Bevtoft Plantage

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker Bevtoft Plantage, Jættestuerne ved Over Jerstal og Skrydstrup Skov.

I Bevtoft Plantage prioriteres særligt publikumsinteresser højt, da skovens placering forholdsvis tæt på Bevtoft og Haderslev gør, at skoven er flittigt benyttet. Målsætningen for Bevtoft Plantage er desuden, at skovens potentiale for vedproduktion opretholdes og fremtidssikres ved introduktion af løvtræ. Dette vil også give en mere attraktiv og varieret skov til glæde for publikum.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse inden for den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I planperioden flyttes grillpladsen til afd. 678 ved Valsbækken, i nærheden af den eksisterende p-plads og den eksisterende hundeskov i skovens nordvestlige hjørne i afd. 666 udvides.

Ved søen midt i Bevtoft Plantage afd. 698 ryddes træer og anden opvækst i planperioden, så området heromkring får et slettelignende præg.

Der ryddes ligeledes for træer og buske omkring den hesteskoformede sø i afd. 705.

1.2 Landskabsplan

For at sikre Valsbækken, som gennemskærer Bevtoft Plantage, som landskabselement holdes dens bredder åbne. Hvis arealer langs bækken skal gentilplantes i planperioden, vil bevoksningsgrænsen blive trukket længere tilbage fra bækkens bredder. Ved søen midt i plantagen ryddes træer og anden opvækst, så området heromkring får et mere slettelignende præg. I et område i afd. 705 ryddes omkring den hestskoformede sø. Afd. 705 og 706 skal over tid overgå fra skovbevoksede arealer til slette. I afd. 690 og 696 skal de grøfter, som der blev anlagt ved etableringen af Emeis-kulturerne herpå, frilægges, og arealerne skal i fremtiden holdes lysåbne.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Bevtoft Plantage er, at skovdriften at tilrettelægges således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden.  Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Bevtoft Plantage arbejdes med to skovudviklingstyper henholdsvis: gran med bøg og ær samt sitkagran med eg andet løv

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Bevtoft Plantage fremgår af kortet.

Der, hvor skovudviklingstypen gran med bøg og ær er udlagt, vil der i den kommende planperiode fortsat ske en introduktion af bøg og ær som underplantning i de eksisterende gran- og fyrbevoksninger.

I skovudviklingstypen, hvor eg indgår, skal denne introduceres, dog vil hegning eller kappeplantning være nødvendigt for at undgå bidskader fra råvildtet. Med indblanding af de hjemmehørende træarter vil biodiversiteten øges, og det vil give en mere varieret skov at færdes i. Som hovedregel arbejdes der med naturforyngelse med de i området forekommende træarter, og konvertering af nåletræsarealerne til mere naturnære bevoksningsstrukturer vil ske, i takt med at de nuværende bevoksninger bliver hugstmodne og kan forynges. I den centrale del af plantagen vil selvforyngelse af birk fortsætte, og bevoksningerne vil med tiden blive mere lysåbne.

I Emeis-kulturen i afd. 667 bevares de oprindelige træarter af kulturhistoriske hensyn, så denne gamle tyske tilplantningsmodel kan opleves af publikum.

1.4 Naturpleje

Arealerne med lysåbne naturtyper er yderst begrænsede i Bevtoft plantage. For at skabe mere variation og fremme naturindholdet i den kulturprægede plantage, etableres en større hegning til græsning, hvor bevoksningerne indledningsvis hugges hårdt for at tilvejebringe føde for de kreaturer, som på længere sigt skal pleje arealerne. Hegningen skal omfatte de eksisterende slettearealer omkring Dammen samt inddrage dele af bevoksningerne med skovfyr i afd. 698, 699 og 702. Hegningen etableres sidst i planperioden i forbindelse med første tynding af skovfyrren, og der etableres færiste, for at færdslen gennem plantagen ikke hindres.

Der ryddes ligeledes for træer og buske omkring den hesteskoformede sø i afd. 705.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen ændring i plejen af kulturmiljøet i Bevtoft Plantage. Fortidsminderne plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

Jættestuerne ved Over Jerstalplejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevegetation på højene.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

I Bevtoft Plantage er udlagt en facilitetszone og en friluftszone. For at give publikum nemmere adgang til friluftsfaciliteterne samles de fleste af disse i facilitetszonen i skovens nordøstlige del. Se kort herunder.

I planperioden flyttes grillpladsen til afd. 678 ved Valsbækken og i nærheden af den eksisterende p-plads. Derved får publikum nemmere adgang til grillpladsen.

Den eksisterende hundeskov i skovens nordvestlige hjørne i afd. 666 udvides.

Skrydstrup Skov udlægges med friluftszone.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Bevtoft Plantage er beliggende nordøst for Bevtoft by og støder mod nord op til Skrydstrup flyveplads. Det omkringliggende landskab er præget af landbrug og skoven er således omgivet af landbrugsjord til alle sider.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer inklusive øvrige ikke skovbevoksede arealer:

2.2 Jordbundsforhold

Både Bevtoft Plantage og Skrydstrup Skov er altovervejende domineret af smeltevandssand. Ved dammen i den centrale del af Bevtoft Plantage findes en lille plet med ferskvandsgytje.

Jordbunden på arealet med Jættestuerne ved Over Jerstal er smeltevandssand

2.3 Landskab

Bevtoft Plantage ligger på hedeslette forholdsvis tæt ved isens hovedopholdslinie. Landskabet er helt fladt og domineres af smeltevandssand og -grus. Mod syd i plantagen er der mest sand og den nordlige del af plantagen er mere gruspræget. Plantagen gennemskæres af det lille vandløb Valsbæk.

Jættestuerne ved Over Jerstal er beliggende i et meget fladt hedeslette landskab.

Skrydstrup Skov ligger på en smeltevandsslette nedenfor Gram Bakkeø. Landskabet her er helt fladt.

2.4 Skoven

I decemberorkanen i 1999 væltede store dele af Bevtoft Plantage, hvilket gør at alderklassefordelingen er meget skæv. Der er et betydeligt potentiale for selvforyngelse af næsten alle træarter, herunder rødgran, sitkagran, bøg m.fl. På grund af stor risiko for sen nattefrost om foråret, blev løvtræet først plantet efter, at en forkultur af lærk og skovfyr var etableret. Der findes en del rødgranbevoksninger i plantagen, som er plantet fra 1979 til 1980. Disse har et godt selvforyngelsespotentiale og kan desuden virke som skærm, når der anlægges nye kulturer med mere følsomme træarter fx bøg og ær.

Skrydstrup Skov er et skovrejsningsområde i nærheden af Vojens og Skrydstrup. Hovedtræarten er eg med en god indblanding af skovfyr. Dræningssystemet er brudt sammen, hvilket har medført en del forsumpning flere steder i skoven.

2.5 Natur

Naturværdierne i Bevtoft Plangtage, Skrydstrup Skov og Jættestuen ved Over Jerstal er beskedne, da der er få lysåbne naturtyper. Den eneste beskyttede naturtype er Valsbækken, der løber gennem Bevtoft Plantage samt en kunstigt anlagt sø øst for Dammen. Skovbevoksningerne er, med enkelte undtagelser, yngre og fortsat uden det store naturindhold med sjældne arter. Ved dammen midt i plantagen findes dog en smule birkeskov med gamle rodvæltere overgroet med den sjældent forekommende femradet ulvefod.

2.6 Kulturmiljø

Bevtoft Plantage rummer i alt seks bronzealdergravhøje.

2.7 Friluftsliv

Bevtoft Plantagens placering tæt på Bevtoft by gør, at plantagen er flittigt benyttet. I Bevtoft Plantage er der to P-pladser, der fungerer som det naturlige udgangspunkt for brugen af plantagen. Der er etableret en hundeskov i det nordlige område og en bålplads i midten af skoven.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen arealer er omfattet af Natura 2000.

3.2 § 3 /§ 28 områder

Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3 er begrænset til afd. 698 c, en kunstigt anlagt sø på 0,1 ha, samt afd. 723 a Valsbækken, der er et offentligt vandløb.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Skrydstrup Skov er omfattet af Haderslev Kommunes kommuneplanramme for Landområde Lilholtvej, 11.40.LA.01, Område til militære formål og til formål, som har relation til områdets funktion som flyveplads. Kun afd. 2100 i skoven er omfattet.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Ingen af de tre skove, hhv. Jættestuer ved Over Jerstal, Skrydstrup Skov og Bevtoft Plantage er omfattet af fredninger eller vildtreservatbestemmelser.

3.5 Drikkevandsinteresser

Der er ingen udpegede drikkevandsinteresser i de tre skove, hhv. Jættestuer ved Over Jerstal, Skrydstrup Skov og Bevtoft Plantage.

3.6 Råstofplaner

I Forslag til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark er der udlagt interesseområde for sand, grus og sten umiddelbart øst for Bevtoft Plantage, og syd herfor er der udlagt graveområde for de samme råstoffer.

3.7 Naturskovsstrategien

I Bevtoft Plantage er der ikke udlagt arealer efter naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer