbagegang andre steder i landet. Området huser en af landets største koncentrationer af bynkefugle, som foretrækker landskaber med både lavtliggende enge og højere liggende overdrev. Bestanden af rødrygget tornskade og grønspætte svinger, men synes i tilbagegang. Løgfrø og vandsalamander trives, hvor der er vandhuller på overdrevsarealer.

Hovedparten af området plejes med græsning med kreaturer, får og heste. På de vådeste arealer langs vandløbene suppleres med slåning af siv og pileopvækst med specialmaskine. Det er ressourcekrævende og plejemæssigt et ringere alternativ til græsning. Derfor bør det græsningsegnede areal forsøges udvidet ved en skånsom dræning med små åbne grøfter af arealer tæt på åen. På overdrevene bekæmpes uønsket opvækst med brakpudser. Gyvel søges holdt på et niveau, hvor den visse steder får lov at leve uforstyrret grundet sin betydning i økosystemet for bl.a. mange insekter, uden at den dog må brede sig væsentligt på overdrev eller hede. Generelt søges mosearealerne plejet under hensyntagen til bevaring af variationen fra åbne moser til sluttet sumpskov, mens sphagnummoser med hængesækvegetation bør ryddes konsekvent. Som f.eks. hængesækkene i ekstrem fattigkærene i afdeling 811f og 806g.

De isolerede mosearealer i afdeling 4821, 4822 og 4824 er det ikke lykkedes at inddrage/fastholde i græsningsplejen, blandt andet fordi de er meget våde og de er derfor under tilgroning med pil. Som nævnt findes maj-gøgeurt på lokaliteterne og en alternativ pleje er derfor nødvendig.

Arealet med åben natur i kildevældsområdet er under udvidelse efter afdrift af de resterende nåletræsbevoksninger (afdeling 4815, 4816 og 4805) i 2013. De ryddede arealer skal enten indgå i græsningsarealet eller springe i løvskov med det mål at udvide det eksisterende areal med egekrat, eventuelt i en kombination, hvor løvopvækst hegnes fra efterhånden, som den måtte opstå. De allerede ryddede arealer er i god udvikling mod overdrev.

2.5 Kulturmiljø

På arealerne er registreret 11 gravhøje og et hulvejssystem. Af ikke registrerede fortidsminder eller kulturhistoriske minder kan nævnes: Hærvejen, flere hulvejssystemer, bopladser, gamle karpedamme, voldanlæg, to stenkister samt badebassinerne ved Gudenåens Udspring.

2.6 Friluftsliv

Området er meget besøgt, særligt faciliteterne ved Koutrupgård, Ballesbækgård og parkeringspladsen ved Gudenåens udspring. Endvidere passerer Hærvejen kildeområdet, hvilket medfører ekstra mange besøgende specielt i sommerhalvåret. Offentlighedens ret til færdsel og ophold er reguleret i henhold til de gældende fredninger på arealerne og har været retningsgivende for indretningen af faciliteter, adgangsmuligheder og stisystemer.

Der er adgang til området via 10 anviste parkeringspladser spredt rundt i området. Der findes en vandretursfolder fra 1993 – siden revideret. I forbindelse med folderen er der anlagt seks vandrestier i medfør af fredningen, hvoraf flere passerer private ejendomme. Ved Ballesbækgård er der etableret en handicapegnet stiforløb over Rørbæk sø. I samarbejde med Vejle-, Hedensted- og Nørre Snede Kommune er der udarbejdet en folder, der bl.a. omfatter arealerne, der berøres af begge fredninger. Kortet i denne folder anvendes også på informationstavler opsat i området. I 2014 er der udarbejdet en digital guide for området.

Der er forskellige muligheder for ophold og tilknyttede faciliteter samt overnatning på arealerne. Ved besøgsstedet Ballesbækgård ved Rørbæk Sø er der toilet, spiserum, grillplads og overdækket grillhus, borde/bænke og en shelterborg. I tilknytning til Naturcenter Koutrupgård, hvor der er naturskolefaciliteter, er der en større parkeringsplads samt indrettet en lejrplads med tre shelters i en grusgrav. Der er endvidere en primitiv overnatningsplads med en enkelt shelter mellem Koutrupgård og Koutrup Skov. På Koutrupgård er der adgang til toilet. På parkeringspladsen ved Gudenåens udspring er der et offentligt toilet samt flere borde/bænkesæt.

I Kollemorten Krat er der udlagt en parkeringsplads og en afmærket vandrerute.

Mountainbikeryttere er et stigende problem både ved Kilderne og Ballesbækgård. Det kuperede terræn tiltrækker flere og flere ryttere, som benytter vandreruter og fårestier med erosion eller opmudring som resultat. Ved flere tilfælde har ryttere åbnet for led til indhegninger uden at lukke igen. Der bør tages hånd om problemet.

Der er frit fiskeri på ½ km af søstrækningen på Ballesbækgårdsiden af Rørbæk Sø.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Kilderne er en del af Natura 2000 område nr. 76 ”Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del”. Naturstyrelsens arealer findes alene i området: Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 overdrev. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Er i kommuneplan udpeget som værdifuld og uforstyrret landskab.

Området er beliggende i Hedensted og Vejle kommuner. Området er i begge kommuner udpeget som bevaringsværdigt landskab. Dette betyder, at der skal tages betydeligt hensyn til områdets landskabelige kvaliteter og værdi. Anlæg, nyt byggeri og ændret arealanvendelse kan kun etableres i de udpegede områder, såfremt de landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller forstyrres.

Ligeledes er området i begge kommuner udpeget som friluftsområde, hvilket vil sige at der ikke må ske forringelser i de rekreative og oplevelsesmæssige værdier.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Afdelingerne 4815-4824 er omfattet at fredningen ”Gudenåens Kilder med nærmeste omgivelser”, reg.nr. 5809.00, OFN-kendelse af 28. oktober 1980. Fredningen har til formål at bevare området i dets nuværende tilstand. Det er en status quo arealfredning med plejeadgang og øget tilgængelighed af Gudenåens øvre løb og ådal.

Ballesbækgård og Kollemorten krat samt afdelingerne 803-814(delvist) er omfattet af ”fredning af landskabet omkring Hærvejen og Rørbæk Sø”, reg.nr. 07869.00, OFN-kendelse af 27. september 1996. Fredningen har til hensigt at bevare områdets landskabelige, naturhistoriske og kulturhistoriske værdier og sikre egeskov og egekrat mod indblanding af nåletræer, samt at sikre og regulere offentlighedens ret til færdsel og ophold i området.

3.5 Drikkevandsinteresser

Den sydvestlige del ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. De øvrige arealer er område med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen

3.7 Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer i området.

Følgende bevoksninger er udlagt til genbevaring i området: Afdelingerne 4803b, 4809a, 4809d og 4828a-d.