Troldhedebanen og Harte Skov

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker arealerne Harte Skov, Troldhedebanen og Skærsø.

Landskabet i og omkring Harte Skov er vægtet højt, og det er en klar målsætning fortsat at sikre og synliggøre landskabet, sådan som det var tænkt ind ved etablering skoven først i 1990´erne. Skoven har et fint produktionspotentiale og udvikles fremadrettet efter de naturnære principper.

Naturværdierne i Harte Skov er koncentreret i den nordlige del af skoven omkring ådalen med tilhørende eng- og overdrevsarealer. Det er et mål, at disse fortsat skal plejes, så den værdifulde flora og fauna beskyttes. Ligeledes rummer Skærsø naturværdier, og beskyttelsen heraf er vægtet højt.

Harte Skov og Troldhedebanens placering tæt på Kolding by betyder, at friluftslivet prioriteres højt, så området også i fremtiden kan rumme de mange besøgende.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Harte Skov i afd. 964 skæres opvækst og andet krat ned, dog efterlades eg, tjørn og bævreasp for at give arealet mere præg af skoveng. Arealet skal herefter hegnes og afgræsses.

Ved Skærsø sættes hegn og afgræsses med kreaturer eller får på et areal vest for søen.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

I forbindelse med etablering af Harte Skov har synliggørelse af landskabet i området været prioriteret højt, og der er derfor bevaret en række udsigter. Der er ingen yderligere tiltag for landskabet i planperioden.

Der er heller ingen landskabelige tiltag ved Skærsø.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Harte Skov og Skærsø er givet ved de udlagte skovudviklingstyper som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

I den nordlige del af Harte Skov er der udlagt skovudviklingstypen eg med lind og bøg, pga. de blandede jordbundsforhold. Her vil bøgen klare sig godt på bedre jord, mens egen trives bedre på sandede jorde. I skoven findes også andre løvtræarter som indblandingsarter i holme, hvilket giver variation i den lysåbne skov. I den sydlige del af skoven er udlagt skovudviklingstypen bøg med gran. Indblandingen af sitkagran, rødgran og douglasgran vil i fremtiden producere kvalitetstræ, mens bøgen vil være et stabiliserende element og give variation.

I den nordlige del og vestlige del af Harte Skov er det udlagt skovudviklingstypen skoveng. Der er ligeledes udlagt et areal med urørt skov.

På arealet ved Skærsø udlægges skovudviklingstype græsningsskov, som er i overensstemmelse med naturplejetiltaget, hvor størstedelen af arealet hegnes med henblik på afgræsning.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I Harte Skov er naturværdierne koncentreret langs ådalen i den nordlige del af skoven. I afd. 964 skæres opvækst og andet krat ned, dog skal eg, tjørn og bævreasp efterlades for at give arealet mere præg af skoveng. Arealet skal herefter hegnes og afgræsses.

I en rødelbevoksning i afd. 2974, som er udlagt til stævningsskov, skal træerne i planperioden skæres ned/stævnes, således at arealet fremstår som skovbevokset mose med træer af rødel.

På arealerne ved Skærsø skal der i planperioden sættes hegn og afgræsses med kreaturer eller får.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her 

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen fortidsminder på arealerne, men for at bevare Troldhedebanen som kulturspor, skal bevoksninger langs banen løbende skæres ned.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her 

1.6 Friluftsliv

Harte Skov trækker med sin bynære beliggenhed til Kolding mange besøg - særligt omkring Landbomuseet på Brødsgård og omkring Ferup Sø. I Harte Skov er udlagt to facilitetszoner, henholdsvis omkring Brødsgård og ved Ferup Sø og Troldhedebanen for at understøtte de to eksisterende publikumsområder.

Arealerne sydvest for Skærsø, samt arealer omkring søen (stien) er udlagt som friluftszone, mens arealet nord for søen er udlagt som facilitetszone for at understøtte muligheden for at kunne opleve området.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Troldhedebanen strækker sig fra Kolding og nordvest på. Harte Skov er beliggende nordvest for Kolding.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden i Harte Skov består af overvejende af morænesand og –ler.

2.3 Landskab

Harte Skov er beliggende i morænelandskabet mellem de markante ådale, Kolding Ådal og Vester Nebel Ådal. Ådalene følger ældre og dybe sprækkedannelser i undergrunden og er flere steder skåret dybt ned i landskabet, så ådalene står med høje og stejle skrænter.

Troldhedebanen skærer sig gennem morænelandskabet nord for Kolding og krydser Vester Nebel Ådal med Dons-søerne.

Skærsø ligger i et dødishul i et morænelandskab præget af en dødisformation tæt ved hovedopholdslinien.

2.4 Skoven

Harte Skov har et meget blandet dyrkningspotentiale med baggrund i skovens beliggenhed på kanten af en dyb tunneldal og samtidig med masser af flade arealer på mager smeltevandssand og grusmoræne. Skoven har et fremragende dyrkningspotentiale for nåletræ. Sitkagran, rødgran, lærk og douglas trives fint og forynger sig villigt på sandjorden. Ligeledes er der et godt potentiale for løvtræ på moræneskrænterne i vest og mod øst Stallerup Sø. Vintereg, stilkeg, ahorn og bøg trives fint i indblandinger. Træartsvalget i skovrejsningen muliggør udviklingen mod en nuanceret og naturnær skov i fremtiden.

Ved Skærsø er der fine dyrkningsbetingelser for såvel løvtræ som for nåletræ, men arealerne er for små til rentabel skovdyrkning.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Harte Skov er nyetableret skov fra 1990´erne og rummer derfor ikke mange § 3-beskyttet naturarealer endnu. Skrænterne og engene i Vester Nebel Ådal har en fin mosaik af overdrev og engkulturer med indblanding af gammel, værdifuld skov. Et af Kolding Kommunes fineste overdrev ligger ved Lynggården, og fra dette breder der sig fin flora ind i den nye skov.

Ved Ferup Sø har Naturstyrelsen været involveret i etablering af et stort nyt omløbsstryg som følge af Harteværkets nedlæggelse, hvilket har medført, at vandgennemstrømningen i Vester Nebel Å næsten er tilbage på oprindeligt niveau. Ferup Sø udgør med sit store vandspejl en værdifuld ynglelokalitet for vandfugle, fiskeørnen fouragerer ofte i søen. Odder, isfugl og vandstær er også forekommende i vandbiotopen.

I samarbejde med et lokalt høsletlaug har Naturstyrelsen en velfungerende engpleje på en af de gamle kulturenge med engvandingsanlæg i ådalen. De store åbne områder i skovrejsningen plejes alle med slet eller græsning og udvikles på sigt mod overdrevskultur eller engarealer.

Skærsø er registreret som lobeliesø og derfor ret unik i området. De tre omkringliggende kommuner og Naturstyrelsen har et samarbejde om at forbedre vandkvaliteten i søen samt genskabe de gamle overdrev og hedearealer ved søen. Der forekommer visse år store mængder af den sjældne plante klokke ensian i dele af randområdet til søen.

Da Troldhedebanen er et nedlagt jernbaneforløb, er der ikke knyttet andre naturinteresser til denne end floraen langs banedæmningen, som flere steder er meget varieret.

2.6 Kulturmiljø

Der er ikke registreret fredede fortidsminder på arealerne omkring Harte og Ferup. Der findes en enkelt fredet gravhøj ved Skærsø.

Troldhedebanen udgør i sig selv et kulturspor med banedæmning og grøfter – samt flere steder rester af signalmaster, afstandsmarkeringer m.v. Dybvadbro Station med pakhuset indgår sammen med banetraceet i det samlede kulturmiljø.

Omkring Ferup Sø ligger mange spor efter anlægget af Harteværket i form af den opstemmede Ferup Sø, dæmninger, slusehus, tidl. vandløb m.v.

På engen ned mod Vester Nebel Å ved Brødsgård ligger rester af gammelt engvandingsanlæg.

2.7 Friluftsliv

I Harte Skov er anlagt to primitive teltpladser, henholdsvis på kanten af Vester Nebel Ådal og ved Stallerup Sø. Desuden er der en shelterplads ved Ferup Sø. I slusehuset ved Ferup Sø er der indrettet en landskabsudstilling, og tilsvarende er der indrettet en landskabsudstilling i pakhuset ved Dybvadbro Station. Begge udstillinger ligger op til Troldhedebanestien, som er anlagt som kombineret vandre- og ridesti fra Kolding. Rundt i Harte Skov er anlagt 8 afmærkede vandreruter. 8 P-pladser giver besøgende god mulighed for at opleve området.

Kolding Kommune arbejder med udvikling af besøgspotentialet i oplandet til Kolding by - herunder områderne langs Troldhedebanestien. Herunder kunne Dybvadbro Station evt. udvikles som et centralt støttepunkt.

Arealet ved Skærsø har grænser til tre kommuner og ligger langt fra større byer. Det vurderes ikke, at stedet har et stort besøgstal. Der er anlagt en afmærket sti rundt om søen og flere steder opsat borde-bænke.

Der er fri fiskeri på en strækning af Vester Nebel Å ved Stenvad Mølle.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ingen Natura 2000-områder, Habitat-, Fuglebeskyttelses- eller Ramsarområder.

3.2 § 3 /§ 28 områder

Harte området er især kendetegnet ved sine overdrevsudpegninger og gode våde §3 engarealer i å-dalen.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Ingen planer.

3.4 Fredninger og vildtreservater

På Skærsø og tilstødende arealer ligger en fredning af 31. marts 1977 (05892.02). Formålet er at bevare Skærsø som en næringsfattig, klarvandet hedesø omgivet af mose, eng, hede og krat.

3.5 Drikkevandsinteresser

Harte Skov ligger i et område med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser i Harte Skov.

3.7 Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer