Driftsplanændring for Det store Vandskel - Gudenåens Kilder (Kilderne)

Følgende ændringer er lavet i driftsplanen for området Kilderne

  • Afdrivning af nål, udpining af landbrugsjord og hegnsætning.

Ændringer i driftsplanen for Kilderne

Baggrund for ændringen

Naturstyrelsen Trekantsområdet har per 01.12.2019 erhvervet et areal ved Kilderne, med den baggrund at skabe bedre sammenhæng mellem Naturstyrelsens arealer i området og for at skabe ny natur på landbrugsjord.

Erhvervelsen af arealet gør det muligt at sammenbinde to separate folde og dermed skabe større sammenhængende afgræsset areal. Erhvervelsen giver desuden mulighed for på sigt at lave helårsgræsning. Nuværende dyrkede arealer forventes at kunne konverteres til overdrev og eng.

Ændringer i driftsplan

Der vil ske en fjernelse af næringsstoffer fra det dyrkede areal med det formål at skabe overdrev og eng. Halvdelen af det skovbevoksede areal ryddes, med det formål at skabe overdrev. Det skovbevoksede areal er ikke noteret som fredskov.
Hele arealet kommer til at indgå i fold, og der bevares en tæt nåletræsbevoksning så dyrene har ly og tørt leje året rundt.

Arealet udlægges som friluftszone.

Det skov, der ikke ryddes udlægges som græsningsskov - skovudviklingstype nr. 92.