Skovene omkring Gødding

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker skovene Gødding Skov, Engelsholm Skov, Refstrup Skov, Nørup Plantage, Tykhøj Krat samt Fire Høje.

Da enkelte af skovene i planen er beliggende i Vejle Ådal, er landskabet i disse skove prioriteret særlig højt, og det er en vigtig målsætning at sikre og synliggøre de overordnede landskabsformer: morænelandskabet med slugter, bakkedragene samt søen ved Engelsholm Skov.

Skovene omkring Gødding er flittigt benyttet, især Engelsholm Skov, hvilket betyder, at friluftslivet er moderat til højt prioriteret, således at skovene også i fremtiden danner rammerne for et alsidigt friluftsliv.

Kulturmiljøet i skovene omkring Gødding er vægtet højt med fokus på gravhøjene og røseområdet i Gødding Skov og gravhøjene ved Fire Høje.

Gødding Skov og Tykhøj Krat rummer gode muligheder for vedproduktion, men ellers er vedproduktion i de resterende skove prioriteret lavt. Målsætningen for skovdriften i skovene omkring Gødding er at forøge indholdet af løvtræ i nåletræsbevoksninger og at etablere mere eller mindre rene løvtræbevoksninger i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift. Derved skal produktionspotentialet udnyttes bedst muligt, samtidig med at skovene udvikles til at blive mere varierede og robuste.

Naturværdierne i skovene omkring Gødding findes især i egekrattene i Tykhøj Krat, Engelsholm Skov, hvor søen og engarealerne prioriteres højt og målet er, at de fortsat skal plejes, så den værdifulde flora og fauna beskyttes og giver spændende oplevelser til publikum.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Ved Engelsholm Slot skal sigtelinjer fra barokhaven og mod vest samt sigtelinje ud over søen fra Søvej, som kun delvist er holdt åbent, forsøges opretholdt. En tilgroet udsigtskile ved bådhuset i afd. 180 genoprettes og vedligeholdes.

I Gødding Skov skal afd. 45 hegnes og forsøges afgræsset i planperioden. Egetræerne sættes på stor afstand for at skabe mere skovengskarakter på arealet. Ligeledes lukkes grøfterne

i Gødding Skov i dele af afd. 34 og 36 for at skabe et areal med mosekarakter.

I Refstrup Skov findes to mindre askemoser, her vil det være muligt at lukke grøfterne i afd. 146 for at skabe mere vand mellem moserne.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

I Gødding Skov skal der på lang sigt etableres en udsigtskile fra det højeste punkt i afd. 17 og mod vest, ved at bevoksningen med tiden ryddes, når bevoksningen er hugstmoden.

Ved Engelsholm Slot skal udsigtslinjer fra barokhaven og mod vest, samt udsigtslinjen ud over søen fra Søvej, som kun delvist er holdt åbent, forsøges vedligeholdt. En tilgroet udsigtskile ved bådhuset i afd. 174 genoprettes og forsøges vedligeholdt fremover.

I planperioden genetableres udsigten fra punktet Store Tårn i Tykhøj Krat.

For at sikre ådalsstrøget i Engelsholm Skov, der delvist er tilgroet, er vandstanden i området i de senere år hævet for at undgå opvækst. Denne udvikling skal fortsættes i den kommende planperiode.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for skovene omkring Gødding er givet ved de udlagte skovudviklingstyper som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

I Gødding Skov udlægges der hovedsageligt skovudviklingstypen douglasgran, rødgran og bøg, undtagen syd for Billundvej, hvor der er valgt skovudviklingstypen bøg med douglasgran og lærk, da bøgen allerede her er den dominerende træart.

I skovudviklingstypen douglasgran, rødgran og bøg vil sitkagran også indgå med en mindre procentdel, mens bøgen vil være til stede mere ekstensivt og fortrinsvis på de bedre jorde. Denne skovudviklingstype sigter imod en kvalitetsproduktion af gran med bøgen som stabiliserende element. Selvom skovudviklingstypen er domineret af nåletræ vil den med tiden blive varieret og give plads til andre hjemmehørende løvtræarter foruden bøgen.

I Engelsholm Skov arbejdes med flere skovudviklingstyper med hovedsageligt douglasgran, rødgran og bøg i den vestlige del, og den østlige del med bøg med ask og ær (ahorn). Der er ligeledes udlagt skovudviklingstypen eg med lind og bøg på egnede egelokaliteter. Langs åen er hele arealet udlagt som skoveng.

Hele Tykhøj Krat er udlagt med skovudviklingstypen douglasgran, rødgran og bøg. De gode vækstforhold vil medføre en fornuftig produktion af gran, men også bøg og eg klarer sig godt flere steder i skoven. Den nåletræsdominerende skovudviklingstype vil give et varieret skovbillede med gode muligheder for selvforyngelse.

Nørup Plantage er udlagt med skovudviklingstypen eg med skovfyr og gran på bagrund af egebevoksningerne, der blev plantet efter decemberorkanen i 1999.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I Gødding Skov er der kun få lysåbne naturtyper og i planperioden etableres derfor græsningsskov i egebevoksningerne i afd. 1, 2 og 14. Forud for hegnssætning skal der ske tynding omkring egene for at skabe plads til dyrene.

Syd for Billundvej i afd. 45 hegnes hele arealet og forsøges afgræsset i planperioden. Egetræerne sættes på stor afstand for at skabe mere skovengskarakter på arealet.

I dele af afd. 34 og 36 l syd for Billundvej lukkes grøfterne. For yderligere vandstandshævning kan grøften opstemmes, for at sikre mere vand på disse arealer og skabe et areal med mosekarakter.

Engen i Engelsholm Skov i afd. 162, 163 og 164 afgræsses. Det planlægges ligeledes, at afd. 153 og 160 på lang sigt skal udvikle sig til græsningsskov.

I Tykhøj Krat foreslås, at der i planperioden ryddes i afd. 134 omkring to mindre grøftesystemer., Hele grøftesystemet sløjfes ned mod vejen for at skabe et fugtigt område i skoven.

I Refstrup Skov er der to små askemoser, det vil være muligt at lukke grøfterne i afd. 146 for at skabe mere vand mellem de to arealer.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De fredede gravhøje i Gødding Skov, Engelsholm Skov, Fire Høje, Tykhøj Krat og Nørup Kommuneplantage plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand vor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer. Der hvor trækronerne skaber skygge minimeres ny opvækst på højene.

Røseområdet i Gødding Skov i afd. 1, 2 og 14 udvikles til en tilstand af lysåben skov/slette med spredte træer, der på sigt kan skabe et skyggende kronetag over det samlede røseområde. Afd. 14 er allerede tæt på optimal plejetilstand med ældre egehøjskov. Hele området skal afgræsses med et tilpas græsningstryk, som hindrer ny træopvækst uden at beskadige røserne jf. afsnit om naturpleje.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her

1.6 Friluftsliv

I Gødding Skov er der udlagt en facilitetszone omkring skovlegepladsen med p-plads og toiletter samt hele Gødding Lilleskov syd for Billundvej, der giver mulighed for at udvikle og understøtte eksisterende rekreative faciliteter. Resten af Gødding Skov er udlagt som friluftszone.

I Engelsholm Skov er udlagt en facilitetszone i skovens sydlige ende nærmest Ny Nørup omkring den eksisterende hundeskov og langs søen ved bådhus, platform i søen og bålhytte. Resten af skoven er udlagt til friluftszone.

I Refstrup Skov er udlagt to facilitetszoner, henholdsvis skoven øst for kommunevejen, som er udlagt som hundeskov og med shelter/bålhytte i sydøstenden, og området omkring naturlegepladsen. Resten af Refstrup Skov er udlagt som friluftszone.

I Tykhøj Krat er udlagt en facilitetszone omkring udsigtspunktet i den sydlige del af skoven, og resten er udlagt som friluftszone. I planperioden kan der genetableres et udsigtstårn ved udsigtspunktet Store Tårn.

Hele Nørup Plantage er udlagt som friluftszone.

Arealet ved Fire Høje er udlagt som friluftszone.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Skovene omkring Gødding er beliggende ca. 10 km øst for Billund.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden i Gødding Skov består af smeltevandssand. Dalstrøget Kongsdalen er smeltevandsgrus.

Gødding Skov er beliggende på isens hovedopholdslinje og jordbunden er præget af randmoræne.

Tykhøj er beliggende på en randmoræneknold.

2.3 Landskab

Skovene omkring Gødding ligger alle på morænefladen på den jyske højderyg. Gødding Skov og Tykhøj Krat grænser helt op til kanten af hedesletten. Landskabet er generelt præget af randmoræner, der flere steder skabte et ret kuperet terræn. Gødding Skov gennemskæres ved Kongsdalen af en gletsjerport, der har ledt smeltevand ud på hedesletten.
Gødding Skov var indtil tilplantningen i 1809 sammenhængende med den store Randbøl Hede.

2.4 Skoven

I Gødding Skov er jordbunden præget af randmoræne, hvilket er mere egnet til træproduktion end jordbunden i naturforvaltningsenhedens øvrige plantager, hvor jordbunden er af ringere karakter. Skoven er velegnet til dyrkning af gran, der de fleste steder selvforynger sig villigt. Løvtræ trives ligeledes, omend væksten er relativt lav. På grund af en forholdsmæssigt stor vildtbestand, vil nyplantninger og selvforyngelse af løvtræ ikke kunne gennemføres uden hegn. Skoven blev delvist ramt af decemberorkanen i 1999, hvor ca. 110 ha. væltede. Gentilplantningen lagde vægt på at sikre produktion af kvalitetstræ, som er egnet på den enkelte lokalitet og med mulighed for naturlig foryngelse. Der blev ligeledes lagt vægt på at stabilisere bevoksningerne ved indblanding af blandt andet løvtræ samt gennem løvtræskovbryn i skoven ved blottede indre og ydre rande.

Engelsholm Skov er beliggende syd og vest for Engelsholm Sø. Hovedparten af skovens vestlige del væltede i decemberorkanen i 1999 og er efterfølgende blevet tilplantet med gran og løvtræ, især eg. Skovens østlige del er domineret af et stort sammenhængende areal med bøg, der er blevet forynget i tidligere planperioder. En stor del af dette område er omfattet af en løvtræ servitut, som fastslår, at når nåletræsbevoksningerne i området skal forynges, skal det ske med løvtræ. Området, der er omfattet af løvtræ servitutten, er ligeledes omfattet af Naturskovsstrategien og udlagt til plukhugst. Bøg og ær forynger sig villigt i den østlige del af skoven.

Hovedparten af Tykhøj Krat er egekrat konverteret til nåletræ. Vækstforholdene varierer, men størstedelen af skoven må betegnes som meget velegnet til dyrkning af nåletræ. Træarter som ædelgran, douglasgran, rødgran, sitkagran, lærk samt bøg selvforynger sig villigt på steder, hvor forholdene tillader dette. På grund af en forholdsmæssig stor vildtbestand vil nyplantninger og selvforyngelse af løvtræ ikke kunne gennemføres uden hegn.

Refstrup Skov er altovervejende løvskov. Bøg og ær forynger sig villigt næsten alle steder. Nørup Plantage, er en mindre plantage, der efter orkanen i 1999 er plantet til med eg og skovfyr. Målet er, at skoven skal udvikle sig til en egeskov med spredt indblanding af skovfyr.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

I Gødding Skov er der kun registreret § 3-beskyttet natur i forbindelse med åens forløb syd for vejen. Her er der væld og sumpskov gennem de stejle skrænter ved å-løbet. Derudover er der et registreret overdrev mod øst. Skoven er i de senere år begyndt at huse en ikke ubetydelig kronvildtbestand, hvilket ses på græsningsintensiteten i skoven.

I Engelsholm Skov er den beskyttede natur tilknyttet Engelsholm Sø samt afløbet med Vejle Å mod sydvest. De lavtliggende enge i skoven har hidtil været afgræsset og udgør en fin mosaik i skoven.

I Tykhøj Krat er der kun registreret to mindre vådområder i den vestlige del. Skoven har nogle naturmæssigt interessante aspekter grundet de landskabelige formationer, der muliggør et rigt svampeliv, hvor en forskellig fugtighedsgradient over kort afstand skaber stor variation.

I Refstrup Skov er der ikke registreret andet § 3- beskyttet natur end to mindre askemoser. Skoven fremstår relativ flad og velafvandet, men lerjorden på lokaliteten skaber mulighed for flere små vådområder i skoven.

Nørup Plantage er ung skov, der ikke pt. rummer meget natur, men på sigt er der potentiale i skoven, som del af en spredningskorridor i det åbne land.

Fire Høje er registreret som hede, og den eksisterende pleje og arealets brug som udflugtsmål understøtter dette element.

2.6 Kulturmiljø

Den oprindelige Gødding Skov er omkranset af et markant tørvebygget indfredningsdige fra anlægget af plantagen i 1809. Hertil hører fordelt rundt i skoven tre inddigede planteskoler.

I den nordøstlige del af Gødding Skov ligger et større røseområde med 110 registrerede stenrøser med største koncentration i afd. 1, 2 og 14. Der er formentlig tale om rydningsrøser i forbindelse med dyrkede marker tilbage i jernalderen. I røseområdet ligger også rester af en hustomt.
Herudover ligger der fordelt over skoven 16 fredede gravhøje med Kæltringehøj som den største og mest markante. Sammen med yderligere en række gravhøje, der ligger uden for skoven, omkranser gravhøjene Hærvejen, der har sit forløb gennem skoven. I den nordlige ende af Gødding Skov trækker flere parallelle hulveje spor gennem skrænterne, og udgør evt. rester af tidligere Hærvejsspor.
I Gødding Lilleskov står desuden to fredede ledstolpesten.

Fire Høje er et lille fredet areal, som omkranser fem fredede gravhøje. De fire af højene er store og flotte bronzealderhøje.

Engelsholm Skov er købt af staten i 1920´erne og har indtil da hørt under Engelsholm Slot (Højskole siden 1940). Skoven rummer bl.a. den tidligere dyrehave under Engelsholm Slot. Dyrehavens inddigening ligger fortsat næsten intakt rundt i og omkring skoven. Anlæg i forlængelse af slottets barokhave med udsigtslinjer, rotunder og paradegange har også fortsat synlige spor.
I skoven ligger den gamle annekshave, der siden 1930’erne har været anvendt som nøddehave.
Enkelte gl. æbletræer fortæller fortsat hvor den tidligere frugthave lå, og samme sted er bevaret en muret brønd.
Ned til Engelsholm Sø ligger det gamle bådhus fra 1950’erne.
Ved vejen ned til slottet er i 1923 rejst en mindesten for kammerherre Carl Bech.

I Vesterskoven i Engelsholm Skov ligger en enkelt fredet gravhøj, Sortehøj. Desuden findes en lille inddiget skovplanteskole. I den nordligste del af Vesterskoven trækker mange hulveje furer i bakken op mod Nørup Kirke. Tilsvarende findes et markant hulvejsforløb, kaldet Møllevejen, i den østlige del af Dyrehaven.

I Tykhøj Krat ligger fire fredede gravhøje. Herudover findes resterne af en ulvegrav i form af en fordybning i jorden på ca. 8 m i dia. og 1,5 m dyb.
Parallelt med Midtervej gennem skoven ligger hulvejsspor fra den oprindelige vej gennem skoven.
Skoven er stort set omkranset af skovdige.

I Refstrup Skov er opstillet en skålsten. Den står ikke på sin oprindelige plads, men er fredet på sin nuværende placering. Desuden findes en stensat brønd. Diger omkranser en stor del af skoven.

I kanten af Nørup Plantage ligger den fredede gravhøj Hvilehøj. Højen ligger i skel. Midt i skoven ud mod kommunevejen er opsat en sten i forbindelse med genforeningen i 1920.

Hulvejssporene holdes løbende fri for opvækst.

2.7 Friluftsliv

Engelsholm Skov er den af skovene omkring Gødding, der har flest besøgende. Skoven trækker besøgende fra såvel lokalområdet som længere væk. Det skyldes bl.a. nærheden til Engelsholm Slot. Herudover tiltrækker en bålhytte ned til Engelsholm Sø mange besøgende. I skoven er endvidere anlagt en hegnet hundeskov.

Fiskeriet i Engelsholm Sø er udlejet til en lokal fiskeriforening, hvor det er muligt at købe dagkort samt leje en robåd. En udsigtsbro giver adgang til at opleve søen på nært hold, og i søens østlige ende er anlagt et badested. Rundt i Engelsholm Skov og Vesterskoven er anlagt tre afmærkede vandreruter. Der er i alt fire p-pladser, der giver besøgende adgang til skov og sø.

I Gødding Skov tiltrækker især en skovlegeplads mange besøgende. Den er anlagt tæt på skovens største p-plads, hvor der også er adgang til toiletter. Yderligere er der anlagt tre afmærkede stier i Gødding Skov. Der er i alt fire p-pladser, der giver besøgende adgang til skoven.

Refstrup Skov tiltrækker udelukkende lokale besøg. I Refstrup Skov er anlagt en skovlegeplads sammen med skovens eneste p-plads. Halvdelen af skoven er udlagt som u-hegnet hundeskov. I sydøst enden af skoven er anlagt en bålhytte med shelters med plads til overnatning af en skoleklasse. 2 afmærkede stier er anlagt i skoven.

I Tykhøj Krat er anlagt en afmærket riderute. Der er to p-pladser, som giver besøgende adgang til skoven.

Ved Firehøje er anlagt en p-plads med borde-bænke.

Nørup Plantage er udlagt som fri teltningsskov.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ikke udlagt Natura 2000-områder, Habitat-, Fuglebeskyttelses- eller Ramsarområder i det pågældende område.

3.2 § 3 /§ 28 områder

Engelsholm Skov rummer de største § 3 arealer med Engelsholm Sø og Vejle Å som de markant største. Ud over dette er der få enge som er § 3 i Engelsholm samt skovmoser i Gødding Lilleskov.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Ingen planer.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Størstedelen af arealet i Gødding Skov syd for motortrafikvejen (”Hjortedalen”) er omfattet af en landskabsfredning, Hjortedalsfredningen, af 28. januar 2008 (08055.00). Fredningens formål er at bevare og forbedre de naturmæssige, landskabelige, geologiske og kulturhistoriske værdier, specielt det frie udsyn i dalbunden og de landskabelige værdier, der knytter sig til israndslinje og hedeslette. Desuden sikres offentlighedens frie adgang til området.

3.5 Drikkevandsinteresser

Gødding Skov ligger i et område med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ikke udlagt råstofområder i Gødding Skov.

3.7 Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer