Gyttegård Plantage og Haltrup Hede

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker Gyttegård Plantage, Haltrup Hede samt Eg Rasteplads.

Målsætning for Gyttegård Plantage er, at de store landskabselementer med hedesletten og indlandsklitformationerne samt naturværdier, der er knyttet hertil, skal prioriteres højt i planperioden. Da plantagen er flittig benyttet, skal også friluftslivet tilgodeses. Allerede nu understøttes friluftslivet fint af rammerne, som plantagen med sin variation giver.

På Haltrup Hede er det især naturværdierne og pleje heraf, der er prioriteret højt i den kommende planperiode.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Gyttegård Plantage etableres en udsigtskile fra Ørnsbjerg i afd. 560 og mod nordvest for at genskabe et gammelt udsigtspunkt, hvorfra det er muligt at se ind over Grene Sande.

I Gyttegård Plantage skal der i forbindelse med LIFE projektet ske en kombination af afbrænding og græsning på de eksisterende åbne arealer i afd. 533, 532, 550, 549, 548 og 553. De ryddede arealer skal efterfølgende plejes, så der skabes muligheder for genopretning af våde og tørre hedearealer.

De åbne arealer i afd. 513, 514, 515, 523, 524, 534 samt dele af 535 skal i planperioden plejes enten ved afbrænding, slåning og græsning evt. i kombination.

Ved et større grøftesystem i afd. 545 fjernes opvæksten, så arealet bliver åbent. Det undersøges, om området kan gøres mere vådt ved at blokere grøfterne. Det undersøges ligeledes, om grøfterne i afd. 502 kan lukkes for at skabe mere våd hede.

Der foretages afbrænding i Grene Sande for at sikre, at vegetationen holdes nede og det åbne indsande ikke gror til.

På Haltrup Hede hegnes et areal i afd. 702. Hvis det er muligt græsses arealet med henblik på, at arealet i fremtiden kan brændes, når opvækst af træer er fjernet.

Kortene viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Landskabsplanen for Gyttegård Plantage tager udgangspunkt i at skabe visuelle sammenhænge og synliggøre overgangen mellem hedesletten og bakkeøen.

I planperioden etableres en udsigtskile fra Ørnsbjerg i afd. 560 og mod nordvest for at genskabe et gammelt udsigtspunkt, hvorfra det er muligt at se ind over Grene Sande.

På kanten af bakkeøen i afd. 516 skal den nuværende bevoksning over tid gøres mere lysåben, således at det bliver muligt at erkende skrænten i landskabet. Der etableres udsigtskiler i bevoksningen, idet jordbunden på disse arealer er god, og der er en høj grad af selvforyngelse, der er svær at holde nede, som vil skygge for udsigten.

For at skabe sammenhæng mellem åbne hedearealer er bevoksningen i afd. 501, 513, 514, 523, 524, 534 og dele af 535 ryddet i sidste planperiode og de åbne flader står ny tydeligt frem. Fjernelse af bevoksningerne vil lukke meget mere vind ind til klitområdet ved Grene Sande og bidrage til, at de åbne klitbrud bevares og evt. udvides.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Gyttegård Plantage er givet ved de udlagte skovudviklingstyper som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Dyrkningsforholdene i Gyttegård Plantage er generelt vanskelige pga. den næringsfattige og sandede jordbund, som medfører stabilitetsproblemer for især gran. Plantagen har flere gange været hårdt ramt af stormfald. For Gyttegård Plantage blev der allerede i forrige planperiode bevidst valgt en strategi, hvor skovdriften i områder med bedre jorde fortsatte, dog med en større anvendelse af mere stormfaste træarter. I områder, hvor skovdriften er ekstensiveret, giver den plads til både natur- og landskabelige hensyn og gennem en længere periode, er bevoksningerne fjernet for at genskabe et stort sammenhængende hedeområde. I nuværende planperiode afdrives yderligere afd. 512, 525 og dele af 533.

På de skovbevoksede arealer er udlagt skovudviklingstypen gran med bøg og ær, hvor æren dog ikke vil være til stede i nævneværdig grad. Bevoksningerne vil overvejende være med sitkagran, som den dominerende træart, men der findes enkelte bøgebevoksninger, der kan bygges videre på, og som er med til at øge stabiliteten i skoven.

Rødgran, sitkagran, douglasgran, lærk, skovfyr, birk forynger sig villigt næsten alle steder i plantagen, hvor forholdene tillader dette. Fremover vil bevoksninger, hvor der ikke ønskes et træartsskifte til løvtræ, blive forynget naturligt. På grund af et forholdsmæssigt højt vildttryk vil nyplantninger og selvforyngelse af løvtræ ikke kunne gennemføres uden hegn.

Der findes også enkelte egebevoksninger i plantagen bl.a. i afd. 535. I dag har disse funktion af frøkilde for resten af plantagen og på langt sigt kan disse bevoksninger blive udviklet til egekrat.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Naturindholdet i Gyttegård Plantage er højt, men mange lysåbne naturtyper og genskabelse af hede i skoven, som en del af et større LIFE projekt vil ydereligere forøge omfanget og kvaliteten af naturindholdet i skoven.

I planperioden skal der i forbindelse med LIFE projektet ske en kombination af afbrænding og græsning på de eksisterende åbne arealer i afd. 533, 532, 550, 549, 548 og 553. De ryddede arealer skal efterfølgende plejes, så der skabes muligheder for genopretning af våde og tørre hedearealer. Det kan ske ved afbrænding, slåning, afgræsning o.a.

De åbne arealer i afd. 513, 514, 515, 523, 524, 534 samt dele af 535 skal i planperioden plejes enten ved afbrænding, slåning og græsning evt. i kombination.

I afd. 558 og 556 skal arealerne efter naturbranden i april 2011 udlægges til fri tilgroning, som skal formidles til publikum.

Ved et større grøftesystem i afd. 545 skal opvæksten fjernes, så arealet bliver åbent. Det undersøges, om området kan gøres mere vådt ved at blokere grøfterne. Arealet, som er en del af det store hedeområde, vil med sin våde naturtype øge biodiversiteten på arealet.

Det undersøges i planperioden om grøfterne i afd. 502 kan lukkes for, som i ovenstående, at skabe våd hede, som kun findes i begrænset omfang i området.

I planperioden foretages en afbrænding i Grene Sande for at sikre, at vegetationen holdes nede, og det åbne indsande ikke gror til.

På Haltrup Hede skal bjergfyr i afd. 701 fjernes i planperioden og evt. små krat og anden opvækst skal skæres ned. I den vestlige del af Haltrup Hede hegnes et areal og forsøges græsset i planperioden med henblik på at arealet i fremtiden kan brændes, når opvækst af træer er væk.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I Gyttegård Plantage skal de fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene i skovbevoksningen står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et trækronerne skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene. Gravhøjene på hedearealerne plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevækst på højene.

Hulvejssporene holdes fri for træopvækst.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her 

1.6 Friluftsliv

I Gyttegård Plantage er udlagt to facilitetszoner - henholdsvis omkring bålhytte, sundhedssti og MTB-rute og området omkring plantagens største p-plads ved Grens Sande og hundeskoven, hvor det vil være muligt at udvikle faciliteter for at skabe rammer for rekreativ udfoldelse. Yderligere er der udlagt to stillezoner, dels i plantagens nordvestlige del og dels i den sydøstlige del. Begge steder rummer våde biotoper og et særligt dyreliv, og giver besøgende mulighed for spændende naturoplevelser. Resten er udlagt til friluftszone.

Hele Haltrup Hede er udlagt til friluftszone.

Eg Rasteplads er ligeledes udlagt til friluftszone.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Gyttegård Plantage er beliggende umiddelbart vest for Billund, mens Haltrup Hede er beliggende lige syd for Ansager.

Arealet ved Eg Resteplads ligger i tilknytning til en mindre rasteplads ca. 10 km vest for Grindsted.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden i Gyttegård Plantage og på Haltrup Hede er domineret af smeltevandssand og flyvesand. Der er små områder med ferskvandstørv i Gyttegård Plantage.

2.3 Landskab

Gyttegård Plantage ligger på Grindsted Hedeslette umiddelbart vest for den jyske højderyg. Hedesletten er i første omgang dannet af smeltevand og smeltevandssand fra øst. Siden har sandflugt fra vest overlejret smeltevandslandskabet og skabt en markant klitformation. Mest markant er klitterne ved Grene Sande med åbent klitbrud.

Sammen med Randbøl Hede/Frederikshåb Plantage og Rækkebjerge nordvest for Billund udgør klitformationen i Grene Sande i Gyttegård Plantage den geologiske formation kaldet Billund Indsande. Grene Sande er udpeget som nationalt, geologisk interesseområde af den tidligere Skov- og Naturstyrelse.

Den sydvestlige del af plantagen ligger på nordøst randen af Hejnsvig Bakkeø, der er en rest fra forrige istid. Her ligger bakkeøfacaden som en indtil 25 m høj erosionsskrænt med Ørnsbjerg som højeste punkt.

Haltrup Hede ligger på den vestlige del af en mindre bakkeø mellem Grindsted Hedeslette og Holme Ådal.

2.4 Skoven

Gyttegård Plantage bærer præg af, at den blev hårdt ramt af stormfald i 1970érne og efterfølgende opløsning i forbindelse med stormene i starten af 1980érne, og henligger i dag for store deles vedkommende med ensaldrende granbevoksninger. I 2012 blev der i forbindelse med et LIFE-projekt ryddet ca. 70 ha. Formålet med rydningen var at få mere hede og forbinde Grene Sande med hedearealet i den vestlige del af plantagen.

Kortene viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Gyttegård Plantage rummer en bred vifte af forskellige lysåbne naturtyper. I et bredt bælte fra vest mod øst i nordkanten af bakkeøen er der en stor mosaik af moser, heder, indlandsklitter, sletter og lavvandede søer. I nordkanten af plantagen løber Grene Å, som er et beskyttet vandløb.

De største naturværdier er knyttet til Grene Sande, som er et stort indsande fra senglacialtiden. Her findes et varieret kompleks af indlandsklitter med åbne vindbrud og afblæste flader med ekstrem mager jordbund. Klitterne rummer en stor mængde af sjældne arter af bl.a. laver og mosser. Både Natravn og trane yngler i Gyttegård Plantage.

Den 30. april 2011 raserede en stor naturbrand den østlige del af plantagen, og ca. 25 ha. mellem Kærvej og Hejnsvig/Billundvejen blev berørt af branden. Arealet fremstå i dag som lysåben natur med store mængder af dødt, brændt ved og opvækst af pionerarter, herunder birk.

På Haltrup Hede er naturinteresserne knyttet til den østlige del af plantagen, som er udpeget som beskyttet hede. Heden er varieret, da den er beliggende på en indsande og domineret af dværgbuske. Lyng, revling, tyttebær og ene er fremtrædende sammen med en tiltagende tilgroning med bjergfyr.

Arealet ved Eg Rasteplads er overvejende mose og krat, som plejes løbende for at sikre adgang til Grindsted Å via en sti fra rastepladsen.

2.6 Kulturmiljø

Gyttegård Plantage er en såkaldt Københavnerplantage. Oprindeligt blev den kaldt Siam Plantage og blev oprettet i 1898 af direktør Axel Heide. Plantagen var sammenstykket af flere mindre hedeejendomme på tilsammen 950 tdl. Plantagen blev 1908 overtaget af grosserer Andreas Petersen, hvorefter plantagen skiftede navn til Gyttegård (kælenavn for grossererens kone). 1972 blev plantagen købt af staten, og plantørbolig blev sammen med omkringliggende arealer i 1996 frasolgt til Gyttegård Golfklub. Senere blev hovedbygningen også solgt.

Spredt i Gyttegård Plantage findes fem fredede gravhøje.

I bakkeøskrænten skærer tre hulvejsspor sig ned, hvoraf det ene er med stenbrolagt bund. Sidstnævnte er fredet gennem landskabsfredningen af området.

På Haltrup Hede findes to fredede gravhøje. Desuden en mindesten over hedens tilplantning.

2.7 Friluftsliv

Gyttegård Plantage med Grene Sande tiltrækker mange besøgende - såvel fra lokalområdet som fra større afstand. Områdets største p-plads ved Grene Sande og hundeskoven er den mest benyttede adgang til skoven. De åbne klitter ved Grene Sande er utvivlsomt områdets største attraktion. Efter anlæg af en sundhedssti og en bålhytte i plantagens sydvestlige del tiltrækkes en del publikum også dertil.

Der fører en cykelsti fra Billund til plantagen.

I plantagen er anlagt seks afmærkede vandreruter samt en sundhedssti på 3 km med 12 aktiviteter undervejs. Yderligere er afmærket en MTB-rute på ca. 10 km

På kanten af bakkeøen er anlagt en bålhytte med indbyggede shelters med plads til overnatning for en skoleklasse. I tilknytning hertil er opført et muldtoilet.

Hele Gyttegård Plantage er udlagt som fri teltningsskov.

Der er i alt seks p-pladser, der giver god adgang til at opleve skoven.

Haltrup Hede besøges udelukkende af lokale, og vurderes ikke at tiltrække besøgende længere væk fra. Her er ingen anlæg af rekreative faciliteter.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Størstedelen af Gyttegård Plantage indgår i Natura 2000-område nr. 85 Hedeområder ved St. Råbjerg. Det gælder de lysåbne naturtyper med klit, hede, eng, overdrev, hængesæk og tørvelavning og derudover skovbevokset tørvemose på arealer omkring skovløberboligen Bakkely. Disse skal bevares, og på visse arealer skal der vha. naturpleje ske en udvikling fra tidvis våd eng til klokkelynghede. I alt er ca. 410 hektar omfattet af Natura 2000-bestemmelserne. Der er to arter på udpegningsgrundlaget, hhv. natravn og tinksmed.

Natura 2000-plan nr. 85 " Hedeområder ved St. Råbjerg"

3.2 § 3 /§ 28 områder

I Gyttegård Plantage er der udpeget 147,9 ha med § 3-beskyttet natur. Den største andel udgøres af hede på 94,4 ha og dernæst 54 ha mose.

På Haltrup Hede er der udpeget 30,90 ha hede og 2,7 ha mose.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Der er ingen udpegninger i kommuneplanen på arealerne.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Både Grene Sande samt en del af arealerne sydøst for Billundvej og hedearealerne omkring Store Råbjerg er omfattet af en landskabsfredning af 21. april 1969 (04467.01). Grene Sande-området blev fredet med det formål at bevare det karakteristiske landskab, herunder vindbrud og vegetationstyper. Formålet med fredningen omkring Store Råbjerg er at bevare heden og udsigten og sikre offentlig adgang samt at bevare den tydelige grænse mellem hedeslette og bakkeø.

3.5 Drikkevandsinteresser

Hovedparten af arealerne ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ikke udpeget råstofområder på arealerne.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der findes ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer i Gyttegård Plantage.