Sønder Stenderup skovene

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker Sønder Stenderup Nørre-, Midt- og Sønderskov, Stenderup Hage, Skibelund, Grønninghoved Strandskov og Vargårde skov.

Skovbilledet med en kontinuitet af løvskov gennem flere hunderede år søges bevaret i den kommende periode. Generelt har skovene i dette område en vedkvalitet og produktionsevne, der gør, at det vægtes højt at producere træ af god kvalitet. Der vil fortsat være en målsætning om at bevare og udbygge naturværdierne i skovene med fokus på den natur, der knytter sig til skovkontinuitet med tunneldale og stejle skrænter, som præger landskabet i og omkring skoven.

Der er mange fortidsminder registreret i dele af skovene og plejen af disse er vægtet højt.

Selvom skovene ikke er direkte bynære, tiltrækker de gamle skove mange besøgende, og friluftslivet vil fortsat blive prioriteret højt.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Stenderup Nørreskov ved Rønshoved ryddes langs skrænten, så Rønshovedprofilet forbliver synligt.

I Stenderup skovene er askene i flere askemoser døde og ryddet, og de små moser og lavninger er derfor oplagte arealer til at forbedre de naturlige våde lokaliteter ved at øge vandstanden ved tilstopning af grøfter.

I Stenderup Nørreskov i afd. 7757 skal engen i planperioden tages i kontinuerlig drift. Tagrørene slås, og engen overgår til høslet. I den nordlige del af skoven i afd. 7710 løber et vandløb, som frilægges ved, at opvækst knuses langs kanterne. Området vil efterfølgende kunne overgå til høslæt.

I Stenderup Sønderskov skal Lyngmosen bevares ved at grøfterne lukkes i den vestlige del så vandstanden hæves, for at undgå at mosen gror til i birk og anden opvækst.

I afdeling 4820c efterlades enkelte, store træer med henblik på at bevare redemulighed for havørn, hvilket er en del af Natura 2000-plejeplanen.

På Stenderuphage, Løverodde, Seljumengen og Skibelund sker der løbende en indsats for at bekæmpe Rynket rose, der er en invasiv art.

Kortene viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

I Stenderup Nørreskov skal der ved Rønshoved i afd. 2733 og 2734 holdes ryddet langs skrænten, så Rønshovedprofilet er synlig.

Ligeledes i Nørreskoven etableres en udsigtskile ned mod Kolding Fjord ved at opvækst på skrænterne i afd. 2703 og 2708 skæres ned.

I Stenderup Sønderskov kan der ligeledes etableres en udsigtskile i afd. 4820 i en egebevoksning, ved at der tyndes og skæres opvækst ned i forbindelse med de kommende hugstindreb. Kilen skal sikre udsigten ud over Lillebælt.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Sønder Stenderup skovene, Grønninghoved Statsskov og Vargårde er givet ved de udlagte skovudviklingstyper som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Skovene ved Stenderup har et godt produktionspotentiale, og skovene består hovedsageligt af bøgebevoksninger, som danner grundlag for udlægning af skovudviklingstyper.

I Stenderup Nørreskov er bl.a. udlagt skovudviklingstypen bøg. Bevoksninger af bøg vil have en tendens til at udvikle sig forholdsvis ensartet, men med et stort potentiale for kvalitetsproduktion af bøg gennem målediameterhugst. Derudover er der valgt skovudviklingstypen bøg med douglasgran og lærk i den nordlige del af skoven, da der her findes gran, som trives godt. I skoven er der stadig enkelte egebevoksninger. Egene har sin dyrkningsmæssige berettigelse på skovenes flade og nogle steder grundvandsstuvende jorder og vil i fremtiden blive en vigtig frøkilde til at skabe variation i den ellers bøgedominerede løvskov.

I Stenderup Midtskov er der i den nordlige del valgt eg med ask og avnbøg, idet egen klarer sig godt på lidt vådere jorde. I den sydlige del er udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær. Udlægningen af begge skovudviklingstyper fokuserer på produktion af kvalitetstræ i både eg og bøg.

I Midtskov er der derudover udlagt et areal med græsningsskov på slettearealer samt arealet med urørt skov.

I Stenderup Sønderskov er der udlagt eg med ask og avnbøg på hele arealet. I skoven findes også flere bevoksninger med bøg, som vil være med til at skabe variation og sammen med eg give en fin vedproduktion. I afdeling 4820c efterlades enkelte, store træer med henblik på at bevare redemulighed for havørn, hvilket er en del af Natura 2000-plejeplanen.

Midt i skoven findes Lyngmosen, som er udlagt som skoveng.

I alle Stenderupskovene findes ask, ær, el og andre løvtræarter kun på små arealer i skovene, men på lang sigt tilstræbes, at disse vil være til stede som indblandingsarter overalt i skovene. Æren vil med tiden overtage askens plads i skoven efter, at denne forsvinder pga. asketoptørren. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder, hvor forholdene tillader dette.

I Grønninghoved Strandskov er udlagt skovudviklingstypen bøg, idet der udelukkende findes bøgebevoksninger, som klarer sig fornuftigt på denne østjyske lokalitet.

Vargårde er udlagt med skovudviklingstypen bøg med ask og ær.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I Stenderupskovene er de mange askemoser med døde ask ryddet, og disse små moser og lavninger er derfor oplagte arealer til at forbedre de naturlige våde lokaliteter ved at øge vandstanden ved tilstopning af grøfter.

På et moseareal i Stenderup Nørreskov i afd. 2743 og 2744 hæves vandstanden i planperioden for at sikre arealets udvikling mod fattigkær eller højmose. Opvækst af birk og sitkagran skæres ned.

I Stenderup Nørreskov i afd. 7757 skal engen i planeperioden tages i kontinuerlig drift. Tagrørene slås, og derefter overgår engen til høslet. I den nordlige del af skoven i afd. 7710 løber et vandløb som frilægges ved at opvækst knuses langs kanterne, og efterfølgende overgår disse kanter til høslet.

I Stenderup Midtskov i afd. 5787 skal et areal med en tidligere askebevoksning, som nu er fjernet overgå til skoveng med lind og fuglekirsebær, som allerede findes på arealet. Dele af arealet har tidligere været slået og i planperioden udvides denne behandling til at dække hele arealet. Det ideelle er at få afgræsset arealet.

I Stenderup Sønderskov skal tilstanden i Lyngmosen i afd. 4805 og 4808, der er udlagt som urørt naturskov, forbedres ved at hæve vandstanden, så tilgroningen med birk m.fl. begrænses.

På Stenderuphage, Løverodde, Seljumengen og Skibelund sker der løbende en indsats for at bekæmpe Rynket rose, der er en invasiv art.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I Stenderup Midtskov findes et større område med velbevarede højryggede agre, der strækker sig ind i afd. 5770, 5771 og 5772. I planperioden tilrettelægges driften efter at opnå et skovbillede med højstammede løvtræer med dækkende trækroner, som dels betyder, at agrene bliver mere synlige, og dels kan hindre for voldsom vegetation og selvforyngelse i skovbunden. Al maskinskovning i områderne med agersystemer skal ske på langs af agrenes struktur, og kørsel skal begrænses til et minimum, må kun ske i renderne og kun ske i tørre perioder eller perioder med frostbundet jord. Ved skovning bør al grenaffald fjernes fra felterne med de højryggede agre.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her 

1.6 Friluftsliv

I Stenderupskovene er der udlagt to facilitetszoner, det giver mulighed for at udvikle og sætte rammerne for eksisterende rekreative faciliteter, henholdsvis i Nørreskov omkring Løverodde og skovlegepladsen samt omkring Stenderup Strand med naturstuen og bålhytte. Endvidere er udlagt to stillezoner, henholdsvis i den sydvestlige del af Nørreskov samt en del af Sønderskov omkring Lyngmosen og havørnereden. Resten er udlagt tilfriluftszone.

Ved Skibelund er udlagt en facilitetszone omkring naturskolen, shelterpladsen samt lejrpladsen for at understøtte stedets rekreative muligheder og naturskolens aktiviteter. Resten er udlagt til friluftszone.

Grønninghoved er udlagt til friluftszone.

Vargårde er udlagt til friluftszone.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Stenderupskovene ligger på den sydøstlige del af Stenderuphalvøen ud mod Lillebælt. Grønninghoved Strandskov er beliggende nær Lillebælt i Skamlingsbanke-kompleksets sydlige del. Vargårde Skov er en kystskov ligeledes beliggende ved Lillebælt.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

2.2 Jordbundsforhold

Bæltet langs Kolding Fjord og omkring Løverodde er stærkt varierende. I flere afdelinger svingende fra stærkt leret til gruset, endog lagdelt sand forekommer. Der er i partier tale om udfældningshorisonter med mangan og jernforbindelser, som er rodstandsende. Den sydøstligste del af Nørreskov, Midtskov og Sønderskov ligger på den frugtbare lermoræne, hvor lerens kompakthed ikke er sværere end, at der er et fornuftigt rodrum til rådighed for skovtræerne. D.v.s at der er porøsitet i den øverste del af lerlaget. I Lyngmosen findes ferskvandstørv og syd for mosen smeltevandssand. Ved Seljum ude ved kysten findes smeltevandssand og –gytje, som overgår til ferskvandsgytje og –tørv ind i dalstrøget.

2.3 Landskab

Stenderupskovene ligger i et morænelandskab ud mod Lillebælt, der i den nordlige del er præget af mindre bakker. Kysten langs Stenderup Nørreskov er præget af erosionskløfter og høje kystklinter. Særligt interessant er klinten ved Rønshoved med 22 mio. år gamle lagune- og strandplansaflejringer.

Skibelund ligger ud til Lillebælt i bunden af en mindre tunneldal, der skærer sig tværs over Stenderuphalvøen. En opdæmmet issø i tunneldalen har udjævnet bunden.

Grønninghoved Skov og Vargårde Skov ligger helt ud mod Lillebælt i et bakket morænelandskab, der er præget af sene isfremstød, herunder Lillebæltsgletsjeren under det Ungbaltiske Isfremstød.

2.4 Skoven

For både Stenderup Nørre-, Midt- og Sønderskov gælder, at de byder på gode vækstbetingelser for såvel løvtræ som nåletræ. Skovene rummer store sammenhængende bøge- og egearealer. Siden 1999-stormen er der registreret en hurtigere udvikling af rødmarv og mange individer med ”fregner”.

I afd. 4801 i Stenderup Sønderskov er en del af bevoksningen ved at dø pga. en forsumpningstilstand.

I Grønninghoved Strandskov er der gode vækstbetingelser for løvtræ. Skoven fremstår som et typisk billede på østjyske lokaliteters meget frodige bøgeskov. Skoven blev meget hårdt ramt i decemberorkanen i 1999, så der fremkom mange store lysbrønde, hvor der nu er ved at etablere sig en naturlig foryngelse af bøg og ær. Bøg, ær og ask forynger sig desuden villigt næsten alle steder, hvor forholdene tillader dette.

Vargårde Skov byder ligeledes på gode vækstbetingelser for løvtræ. Skoven blev meget hårdt ramt i decemberorkanen i 1999, så der fremkom mange store lysbrønde, hvor der nu er ved at etablere sig en naturlig foryngelse af bøg og ær. Bøg, ær, birk og ask forynger sig villigt næsten alle steder, hvor forholdene tillader dette.

Stenderup Skovene rummer en af landets største koncentrationer af kårede frøavlsbevoksninger og provenienserne fra Stenderup er meget værdsatte til planteproduktion og derfor planlægges driftstiltag også ud fra dette. Både i Sønderskoven, Midtskoven og Nørreskoven er der kårede bevoksninger af hhv. bøg og eg og der er nyligt kåret en avnbøg og en bevoksning af grandis i skovene.

Kortene viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Skovene ved Stenderup, Grønninghoved og Vargårde har eksisteret i flere hundrede år og er præget af skovdrift i rigtigt mange år grundet lokalitetens store frodighed. Derfor er der ikke bevaret mange moser, enge o.l. § 3-beskyttede naturarealer i skovene. Skovene har dog altid haft et stort naturindhold med gode skovbryn, gamle træer og små vandhuller.

Decemberstormen i 1999 skabte flere åbne områder i skovene, og disse har skabt en større variation med øget lystilgang til flere arealer. I skovene skal der ydes en aktiv naturplejeindsats, hvis disse arealer ønskes beholdt som åbne naturarealer. Arealernes biodiversitet kan støttes aktivt med genskabelse af flere skovenge på våde lokaliteter.

Skovene er kendetegnede ved en meget aktiv gennemgrøftning af arealerne, og eftersom grøfterne langsomt slemmer til pga. manglende pleje bliver flere lokaliteter gradvist vådere, hvilket gavner biodiversiteten i skovene. Skovene rummer generelt mange store gamle løvtræer og næsten alle steder i skovene mod kysten findes der krogede gamle individer af bøg, eg og poppel. Kalkbundsflora er gennemgående og alle skovene indeholder gode bestande af orkideer.

Området er kendt for en relativt stor råvildtbestand og ligeledes er en dåvildtbestand ved at få fodfæste i området.

Stenderupskovene indeholder to gamle delvist nedbrudte højmoser, henholdsvis Lyngmosen i Sønderskoven og Hyffelmosen i Nørreskoven. Lyngmosen er udpeget til urørt skovnatur, og i mosen har et tranepar i de seneste år ynglet. Ligeledes huser Lyngmosen både løvfrøer og et ældre havørnepar. Hyffelmosen i Nørreskoven er efter afdrift af gammel sitkagran blevet knust på et mindre areal. Dette areal er under tilgroning med lyng, sphagnum, tuekæruld m.m. hvilket bevidner områdets tidligere karakter som højmose. I tilknytning til Hyffelmosen yngler sortspætten og hvepsevågen yngler i den østlige del af Nørreskoven.

Ved Stenderup Strand i Midtskoven er de gamle tjenestejorder efterhånden konverteret til værdifulde eng- og overdrevsarealer, og græsning med kvæg understøtter denne udvikling. I tilknytning til disse arealer ligger gamle skovholme ned mod Lillebælt. Skovholmene har ligget urørt siden midten af halvfjerdserne, og de er gode eksempler på naturens udvikling på sådan en frodig østjysk lokalitet. Arealerne fremstår i dag med en høj biodiversitet med store nedbrudte bøgetræer, kæmpeege og en stor variation af svampe og insekter.

I Sønderskoven er der en fin og velgræsset strandeng ved Seljum.

2.6 Kulturmiljø

Stenderupskovene er skove, der har tilhørt Kronen siden 1500-årene.

I Stenderup Nørreskov ligger 20 fredede gravhøje samt resterne af en fredet dysse. Strategisk placeret ud mod Lillebælt ligger voldstedet Borgsted Banke. Borgbanken er en ca. 10 m høj naturlig bakke med diameter på ca. 25 m, der afskæres ind mod land af en op til 10 m bred og 4 m dyb, tør voldgrav. Herudover findes fire fredede afdelingssten af granit.

I Stenderup Midtskov ligger 18 fredede gravhøje samt rester af fem fredede dysser. Ud mod Lillebælt ligger voldstedet Skansen, der består af en ca. 17x28 m firesidet banke med bastionslignende fremspring på landsiden. Borgbanken har svage spor efter en kronvold. Herudover findes fem fredede afdelingssten af granit samt to ledstolpesten.

I Stenderup Midtskov findes yderligere et større område med velbevarede højryggede agre, der strækker sig ind i afd. 5770, 5771 og 5772Al maskinskovning i områderne med agersystemer skal ske på langs af agrenes struktur, og kørsel skal begrænses til et minimum, må kun ske i renerne og kun ske i tørre perioder eller perioder med frostbundet jord. Ved skovning bør al grenaffald fjernes fra de højryggede agre.

I Stenderup Sønderskov ligger tre fredede gravhøje. I østsiden af skoven ligger voldstedet Husvold. Det grænser op til det lavtliggende engareal Seljumsengen og afgrænses ind mod skoven af en kronvold samt en dyb voldgrav. Herudover findes to fredede afdelingssten af granit.

I Grønninghoved Strandskov ligger en dobbelt langdysse samt to runddysser. Desuden er skoven omgærdet af et skovdige.

De højryggede agre består af lange rygge og rener som tilsammen skaber et billede af et vaskebræt i skovbunden. Al maskinskovning og udkørsel/udslæbning skal ske på langs af agrenes struktur, og kørsel skal foregå nede i renerne. Færdsel må kun ske, når bunden er bæredygtig – eksempelvis i tørre perioder eller perioder med frostbundet jord.

Høje og dysser plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor trækroner skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene. På alle dysser sikres, at træer ikke skader stensætninger med rødder eller ved evt. stormfald.

2.7 Friluftsliv

Stenderup Midtskov og Nørreskov tiltrækker rigtigt mange besøgende. Midtskov især pga. Naturstuen og bålhytte, shelters og kajakplads ved Stenderup Strand. Nørreskov især pga. Løverodde, hvor der også er naturlegeplads på strandengen. Yderligere er anlagt to primitive teltpladser i henholdsvis Sønderskov og Nørreskov. Der er anlagt afmærkede vandreruter i Stenderup Skovene samt en uglebane i Stenderup Midtskov.

Skibelund har ligeledes et stort besøgstal såvel fra lokalområdet som fra Kolding. I bygningerne ved Skibelund er indrettet en naturskole, som drives af Kolding Kommune. Desuden er der anlagt en shelterplads med tre shelters samt en stor lejrplads for større grupper. Her er adgang til toiletter, grill, en badebro og kajakplads. Badebroen driftes af Kolding Kommune.

Vargårde Skov er nærmeste skov til Hejls by og hele sommerhusområdet ved Hejlsminde Nor. Skoven trækker ligeledes mange besøg i forbindelse med spejderhytten Grænseborgen.

Stenderup Midtskov, Stenderup Nørreskov og Vargårde Skov er udlagt som frie teltningsskove.

Grønninghoved Strandskov tjener som rekreativ skov for det nedenfor liggende sommerhusområde samt campingplads. Fra parkeringspladsen i Grønninghoved Strandskov udgår der afmærket vandresti til Skamlingsbanken.

3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger

Arealerne ved Stenderup Hage (primært strandeng) og afdeling 901 i Skibelund indgår i Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt. Det samme gør et mindre areal i Sønder Stenderup Sønderskov. Arealet består primært af Seljumengen og 1,79 hektar med ege-blandskov. Udpegningsgrundlaget fro Natura 2000-området er en lang række naturtyper og fuglearter, både ynglende og trækkende, samt enkelte andre arter.

Natura 2000-plan nr. 112 "Lillebælt"

3.2 § 3 /§ 28 områder

De største udpegede § 3-beskyttede naturarealer i disse skove er Lyngmosen i Sønderskoven og strandengen ved Seljum.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Ingen planer.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Seljumengen og arealet ved Stenderup Hage er omfattet af Stenderup Hage-fredningen af 10. juni 1974. Fredningen går i alt væsentlighed ud på at bevare det åbne, kystnære landskab med bl.a. kystskrænter. Arealerne må således ikke bebygges (med visse undtagelser) eller tilplantes, ligesom der ikke må foretages terrænændringer.

3.5 Drikkevandsinteresser

Stenderup Skovene ligger i et område med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ikke udlagt råstofområder i Stenderup Skovene.

3.7 Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer