Hastrup Plantage

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Hastrup Plantage.

Hastrup Plantage ligger øst for Brande. Terrænet er i den store, vestlige del næsten fladt. Mod øst skråner terrænet mod Skjern Å og Hastrup Sø med stejle skrænter ned mod Skjern Å og Hastrup Sø. Øst for ådalen er terrænet mere kuperet.

Skoven gennemkrydses af en del mindre veje/biveje. Landskabskonturerne afspejles i skovstrukturen, hvor den vestlige del ligner en typisk vestjysk plantage med ensaldrende blokke af gran og lige veje og brandlinjer. Derimod er den østlige del nær Hastrup Sø mere frodig og kuperet og med bedre vækstbetingelser og dermed et større indslag af løvtræ.

I 1877 opkøbte staten Hastrup Hovedgård og ca. 605 ha jord ved Hastrup Sø. Heraf var kun ca. 16,5 ha jord bevokset, blandt andet resterne af den oprindelige Hastrup Skov nordøst for søen. Landbruget blev nedlagt og markerne blev plantet til over en 20-årig periode, hovedsageligt med rødgran. Senere erhvervelser har givet skoven dens nuværende form og størrelse.

Området er præget både af store nåletræsarealer og et større område med ældre løvskov samt de lysåbne områder ved Hastrup Sø og Galtkær. Udviklingsmæssigt er bevoksningerne på et meget forskelligt stadie. Den vestlige del har stadig udpræget plantagepræg. Hvorimod den gamle skov ved Hastrup Sø har skovpræg og et større indhold af dødt ved.

Kortet viser nuværende naturtyper og arealanvendelse

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Hastrup Plantage består dels af en del der er relativt ung set i forhold til den flere hundrede årige udviklingen fra skovrejsning til naturrig skov og en del der er forholdsvis ældre og løvtræsdomineret. I den yngre del er der potential for at fremme naturindholdet gennem den naturnære skovdrift. På grund af plantagens yngre præg er der kun få bevoksninger af løv, som er mere end 100 år gamle. Det er målsætningen, at skoven skal udvikles mod større løvtræsdominans og variation efter de naturnære principper med en større artsrigdom. Der er særlig fokus på at pleje ældre løvtræbevoksninger med henblik på at højne biodiversiteten, herunder arter tilknyttet disse skovtyper, for eksempel hulrugende fugle og flagermus.

Det vurderes, at de rekreative tilbud er i overensstemmelse med den friluftsmæssige benyttelse med vægt på kanosejlads.

Naturværdier er koncentreret omkring Skjern Å, Hastrup Sø, Galtkær og egekrattet i den ældre løvskov i Søskoven. Området rummer blandt andet en bestand af fem til seks arter af flagermus. Fremadrettet prioriteres den løbende pleje af de eksisterende naturværdier og i forhold til bevaring af Glatkær som en vigtig indlandslokalitet for rastende vade- og svømmefugle og vinterovernatningslokalitet for sangsvaner. Dertil videreføres af målsætningen fra sidste driftsplan om genopretning af de hydrologiske forhold i gennemgrøftede skovbevoksninger.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I mosen langs sydsiden af Hastrup Sø (afdeling 4735b) har der været vandingseng sandsynligvis med høslet, hvor driften er ophørt for længe siden. Området er under tilgroning med især pil og birk, men der findes endnu åbne partier? Muligheder for udvidelse af den eksisterende græsning i mosen undersøges med henblik på at bevare et varieret mose- og engareal langs søens sydside.

Der foretages en registrering af engvandingskanalen i afdeling 4735 og forekomsten af resterne af maskingeværsreder fra Anden Verdenskrig nord for Hastrup Sø afdeling 4729.

Der er udvalgt én løvtræsbevoksning på i alt 0,7 ha til særlig pleje med henblik på at fremme biodiversiteten.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Landskabsbilledet i Hastrup Plantage skal udvikles, så den store centrale del af plantagen udvikles i retning af nåletræ domineret blandingsskov af douglasgran, rødgran og ædelgran med en hvis indblanding af bøg. Den vestlige og østlige del bliver på sigt præget af løvtræ primært eg, medens mindre områder i den østlige del også vil have en væsentlig andel bøg. Det bevoksede areal vil som nu fremstå relativt massivt med undtagelse af naturskovsarealerne nord for Hastrup Sø. Her udvikles skoven i retning af en lysåben græsningsskov domineret af eg.

De lysåbne arealer koncentreres om tre delområder; henholdsvis Galtkær, Hastrup Sø med tilstødende arealer og lysåbne skovtyper. I afdelingerne 4750, 51 og 53 udvikles på sigt til en mosaik af henholdsvis en tredjedel grandominerede bevoksninger, en tredjedel vådbundsområder/slette og en tredjedel lysåben skov af overvejende skovfyr, birk og rødgran. Afdelingerne 4750 og 4751 er ryddet i forrige planperiode. I den kommende planperiode ryddes afdeling 4753 efter ovenstående fordeling. Den endelige fordeling af arealtyperne fastlægges ikke nøjere, hvilket afhænger af forholdene på lokaliteten.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål med skovdriften for Hastrup Plantage er, at skovdriften tilrettelægges således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Hastrup Plantage arbejdes med syv forskellige skovudviklingstyper, hvor hovedtræarterne på sigt primært bliver henholdsvis; rødgran, douglasgran, skovfyr, eg og bøg.

I den centrale del af skoven understøttes udviklingen af forskellige typer af bevoksninger i overvejende grad produktionsskov med et selvforyngelsespotentiale med hovedtræarter som douglasgran, skovfyr, lærk, rødgran og ædelgran i blandingsskov med et væsentligt indslag af bøg som stabiliserende element. Skovudviklingstypen vil producere rødgran og douglasgran til gavntræ og flis. Løvtræ er i mindre omfang til stede i eksisterende bevoksninger og bælter, men indblandes i større grad på sigt med henblik på at øge løvtræsandelen.

Mod vest udlægges tre forskellige ekstensive egetræsdominerede skovudviklingstyper. Længst mod nord udvikles skoven i retning af skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk. Med sin blanding af løv og nåletræarter byder denne skovudviklingstyper på alle tider af året på oplevelser og det lysåbne præg skaber en øget oplevelsesmæssig sammenhæng med hedeområderne i afdeling 4696 og 4699. Mod syd udlægges skovudviklingstypen eg med lind og bøg. Der vil på sigt udvikles en lysåben skov, der dog vil fremstå mere tæt i forhold til skovudviklingstypen eg med lærk og skovfyr. Derimellem udlægges skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg.

Søskoven nordøst for Hastrup Sø er udlagt som græsningsskov i henhold til naturskovsstrategien. Det langsigtede mål med udpegningen til græsningsskov er udviklingen og fastholdelsen af en lysåben egeskov. Med henblik på at fremme denne målsætning fastholdes græsningen. De ældre egetræer i Søskoven bevares til henfald til glæde for insekter, hulrugende fugle og flagermus. Der foretages plukhugst med henblik på at kunne fjerne uønskede træarter og dermed fremme udviklingen af et egekrat.

To mindre områder henholdsvis syd for Hastrup Sø og nord for Søskoven udlægges som skovudviklingstype bøg med gran. Foryngelsen sker med de på arealet værende træarter, således at bevoksningerne på sigt udvikles mod en flerstruktureret blandingsskov med grupper af gran, hvor bøg vil udgøre et såvel producerende som stabiliserende element.

Der er i Hastrup Plantage udpeget én bevoksning af løvtræ til særlig pleje i planperioden med henblik på at fremme biodiversiteten. Bevoksningen er på 0,7 ha og udgør qua den høje alder udgør skov med høj bevaringsværdi. Bevoksningen består af gammel bøg med en del spættehuller. Der er indblanding af gammel rødgran og ædelgransamt gruppevis opvækst af bøg, birk og lærk samt enkelte mellemaldrende ær.

Der er ligeledes udarbejdet en plejemodel, der tager sigte på at opretholde den gamle bevoksning længst muligt og med størst mulig diameter samt sikre en gradvis foryngelse og en vedvarende tilførsel af dødt ved af stor dimension.

Der henvises til den samlede beskrivelse for en uddybning af plejemodeller og bevaring af ældre løvtræ.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Målsætningen på naturplejeområdet knytter sig primært til den løbende pleje og opretholdelse af tilstanden på de lysåbne arealer og græsningskov. Det er målsætningen at plejen af de lysåbne arealer er rettet mod flora og fauna herunder bevaring af Glatkær som en vigtig indlandslokalitet for rastende vade- og svømmefugle og vinterovernatningslokalitet for sangsvaner.

Dertil er der fokus på at udvikle naturlig hydrologi i tidligere grøftede skovbevoksninger. Som led i implementeringen af landskabsplanen for afdelingerne 4750, 4751 og 4753 gennemføres naturgenopretnings delen af projektet i løbet af planperioden i afdeling 4753. Der foretages en forceret genopretning af de hydrologiske forhold ved tilkastning af eksisterende stikgrøfter, såfremt det ikke vurderes at påvirke områder uden for afdelingen. For en del grøfters vedkommende tilkastes de ikke helt, men kun deres afløb, da de derved kan udgøre potentielle yngleområder for områdets padder.

I mosen langs sydsiden af Hastrup Sø (afdeling 4735b) har der været vandingseng sandsynligvis med høslet, hvor driften er ophørt for længe siden. Området er under tilgroning med især pil og birk, men der findes endnu åbne partier. I løbet af de første 5-6 år af planperioden undersøges muligheder for udvidelse af den eksisterende græsning i mosen med henblik på at bevare et varieret mose- og engareal langs søens sydside.

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I løbet af de første 5-6 år af planperioden foretages en registrering af engvandingskanalen i afdeling 4735 og forekomsten af resterne af maskingeværsreder fra Anden Verdenskrig nord for Hastrup Sø afdeling4729.

De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabilurtevækst på højene. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

1.6 Friluftsliv

Hastrup Plantage prioriteres ud fra en status quo betragtning, idet de friluftsmæssige muligheder i skoven er blevet udbygget de senere år med naturbase med overnatningsmuligheder, folder og afmærkede vandreture. Der er dermed skabt baggrund for udøvelse af et bredspektret friluftsliv inden for skovens rammer og det er vurderingen, at det nuværende niveau er i tråd med den friluftsmæssige benyttelse, der finder sted i skoven og som støttepunkt for kanosejlads på Skjern Å.

Der udlægges i alt seks facilitetszoner omkring eksisterende faciliteter. Enkelte zoner udlægges således, at der størrelsesmæssigt er muligheder for udvikling af de eksisterende faciliteter på sigt.

Området omkring den tidligere naturlegeplads i afdeling 4737, udlægges til facilitetszone i sammenhæng med parkeringspladsen i afdelingens sydvestlige hjørne. Størrelsen af facilitetszonen er angivet med potentiel mulighed for udvikling af området på sigt. Samme baggrund gør sig gældende for udpegning af en facilitetszone ved hundeskoven i afdeling 4762. Hundeskoven er velbesøgt og fastholdes ved udpegning til facilitetszone også fremover.

Overnatningspladsen i afdeling 4726 med tilstødende parkeringsplads er en velbesøgt plads og et vigtigt støttepunkt for kanosejlads på Skjern Å, der ønskes fastholdt og udpeges derfor til facilitetszone. Bådebroen i Hastrup Sø er udgangspunkt for fiskeri i søen og udlægges som facilitetszone. Fugletårnet ved Galtkær udlægges ligeledes til facilitetszone og fastholdes dermed fremover.

Damhus og de omgivende arealer med shelter, bålplads og legeområde udlægges som facilitetszone.

Der udlægges en stillezone omfattende Galtkær i Plantagens sydvestlige hjørne med henblik på at give publikum mulighed for at opleve det særlige naturområde og fuglelivet i kæret.

Den øvrige del af skoven udlægges til friluftszone, herunder de resterende parkerings/raste-pladser i afdeling 4696 og 4748, der begge fastholdes fremover. Zoneinddelingen fremgår af kortet nedenfor.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden udgøres for det meste af senglaciale smeltevandsaflejringer af grus og sand, hvor området øst for Skjern Å er det mest grus- og stenholdige. Ved Hastrup Sø forekommer postglacialt aflejret sand.

2.2 Landskab

Hastrup Plantage ligger på overgangen mellem den jyske højderyg og hedesletten, hvor højderyggen gennemskæres af Skjern Ås tunneldal og smeltevandsdal, hvori også Hastrup Sø ligger. Det omgivende landskab er således fladt mod vest ud over hedesletten, mens terrænet øst for ådalen er mere kuperet. Dertil kommer den landskabelige variation som Tunneldalen skaber i sit forløb fra øst mod vest, med stejleskrænter og lavere beliggende vådbundspartier.

Skoven indgår i et større sammenhængende skovområde med Tykskov Krat mod nord og Johanneplantage mod øst. Det omkring liggende landskab er i øvrigt præget af landbrugsland, med en del spredt bebyggelse og mindre fragmenterede skovområder.

2.3 Skoven

Landskabskonturerne og jordbundsforholdene afspejles i skovstrukturen, hvor den vestlige del ligner en typisk vestjysk plantage med ensaldrene blokke af gran og lige veje og brandlinier med enkelte løvtræstrukturer som bælter langs veje og rande. Derimod er den østlige og sydøstlige del nær Hastrup Sø mere frodig og kuperet og med bedre vækstbetingelser og et større islæt af løvtræ.

Skovstrukturen er i stor grad påvirket af et omfattende stormfald i 1981 der ramte plantagen hårdt, hvor særligt den centrale del næsten blev fuldstændig udslettet. Dertil var der en del unge kulturer fra halvfjerdserne, hvilket betød at skovklimaet efter stormfaldet over store flader var mistet. Billedet i disse områder præges af de mange mellemaldrende granbevoksninger. Plantagen blev også ramt af et moderat stormfald i 1999 og heldigvis kun i begrænset omfang af stormene i 2005 og 2013.

Plantagen har et godt tilvækst- og produktionspotentiale – specielt i den østlige og sydvestlige del. Der er et godt foryngelsespotentiale for de fleste træarter.

Området nordøst for søen betegnes Søskoven. Den udgør resterne af den oprindelige Hastrup Skov. Området havde ved statens overtagelse i 1877 karakter af oprindelig egekrat blandet med hassel, birk, ask og enebær. Arealet er udpeget som beskyttet egekrat og naturskov og drives som græsningsskov, samtidig med at noget af arealet drives ved plukhugst eller ligger urørt. Den specifikke udpegning af naturskovsarealerne fremgår af nedenstående kort og er specificeret i tabellen i afsnit 3.7.

Græsningen har vist sig at have en positiv effekt på egeselvforyngelsen, som visse steder står som et tæt tæppe i skovbunden. Skoven fremstår i dag som ældre egeskov iblandet bøg og skovfyr. De gamle ege er over 135 år gamle og er overvejende stødskud men alle enstammede. Træernes form veksler meget, fra helt rette til bugtede og krogede. I forbindelse med udpegningen til naturskov blev ikke hjemmehørende nåletræarter fjernet.

I den del af Søskoven, der ligger nærmest søen, er der ret næringsrig bund, længere nordpå er det kuperede landskab noget mere morbundspræget. I den forløbne planperiode er kronvildt bestanden øget, til en størrelse der vanskeliggør naturligforyngelse af løvtræ uden anvendelse af hegn.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Hastrup Plantage har sine væsentligste naturværdier koncentreret omkring Hastrup Sø og Skjern Å i øst og Galtkær i sydvest. Hastrup Sø gennemstrømmes af Skjern Å og er meget lavvandet. Vandkvaliteten er blevet forbedret de sidste 30 år, men den lider stadig under en ophobet fosforpulje, som frigøres fra bunden. Omkring søen ligger overdrev, eng, mose og naturskove. På nær de vådeste områder plejes disse arealer med kreaturgræsning. Dels har det vist sig vanskeligt at få de våde områder afgræsset, og dels er det uønsket på området med Sphagnumhængesæk i nordvest. For at opretholde områder med lysåben natur i mosen er der løbende foretaget nedskæring eller slåning med specialmaskine. Ved søen er fundet den sjældne vandbrunrod.

Naturskoven skal med græsningen udvikle sig til en lysåben egeskov, men det har været svært at skabe kontinuitet i afgræsningen, og den fremstår derfor et stykke fra målet. Med nyt hegn og ny forpagter i 2013 er plejen forhåbentlig sikret nogle år frem.

Galtkær består udover en opdæmmet sø og stryg af et større engareal, der græsses med kreaturer. Søen fungerer som okkerfældningsningsbassin for den gennemstrømmende Galtkær Bæk. Galtkær er en relativ vigtig indlandslokalitet for rastende vade- og svømmefugle. Galtkær og Hastrup fungerer ligeledes som ”sovekammer” for hundredevis af sangsvaner om vinteren.

Langs Skjern Å´s vestbred findes naturlig sammenhængende kantskov af rødel som holdes urørt bortset fra rydning af selvsået nåletræ. Skjern Å har en alsidig fiskefauna med bl.a. følgende arter: bækørred, stalling, strømskalle, elritse, grundling og ål. Stallingen har en af sine vigtigste gydepladser i Skjern Å systemet kort før åens udløb af plantagen. I de gamle træer omkring Hastrupgård ruger både grønspætte, sortspætte og stor flagspætte.

Isfugl og odder er også fast inventar i området.

Af mindre naturområder findes tre heder i nordvest, der alle er ryddet for opvækst samt to mindre gravede søer, hvor krattet omkring den vestligste bør ryddes. Med baggrund i indeværende plan er der skabt et slette/vådområde ved rydning af bevoksning og delvis tilkastning af grøfter i de intensivt grøftede afdelinger 4751 og 4753. Det er muligt at øge plantagens indhold af lysåbne arealer ved at følge planen og inddrage afdeling 4750 i projektet.

Der er en massiv bestand af kronvildt i plantagen.

Der er etableret et partnerskabsprojekt med Dansk Ornitologisk forening omkring opsætning af fuglekasser til perleugle og vendehals.

2.5 Kulturmiljø

Spredt i plantagen findes 22 gravhøje fordelt i mindre grupper. Ved Hastrupgård findes endnu resterne af den gamle hovedgård i form af voldsted og tilhørende voldgrave. Hastrup Sø er opstået som resultatet af et forsøg på at skabe et ålefangst anlæg. Der findes fortsat rester af den gamle ålegård ved søen. Der kan ligeledes erkendes anlæg fra et engvandingsanlæg nord for Hastrupvej i afdeling 4754.

Der er desuden flere maskingeværgrave fra Anden Verdenskrig nord for Hastrup Sø i afdeling 4729.

2.6 Friluftsliv

Skoven og faciliteterne benyttes primært af besøgende, der enten kommer kørende til i bil eller sejlende igennem på Skjern Å i kano. Kanopladsen i afdeling 4726, ved Skjernåens udløb fra Hastrup Sø, er velbesøgt men besøgstallet for skoven som helhed er relativt lavt.

Der er i sidste planperiode foretaget et friluftsmæssigt løft af skoven både i form af nye faciliteter og ved en øget formidling. Det tidligere skovløbersted Damhus er indrettet som naturbase og udhuset er ombygget til en shelter med tilknyttet bålsted og legeområde. Der er udarbejdet en vandretursfolder og etableret fire afmærkede vandreruter, der leder de besøgende gennem skovens særlige naturområder.

Besøg i skoven tager udgangspunkt fra fem mindre parkeringspladser, der er etableret langs de offentlige veje. I tilknytning til overnatningspladsen ved Skjernåens udløb fra Hastrup Sø, er der borde/bænkesæt, bål- og grillsteder, toiletbygning og en parkeringsplads. Fiskeriet i søen er udlejet.

På nordsiden af Hastrup Sø er der en bådebro, hvorfra isætning af robåde i forbindelse med fiskeri på søen foregår. Syd for søen er der etableret en skovlegeplads i afdeling 4737, der har været meget benyttet, Pladsen er p.t. ude af drift, den vil måske genopstå hvis der kan findes lokale interessenter der vil indgå i et partnerskab.

Ved Galtkær er der et fugletårn i afdeling 4760, hvorfra der er overblik over det meste af Galtkær-området, og i skovens nordvestre del er der en ret benyttet hundeskov på 7-8 ha i afdeling 4762. På det seneste har en skole fra Brande været med til at anlægge en mountainbike rute i afdeling 4708 mellem Krusborgvej og Skjern Å.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ingen Natura 2000-områder, Habitat-, Fuglebeskyttelses- eller Ramsarområder.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 eng. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Hastrup Plantage er beliggende i Vejle Kommune. Skoven er i sin helhed udpeget som bevaringsværdigt landskab, for disse områder gælder at områderne skal beskyttes mod indgreb, der varigt ændrer landskabet, og gennem landskabsplanlægning og plejetiltag styrkes og forøges.

Området omkring Hastrup Sø er udpeget som særlig værdifuldt naturområde. For et særligt værdifuldt naturområde er der krav om at det skal bevares og udvides. De helt særlige naturværdier skal sikres og gennem pleje og andre tiltag forbedres.

Hastrup Plantage er også udpeget som friluftsområde af Vejle Kommune det vil sige, at der ikke må ske forringelser i de rekreative og oplevelsesmæssige værdier.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen fredninger på arealerne.

3.5 Drikkevandsinteresser

Hastrup Plantage ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ikke udlagt grave- eller interesseområder for råstoffer i eller i nærheden af skoven.

3.7 Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger, forsøgsarealer og genbevaring

Der er en række frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer i plantagen. De fremgår af nedenstående tabel.