Samlet beskrivelse

Samlet beskrivelse af Naturstyrelsen Trekantsområdet

1.1 Indledning

I denne driftsplan beskrives den fremtidige drift af de arealer, som administreres af Naturstyrelsen Trekantsområdet. Disse arealer omfatter frodige løvskove ved Horsens og Vejle Fjord, samt skovene som er beliggende syd for Kolding ud mod Lillebælt. Syd for Billund findes Randbøl Hede, som i sammenhæng med Frederikshåb Plantage, indeholder spændende naturoplevelser. I Gyttegård Plantage, højt oppe på Hejnsvig Bakkeø, forenes hede og skov i en flot udsigt ind over indlandsklitterne ved Grene Sande. I flere af skovene findes gamle skovmoser, eng- og overdrevsarealer med høj biodiversitet, hvilket giver en varieret skov at færdes i for publikum. Hærvejen trækker spor gennem området i et nord-syd gående strøg langs den Jyske Højderyg. Sammen med Hærvejen krones landskaberne flere steder af større eller mindre samlinger af gravhøje. Tilsvarende er især de kystnære skove rige på gravhøje og andre kulturspor.

Målene i planen er udarbejdet med et langsigtet perspektiv for øje. Dette gælder særligt for skovene, hvor opbygningen af struktur- og artsrige selvforyngende skovsystemer kan tage indtil flere trægenerationer. Planen udstikker rammer for driften inden for en rullende 15-årig driftsplanperiode med en planlagt revision 1-2 gange i perioden.

Det samlede areal er pr. 1. april 2014 på 6757 ha. Arealerne fremgår af nedenstående oversigtskort og tabel.

Tabel med arealanvendelse for områdeplanerne findes her.

Tabel med arealanvendelse for ikke skovbevoksede arealer.

1.2 Målsætning for arealdriften

Driftsplanen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens overordnede politikker om arealdrift og omsætter disse til konkrete målsætninger og planer for den praktiske drift på naturforvaltningsenheden. På den måde udgør driftsplanen et styringsværktøj for den daglige drift og tjener samtidigt det formål at formidle Naturstyrelsens fremtidige planer vedrørende arealdriften.

Nedenstående er en lokal udmøntning af Naturstyrelsens vision, som gælder for Naturstyrelsen Trekantsområdets driftsplan i planperioden.

• Vi driver certificeret skovbrug. Det sker med fokus på naturnær skovdrift af alle skovarealer samt særligt skånsom drift af skove på lerrige skrænter.
• Vi plejer, genopretter og forvalter store arealer med indlandsheder, klitter, ferske enge og overdrev i Vejle Ådal og sikrer gunstige betingelser for den flora og fauna, der lever på disse arealer.
• Vi formidler og skaber rammer for spændende naturoplevelser for borgere i Trekantsområdet med naturskoler og gode faciliteter.

Det er målet, at driften på Naturstyrelsen Trekantsområdet repræsenterer en effektiv og bæredygtig forvaltning med en balanceret afvejning af beskyttelsen af naturen og landskabet, benyttelsen til friluftsliv og produktionshensyn i skoven.

Naturstyrelsens skovdrift er certificeret efter FSC- og PEFC-ordningerne. Driften af disse arealer ved Naturstyrelsen Trekantsområdet skal til stadighed leve op til disse certificeringsordningers standarder.

De overordnede mål og planer for den fremtidige drift er nedenfor beskrevet i forhold til natur, landskab, friluftsliv, kulturmiljø, skovudvikling og en række andre hovedpunkter. De områdespecifikke mål og tiltag er beskrevet i 17 områdeplaner for Naturstyrelsen Trekantsområdet. Til sidst i denne tekst findes en oversigt og de større tiltag på hele enheden i planperioden.

Arealsammensætning

Arealsammensætningen er visualiseret i nedenstående diagram med status af 1. april 2014. Af diagrammet fremgår, at 30 % af det samlede areal ved Naturstyrelsen Trekantsområdet er ubevokset. Andelen af ubevokset skal findes bl.a. på Svanemosen, Randbøl Hede og ikke skovbevoksede arealer i fx Gyttegård og Frederikshåb Plantage. Derudover rummer arealerne på Trekantsområdet en lang række gamle løvskove langs Horsens og Vejle Fjord samt Lillebælt, hvilket giver en høj løvtræsandel. Nåletræsandelen findes hovedsageligt i plantagerne længere inden i landet, og vil på sigt falde, idet der er fokus på at øge indblanding af løvtræ efter de naturnære principper.

2.1 Landskab

Generelt er Naturstyrelsen Trekantsområdets plantager og gamle skove beliggende som mosaikker i et landskab overvejende præget af landbrugsdrift – dels på de næringsrige, østjyske morænejorde, dels på mere grusede og sandede jorde på eller vest for israndslinjen.

Det er et mål for den langsigtede plan at understrege de lokale landskabelige kendetegn. Markante landskabselementer, som f.eks. udsigtspunkter i Gyttegård Plantage og Bjerge Skov, vil blive genskabt, enten for at synligøre landskabsformationer eller for at give publikum et særligt udsigtspunkt. Landskabsplanen som understøtter samspillet mellem bakkeøer og hedeslette, der visuelt binder skov og det åbne landskab sammen, skal styrkes og understøttes. Dette gøres bl.a. ved at fremhæve karakteristiske landskabselementer i skovene som fx vandløb, skrænter, slugter, gravhøje og lignende.

Desuden skal der arbejdes på at skabe bløde, glidende overgangszoner og skovbryn på steder, hvor åbne eng- og slettearealer støder op til eksisterende bevoksninger ved at åbne bevoksningerne gennem tynding. Ligeledes vil det ske gennem målrettede tiltag i form af nedskæring af opvækst som en del af hede- og engpleje, samt bevarelse af eksisterende og udlægning af nye lysåbne naturområder. Som eksempel på dette kan nævnes området omkring Syvårssøerne i Frederikhåb Plantage.

2.2 Naturnær skovdrift

Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift er udgangspunktet for driftsplanen. Det betyder, at hvor der udlægges robuste skovudviklingstyper for samtlige skovbevoksede arealer. I forhold til tidligere driftsplaner repræsenterer dette en væsentlig ændring i Naturstyrelsens måde at inddele skovene i behandlingsenheder på. Med skovudviklingstyperne inddeles skovene i større behandlingsenheder – inden for hver af disse er de naturgivne forhold og ønskerne til den fremtidige bevoksningsudvikling sammenlignlige. De skovbevoksede arealer forvaltes ud fra naturnære dyrkningsprincipper og med bæredygtig produktion for øje. Principperne for naturnær skovdrift er nærmere beskrevet i Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene (2005).

Træartsfordeling fremgår af nedenstående diagram. Træartsfordelingen tager udgangspunkt i de træarter, der på det enkelte areal er registreret som hovedtræart.

Med principperne for naturnær skovdrift er der allerede opnået gode erfaringer med langsigtet konvertering mod naturnær skov bl.a. i Frederikshåb Plantage. Her er gennemført måldiameterhugst samt indplantet de træarter, som hører til den udpegede skovudviklingstype, suppleret med selvforyngelse fra de eksisterende træarter.

Udlægningen af skovudviklingstyper på enhedens arealer er sket på baggrund af jordbunden, topografi og hensynet til landskabet. Der er forsøgt udlagt samme skovudviklingstyper på så store arealer som muligt, dog med fokus på variation inden for det enkelte område. Derved er der endnu bedre mulighed for at de enkelte træarters tilpasning til jordbundforhold, vand- og næringsforsyning. Det er målet, at opbygge stabile skovtyper som gennem selvforyngelse giver gode muligheder for naturnær skovdrift.

På lysåbne skovområder og naturarealer er der ikke udlagt skovudviklingstyper, hvilket der er gjort for skovenge og græsningsskove.

Skovudviklingstypeudlægningen ved Naturstyrelsen Trekantsområdet fremgår af de følgende afsnit.

Der er udlagt skovudviklingstyperne: bøg; bøg med ask og ær; bøg med douglasgran og lærk; bøg med gran og eg med ask og avnbøg samt eg med lind og bøg på morænejorderne og de bedre dele af bakkeøerne. Selvom asketræerne i de fleste skove er døde pga. sygdommen asketoptørre, vil ask fortsat indgå som en del af skovudviklingstypens navngivning i tilfælde af, at enkelte ask måske vil vise sig at være resistente overfor sygdommen.

På mere sandet jord på bakkeøerne og i overgangen til hedeslette og flyvesandsjorde er valgt skovudviklingstyperne: eg med skovfyr og lærk; gran med bøg og ær samt douglasgran med rødgran og lærk.

Oversigt over skovudviklingstyper i hektar fordelt i skove og plantagerne:

Realisering af skovudviklingstyperne kommer til at ske over en periode på flere trægenerationer, men flere steder er udviklingen allerede godt i gang, hvilket vil sige, at relevante træarter er indbragt eller begynder at indfinde sig af sig selv på arealerne ved naturlig indvandring og selvforyngelse.

Naturlig foryngelse er generelt den vigtigste metode til fornyelse af bevoksninger på Naturstyrelsen Trekantsområdets skovarealer. Tilplantning som foryngelsesmetode mister betydning i takt med, at selvforyngelse anvendes i større og større omfang. Indplantning i eksisterende bevoksninger anvendes for at indføre fremtidige frøkilder af hjemmehørende og lokalitetstilpassede træarter, hvor disse ikke – eller kun i ringe grad – findes i forvejen og finder også anvendelse i bevoksninger, hvor selvforyngelse mislykkes. Anvendelse af renafdrift er faldende, men kan dog anvendes i specielle tilfælde. Det kan fx være i bevoksninger, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at efterlade en skærm af overstandere på grund af stormfaldsrisikoen, eller hvis der skal ske et træartsskifte.

Pyntegrønt

Indtil 1996, hvor brug af pesticider ophørte i statsskovene, var der en intensiv produktion af juletræer og pyntegrønt på en række af Naturstyrelsen Trekantsområdets arealer. Denne produktion er nu ophørt, og eksisterende bevoksninger afvikles løbende ved salg af juletræer og pyntegrønt. Disse bevoksninger vil i fremtiden kunne anvendes som forkulturer i forbindelse med udviklingen af rigere skove med underplantning af hjemmehørende, blivende træarter. Der anvendes ikke pesticider på arealer med pyntegrøntsbevoksninger, og der gødskes kun i begrænset omfang. Ligeledes anvendes Shorpshire får til afgræsning og renholdelse i juletræsbevoksninger. Enheden afholder velbesøgte julemarkeder i samarbejde med eksterne parter i Harte Skov og på Tønballe, hvor gæster selv kan fælde juletræer.

Naturhensyn i skovdriften

Naturstyrelsens generelle politikker om naturnær skovdrift og retningslinjer for biodiversitets-hensyn i skov sikrer, at der tages en lang række naturhensyn i skovdriften. I alt er 323 ha af Naturstyrelsen Trekantsområdets arealer omfattet af naturskovstrategien. Der er udlagt arealer til urørt skov på i alt 122 ha, 185 ha drives som plukhugstsdrift og ca. 16 ha som græsningsskov.

Udlæg af ny urørt skov er kun undtagelsesvis medtaget som en del af driftsplanlægningen. Baggrunden for dette er, at kravene fra certificering (FSC og PEFC) og fra Det Nationale Skovprogram og Naturskovstrategien til mængden af urørt skov er opfyldt. Udlægning af nye arealer til urørt skov forventes gennemført i forbindelse med arbejdet med nyt Nationalt Skovprogram inden for det næste års tid, hvor det efterfølgende vil blive inddraget i driftsplanen i forbindelse med revision eller driftsplantillæg.

Biologisk mangfoldighed

Et vigtigt element i naturnær skovdrift ved Naturstyrelsen Trekantsområdet er at fremme naturlig dynamik og udvikling af biologisk mangfoldighed i enhedens plantager og skove - især i de unge bevoksninger på de mange stormfaldsarealer fra decemberstormen i 1999, som i dag er ensartede, men rummer mange muligheder for fremadrettet at udvikle sig til spændende skove med stor diversitet.

Dødt ved bidrager ligeledes til den biologiske mangfoldighed på arealerne, da det bl.a. er værdifulde levesteder for især svampe, insekter og småfugle. Derfor efterlades dødt ved til naturlig nedbrydning i bevoksningerne; dette gælder fx vindfældede træer, knækkede stående træer og i øvrigt døde træer på alle arealer.

Småbiotoper af særlig interesse, herunder lokaliteter med rødlistearter, registreres på ”Pas-på-kort”. På ”Pas-på-kort” bliver følsomme lokaliteter synliggjorte for alle medarbejdere og eksterne entreprenører, således at der i forbindelse med skovdrift og anden aktivitet tages de nødvendige forholdsregler for at beskytte disse lokaliteter.

Et eksempel på den biologiske mangfoldighed er de ifølge naturskovstrategien udpegede urørte skovområder, specielt i Stagsrode Skov langs Vejle Fjord.

Naturlig hydrologi i skoven

Naturlig hydrologi er et centralt element i Naturstyrelsens Naturskovsstrategi og naturnær skovdrift. Genskabelse af naturlig hydrologi er en af metoderne til at nå det overordnede mål om at opnå mere naturlig og oprindelig dynamik i de danske skove samt fremme en større biodiversitet. Det skyldes, at en lang række planter og dyr, som er tilknyttet vådområder, får bedre levevilkår, når deres levesteder genskabes eller forbedres.

Naturstyrelsen vil på lang sigt retablere mere naturlige hydrologiske forhold i statens skove. Et af de væsentligste virkemidler til at nå dette mål er at indstille oprensningen af eksisterende afvandingsgrøfter og undlade at grave nye. Dette betyder, at der vil opstå vådere arealer i bevoksningerne, hvilket igen betyder at nogle af de tidligere intensivt drevne skovbevoksede arealer vil overgå til en mere ekstensiv drift. Hvorvidt træernes værdi som gavntræ vil blive ødelagt ved forsumpning, beror på en konkret vurdering. I bevoksninger med særlig høj økonomisk værdi kan genskabelse af naturlige hydrologiske forhold udskydes, indtil værdierne er blevet realiseret. I enkelte tilfælde kan forpligtigelser over for naboer eller hensyn til fx vandafledning fra vej eller lignende ligeledes medføre, at målet om mere vand i skovene ikke kan realiseres.

I direkte tilknytning til ovenstående mål er der i forbindelse med denne plan identificeret flere steder med gode muligheder for genskabelse af naturlig hydrologi. Dette gælder for flere af de højproduktive skove langs østkysten, hvor det opleves, at skovmoser langsomt udvikles i takt med at grøftningen nedprioriteres. De fleste askebevoksninger er døde af svampeangreb, og da træerne er fjernet, forventes arealerne med tiden at udvikle sig i retning af mose. Dette gælder fx for arealer i Bjerge Skov, Stenderup skovene og i Boller skovene. I planperioden vil ca. 60 ha få ændret deres hydrologiske forhold til glæde for flora og fauna.

2.3 Naturarealer

Naturstyrelsens generelle Naturplejestrategi (1999) udgør det centrale omdrejningspunkt for driften af alle styrelsens naturarealer. Naturplejestrategien har til formål at sikre biotoppleje af bl.a. arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, herunder moser, søer, heder o. lign. Naturbeskyttede § 3-arealer udgør 1631 ha, hvilket svarer til ca. 25 % af det samlede areal på Naturstyrelsen Trekantsområdet.

I nedenstående diagram ses fordelingen af de samlede ikke skovbevoksede arealer på Naturstyrelsen Trekantsområdet. Disse arealer omfatter både § 3 arealer samt øvrige ikke skovbevoksede arealer på i alt 2301 ha. Det fremgår at hovedparten – ca. 875 ha er hede, hvor størstedelen findes på Randbøl Hede.

I skovene og plantagerne findes adskillige lysåbne eng-, mose- og hedearealer. Der lægges stor vægt på, at disse opretholdes og plejes for at bevare eller forbedre deres naturtilstand. De er meget vigtige for at skabe variation i naturindholdet og dermed biologisk mangfoldighed. Landskabeligt set er kontrasten mellem åbne naturarealer og mere eller mindre tæt sluttede skovbevoksninger ligeledes af høj værdi.

Hovedparten af de lysåbne naturarealer på Naturstyrelsen Trekantsområdet plejes løbende. Der findes dog arealer, hvor bl.a. tilgroning med træer og buske udgør en potentiel trussel, og hvor rydning efterfulgt af løbende pleje vil forbedre naturtilstanden. Dette gælder fx Randbøl Hede, hvor der i planperioden er tiltag om rydning og efterfølgende græsningspleje.

I forbindelse med driftsplanlægningen er det besluttet at igangsætte en lang række nye naturpleje-tiltag. Disse tiltag fremgår af nedenstående diagram, hvor typen af naturpleje er angivet i ha. I planperioden vil der blive etableret ny græsningsskov og græsning, samt pleje af ikke skovbevoksede arealer på i alt 60 ha. Der vil fortsat være fokus på hedepleje, især af nyere etablerede hedearealer i Frederikshåb og Gyttegård på op mod 150 ha. Af anden naturpleje vil der ske rydning af opvækst på naturarealer på næsten 100 ha. I den kommende planperiode vil genopretning af naturlige hydrologiske forhold blive prioriteret højt og det forventes, at ca. 60 ha skov og naturarealer vil opnå mere naturlig vandbalance.

Det er et mål løbende at optimere plejen af de lysåbne naturarealer for at sikre gode levesteder for truede og beskyttede arter tilknyttet de sydøstjyske landskaber og naturtyper. Hovedindholdet i den kommende pleje og udvikling af åbne naturområder er følgende tiltag:

• Friholdelse af åbne naturområder for uønsket opvækst af træer og buske, primært gennem nedskæring og/eller afbrænding
• Foryngelse af klithedearealer ved bl.a. at etablere fugtige tørvelavninger, foretage afbrænding og/eller afgræsning
• Slåning eller afgræsning af enge: strandenge, ferske enge og skovenge
• Friholdelse af søbredder for uønsket opvækst af træer og buske
• Bekæmpelse af invasive arter fx glansbladet hæg og bjørneklo.

Frederikshåb og Gyttegård plantager er med i et nationalt LIFE-Hede-projekt, hvor målet er at sikre og genskabe flere ha indlandsheder. Indtil udgangen af 2015 arbejders intensivt med at høste mere viden om hedepleje og udvikling af metoder til at vedligeholde Naturstyrelsens hedearealer.

Den primære metode til pleje af alle større hedearealer vil dels være afbrænding, dels ekstensiv afgræsning med kvæg af nøjsom race på de mest plejekrævende arealer samt manuel nedskæring af uønsket træ- og buskopvækst på mindst plejekrævende arealer.

I områdeplanerne findes særskilte beskrivelser af åbne naturområder. I forbindelse med driftsplanlægningen er naturarealerne systematisk blevet gennemgået. Registrering af naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 indgår som en del af gennemgangen. Ved gennemgangen er der sket en klassificering af hvert enkelt areal, dels med hensyn til områdets naturmæssige værdi, dels med hensyn til områdets plejebehov. Klassificeringen er sket ved tildeling af værdier fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer høj naturmæssig værdi eller plejebehov, mens 4 er lille værdi eller plejebehov. Klassificeringen er tilrettelagt som et operationelt værktøj til brug ved den almindelige drift af naturområderne og har ingen direkte sammenhæng med anden værdisætning f.eks. i forbindelse med Natura 2000. Der er desuden blevet fastsat en kortfattet målsætning samt en plejeanvisning for hvert af de åbne naturområder. Driftsplanen indeholder således en plan (bilag), hvoraf natur- og plejemæssige klassifikationer samt mål for udvikling og pleje er specificeret for samtlige naturarealer.

I naturplejeplanen med vurderinger af naturområdernes værdi og plejebehov er der i alt ca. 735 områder. En del af disse områder består af flere forskellige naturtyper, men betragtes som samlede områder, hvilket er mest optimalt i forhold til plejeindsatsen. Det betyder ligeledes, at der kan være naturområder, der kun delvist er omfattet af § 3-beskyttelse eller Natura 2000-planer.

Områder med plejebehov 1 er typisk områder, hvor der foretages en større indsats for at genetablere et naturområde, eller hvor plejeindsatsen på anden måde er særligt krævende. Plejebehov 2 er områder, hvor der typisk er kontinuerlig vedligeholdende pleje i form af afgræsning, mens plejebehov 3 er områder, hvor plejeindsatsen foretages med års mellemrum f.eks. ved afbrænding. Ved plejebehov 4 foretages ingen pleje, men behovet vurderes løbende og prioriteres i forhold til områdets værdi.

I vurderingen af et områdes naturværdi indgår overvejelser såsom tilstedeværelse af særlige karakterarter, naturtype, områdets tilstand og også dets betydning i forhold til publikums oplevelse heraf og benyttelse til rekreative formål. Naturværdi 1 er områder af meget stor værdi, potentielt af national interesse. Naturværdi 2 kan være områder af regional interesse, mens områder med naturværdi 3 kun har lokal interesse. Naturværdi 4 anvendes kun i meget begrænset omfang, men kan benyttes for arealer, som ikke umiddelbart rummer nogen større værdi.

Små biotoper – som er mindre end de 2.500 m2 (dog 100 m2 for søer), som er grænsen, for hvornår naturområder er beskyttede under Naturbeskyttelseslovens § 3 – er kun undtagelsesvist medtaget i den samlede oversigt. I forhold til pleje og bevarelse bemærkes det, at disse små naturområder er beskyttede i henhold til Skovlovens § 28, og at der i driften tages tilsvarende hensyn hertil.

Bilag med plejeplan for naturarealerne

Strand

Til Naturstyrelsen Trekantsområdet hører strandarealer langs skovene ved henholdsvis Lillebælt samt Horsens, Vejle og Kolding Fjord. Disse er flittigt besøgt, og det er derfor nødvendigt at tage særlige forholdsregler for at kunne give de mange besøgende en god oplevelse, samtidig med at den sårbare natur beskyttes. Som eksempel kan nævnes Stenhøj Strand i Staksrode Skov, hvor stier og trappeanlæg giver publikum god adgang til strand og den dramatiske kyst. Eller i Stenderup Nørreskov, hvor en kyststi veksler mellem adgang direkte til Lillebælt eller op over høje kystskrænter med flotte udsigter.

Natura 2000

Ved Naturstyrelsen Trekantsområdet er en stor del af de ubevoksede naturarealer og mindre dele af de skovbevoksede arealer omfattet af Natura 2000-udpegninger. Natura 2000-områderne omfatter arealer udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Flere af fuglebeskyttelsesområderne er desuden Ramsarområder. Udpegningen af et Natura 2000-område medfører en særlig forpligtelse til at beskytte og pleje udpegede arter og naturtyper.

Natura 2000-planlægningen er bindende og de heri anførte retningslinjer skal lægges til grund for al anden planlægning og drift. De konkrete Natura 2000-områder er nævnt i de relevante områdeplaner i denne driftsplan. Naturstyrelsens Natura 2000-plejeplaner kan ses på nst.dk.

Øvrige naturhensyn

Der tages hensyn til forekomsten af særlige arter i forbindelse med driften. Dette gælder både for varetagelse af levesteder for sjældne og truede arter og særligt værdifulde biotoper samt til bekæmpelse af invasive arter. Det betyder, at der efterlades fem træer til forfald pr. ha i alle skove (min. 10 m3 pr. ha) samt at andelen af gamle træer øges i skovene. Ligeledes plejes skovbryn med det sigte at øge mangfoldigheden i disse. Der tyndes for lystræer, buske og frugttræer. Klassificerede vandløb, der gennemskærer enhedens arealer, beskyttes og plejes gennem skånsom drift langs brinker og kanter og Naturstyrelsen Trekantsområdet indgår målrettet i samarbejde med vandløbsmyndighederne omkring driften og forbedringer af omløbsmuligheder og øget vandkvalitet. Der arbejdes desuden målrettet på at have hensigtsmæssig græsning på overdrev, enge og lysåbne arealer gennem en aktiv dialog med forpagtere og græsningsentreprenører.

Særligt beskyttede arter

Ved Naturstyrelsen Trekantsområdet tages der hensyn til kendte forekomster af truede og sjældne dyr og planter. Overordnet varetages hensynet til sådanne arter gennem den almindelige naturpleje af naturområderne, hvorved biotoper, der fungerer som raste- eller levesteder, bevares og vedligeholdes. Dette gælder for arealer på Randbøl Hede og i Gyttegård Plantage, hvor der er fokus på tinksmed og traner. Ved Rands Fjord og i Stenderup Skovene er der fokus på havørn, mens Svanemosens lysåbne og våde natur giver levested for bl.a. højmosemosaikguldsmed og birkemus. I Stagsrode sikres driften omkring Bjergfaldene levesteder for bl.a. gøgeurter og rederod.

Invasive arter

Metoder til bekæmpelse af kæmpe bjørneklo, glansbladet hæg og andre invasive arter omfatter mekanisk eller manuel fjernelse eller afgræsning. Den ikke-hjemmehørende bjergfyr forekommer i enkelte skove og plantager, hvor den ofte er plantet på mager jordbund. Yderligere udbredelse af bjergfyr vil blive forsøgt undgået ved rydninger og afbrændinger med års mellemrum.

2.4 Fortidsminder

Driftsplanen indeholder en samlet oversigt over alle fortidsminder i de forskellige skove og plantager. Heri beskrives tilstanden af de fredede fortidsminder og behovet for pleje. Overordnet skal fortidsminderne bevares og synliggøres ved at hindre tilgroning mv. og i øvrigt sikres mod skader i forbindelse med driften.

Foruden de registrerede og fredede fortidsminder i oversigten findes der en række andre kulturhistoriske spor, som er beskrevet i de enkelte områdeplaner, og hvor tiltag til at sikre deres bevarelse og formidling ligeledes er beskrevet.

Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her

2.5 Friluftsliv

Naturstyrelsens generelle friluftspolitikker og retningslinjer danner grundlag for driftsplanens hensyntagen til friluftslivets muligheder. De overordnede politikker beskrives i Oplevelser i statsskovene (1995) og i Naturstyrelsens velfærdspolitik (2002). Det tilstræbes at imødekomme publikums ønsker til forskellige muligheder for oplevelser i naturen. Der lægges vægt på vedligeholdelse af eksisterende faciliteter inden for prioriterede geografiske områder samt skriftlig naturformidling i form af digitale guides, informationstavler og lignende.

Den almindelige anvendelse af arealer vil fremover i høj grad blive vejledt via informationstavler samt stier og afmærkede ruter. Aktiviteter, som virker forstyrrende, holdes så vidt muligt inden for arealer, hvor de ikke medfører større ulemper for natur eller andre brugere. Muligheder for at opleve uforstyrret fauna på tæt hold bevares og forbedres, hvilket vil ske dels ved at sikre gode og rolige fourageringssteder, hvor dyrene er trygge og uforstyrret kan iagttages.

Friluftszonering

I forbindelse med udarbejdelsen af nuværende driftsplan er der foretaget en zonering af Naturstyrelsen Trekantsområdets arealer. Der benyttes følgende zonetyper: stillezone, friluftszone og facilitetszone. Zonetyperne giver en indikation af den fremtidige prioritering på arealerne i forhold til nye og drift af eksisterende friluftsfaciliteter, samt hvor forskellige aktiviteter afvikles mest hensigtsmæssigt. Nedenfor beskrives betydningen af de forskellige zoner, mens konkret zonering af de enkelte arealer fremgår af driftsplanens områdeplaner.

I stillezoner skal især mulighederne for at opsøge stille naturoplevelser sikres. Stillezoner er – som det generelt er tilfældet for Naturstyrelsens arealer – åbne for publikums færdsel, men der sker ikke nogen understøtning af store publikumsmæssige aktiviteter. Det vil sige ingen facilitetspladser, lejrpladser mv. Det gælder dog ikke for faciliteter, som specifikt understøtter oplevelsen af stille natur f.eks. en enkelt bænk. I områder, der udpeges som stillezone, og hvor der i dag måtte være større publikumsfaciliteter, vil disse på længere sigt blive fjernet.

De fremtidige stillezoner ved Naturstyrelsen Trekantsområdet er i stor udstrækning udlagt i områder, hvor der i forvejen er få eller ingen faciliteter, og som i dag kun besøges i begrænset omfang. I stillezoner vil der generelt findes enkelte faciliteter, som specifikt understøtter den stille oplevelse af natur og landskab. Vandreruter giver adgang til stille naturoplevelser og steder til fordybelse og kan derfor også gå gennem stillezoner. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til de aktiviteter, som kræver tilladelse på Naturstyrelsens arealer i en Stillezone med undtagelse af aktiviteter, som netop har til formål at opleve den stille natur.

De planlagte stillezoner ved Naturstyrelsen Trekantsområdet er i stor grad udlagt i områder, hvor der er særligt gode muligheder for at opleve følelsen af ”uberørt” natur for den stille vandrer fx på de store åbne vidder på Randbøl Hede eller i den snævre, skovklædte ådal langs Klokkedal Bæk. Derudover er der i flere plantager udlagt mindre stillezoner for også at give publikum muligheden for en rolig skovoplevelse.

I facilitetszoner prioriteres investeringer i nye faciliteter, der fremmer mulighederne for friluftsaktiviteter samtidig med, at de eksisterende faciliteter vedligeholdes. Et konkret eksempel er Boller Overskov, hvor der allerede foregår forskellige aktiviteter, men nu også er åbnet op for flere faciliteter i fremtiden.

I friluftszoner kan der gennemføres mange forskellige friluftsaktiviteter. Det gælder såvel uorganiserede som organiserede arrangementer og aktiviteter. Investeringer i nye faciliteter til friluftslivet vil i fremtiden blive nedprioriteret i friluftszonen set i forhold til facilitetszonen. Det betyder, at der i friluftszonerne i dag er faciliteter, som på længere sigt udfases til fordel for opretholdelse og nyinvesteringer indenfor facilitetszonerne. Derimod vil almindelig færdsel i området stadig blive understøttet i form af vandreruter, cykel- og ridestier.

I nedenstående diagram fremgår fordelingen af henholdsvis facilitets-, frilufts- og stillezoner. Størstedelen af arealerne ved Naturstyrelsen Trekantsområdet er bynære, hvilket afspejler sig i en høj andel af facilitetszone, som skal støtte et aktivt friluftsliv. Der er stadig givet plads til publikum kan få en stille naturoplevelse også på arealer, hvor natur kræver en særlig beskyttelse f.eks i Klokkedal og Svanemosen.

2.6 Klimatilpasning

I forbindelse med driftsplanlægningen er der sammen med de relevante kommuner blevet foretaget en vurdering af muligheden for at anvende arealer ved Naturstyrelsen Trekantsområdet til at opmagasinere eller tilbageholde vand i forbindelse med klimatilpasningstiltag. Indtil videre er der ikke blevet identificeret relevante områder, men Naturstyrelsen ønsker en løbende dialog om dette med kommunerne.

2.7 Drikkevandsinteresser

Langt størstedelen af arealerne under Naturstyrelsen Trekantsområdet ligger indenfor beskyttelseskategorien almindelige drikkevandsinteresser. I de allermest kystnære områder er der kun begrænsede drikkevandsinteresser. Det er et væsentligt mål i skovdriften, at disse drikkevandsressourcer fortsat beskyttes.

2.8 Vildtforvaltning

Overordnet sker vildtforvaltningen på naturforvaltningsenheden ud fra Naturstyrelsens generelle politikker på området. Disse er beskrevet i Jagt- og vildtforvaltning på Skov- og Naturstyrelsens arealer (1994). Det er målet, at der foretages vildtpleje og drives jagt på en sådan måde, at der opretholdes sunde og afbalancerede vildtbestande. Dette sker ved at sikre vildtets levesteder og ved at jagt og vildtforvaltning i øvrigt sker efter etisk forsvarlige principper.

Der sker løbende en vurdering af vildtbestandene med henblik på reguleringsafskydning og pleje. I praksis er alle arealer opdelt i tre kategorier med hensyn til jagt: a) områder, hvor der ikke drives jagt b) områder, hvor jagten forestås af Naturstyrelsen og c) områder, hvor jagt gennemføres ved udlejning.

Bilag med oversigt over jagtpraksis på alle arealerne kan findes her

Vildtplejen foregår ved den almindelige naturpleje af vigtige biotoper, f.eks. vandhuller og vådområder og særligt hede- og engarealer, der udgør vigtige fourageringsområder. Der tages også hensyn til vildtet i den generelle skovdrift. Dette sker f.eks. ved opretholdelse og etablering af indre ubevoksede arealer eller ved opretholdelse af mere lukkede bevoksninger, der fungerer som uforstyrrede opholdssteder, idet der her sjældent her foretages hugstindgreb.

2.9 Overblik over planens tiltag

Der er for arealerne ved Naturstyrelsen Trekantsområdet planlagt forskellige konkrete tiltag som gennemføres i løbet af den første 5-6 års periode af planperioden. Desuden er konkrete tiltag i den sidste del af perioden samt tiltag, der kan iværksættes, hvis der opstår ressourcemæssigt rum dertil, også nævnt. Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af den mere langsigtede målsætning for området. Tiltagene beskriver særlige planlagte indsatser, der ligger udover den daglige drift. Løbende rutinemæssige aktiviteter i forbindelse med skovdrift, naturpleje mv., som er en direkte følge af de overordnede politiker og retningslinjer for driften, ikke medtaget i de konkrete planlagte tiltag.

Bilag med overblik over planens samlede, større tiltag findes her