Lovrup Skov, Arrild og Råbjerg Plantager

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker Lovrup Skov, Arrild og Råbjerg plantager og Gassehøje.

I Lovrup Skov, Arrild og Råbjerg plantager er der et højt potentiale for vedproduktion, og de udgør et af kerneområderne for skovdyrkning på enheden. Det er målsætningen, at de nævnte skovområder skal udvikles til at have højere andele af løvtræ og mere varieret naturindhold i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift. Naturinteresserne prioriteres højt, da skovene er rige på forskellige skov- og lysåbne naturtyper, hvoraf nogle som fx egekrat og fattigkær er relativt sjældne for landsdelen. Antallet af gæster i skovene er lavt, og der lægges vægt på at understøtte den stille naturoplevelse.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Midt i Lovrup Skov findes i afd. 203 et utilplantet areal, som skal friholdes for naturlig opvækst i planperioden.

Ligeledes i Lovrup Skov forsøges græsning i dele af afd. 409, 410 og 411 i forbindelse med den eksisterende græsning i afd. 865 og 866. Selvsåede bevoksninger af rødgran fjernes som førstegangspleje, og herefter hegnes det nye areal.

Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

I det flade landskab, hvori Lovrup Skov og Arrild og Råbjerg plantager ligger, findes der ikke mange markante landskabselementer. Det vil derimod være muligt at skabe flere lysninger og derved mere variation i områder med tæt sluttede granbevoksninger.

I Lovrup Skov skal der gennemføres en række tiltag i planperioden. I afd. 185 findes en bred slugt fra Tevringvej mod vest, som med tiden gøres synlig ved etablering af en mosaik af lysåbne bevoksninger og naturarealer. Midt i skoven i afd. 203 findes et utilplantet areal, som skal friholdes for naturlig opvækst og på længere sigt udvikles til en skoveng. Ligeledes ønskes et areal i afd. 225 udviklet til en skoveng. Rødgranerne i den nordlige del af afd. 240 vil blive fjernet, og resterne af det tidligere egekrat udvikles over en årrække til lysåben egeskov.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Lovrup, Arrild og Råbjerg plantager er, at skovdriften tilrettelægges således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden.  Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I plantagerne arbejdes med fire forskellige skovudviklingstyper henholdsvis: bøg med gran; eg med lind og bøg; eg med skovfyr og lærk samt sitkagran og fyr med løvtræ.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Lovrup, Arrild og Råbjerg plantager fremgår af kortet.

I Lovrup er der hovedsageligt valgt skovudviklingstypen bøg med gran, da Lovrup Skov ligger på den sandede del af Toftlund Bakkeø. I denne type kan der produceres kvalitetstræ af både bøg og nåletræ. Skovudviklingstypen har potentielt en stor rumlig variation, hvilket kan tilgodese publikumsoplevelsen. Den vestlige del af skoven er udlagt med skovudviklingstypen eg med lind og bøg, som på langt sigt kan give en etageret egeskov med indblanding af andre løvtræarter. Ligeledes er denne del omfattet af Naturskovsstrategien og på visse arealer benyttes gamle driftsformer som stævningsskov, plukhugstdrift og græsningsskov. Vedproduktion på disse arealer vil være begrænset, men til gengæld danner den lysåbne skov grundlag for høj biodiversitet. Der findes flere pyntegrøntsarealer, der med tiden skal konverteres til blandede bøge- og granskove.

I henhold til Natura 2000 plejeplanen for området skal skovnaturtyperne prioriteres høj således, at skovdriften er med at bevare og fremadrettet sikre en gunstig bevaringsstatus for naturtyperne bøg på mor med kristtorn, stilkege-krat, samt ege-blandskov. Skovdriften vil i planperioden blive rettet mod at fjerne de uønskede træarter for henholdsvis: bøg på mor med kristtorn på arealer i afd. 242 og 247 og egeblandskov i afd. 190 og 253. For at sikre Stilkege-krattet i afd. 410 vil blive hegnet jf. naturplejeafsnittet.

I Arrild Plantage er det nordvestlige hjørne udlagt med skovudviklingstypen sitkagran og fyr med løvtræ, hvilket passer til jordbunden, som stedvis er tørvebund. Denne skovudviklingstype kan varieres alt afhængig, af hvilke af de anvendte træarter, som trives bedst i overensstemmelse med jordbundsforholdene. Skovfyrren vil kun blive anvendt i mindre grad. Der er et godt potentiale for at producere kvalitetstræ af især sitkagran – i mindre grad af rødgran, da jordbunden er meget inficeret med rodfordærversvampen. Hele plantagens østkant er udlagt med skovudviklingstypen bøg med gran, for hvilke gælder omtrent de samme forhold som i Lovrup Skov.

I Råbjerg Plantage er udlagt med skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk, som anses for en naturlig måde at udvide det allerede eksisterende egekrat i skovens sydkant og omkring selve Råbjerg. På langt sigt kan der især produceres god lærk på arealerne. Denne skovudviklingstypes lystræarter giver gode betingelser for at udvikle et varieret skovbillede med en underskov af andre småtræer og buske samt en spændende flora og fauna. En del af arealerne i plantagen vest for Råbjerg er desuden udlagt til naturlig succession efter stormen i 1999.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Eksisterende græsningspleje i Lovrup Skov af overdrev og eng (primært i afd. 865 og 866) opretholdes, ligesom de mange små, lysåbne moser fortsat holdes ryddede for træopvækst og sikres højest mulige vandstand. Øvrige lysåbne naturarealer, som ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, holdes fortsat lysåbne og udvikles med henblik på at øge naturindholdet.

I henhold til Natura 2000 plejeplanen sikres naturværdierne ved at der i planperioden etableres forsøgsvis græsning i dele af afd. 409, 410 og 411 i forbindelse med den eksisterende græsning i afd. 865. Selvsåede bevoksninger af rødgran fjernes som førstegangspleje, og herefter hegnes det nye areal. Det er målet, at arealet på lang sigt vil blive domineret af overdrevsvegetation med spredte holme af eg og bævreasp.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Det betydeligste kulturmiljø i Lovrup Skov, Arrild og Råbjerg plantager er en langdysse, der løbende plejes efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor langdyssen står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

Fortidsmindet Gassehøje plejes løbende efter behov med henblik på at holde arealet fri for træopvækst.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Arrild og Råbjerg plantager er i deres helhed udlagt som stillezone for at fremme publikums mulighed for at finde stille naturoplevelse. Hele Lovrup Skov er udlagt til friluftszone, som skal danne ramme for et mindre facilitetskrævende friluftsliv. Der er ikke udlagt facilitetszoner i de tre skove.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området er beliggende øst for Skærbæk og nord for Løgumkloster. Arrild Plantage støder op til nordkanten af Lovrup Plantage.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer inklusive øvrige ikke skovbevoksede arealer:

Skov- og ikke skovbevoksede arealer

Areal i hektarBøgEgAndet løvtræPicea-arterÆdelgranAndet nåletræIkke skovbevoksetTotal
Lovrup, Arrild og Råbjerg Plantage891539159424178570

Lysåbne naturarealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer.

Areal i hektarHedeSøer mv.EngMoseOverdrevKratSletteVejAndetTotal
Lovrup, Arrild og Råbjerg Plantage101593417111978

 

2.2 Jordbundsforhold

Jordbundsforholdene i hele Lovrup Skov og store dele af Arrild Plantage er domineret af smeltevandssand. Overlejringer af flyvesand er udbredt i den vestlige del af Arrild Plantage vest for Mosevej. I Råbjerg Plantage er de nord- og østlige dele fortrinsvis karakteriserede ved smeltevandssand med spredte forekomster af tørvedannelser i lavninger, mens de syd- og vestlige dele er domineret af flyvesandsaflejringer.

Gassehøje ligge på en bakkeknold af smeltevandssand- og grus.

2.3 Landskab

Lovrup Skov og Arrild Plantage ligger på den flade sandede del af Toftlund Bakkeø. Øst for Arrild Plantage går et markant højdedrag fra Højrup over Nr. Løgum til Vongshøj. Højeste punkt er Arrild Højbjerg på 62m.

Råbjerg Plantage ligger ligeledes på den sandede del af Toftlund Bakkeø lige på grænsen til hedesletten mod vest.

2.4 Skoven

I Lovrup Skov var halvdelen af det samlede skovareal udsat for stormfald under decemberorkanen i 1999. Størstedelen af stormfaldet ramte nåletræsbevoksningerne i skoven, mens løvtræsbevoksningerne kun blev påvirket i et yderst beskedent omfang.

Efter stormen blev de berørte arealer tilplantet med træarterne eg, bøg, rødgran, douglasgran, ædelgran, lærk og skovfyr, som blev sammensat på forskellig vis og tilpasset jordbudsforholdene. Målet var at etablere gode produktionsskove med en overvægt af nåletræ iblandet løvtræarter, som stabiliserende og varierende element i bevoksningerne. Det har vist sig at alle de plantede træarter trives godt, og især bøgen har en positiv udvikling.

I den østlige del af Lovrup Skov blev derudover anlagt en stor nobillisgranbevoksning, hvor der først skulle produceres pyntegrønt, og senere underplantes med bøg, når bevoksningen kunne bruges som forkultur.

Vest for Tevringvej er der efter decemberorkanen anlagt en række forsøgsfelter til afprøvning af forskellige metoder – varierende fra naturlig tilgroning til nyplantning på opryddede arealer – til genrejsning af skov efter stormfald.

Arrild Plantage ligger umiddelbart nord for Lovrup Skov. Under decemberorkanen væltede kun 14 ha i den ca. 70 ha store plantage, hvilket skyldes aldersklassefordelingen som på det pågældende tidspunkt var domineret af unge bevoksninger af specielt rødgran. På de få stormfaldsarealer er der plantet blandinger af eg, bøg, douglas samt lærk, og disse unge bevoksninger bærer præg af et højt vildttryk, hovedsagligt fra en stor kronvildtbestand.

Råbjerg Plantage ligger sydøst for Lovrup Skov. Ligesom Lovrup Skov blev plantagen hårdt ramt af decemberorkanen 1999, hvor over halvdelen af skovarealet blev udsat for stormfald. Nogle af de berørte arealer er blevet genkultiverede som led i forsøg med anvendelse af dækrodsplanter og såning med varierende resultater.

I Råbjerg Plantage er der anlagt et tilsvarende forsøg til at følge udviklingen efter stormfald som beskrevet for Lovrup Skov ovenfor.

To 100-årige egekrat er udlagt til urørt skov, og de omkringliggende arealer udlægges til urørt skov efter afdrift. Arealet mellem de to egekrat er udlagt til naturlig tilgroning og efterfølgende plukhugstdrift. Det sydlige egekrat drives ved plukhugst.

Generelt gælder det for alle de skovbevoksede arealer i dette planområde, at dyrkningspotentialet for alle de almindelige skovtræarter er stort, og mulighederne for naturlige foryngelser eller selvforyngelser er udmærkede, hvilket skyldes gode jordbundsforhold og i kombination med høj nedbør.

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

I Lovrup Skov, Arrild og Råbjerg Plantager udgør lysåbne naturarealer ca. 7 % af det samlede areal. Bortset fra en række mindre fattigkær og småmoser i Råbjerg Plantage er området generelt meget tørt. Naturindholdet i Arrild Plantage er begrænset, mens der er store naturinteresser knyttet til den nordvestlige del af Lovrup Skov.

I Lovrup Skov, i området nord for Tevringvej, er der store arealer med gamle egekrat af høj bevaringsværdi, et mindre overdrevsareal med spredte holme af bævreasp, birk og eg samt en kvæggræsset eng helt mod nord. Egekrattene ved Marie Schmidts Skrøp, afdeling 408-410, er delt i en urørt fredet nordlig del og en sydlig del, hvor der i forbindelse med Naturskovsstrategien er etableret skovgræsning for at lysstille egekrattene og fremme den specielle flora og fauna, der tidligere fandtes i området. Uanset den kendsgerning at egekrattene i Lovrup Skov gradvist er blevet mørkere, er krattene fortsat værdifulde som levesteder for en række sjældne svampe og urter som fx vinrød bark-huesvamp, bæger-tåresvamp, otteradet ulvefod og lyngvikke.

I Råbjerg Plantage er de største naturværdier også knyttet til de gamle egekrat, der findes spredt rundt omkring i skoven. Krattene i den nordlige del af plantagen, inklusive det fredede Råbjerg i afd. 418, henligger som urørt skov, mens der praktiseres plukhugstdrift i de sydlige krat. Moserne i Råbjerg Plantage har forskellig naturværdi i kraft at deres driftshistorie. To små ekstremfattigkær på uforstyrret bund i afd. 430 og en lille mose i afd. 415 har en veludviklet flora med højmosepræg. Plantagens øvrige moser bærer til gengæld tydeligt præg af dræning og forhøjet omsætning af tørvelaget, idet fattigkærene her er meget dominerede af blåtopgræs. Der er løbende foretaget rydninger af træ- og buskopvækst i småmoserne, og der er foretaget vandstandshævning i Hyrdens Mose, hvilket på sigt vil fremme en mere artsrig flora i moserne.

2.6 Kulturmiljø

I Lovrup Plantage findes 13 høje, mange tyske afdelingssten, rester af en hyttetomt, en hilfförsterhytte. Der findes også en post- og en kirkesti.

I Arrild plantage er der et kålgårdsdige ved en gammel hustomt, samt flere tyske afdelingssten og en post- og kirkesti.

I Råbjerg Plantage findes 4 høje, tyske afdelingssten og 2 jordhuller efter sprængningen af sikringsstilling nord.

2.7 Friluftsliv

Lovrup Skov er en ekstensivt besøgt plantage. Der er to parkeringspladser, en i vest og en i øst er publikums indgang til plantagen.

Arrild Plantage ligger i umiddelbar nærhed af Arrild Ferieby, hvor der både er sommerhuse og en campingplads, og dermed mange gæster i sommermånederne. Arrild Plantage giver gæsterne en mulighed for en stille skovtur på naturstierne, og er dermed en god kontrast til den travle ferieby.

I Råbjerg Plantage er der ligeledes mulig for en stille tur i skoven. I den sydlige del er der mulighed for primitiv overnatning. Der er desuden en spejderlejrplads i en nedlagt grusgrav. Plantagen tilbyder gode muligheder for en stille vandretur i skov.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Alle arealer i Lovrup Skov, Arrild og Råbjerg Plantager er indeholdt i Natura 2000-område 93 Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov.

Natura 2000 området er både udpeget som Habitatområde nr. 82 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 66

Udpegningsgrundlaget for Habitatområdet indeholder 12 lysåbne naturtyper og 5 skovnaturtyper. Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet omfatter 3 ynglefuglearter.

Nedenfor gengives relevante udpegningsarter og naturtyper for området:

  • Søbred med småurter (3130)
  • Brunvandet sø (3160)
  • Våd hede (4010)
  • Tør hede (4030)
  • Surt overdrev (6230)
  • Tidvis våd eng (6410)
  • Hængesæk (7140)
  • Bøg på mor med kristtorn (9120)
  • Ege-blandskov (9160)
  • Stilkege-krat (9190)
  • Hvepsevåge (Y)
  • Tinksmed (Y)
  • Stor hornugle (Y)

Natura 2000-plan nr. 93 "Lindet Skov"

3.2 § 3 /§ 28 områder

I de tre skovområder er der i alt ca. 28 ha med beskyttede naturtyper. Arealerne er fordelt med henholdsvis 1,7 ha. sø og mose i den vestlige del af Arrild Plantage, 18,2 ha hedeenge og overdrev i Lovrup Skov samt 8,0 ha fattigkær og hede i Råbjerg Plantage.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I Kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune er der i tilknytning til 102 Lovrup Skov mod nord og vest udlagt et nyt skovrejsningsområde på ca. 1200 ha.

Samme kommuneplans udpegninger vedrørende grundvand og drikkevand gennemgås i 3.5 Drikkevandsinteresser nedenfor.

3.4 Fredninger og vildtreservater

I Lovrup Skov og Råbjerg Plantage er Sønderskrøb eller Gasse Skrøp fredet (Fredningen af Sønderskrøb, Fredningsnævnets afgørelse af 22-10-1952). Fredningen angår opretholdelse af områdets karakter af egepur. Arealet skal henligge i dets nuværende tilstand uden forstlig behandling, kultivering eller afvanding, dog således at tilstedeværende plantet eller selvsået bjergfyr, rødgran eller lignende (men ikke enebærbuske) fjernes ved passende hugst. Arealet skal i fremtiden holdes fri for selvsået opvækst. Lyngslåning er ikke tilladt. Fredningen omfatter Maren Schmidts skrøb i Lovrup Skov og Råbjerg i Råbjerg Plantage.

Ingen områder i Arrild Plantage er omfattet af naturfredning.

3.5 Drikkevandsinteresser

Samtlige arealer i de tre skove, hhv. Lovrup Skov, Råbjerg Plantage og Arrild Plantage er i Kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune udpeget som indsatsområde for grundvand og område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen af skovene i dette område er omfattet af udpegninger som graveområde eller interesseområder ifølge gældende råstofplan.

3.7 Naturskovsstrategien

Et sammenhængende område domineret af egekrat på ca. 100 ha i skovens vestlige og nordvestlige del er omfattet af naturskovstrategien, heraf drives ca. 45 ha i den nordlige del som græsningsskov, og den sydlige del af egekrattet ca. 16 ha drives som stævningsskov, mens det mellemliggende egekrat drives som plukhugst.

Skov nr.

Skov

Afd.

Litra

Areal

Ann.

Årg.

Formål

104

Råbjerg Plantage

413

c

0,2

EG

1899

Urørt skov år 1994

104

Råbjerg Plantage

414

c

0,5

EG

1899

Plukhugstdrift

104

Råbjerg Plantage

414

c

0,5

EG

1899

Stævningsskov

104

Råbjerg Plantage

415

c

0,8

EG

1899

Plukhugstdrift

104

Råbjerg Plantage

415

c

0,8

EG

1899

Stævningsskov

104

Råbjerg Plantage

418

a

1,5

SKF

2003

Urørt skov efter år 2000

104

Råbjerg Plantage

418

b

4,2

EG

1899

Urørt skov år 1994

104

Råbjerg Plantage

418

c

0,7

HED

 

Urørt skov efter år 2000

104

Råbjerg Plantage

418

d

0,6

KRT

2012

Urørt skov efter år 2000

104

Råbjerg Plantage

419

a

5,3

EG

2003

Plukhugstdrift

104

Råbjerg Plantage

420

a

2,9

SKF

2003

Urørt skov efter år 2000

104

Råbjerg Plantage

420

b

1,8

EG

1899

Urørt skov år 1994

104

Råbjerg Plantage

420

c

0,5

EG

2003

Urørt skov efter år 2000

104

Råbjerg Plantage

421

a

3,6

SKF

1941

Urørt skov efter år 2000

104

Råbjerg Plantage

421

b

1,4

EG

1899

Urørt skov år 1994

104

Råbjerg Plantage

422

e

0,2

EG

1899

Urørt skov år 2000

104

Råbjerg Plantage

426

b

0,8

EG

1899

Plukhugstdrift

104

Råbjerg Plantage

426

b

0,8

EG

1899

Stævningsskov

104

Råbjerg Plantage

429

b

0,5

EG

1899

Plukhugstdrift

104

Råbjerg Plantage

429

b

0,5

EG

1899

Stævningsskov

104

Råbjerg Plantage

430

b

0,6

EG

1899

Plukhugstdrift

104

Råbjerg Plantage

430

b

0,6

EG

1899

Stævningsskov

104

Råbjerg Plantage

431

a

3,6

EG

1899

Plukhugstdrift

104

Råbjerg Plantage

431

a

3,6

EG

1899

Stævningsskov

104

Råbjerg Plantage

432

b

2,5

EG

1899

Plukhugstdrift

104

Råbjerg Plantage

432

b

2,5

EG

1899

Stævningsskov

102

Lovrup Skov

185

a

9,7

EG

1864

Plukhugstdrift

102

Lovrup Skov

185

b

5,4

EG

2002

Plukhugstdrift

102

Lovrup Skov

185

c

2,1

BIR

2004

Plukhugstdrift

102

Lovrup Skov

185

d

2,3

SGR

1968

Plukhugstdrift

102

Lovrup Skov

185

e

0,5

EG

1961

Plukhugstdrift

102

Lovrup Skov

185

n

5,4

AAN

2012

Plukhugstdrift

102

Lovrup Skov

185

o

2,9

AAN

2012

Plukhugstdrift

102

Lovrup Skov

186

a

16,4

EG

1864

Plukhugstdrift

102

Lovrup Skov

186

a

16,4

EG

1864

Stævningsskov

102

Lovrup Skov

186

d

0,4

POP

1864

Plukhugstdrift

102

Lovrup Skov

186

f

0,4

EG

1984

Plukhugstdrift

102

Lovrup Skov

186

g

0,6

EG

2002

Plukhugstdrift

102

Lovrup Skov

222

a

2,8

EG

1864

Plukhugstdrift

102

Lovrup Skov

222

b

0,6

REG

1958

Plukhugstdrift

102

Lovrup Skov

223

c

0,3

EG

1864

Plukhugstdrift

102

Lovrup Skov

224

c

0,7

EG

1864

Plukhugstdrift

102

Lovrup Skov

408

a

9,3

EG

1899

Græsningsskov

102

Lovrup Skov

408

b

2,3

EG

1899

Græsningsskov

102

Lovrup Skov

408

b

2,3

EG

1899

Stævningsskov

102

Lovrup Skov

409

a

4,8

EG

1899

Græsningsskov

102

Lovrup Skov

409

b

1,7

EG

2002

Græsningsskov

102

Lovrup Skov

409

c

0,3

EG

2002

Græsningsskov

102

Lovrup Skov

409

d

4,2

EG

1899

Græsningsskov

102

Lovrup Skov

410

a

4,5

EG

1899

Græsningsskov

102

Lovrup Skov

410

b

2,1

EG

2002

Græsningsskov

102

Lovrup Skov

410

c

1

AAN

2012

Græsningsskov

102

Lovrup Skov

411

a

3,2

EG

2002

Græsningsskov

102

Lovrup Skov

411

b

0,4

EG

1899

Græsningsskov

102

Lovrup Skov

411

c

3,8

AAN

2012

Græsningsskov

102

Lovrup Skov

865

a

5,2

SLE

2012

Græsningsskov

102

Lovrup Skov

865

c

3

ORE

 

Græsningsskov

102

Lovrup Skov

865

d

3,2

KRT

 

Græsningsskov

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

I Lovrup skov afd. 410, 411, 185 samt i Råbjerg plantage afd. 414,415 er der efter orkanen udlagt forsøg: Genetablering af skov på stormfaldsarealer (ved naturforyngelse, sammenholdt med plantning).

Skov nr.

Skov

Afd

Litra

Areal

Anv

Årg

Formål

104

Råbjerg Plantage

414

a

2,1

AAN

2003

Forsøgsareal (FSL)

104

Råbjerg Plantage

414

e

0,6

SKF

2003

Forsøgsareal (FSL)

104

Råbjerg Plantage

415

a

2,7

AAN

2003

Forsøgsareal (FSL)

104

Råbjerg Plantage

417

a

4,9

NOB

2002

Forsøgsareal (FSL)

104

Råbjerg Plantage

425

a

4,7

RGR

2002

Forsøgsareal (FSL)

104

Råbjerg Plantage

426

a

6

RGR

2002

Forsøgsareal (FSL)

102

Lovrup Skov

185

a

9,7

EG

1864

Forsøgsareal (FSL)

102

Lovrup Skov

185

f

0,3

DGR

1968

Forsøgsareal (FSL)

102

Lovrup Skov

185

g

0,3

FBF

1968

Forsøgsareal (FSL)

102

Lovrup Skov

185

h

1,1

EG

2002

Forsøgsareal (FSL)

102

Lovrup Skov

185

j

0,3

EG

1966

Forsøgsareal (FSL)

102

Lovrup Skov

185

k

0,3

NOB

1968

Forsøgsareal (FSL)

102

Lovrup Skov

185

l

0,2

LÆR

1968

Forsøgsareal (FSL)

102

Lovrup Skov

185

m

0,3

COF

1968

Forsøgsareal (FSL)

102

Lovrup Skov

185

n

5,4

AAN

2012

Forsøgsareal (FSL)

102

Lovrup Skov

185

o

2,9

AAN

2012

Forsøgsareal (FSL)

102

Lovrup Skov

185

q

0,2

AAN

2012

Forsøgsareal (FSL)

102

Lovrup Skov

185

r

0,2

BØG

1966

Forsøgsareal (FSL)

102

Lovrup Skov

185

p

0,3

CYP

1968

Forsøgsareal (FSL)

102

Lovrup Skov

410

c

1

AAN

2012

Forsøgsareal (FSL)

102

Lovrup Skov

411

c

3,8

AAN

2012

Forsøgsareal (FSL)