Plantagerne på Rømø

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Området dækker Tvismark, Kirkeby og Vråby Plantager.

Plantagerne på Rømø skal også fremover udgøre vigtige rekreative skovområder, som i samspil med de velbesøgte strande skal tilbyde publikum rige muligheder for naturoplevelser. Målet for udvikling af de landskabelige værdier er, at plantagerne som landsskabselement skal gøres mere varierede og fremstå mindre lukkede end i dag, så de bliver bedre integreret i de omkringliggende åbne landskaber. I de enkelte plantager skal der skabes bløde overgange mellem bevoksninger og lysninger m.m. Det er ligeledes målet at etablere nye lysninger i plantagerne for at skabe variation i de ofte forholdsvis tætte bevoksninger af hovedsagelig nåletræ. Målet for naturarealer i og omkring plantagerne er, at disse opretholdes som lysåben natur, og at tilstanden generelt forbedres gennem afgræsning.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse inden for den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I planperioden skal der i Tvismark Plantage i afd. 904 ryddes og udtyndes i bevoksningerne omkring bålhytten og bunkerne for at synliggøre klitformationerne i området og forbedre udsigten ud over heden mod nord.

I den sydvestlige del af Tvismark Plantage planlægges en stor indhegning, som skal omfatte ca. 70 ha af heden i af afd. 907 og 905

Derudover skal et rigkær i Tvismark Plantages vestlige del af afd. 907 sikres gennem en optimal pleje.

I planperioden skal der i Kirkeby Plantages afd. 930 i den østlige del gennemføres en hård tynding af skovkanten. I afd. 932 tyndes bevoksningerne ligeledes hårdt.

I Kirkeby Plantage i afd. 938 afdrives en bevoksning med tiden vest for en markant parabelklit, for at sikre at den kommer til at fremstå tydeligere i landskabet.

Åbne arealer i Vråby Plantage i afd. 961 og 963 bindes sammen ved at afdrive eller hugge hårdt i de herpå forekommende skovfyrrebevoksninger. I Vråby Plantage ryddes et område med omorikagran i afd. 961.

1.2 Landskabsplan

Plantagerne på Rømø skal generelt drives, så de kommer til at fremstå som mosaikker af lukkede fyrrebevoksninger, lysåbne bevoksninger med skovfyr og helt åbne naturarealer. Mange steder i plantagerne findes større og mindre mose-, eng- og hedeområder, som fortsat plejes.

I plantagerne på Rømø findes flere parabelformede klitter med markante toppe. Det er et mål, at udsigten fra de mest besøgte udsigtspunkter Høstbjerg, Spidsbjerg og Stagebjerg bevares.

I Tvismark Plantage i afd. 904 skal der ryddes og udtyndes i bevoksningerne omkring bålhytten og bunkerne for at synliggøre klitformationerne i området og forbedre udsigten ud over heden mod nord.

I Kirkeby Plantage i afd. 938 afdrives en bevoksning vest for en markant parabelklit, for at sikre at den kommer til at fremstå tydeligere i landskabet. Bevoksninger af østrigsk fyr fjernes anden opvækst mod vest i afd. 930. Mod øst i samme afd. gennemføres en hård tynding af skovkanten, så overgangen mellem åben hede og bagvedliggende plantage blødes op. I den midterste del af plantagen i afd. 932 tyndes bevoksningerne ligeledes hårdt, så den spændende mosaikstruktur af lukkede fyrrebevoksninger og små lysninger forstærkes og udvides til at dække et større område end i dag.

Åbne arealer i afd. 961 og 963 bindes sammen ved at afdrive eller hugge hårdt i de herpå forekommende skovfyrrebevoksninger.

1.3 Naturnær skovdrift.

Det langsigtede mål for plantagerne på Rømø er, at skovdriften at tilrettelægges således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden.  Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I plantagerne på Rømø arbejdes to skovudviklingstyper henholdsvis: skovfyr og birk (og rødgran) og skovudviklingstypen bjergfyr.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i plantagerne på Rømø fremgår af kortet.

De to skovudviklingstyper er valgt, da de begge er forenelige med driften af klitplantager på Rømø. Skovudviklingstypen med skovfyr er tiltænkt de næringsfattigste lokaliteter på gammel hedeslette – som oprindeligt blev tilplantet med træer – og vil kun give begrænset vedproduktion, men vil sikre et stabilt skovklima. Det har været målet på længere sigt at opløse skellene mellem de enkelte bevoksninger og sikre en selvforyngende fyrreskov.

Kulturanlæg skal foretages ekstensivt, primært som selvforyngelse og spredt indplantning eller såning på små arealer. Der kan anvendes østrigsk fyr, skovfyr og eg, og på meget beskyttede lokaliteter kan der også anvendes el og birk.

For generelt at skabe mere variation i plantagerne vil der i planperioden ske en målrettet indsats, hvor eg introduceres som frøkilde med henblik på fremtidig spredning af arten. Dette vil ske ved anvendelse af en ekstensiv model, hvor egen indplantes eller sås i enkelte egnede bevoksninger.

Bevoksninger med bjergfyr indgår som et vigtigt element i det kulturhistoriske landskab på Rømø, idet træarten tidligere i stor udstrækning blev anvendt i sandflugtbekæmpelsen, og skal derfor også fremover være at finde på øen. Bjergfyrpartierne er blevet overladt til naturlig foryngelse eller henfald.

Brugen af den invasive contortafyr skal i fremtiden udfases, så den ikke længere findes på Naturstyrelsens arealer.

1.4 Naturpleje

Naturpleje i plantagerne på Rømø drejer sig om at opretholde det nuværende plejeniveau og friholde åbne arealer for opvækst af træer og buske.

I den sydvestlige del af Tvismark Plantage planlægges en stor indhegning, som skal omfatte ca. 70 ha af heden i af afd. 907 og 905. Dette areal skal afgræsses med kvæg. Hvis der kan opnås aftaler med de lokale lodsejere i områdets østlige del, kan deres arealer ligeledes indgå i indhegningen. Der tages særskilt stilling til forekomst af et lille, men værdifuldt rigkær i områdets vestlige del, som skal sikres optimal pleje.

Heden mellem Kirkeby og Vråby Plantage plejes med kombineret slåning og nedskæring af træopvækst.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Bunkersne i Tvismark vil blive frilagt i planperioden ved at fjerne træer og buske i deres nærhed. Det overvejes at åbne en eller flere bunkere, hvis det kan gøres sikkert at færdes på dem.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Der er mange gæster til Naturstyrelsens arealer på Rømø som følge af den udbredte turisme og de mange lokale brugere af skov- og naturarealerne. Det er derfor målet, at alle de eksisterende publikumsfaciliteter bevares og vedligeholdes i overensstemmelse med den nuværende standard.

Der arbejdes på at skabe et samlet ridestinet, hvor bl.a. Naturstyrelsens arealer kan indgå, og som udover at binde plantagerne sammen skal skabe forbindelse mellem disse og stranden.

I Tvismark Plantage er der udlagt en facilitetszone, der omfatter de tre p-pladser samt en bålhytte. I den nordlige del af plantagen er udlagt en friluftslivszone. I den sydvestlige del af plantagen med de store hedeområder er udlagt en stillezone.

I Kirkeby Plantage er der taget udgangspunkt i et omfattende borgerrådsarbejde fra slutningen af 1990erne, hvor øens beboere udtrykte et stort ønske om at holde bl.a. de vestlige og centrale dele af Kirkeby Plantage fri for større aktiviteter. Dette ønske er imødekommet ved at udlægge en stillezone i den vestlige del af plantagen. Derudover er der udlagt en facilitetszone langs Havnebyvej, hvor der er flere p-pladser, samt den ene af øens to hundeskove. Resten af plantagen er udlagt som friluftszone.

I Vråby Plantage er der udlagt en facilitetszone omkring hundeskoven og p-pladsen ved Langdalsvej. Resten af plantagen er udlagt som friluftszone.

For alle tre plantager gælder det at den publikumsmæssige indsats koncentrerer sig om at vedligeholde publikumsfaciliteter i form af stier og grillhytte og affaldsindsamling.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Arealerne i områdeplaner er delvist beliggende i Nationalpark Vadehavet. Afgrænsning af Nationalpark Vadehavet fremgår af Plan for Nationalpark Vadehavet 2013-2018.

Plantagerne på Rømø er alle beliggende centralt på øen vest for den gennemgående Havnebyvej. Tvismark Plantage, der er den nordligste af de tre plantager, gennemskæres af den meget benyttede Vesterhavsvej, der fører ned til stranden ved Lakolk. Plantagen og heden dækker et areal på ca. 156 ha. Tvismark Hede ligger nord for plantagen.

Kirkeby Plantage er den midterste plantage og er beliggende syd for Småfolksvej, og plantagen og de omkringliggende heder dækker et areal på ca. 393 ha

Vråby Plantage er den sydligste af de tre plantager på Rømø og er på ca. 161 ha

Flere af arealerne på Rømø er erhvervet efter genforeningen i 1920 med henblik på skovrejsning. Plantagerne er tilplantet i perioden 1926-36 for at undgå sandflugt og give læ til landbrugsjorden bagved.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer inklusive øvrige ikke skovbevoksede arealer:

2.2 Jordbundsforhold

De tre plantager på Rømø samt Vestergårde Bjerge er beliggende i et ungt klitlandskab, hvor flyvesand er den altdominerende jordbundstype. Ved St. Fruedal i Kirkeby Plantage findes ekstramarginale aflejringer. Området er det eneste sted i de tre plantager hvor der findes gamle tørvegrave. Den vestlige rand af Vråby Plantage er havaflejret sand med et tyndt lag ferskvandsgytje.

2.3 Landskab

Plantagerne er beliggende på den centrale del af Rømø. Mod vest grænser området op mod et ubebygget og sandet marskområde. I nordøst grænser området op til marsk og landbrugsområder. Syd for Kongsmark afgrænses området af Vadehavet i øst, og syd for Havneby grænser området op til et mindre marsk- og landbrugsområde.

Området er et klitlandskab med store, åbne klithedeflader, der opdeles af de tre store fyrreplantager Kirkeby, Vråby og Tvismark Plantager og seks sommerhusområder. Sommerhusene er indpasset i landskabet med beplantning omkring husene og fremstår som velafgrænsede enheder.

Landskabet varierer derfor mellem åbne klithedeområder, delvis skjulte sommerhusområder og lukkede, vindblæste fyrretræsplantager og virker som et sammenhængende, varieret og oplevelsesrigt naturområde.

Terrænet er en moderat kuperet flade, der veksler mellem små klittoppe, våde lavninger og en række parabelklitter. Enkelte af disse parabelklitter er op til 19 meter høje. Parabelklitterne er blevet beskyttet af de plantede klitplantager. Især i Kirkeby Plantage er der mange våde lavninger med småsøer, kær og lavninger.

2.4 Skoven

Gældende for de tre planter på Rømø er, at produktionspotentialet er ringe og vindforhold og saltnedslag sætter yderligere begrænsninger for skovdriften og træartsvalget. Af hovedtræarter kan nævnes bjergfyr, østrigsk fyr og skovfyr . Det er forsøgt med mere eller mindre held at plante andre træarter. Især eg giver mulighed for at lave krat i plantagernes østlige dele og kan trives godt trods vind og saltnedslag.

2.5 Natur

Naturværdierne i de tre plantager på Rømø knytter sig især til klithedearealerne samt et stort antal fattigkær spredt ud over hele området. Mellem Kirkeby og Tvismark plantager findes et stort sammenhængende klithedeareal på mere end 500 ha, hvoraf ca.150 ha umiddelbart nord og syd for Rømøvej mellem Lakolk og Tvismark Plantage er statsejet. De sydlige naturarealer afgræsses, mens de nordlige arealer ligger mere eller mindre urørte hen. Hele området har en høj naturværdi og de sydlige arealer fremstår velplejede med lysåbne, våde klitlavninger med betydelige forekomster af kæruld, benbræk og soldug. Området huser også flere par ynglende storspover, enkelte hedehøge samt pæne bestande af klokke-ensian og flere andre sjældne og ualmindelige arter, såsom lyng-silke, liden ulvefod og hjertelæbe.

Et andet stort sammenhængende klithedeareal er Bjergskifterne og Sanddal mellem Kirkeby og Vråby plantager på i alt ca. 200 ha, hvor der i forbindelse med et EU-Life klithedeprojekt i perioden 2001-2005 blev gennemført rydning af pilekrat og fyrreopvækst og igangsat afgræsning med gallowaykvæg. Klittoppen Spidsbjerg indgår i en flot parabelklit, der omkranser den meget artsrige og velplejede klithede.

Horsedal i den vestlige del af Kirkeby Plantage bidrager også væsentligt til naturindholdet, med urørte løvkratbevoksninger i klitlavningerne og spredte bevoksninger af gammel østrigsk fyr på de højere liggende klitdannelser. De mindre, tidvist vanddækkede fattigkær, som ikke plejes med afgræsning, er alle domineret af blåtop, men flere af områderne, herunder blandt andet St. og Lille Fruedal i den centrale del af Kirkeby Plantage, huser imidlertid pæne bestande af klokke-ensian.

2.6 Kulturmiljø

I Tvismark Plantage og på heden syd herfor findes resterne af den største tyske radarstilling i Danmark under 2. verdenskrig (Robbe Nord-stillingen). Der er blandt andet bevaret 15 bunkers, heraf Sønderjyllands største (Mammutbunkeren). Desuden er der en bunker, der kun findes i ét eksemplar i Europa samt én bunker, der sandsynligvis rummer Danmarks længste drypsten på indtil 1.5 meters længde. På Høstbjerg findes 2 bunkers, som udgør en del af en mindre tysk radarstilling (Rose-stillingen).

I Vråby Plantage er der rester af to gamle planteskoler, hvor planterne til plantagernes anlæg blev produceret. En bunker samt nogle barakpladser fra 2. verdenskrig udgør en del af to tyske stillinger (Runxendorf ved Stagebjerg og Sønderby syd herfor).

I alle tre plantager og på de tilhørende hedearealer findes der hist og her gamle hestevognsspor samt skelgrøfter og skelhuller (doler).

2.7 Friluftsliv

Tvismark Plantage og heden heromkring besøges årligt af ca. 15.000 mennesker. Plantagen er specielt i dårligt vejr et naturligt stop for strandgæster. En tre km lang vandrerute går over heden og gennem plantagen. Ruten går over Høstbjerg , som er en 19 m høj klit med udsigt ud over heden. I klart vejr kan man herfra se helt til Ribe og Esbjerg.

I plantagen findes der et antal bunkers fra 2. verdenskrig. Flere af disse benyttes i formidlingsøjemed af det nærliggende Tønnisgård Naturcenter.

Der er anlagt fire store p-pladser, hvoraf én er en handicap p-plads. Denne p-plads danner den naturlige indgang til plantagen, som gennemskæres af Vesterhavsvej. En stor og meget benyttet grillhytte ligger i den nordvestlige del af plantagen, ligesom der er et stråtækt madpakkehus ved den vestligste p-plads. I det sydlige hedeområde, som blev mageskiftet under et LIFE-klithedeprojekt, ville det være muligt at lave en vandrerute til stranden.

Tvismark Plantage er de sidste par år blevet meget efterspurgt til MTB-cykling.

Kirkeby Plantage er den midterste af de tre plantager på Rømø. Plantagen er moderat besøgt med ca. 11.000 brugere om året. Der er to vandreruter på henholdsvis 2 og 4 km og begge fører fra p-pladser ind gennem plantagens skov- og bjergfyrreområder til mere lysåbne heder og moser. I plantagen findes klittoppen Spidsbjerg, som udgør det ene ben af en ca. 2 km parabelklit, som er meget besøgt. Der er et forgrenet ridestinet i plantagen, som også er forbundet med Vråby Plantage i syd.

Plantagen støder op til Havnebyvej og er en yndet holdeplads for hundeejere, efter at den ca., 3 ha store hundeskov blev etableret.

Den vestligste del af plantagen har gennem en årrække været udlagt som stilleområde, dvs. at der ingen stier eller indretninger for publikum er i dette område. Ligeledes er der gennemført en bevidst adskillelse af ride- og vandreruter.

Vråby Plantage, som er den sydligste af de tre plantager, er moderat besøgt, men som ved de andre plantager er benyttelsen stigende. En 3 km lang vandrerute går i gennem skov- og bjergfyrrebevoksninger, over fugtige områder og lysåbne partier. Denne plantages "bjerg" er Stagebjerg, der med sine 18 m over havet giver et flot kig ind over plantagen mod vest og ud over det gamle kulturlandskab mod øst.

Et meget benyttet ridestinet i plantagen er tilkoblet rideadgang til stranden. En nyere hundeskov i plantagens sydlige del tiltrækker hundeluftere fra sommerhusene i området. Et nyligt anlagt "Find Vej-spor" lavet af Dansk Orienterings-Forbund forventes at tiltrække en ny type brugere til friluftslivet i plantagen.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Alle tre plantager er delvis beliggende i Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet. I Kirkeby Plantage er arealerne vest for Sanddalvej og Steensvej omfattet af udpegningen. I Vråby Plantage er arealerne vest for Planteskolevej og nord for Stagebjergvej udpeget. For Tvismark Plantages vedkommende er billedet mere kompliceret, og der henvises til nedenstående link for en mere detaljeret afgrænsning af Natura 2000-arealerne plantagen. Udpegningsgrundlaget består af 33 naturtyper, 10 arter, 14 ynglefugle og 1 trækfugl.

Natur 2000-plan nr. 89 "Vadehavet"

3.2 § 3 / § 28 områder

Samlet set er mere end 500 ha i de tre plantager samt hele Vestergårde Bjerge omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Hede- og klithedearealer udgør langt størstedelen, mens resten består af næringsfattige moser.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

De tre plantager på Rømø ligger ifølge Kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune i kystnærhedszone og er omfattet af udpegninger som turistområde, værdifuldt kulturmiljø og skovrejsning uønsket-område.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Dele af Tvismark Plantage og Kirkeby Plantage er omfattet af Fredning af Rømø (Overfredningsnævnets kendelse af 22-10-1947). I henhold til fredningen er der forbud mod bebyggelse, beplantning, opdyrkning og – for de fugtige områder – gravning af nye grøfter, mens det findes betænkeligt at forbyde oprensning af bestående grøfter, hvorved bemærkes, at disse i stort omfang danner skel mellem lodderne. Arealerne skal således bevares i deres nuværende naturlige tilstand, mens græsning og lyngslagning kan finde sted i det hidtidige omfang. I Tvismark Plantage omfatter fredningen praktisk taget alle arealer i afd. 907 samt den vestligste matrikel i afd. 905. Alle Naturstyrelsens arealer ligger i fredningens zone IIb. I Kirkeby Plantage gælder fredningen afd. 939-940 beliggende i fredningens zone I.

Dele af Vråby Plantage er omfattet af Fredning af Vesterhede Rømø, Rømø Kirkeby (Naturklagenævnets kendelse af 28-06-2002). Fredningen har til formål at skabe varig sikring af områdets landskabelige, naturhistoriske og kulturhistoriske værdier, herunder samspillet mellem hedearealerne og de egnstypiske huse, skabe mulighed for at der kan ske naturpleje og naturgenopretning i området, således at områdets natur- og kulturhistoriske værdier bevares og forbedres, og sikre offentlighedens adgang til arealerne og til veje og stier i området. Fredningen omfatter den sydligste del af afd. 965, sydøstligste del af 964 og sandsynligvis de nordøstligste dele af afd. 960.

3.5 Drikkevandsinteresser

Alle tre plantager på Rømø er i Kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune beliggende i indsatsområde for grundvand og område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Naturskovsstrategien

Der er ingen arealer, der er udlagt efter naturskovsstrategien i de tre plantager.

3.7 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer