Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Området dækker Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage.

Det åbne landskab med de store vidder på Randbøl Hede prioriteres særligt højt, men også i Frederikshåb Plantage er det er en vigtig målsætning at sikre og synliggøre de overordnede landskabsformer med indlandsklitter og området omkring Syvårssøerne.

Målsætningen for skovdriften i Frederikshåb Plantage at forøge indholdet af løvtræ og skabe variation i bevoksningsstrukturen i de ensartede nåletræsbevoksninger, så plantagen udvikles til at blive mere varieret og robust i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift. Herigennem udnyttes produktionspotentialet bedst muligt, og plantagen vil samtidigt udgøre gode rammer for friluftslivet.

Der findes store naturværdier både på Randbøl Hede og i Frederikshåb Plantage, og det er målet, at naturarealerne fortsat skal plejes, så den værdifulde flora og fauna beskyttes, samtidig med at hedelandskabet Randbøl Hede giver spændende oplevelser for publikum.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Frederikshåb Plantage i afd. 89 ryddes et større område for opvækst for at skabe sammenhæng mellem de åbne naturarealer, der løber fra øst til vest midt i plantagen. Ligeledes ryddes et areal i afd. 777 for at binde arealet sammen med åbne arealer på Randbøl Hede.

I Frederikshåb Plantage skal et hede areal i afd. 96 og 98 holdes åbent og bindes sammen med et areal i afd. 96b, som ryddes. Derudover ryddes et hede areal i afd. 112 for opvækst, og arealet øges ved, at kanterne tyndes hårdt.

I området omkring Syvårssøerne i afd. 79, 80, 85 og 86 skal al opvækst af hæg og nåletræ på den sydlige side skæres ned manuelt. Herefter kan arealerne græsses.

Midt på Randbøl Hede skæres opvækst af bjerg- og skovfyr ned, og arealet medtages i den årlige afbrænding på heden. Derudover skal enkelte grøfter på heden lukkes for at genskabe en mere våd hede. Græsning med kreaturer forsøges på den sydlige del af heden.

Røseområdet i afd. 116 og 117 holdes som lysåben slette med enkelte spredte træer. Området skal afgræsses med et tilpas græsningstryk, som hindrer ny træopvækst uden at beskadige røserne. Hegningen udvides mod vest for at få alle røser med i græsningsarealet.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

I Frederikshåb Plantage i afd. 89 ryddes et større område for opvækst for at skabe sammenhæng mellem de åbne naturarealer, der strækker sig fra øst til vest midt i plantagen.

Et areal i afd. 777 i Frederikshåb Plantage ryddes, idet det er vokset til efter orkanen. Rydning af arealet vil binde arealet sammen med åbne arealer på Randbøl Hede.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Frederikshåb Plantage er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Da der er stor variation i jordbundsforholdene i plantagen, vil udlægning af skovudviklingstypen afhænge af jordbundens bonitet. Der er områder i plantagen, der er velegnede til nåletræsdyrkning og hvor der fremadrettet er lagt vægt på produktion af kvalitetstræ. Her er valgt skovudviklingstypen gran med bøg og ær som også i fremtiden vil komme til rumme andre træarter fx birk, lærk, skovfyr og eg. I planperioden skal andelen af løvtræ øges ved, at bøg og eg indplantes i holme under hegn.

Bevoksningerne, hvor der ikke ønskes et træartsskifte til løvtræ, vil blive forsøgt forynget naturligt. På grund af en forholdsmæssig stor vildtbestand vil nyplantninger og selvforyngelse af løvtræ ikke gennemføres uden hegn.

Når en nåletræsbevoksning har nået en middeldiameter, så en afviklingsperiode kan påbegyndes, vil der normalt være opstået en spontan foryngelse forskellige steder i bevoksningen - ofte i lysbrønde. Disse lysbrønde udvides ved hver efterfølgende tynding, som bør ske med ca. 4 års intervaller, afhængig af foryngelsens reaktion på hugstindgrebene. For at en naturlig foryngelse skal kunne lykkes, er det vigtigt, at der ikke er græs på arealet, så det bedste udgangspunkt er en skovbund der er mørk og fri for konkurrenter til de små nye planter.

I afd. 116 og 117 udlægges skovudviklingstypen græsningsskov.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I Frederikshåb Plantage har der i sidste planperiode været fokus på at skabe sammenhæng mellem de åbne naturarealer ved at skovbevoksede arealer er blevet ryddet. I kommende planperiode skal nuværende hede arealer i afd. 96 og 98 holdes åbne og bindes sammen med et areal i afd. 96b som ryddes i planperioden.

I afd. 112 kaldet Hestedalen skal et hedeareal bevares ved at opvækst ryddes på den åbne hedeflade og hedefladen øges ved at randene tyndes hårdt.

I området omkring Syvårssøerne i afd. 79, 80, 85 og 86 skal al opvækst af hæg og nåletræ på den sydlige side skæres ned manuelt. Herefter kan arealet græsses. Samme behandling gælder for afd. 116 og 117, hvor arealet først skal ryddes for opvækst af birk. Herefter kan græsning i afd. 117 øges til også at dække halvdelen af afd. 116. Det forventes, at arealet på sigt vil udvikle sig til overdrev.

På arealet i afd. 771 er der ved at ske en naturlig tilgroning, så arealet på lang sigt overgår til krat.

Naturplejen på Randbøl Hede er koncentreret om plejemetoder som fx afbrænding, græsning og nedskæring af opvækst. I planperioden skal opvækst af bjerg- og skovfyr skæres ned midt på heden og arealet medtages i den årlige afbrænding på heden. Ved afbrænding sikres de få enebærbuske, der findes på heden.

I planperioden skal enkelte grøfter på heden lukkes for at genskabe en mere våd hede og derved give plads for en mere varieret flora på heden.

Græsning med får fortsættes, og arealet forsøges udvidet i planperioden, hvor også græsning med kreaturer forsøges i den sydlige del.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De fredede gravhøje i Frederikshåb Plantage plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor trækronerne skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

De fredede gravhøje på Randbøl Hede plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevækst på højene.

Røseområdet i afd. 116 og 117 skal holdes som lysåben slette med enkelte spredte træer. Området skal afgræsses med et tilpas græsningstryk, som hindrer ny træopvækst uden at beskadige røserne. Hegningen skal udvides mod vest for at få alle røser med. Plejen skal suppleres med manuel nedskæring eller flisning af opvækst på og i nærmeste omgivelser af de enkelte røser. Den frahegnede dyrefold midt i røseområdet integreres i afgræsningen.

De store flyverskjul i afd. 104 og 773 plejes, så flyverskjul med volde samt rullebaner visuelt bliver sammenhængende.

Bevoksningerne på hangarfladerne i henholdsvis afd. 76 og 108 udtyndes kraftigt, så hangarsporene bliver tydeligere.

Arealet med St. Rygbjerg Runestenen holdes lysåben med spredte enkelte ege.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her 

1.6 Friluftsliv

I Frederikshåb Plantage er udlagt to facilitetszoner - henholdsvis omkring Kighøj og i plantagens vestligste del omkring Vestre Rullebane. Disse zoner giver mulighed for at udvikle og understøtte eksisterende rekreative faciliteter. Området omkring Syvårssøerne er udlagt som stillezone for at begrænse aktiviteter og tilgodese den stille naturoplevelse. Resten er udlagt som friluftszone.

På Randbøl Hede er udlagt to facilitetszoner omkring Randbøl Hede Rasteplads med hundeskoven og området omkring Naturrum Kirstinelyst. Yderligere er den vestlige del af heden vest for mergelsporet udlagt som stillezone for at tilgodese såvel stilhed som hedens særlige dyreliv.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Arealerne er beliggende ca. 10 km sydøst for Billund.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden i Frederikshåb Plantage og på Randbøl Hede består overvejende af flyvesand. Der er mindre områder med smeltevandssand og smeltevandsgrus.

2.3 Landskab

Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage ligger på den sydøstlige del af Grindsted Hedeslette umiddelbart vest for den jyske højderyg. Landskabet er i første omgang nivelleret af smeltevand og smeltevandssand fra øst. Siden har sandflugt fra vest overlejret smeltevandslandskabet og skabt en markant klitformation. Mest markant er Staldbakkerne på den nordlige del af Randbøl Hede samt klitterne omkring Syvårssøerne i Frederikshåb Plantage med klittoppene Store og Lille Rygbjerg.

Øst for Frederikshåb Plantage har en større gletcherport ledt smeltevandsmasser ud fra Vejle Ådal.
Området er i dag præget af indsande/indlandsklitter, der er skabt af sandflugt i slutningen af sidste istid og siden yderligere blevet udbygget af kraftige sandflugter i 16-1700-tallet. Sammen med Grene Sande i Gyttegård Plantage og Rækkebjerge nordvest for Billund udgør klitformationen på Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage den geologiske formation kaldet Billund Indsande Landskabet veksler mellem klitter, der langt overvejende er orienteret i en øst-vestlig/sydøst-nordvestlig retning, og med mellemliggende afblæsningsflader.

Frederikshåb Plantage var indtil tilplantningen i 1804 en del af den store Randbøl Hede.

2.4 Skoven

Frederikshåb Plantage er beliggende på hedeslette kraftigt præget af sandflugt. Produktionsforholdene i plantagen varierer meget, hvilket skyldes variation i jordbundsforholdene. Plantagen blev voldsomt ramt af decemberorkanen i 1999, hvor ca. 1/3 del af skoven væltede. Efter stormen blev plantagen igen tilplantet og indeholder derfor relativt stor andel af yngre bevoksninger. Gentilplantningen tog i høj grad hensyn til landskabelige værdier således, at der blev anvendt lysåbne skovtyper eller helt undladt at gentilplante. På arealer med gode jordbundsforhold var målsætningen for gentilplantningen at sikre produktion af kvalitetstræ med lokalitetstilpassede nåletræer, der kunne forynges naturligt.

Rødgran, sitkagran, douglasgran, lærk, skovfyr, birk forynger sig villigt næsten alle steder, hvor forholdene tillader dette.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Naturinteresserne i Frederikshåb Plantage er især knyttet til det store parti af indlandsklitter og udtørrende klitsøer i den centrale del af plantagen. Syvårssøerne i afd. 79 og 80 er helt unikke med temporær vandstand, der følger grundvandstanden i området, hvilket giver levesteder til en speciel flora og fauna. De ubevoksede arealer i Frederikshåb Plantage består af flader hvor overjorden er væk efter sandflugt og uregelmæssige klitformationer. I det centrale område ved Rørsø, Savannen og St. og Lille Rygbjerg er et sammenhængende kompleks af fremtrædende parabelklitter.

Voldborgsøerne har i en længere periode ikke været tørlagt og må efterhånden betragtes som permanente søer.

I indeværende driftsplanperiode er der målrettet sket en frilægning af arealer i området for på sigt at genskabe et sammenhængende strøg af indlandsklitter og hede i plantagen. Dette arbejde fortsætter i kommende planperiode efterhånden, som bevoksningerne bliver hugstmodne eller skønnes ustabile.

Et andet af plantagens naturmæssigt spændende områder er arealerne længst mod øst, hvor græsning i røseområder har skabet et overdrevagtigt landskab, men Hestedalen er dog under tilgroning.

Plantagen fungerer som ynglested for natravn.

Randbøl Hede er en af Danmarks største sammenhængende indlandsheder, og desuden en af de mest velundersøgte. Dele af Randbøl Hede er omfattet af § 3-beskyttelse på nær græsningsarealerne umiddelbart vest for Naturrum Kirstinelyst. Heden er fortrinsvis registreret som § 3-beskyttet hede, men der findes også relativt store områder med tørvemoser og søer, som er registrerede som § 3-beskyttet natur. Heden rummer levesteder for tinksmed, som har været observeret gentagne gange i yngletiden i 2013. Trane ses oftere og oftere på arealerne, og i 2012 var der store tegn på ynglesucces for disse. Heden huser stadig en lille bestand af vårkobjælde, som er blevet meget sjælden og kun vokser et par enkelte steder i Midt- og Vestjylland.

Hedelyngen har i de sidste årtier været voldsomt trængt tilbage af omfattende blåtoptilgroning. Med baggrund i dette er Randbøl Hede med i et landsdækkende LIFE-projekt for tørre indlandsheder som løber i perioden 2011-2015. Målet med LIFE-projektet er at standse blåtoppens fremgang og søge nye måder at bekæmpe græsarten på. Planen for Randbøl Hede er at afbrænde, høste og slå store dele af heden for at udpine blåtoppen og igen skabe gunstige betingelser for karakteristiske hedeplanter.

2.6 Kulturmiljø

Den oprindelige Frederikshåb Plantage er omkranset af et markant tørvebygget indfredningsdige fra anlægget af plantagen. Hertil hører en inddiget planteskole i den østlige del af plantagen.

Fordelt rundt i Frederikshåb Plantage ligger 22 Gravhøje, herunder Kighøj, Staghøj og Hjorthøj. De fleste er relativt små høje - sandsynligvis stenalderhøje, mens enkelte formodes at være bronzealderhøje.

I plantagens østligste del ligger en af landets største samlinger af røser - i alt er registreret og fredet 161 røser i afd. 116 og117. På baggrund af udgravninger formodes det, at der er tale om rydningsrøser fra ældre jernalder. Midt i røseområdet ligger resterne af en dyrefold, der dateringsmæssigt formodes at være noget yngre.

Rundt i plantagen ligger en del spor fra 2. Verdenskrig. Det er grøfter, volde og murstenssøjler fra en brændstofledning, to bunkeranlæg, to fundamenter fra hangarer, fem områder med store flyverskjul og endelig spor efter ammunitionsdepoter.

Plantagen er delvist anlagt på jorderne fra den nedlagte landsby, Rygbjerg. Enkelte fundamentsten samt planterelikter fra de tilhørende haver er eneste tilbageværende spor.

St. Rygbjerg Runesten står på toppen af en lille høj i et mindre hegnet hedeområde. Det er en af de få danske runesten, der endnu står på sin oprindelige placering.

På Randbøl Hede ligger 16 fredede gravhøje, hvoraf den største er den store bronzealderhøj, Kongens Høj. Yderligere findes en mindre, fredet fårefold samt endnu en dyrefold og rester af et gammelt hedebrug.

Et gammelt hærvejsspor krydser heden, Vorbasse Studevej, denne har flere steder parallelle hulvejsspor hvor vejen passerer klitter. Et andet spor tværs over heden er mergelsporet fra 1930'erne.

I hedens sydøstlige hjørne ligger resterne af Jägerplatz Fitting med hesteskoformede flyverskjul samt sprængningshuller. Rundt på Stoltenbjerg findes rester af en tysk observationspost og maskingeværreder.

2.7 Friluftsliv

Frederikshåb Plantage og Randbøl Hede hører til et af områdets mest besøgte skov- og naturområder. Besøgsintensiteten er størst i området omkring Syvårssøerne og ved Staldbakkerne på Randbøl Hede. Efter åbningen af Naturrum Kirstinelyst ved den østlige kant af heden forventes det, at en stor del af besøgsintensiteten kommer til at tage udgangspunkt herfra.

Billund og Vejle kommuner samarbejder om at få etableret en cykelrute, der forbinder Billund med Bindeballestien via Frederikshåb Plantage. Det vil i givet fald betyde sikker cykeladgang til området fra de to byområder og dermed potentielt flere besøgende.

I plantagen og på heden findes seks afmærkede vandreruter i længder fra 1 til 10 km. Hertil kommer afmærkede rideruter på i alt ca. 22 km fordelt med 10 km på Randbøl Hede og 12 km i Frederikshåb Plantage. I vinterhalvåret trækkes skiløjper rundt i skoven, når sneen tillader det (ca. 10 km). Det sker overvejende på eksisterende skovveje.

Det tidligere skovløbersted i Frederikshåb Plantage, Kighøj, er indrettet som madpakkehus. Der er adgang til at sætte sig inden døre ved borde-bænke i såvel udhus som stuehus. Udendørs er bålplads samt borde-bænke samt adgang til muldtoilet.

Der er en stor, hegnet hundeskov ved Randbøl Hede rasteplads, som er meget velbesøgt.

En primitiv teltplads i Hestedalen giver mulighed for overnatning.

Naturrum Kirstinelyst ved østkanten af Randbøl Hede er indviet i foråret 2013 som et rekreativt støttepunkt for besøgende på Randbøl Hede. Her er adgang til en landskabsudstilling, udekøkken med overdækkede borde-bænke samt toiletter. Desuden er der etableret en grejbank på stedet, fem shelters med overnatningsplads for en skoleklasse samt særlige rytterfaciliteter med folde, adgang til strømhegn og vand.

Der er i alt ni parkeringspladser, der giver god adgang til at opleve skoven og heden.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Hele den statsejede del af Randbøl Hede samt klitterne i Frederikshåb Plantage udgør Natura 2000-område nr. 82 Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage. Arealet er 858 hektar, hvoraf ca. 695 hektar er kortlagt habitatnatur. Udpegningsgrundlaget er en lang række lysåbne naturtyper, heriblandt klittyper, våd og tør hede, hængesæk og tørvelavning. Desuden er den lille vadefugl tinksmeden på udpegningsgrundlaget.
En del af de blåtopdominerede arealer skal med naturplejeindsatsen udvikle sig mod våd hede og tørvelavning.

Natura 2000-plan nr. 82 "Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage"

3.2 § 3 /§ 28 områder

Frederikshåb Plantage indeholder § 3 beskyttede hede især på indlandsklitterne og udtørrende klitsøer. Ligeledes indeholder plantagen store slettearealer, der gennem græsning og slet langsomt bevæger sig i retning af § 3 beskyttede sure overdrev. I alt er der på Randbøl Hede registeret 657, 8 ha beskyttet hede samt 2,2 ha sø.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Der er ingen udpegninger i kommuneplanen, bortset fra, at Vejle Kommune har udlagt Frederikshåb som ’stilleområde’.

3.4 Fredninger og vildtreservater

På størstedelen af Randbøl Hede ligger en landskabsfredning af 19. november 1932 med senere tillægskendelser (00282.00). Fredningen er en status quo-fredning, hvortil der i 1984 er ansøgt og givet dispensation til pleje af heden. Formålet med både fredning og dispensation er at bevare eller genskabe hedelandskabet med den karakteristiske flora og fauna.

3.5 Drikkevandsinteresser

Hovedparten af arealerne ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Rundt om plantagen er der udlagt råstofarealer på private arealer, men ikke på de statsejede.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovstrategien i Frederikshåb Plantage.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer