Svanemosen og skovene syd for Kolding

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker Svanemosen, Trommersgård Skov, Drenderup Skov, Fovslet Skov og Hoppeshuse.

Landskabet i og omkring Svanemosen og naturværdierne som findes heri, er prioriteret særlig højt. Det er en vigtig målsætning, at moselandskabet beskyttes og bevares gennem en aktiv pleje med fokus på, at forholdene for den tilstedeværende flora og fauna forbedres.

Målsætningen for skovdriften i skovene er, at produktionspotentialet udnyttes bedst muligt i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift og at skovrejsningsområderne udvikles til at udgøre gode rammer for friluftslivet.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Svanemosen skal opvækst af birk og el skæres ned, og forsøget med græsning med geder vil fortsætte.

Et areal i den vestlige del af i afd. 1000 i Tapsøre Statsskov udlægges til naturlig tilgroning for på sigt at udvikle sig til en skovebevokset mose.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Der er ingen tiltag for landskabet i planperioden.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for skovene syd for Kolding er givet ved de udlagte skovudviklingstyper som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

I Fovslet Skov er der gode vækstbetingelser for løvtræ, og i den vestlige del af skoven er der flere gode egebevoksninger. På baggrund af nuværende bevoksninger er der udlagt skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg, som med tiden vil blive domineret af lystræarter.

I den øst- og sydlige del er der valgt skovudviklingstypen bøg med ask og ær, da denne del af skoven allerede er bevokset med bøg. Skovudviklingstypen forventes at give gode muligheder for kvalitetsproduktion af bøg. Skoven vil på lang sigt fremstå med et afvekslende skovbillede og være en spændende skov at færdes i.

I Hoppeshuse er der valgt skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg. Skoven vil blive domineret af eg, men tilplantninger er udarbejdet med henblik på, at også andre træarter kan fremmes i holme ved hugstindgrebene. I forlængelse af Hoppeshuse ligger Langkjærgård, som er et nyt skovrejsningsområde, som vil blive tilplantet i løbet af 2015. Der er udlagt skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg på skovrejsningsarealerne.

I Tapsøre Skov er der valgt skovudviklingstypen bøg med ask og ær. Skoven rummer flere løvtræsbevoksninger med iblandet nåletræarter og ligesom i Hoppeshuse kan disse fremmes i højere eller mindre grad ved hugstindgrebene. Der er ligeledes en række lysåbne egebevoksninger, som på langt sigt vil give skoven variation i forhold til de tætte bevoksninger af bøg og gran.

I Trommersgård Skov er der udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær på baggrund af de eksisterende bøgebevoksninger. På sigt vil æren afløse asken, som er ramt at sygdommen asketoptørre. Ligesom i de ovennævnte skove er der også her en række egebevoksninger, som vil give variation i skoven, og som bevares gennem hugstindgrebene.

I Drenderup Skov er der gode vækstbetingelser for eg, og der er derfor valgt skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg. Da asken ligeledes her vil forsvinde med tiden, vil de vådere partier i skoven blive overtaget af andre træarter fx ær, birk og el, som også trives på våde jorde. De gamle egebevoksninger i skoven giver et godt fundament en høj biodiversitet med et rigt dyre- og planteliv.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Da det er målsætningen at forbedre de hydrologiske forhold på arealerne i Svanemosen, vil der i planperioden blive arbejdet på at få hævet vandstanden ved evt. at få arealer ud mod ringgrøften indlemmet i mosen.

Som følge af Natura 2000-plejeplanen samt opfølgning på LIFE-projektet skal ca. 60 ha af mosen friholdes for opvækst af birk og el. I planperioden vil opvæksten blive skåret ned manuelt, men også andre metoder vil blive afprøvet. Forsøget med græsning med geder vil fortsætte.

I Drenderup Skov er det muligt at genskabe en mere naturlig vandbalance. Der findes flere arealer med døde asktræer, som nu er fjernet, og her kan grøftesystemerne lukkes og udvikling mod skovmose påbegyndes. Det undersøges nærmere, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at lukke grøfter, og i planperioden undersøges fx arealer i afd. 2889 og 2890.

I Fovslet er der ligeledes en række små askelavninger, hvor døde asketræer er fjernet. Som i Drenderup Skov skal arealerne undersøges for at bestemme, hvor det er mest hensigtsmæssigt at lukke grøfterne. I afd. 2877 og 2883 skal et areal udvikles til skoveng, hvor nåletræ og de resterende asketræer fjernes, når de er hugstmodne. Herefter skal arealet grenknuses, så det er klar til at slå slet eller græsning.

I Tapsøre fjernes opvækst af rødel og pil på et areal i afd. 1013 ved Bøllemosen, og arealerne omkring afslås eller græsses i planperioden.

Et areal i den vestlige del af i afd. 1000 udlægges til naturlig tilgroning for på sigt at udvikle sig til en skovebevokset mose.

I afd. 1007 er der mulighed for at lave et mindre vådbundsprojekt og etablere en lavvandet sø, i samarbejde med de tilstødende lodsejere.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Højene i Drenderup og Fovslet Skov plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor trækroner skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her

1.6 Friluftsliv

Svanemosen er udlagt som stillezone for at sikre højmosens helt særlige natur og for publikums stille naturoplevelse. Ved p-plads og fugletårnet er der udlagt facilitetszone.

Hoppeshuse samt den sydlige del af Fovslet Skov er udlagt en facilitetszone for at skabe rammer for eksisterende og nye rekreative publikumsfaciliteter.

Den sydlige del af Tapsøre Statsskov er udlagt som facilitetszone for at understøtte rekreative muligheder.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Svanemosen og Fovslet Skov, Tabsøre Statsskov, Drenderup Skov samt Trommersgårde Skov er alle beliggende umiddelbart sydvest for Kolding by.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden består af lerjorde, hvor udgangsmaterialet er moræneaflejringer fra sidste istid, Weichsel. I Svanemosen findes der humusjord, hvor kulstofindholdet er ca. 60 %.

2.3 Landskab

Svanemosen er dannet i et lavtliggende issøbassin omgivet af et småbakket morænelandskab fra sidste istid med overvejende leret bund. Fovslet Skov, Hoppeshuse, Trommersgård og Tapsøre Statsskov ligger på den lerede moræneflade.

2.4 Skoven

Trommersgård Skov byder på gode vækstbetingelser for både løvtræ og nåletræ. Æren vil med tiden overtage askens plads i skoven, efter at disse forsvinder pga. asketoptørre. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder, hvor forholdene tillader dette. Skoven blev meget hårdt ramt i december orkanen i 1999.

Tapsøre Statsskov er et relativ ungt skovrejsningsområde, hvor tilplantningen startede i slutningen af 1990érne. På disse tilkøbte landbrugsarealer var der to ældre stykker skov der begge er løvskove med indblandinger af nåletræ. Disse skove var hårdt ramt af stormen i 1999 og derfor er der relativt store arealer med foryngelse i begge skove. Vækstpotentialet er godt og især løvtræ forynges villigt her. Skoven ligger på vandskellet og den stive lerjord betinger en god vækst i den unge skovrejsning, hvor især eg og bøg er gennemgående træarter.

Hoppeshuse Skov er det yngste af naturforvaltningsenhedens skovrejsninger. Jorden er leret, stiv, våd og kold, derfor er stilkeg en af de mest benyttede træarter i området. Vækstpotentialet er dog fint for alle træarter, og skovrejsningen er anlagt med henblik på naturnære driftsformer i fremtiden. Naturstyrelsen har i 2013 erhvervet Langkjærgård, som ligger umiddelbart nord for den eksisterende skovrejsning. Denne forventes tilplantet i 2015.

Drenderup Skov byder ligeledes på gode vækstbetingelser for løvtræ. Skoven er især præget af nogle store, ældre egeflader med rimelig god bonitet på den fladgrundede, men kraftigt grøftede jordbund. Ær vil med tiden overtage askens plads i skoven, efter at disse forsvinder pga. sygdommen asketoptørre. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder, hvor forholdene tillader dette.

Fovslet Skov rummer gode vækstbetingelser for både løvtræ og nåletræ. Ligesom i Trommersgård Skov vil æren med tiden overtage askens plads i skoven, efter at disse forsvinder pga. asketoptørre. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder, hvor forholdene tillader dette. Skoven blev meget hårdt ramt i decemberorkanen i 1999, og skoven er derfor præget af ganske store flader med bøg, der er under foryngelse.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Svanemosen er en unik højmose med en stor aktiv højmosedel. Mosen blev som led i et stort EU-LIFE-projekt delvis ryddet for trævækst og fremstår i dag med ca. 70 ha aktiv og nedbrudt højmose omkranset af en bevokset laggzone. Som led i LIFE-projektet blev alle grøfter lukket og afspunset og de hydrologiske forhold i mosen er væsentligt forbedret de senere år. Naturstyrelsen har en varig udfordring i at bibeholde mosen træfri, da især birkeopvæksten volder problemer.

I Trommersgård Skov er der en enkelt skovmose.

Fovslet Skov og Drenderup Skov fremstår begge som meget kompakte skovbevoksede arealer med få § 3-beskyttede naturarealer, men der er dog en del velplejede vandhuller især i Fovslet Skov.

Både Tapsøre Skov og Hoppeshuse er som nævnt skovrejsningsarealer, men begge steder er der dog et ret stort naturmæssigt potentiale. Tapsøre er lokalt kendt som de mange mosers land. Dette fornægter sig ikke i udpegningerne af § 3-beskyttet natur, hvor flere moseparceller på Naturstyrelsens areal findes både øst og vest for motorvejen. Ligeledes er der en del våde enge som følge af at arealet påvirkes pga. motorvejens forløb der virker som dæmning i landskabet.

Arealerne ved Hoppeshuse er gennemskåret af den regulerede Vonsild Å, der fra gammel tid afvandede Svanemosen og arealerne ved Fovslet. Langs åen kommer der på sigt nogle gode åbne arealer med græsning og slet.

2.6 Kulturmiljø

I Drenderup Skov findes to fredede gravhøje. Skoven er omkranset af dige.

I Fovslet Skov ligger ni fredede gravhøje. Desuden Fovslet voldsted, som består af to runde, mindre banker samt en større ladegårdsbanke på 70x30 m. Anlægget afgrænses af lave sænkninger og volde/grave. Herudover findes en fredet afdelingssten af granit.

Svanemosen rummer mange spor efter tidligere tiders tørvegravning senest under 2. Verdenskrig med gamle tørveskær og store vandfyldte tørvegrave.

I Tapsøre Statsskov findes rester af en banedæmning fra den tidligere Kleinbahn.

2.7 Friluftsliv

Svanemosen til trækker en del besøgende pga. stedets særlige karakter og naturoplevelser. Her er anlagt et fugletårn samt en afmærket sti rundt i højmosen. Grænsende op til Svanemosen ligger skovrejsningen ved Hoppeshuse, hvor der er anlagt to afmærkede vandreruter.

I Tapsøre Skov er indrettet en hegnet hundeskov. Rundt i skoven er anlagt et antal afmærkede vandreruter.

I Drenderup Skov er det tidligere skovløberhus indrettet som naturskole, der drives af Kolding Kommune. I skoven er anlagt en afmærket vandrerute.

I Fovslet Skov er anlagt en primitiv teltplads i tilknytning til en jagthytte. Hele Fovslet Skov er udlagt som fri teltningsskov.

P-pladser i alle skovene giver gode muligheder for adgang.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Statens arealer i Svanemosen indgår i Natura 2000-område nr. 226 Svanemose. Cirka 114 hektar er omfattet af bestemmelserne, og naturtyperne er primært nedbrudt og aktiv højmose samt tidligere skovbevokset tørvemose, der nu for en stor del er ryddet gennem et EU-LIFE-projekt, ligesom vandstanden på store arealer er blevet hævet. På udpegningsgrundlaget er også arten stor kærguldsmed, der er akut truet.

Natura 2000-plan nr. 226 "Svanemose"

3.2 § 3 /§ 28 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 udpejet høj- og lavmose. Derudover findes også andre § 3-beskyttede naturtyper i form af § 3-enge, almindelige småsøer og brunvandede søer.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Ingen planer.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen fredninger på arealerne.

3.5 Drikkevandsinteresser

Fovslet Skov og Svanemosen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Resten af skovene ligger i områder med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ikke udlagt råstofområder i skovene.

3.7 Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer