Sebberup og Ussing Skovene

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker Sebberup Skov og Ussinggård Sønder- og Anneksskov.

Da skovene er beliggende forholdsvis bynært, er det friluftslivet i skovene, der er prioriteret højest. Både skovenes produktionspotentiale og det begrænsede naturindhold er vægtet middel.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er ikke planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. Der er dog planlagt tiltag jf. nedenstående afsnit, der bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

I Sebberup Skov er der i forbindelse med skovrejsningen taget højde for landskabets former og der er desuden en fin fordeling mellem lysåben natur og skov. Der er ingen yderlige tiltag i perioden.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Sebberup og Ussing skovene er givet ved de udlagte skovudviklingstyper som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Hele Sebberup Skov udlægges med skovudviklingstypen eg med lind og bøg, og der bygges derved videre på de eksisterende bevoksninger af eg og bøg, hvor også avnbøgen er repræsenteret. Denne skovudviklingstype vil på lang sigt bestå af en lysåben blandskov med flere forskellige hjemmehørende løvtræarter. I de mange askelavninger hvor asken er gået ud, vil der gradvist ske en tilgroning med opvækst af birk, pil og hassel. Disse områder vil med tiden overgå til krat eller skovmoser.

Ussinggård Sønder- og Anneksskov er udlagt med skovudviklingstypen bøg med ask og ær, da bevoksningssammensætningen allerede danner et godt grundlag for den pågældende skovudviklingstype, som ligeledes fungere godt på morænejorderne. Skovene vil på lang sig fremstå som en varieret løvskov med forskellige strukturer, der opstår mellem grupper af træer i forskellige aldersudvikling.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I Ussinggård i afd. 223 og 225 findes et lavt liggende areal, der tidligere har været bevokset med ask. I planperioden undersøges, om vandstanden på arealet kan øges og derved skabes et større areal med skovmose, dog med mulighed for at lede vand igennem området.

I afd. 237 er det muligt at øge vandstanden i en eksisterende sø ved at afløbet lukkes i planperioden.

I afd. 238 og 239 med nobilis, rødgran og el er der ligeledes muligt at lukke grøfter, så vandet holdes inde i skoven og arealerne udvikler sig til mose. De eksisterende træer på arealerne vil blive stående, og enkelte træer, fx elletræer, formodes at vil kunne overleve vandstandshævningen.

Der er ingen nye tiltag for naturplejen i Sebberup Skov i planperioden.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her 

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Gravhøjene i Ussinggård skovene plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor trækroner skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her

1.6 Friluftsliv

Da skovene vurderes primært at have lokal publikumssøgning fra byerne Løsning og Hedensted, er der udlagt facilitetszoner omkring p-pladserne "Bøgen" i Sebberup Nord, hvor der også er anlagt hundeskov, og tilsvarende omkring p-pladsen "Egen" i Sebberup Syd, hvor der er teltplads og afmærket stiforløb. Resten er udlagt til friluftszone, ligeså er Ussinggård Sønder- og Anneksskov.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Skovene er beliggende nord og nordvest for Løsning.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

2.2 Jordbundsforhold

Sebberup Skov ligger i et randmoræneområde, som er præget af dødishuller. Der er overvejende morænegrus og morænesand, samt små områder med moræneler og smeltevandsgrus. Omkring vandhullerne og i de lave områder er der ferskvandsler og –tørv.

Ussinggård skovene ligger ligeledes i et randmoræneområde. Der er moræneler og smeltevandsgrus, men ingen dødishuller.

2.3 Landskab

Sebberup Skov er plantet i et gammelt dødislandskab fyldt med bakker og lavninger – mange af de sidste med små eller større vandhuller, som i dag fremtræder som søer rundt i skoven. Vejen mellem Hedensted og Løsning følger den gamle israndslinie. Landskabet vest for vejen er aflejret af smeltevand fra den Østjyske Isrand – og kaldes for Løsning Hedeslette. Skoven ligger, hvor isfronten nåede til under det sidste isfremstød for omkring 15.000 år siden.
Skoven er anlagt med mange åbne sletter, så landskabets karakter fortsat kan opleves selv om det er skovklædt.

Ussinggård skovene ligger på samme moræneflade. Her er landskabet relativt fladt og med spredte dødishuller. Morænelandskabet afløses få kilometer længere vestpå af den flade og sandede Løsning Hedeslette.

2.4 Skoven

Ussinggård Sønder- og Annekskov byder på gode vækstbetingelser for både løvtræ og nåletræ. Skoven er præget af relativt ungt løvtræ, da man i tidligere planperioder har forynget pyntegrøntarealer med løvtræ. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder, hvor forholdene tillader dette.

Sebberup Skov er et skovrejsningsareal, som blev startet i 1994 og afsluttet i 2006. Skoven byder på gode vækstbetingelser for løvtræ, og er derfor næsten overvejende tilplantet med løvtræ. Arealer, som blev tilplantet med ask, er efter angreb af asketoptørre nu ved at blive bevokset med pil, birk, hyld, idet der ikke findes frøtræer af bøg eg eller ær på arealerne.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Dødislandskabet i Sebberup Skov har som følge af nedbrydning af eksisterende landbrugsdræn skabt en stor mangfoldighed af småsøer i skoven. I sammenhæng med åbne græssede/afslåede lavtliggende arealer i området skaber dette mulighed for en stor biologisk variation i dette nye naturområde. Endnu er der ikke mange registreringer af § 3-beskyttet natur i området, men langsomt går udviklingen mod en varieret og frodig løvskov med masser af lysåbne og våde arealer.

Ussinggård skovene indeholder nogle enkelte småsøer samt en ellemose, men pga. askedød er der skabt flere lysåbne arealer, som på sigt kan udvikle sig i retning af mose, hvis der i fremtiden arbejdes på at standse afdræningen.

2.6 Kulturmiljø

Ussinggård skovene er delvist omkranset af ydre skovdiger. Sebberup Skov er som nyere skovrejsning ikke inddiget. Enkelte kortere digeforløb er dog bevaret fra tidligere ejendomme/matrikler.

I Sebberup Skov ligger en enkelt fredet gravhøj af højgruppen "Terpenshøje". Højen ligger meget synlig ud til offentlig vej og holdes velplejet uden slørende bevoksning.

I Ussinggård skovene ligger to mindre, fredede gravhøje.

2.7 Friluftsliv

Ussinggård skovene ligger i et meget tyndt befolket område og med den østjyske motorvej og jernbanen som nabo, og har kun meget lidt publikumssøgning udover lokale borgere. Sebberup Skov er et skovrejsningsområde fra 1990'erne, som er ved at have opnået skovpræg. Skoven besøges især af lokale, men vurderes endnu ikke at tiltrække besøgende længere væk fra. Der er fire p-pladser, som giver god adgang til at opleve skoven.

I Sebberup Syd er anlagt en primitiv teltplads med adgang til vand samt et afmærket stiforløb. I Sebberup Nord er anlagt en hegnet hundeskov.

Hele Sebberup Skov er udlagt til fri teltningsskov.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ingen Natura 2000-områder, Habitat-, Fuglebeskyttelses- eller Ramsarområder

3.2 § 3 /§ 28 områder

I området er det klart antallet af små vandhuller, som er mest udtalte repræsentanter for § 3-beskyttede naturtyper. På sigt vil mange af slettearealerne i Sebberup overgå til eng/overdrev og dermed øge andelen af § 3-områder markant.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Der er ikke udpegninger i den gældende kommuneplan i skovene.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen fredninger på arealerne.

3.5 Drikkevandsinteresser

Både Sebberup Skov og Ussinggård skovene ligger i områder med drikkevands- og særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Grænsende op til Sebberup Syd, lige øst for Remmerslundvej ligger Remmerslund råstofgraveområdet. Men der er ikke udpeget grave- eller interesseområder for råstoffer i skovene.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer