Soldaterskoven

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker området med Soldaterskoven, herunder Nørreskoven og Hydroskoven. Det er målsætningen, at den bynære og velbesøgte Soldaterskov fortsat skal udvikles med friluftsfaciliteter og tiltag rettet mod at skabe et varieret skovbillede, som understøtter publikums mangesidige brug af skoven. I skoven er der mange potentielle naturværdier, som kan udvikles, herunder bl.a. områder med en række sjældne arter.

Formidling og pleje af de mange kulturminder og krigshistoriske spor i skoven er ligeledes vægtet højt.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I planperioden skal engarealerne i afd. 812 og 813 forsøges bundet sammen med den nuværende afgræsning i afd. 814. I sammenhæng hermed skal der etableres stenter ved stier og en passage ned mod åen i afd. 813. På engen i afd. 812 etableres indhegnede træholme for at sikre arealets præg af skoveng. Bevoksningen i afd. 815 medtages i eksisterende hegning for med tiden at gøre den mere lysåben.

Der etableres i planperioden vandhuller i afd. 821b øst for jernbanen.

1.2 Landskabsplan

Naturstyrelsen finder, at fordelingen af arealer med lysåbne naturtyper, skov og krat i Soldaterskoven er hensigtsmæssig i forhold til skovens drift og brug.

Der er ingen særlige landskabelige elementer at tage hensyn til, og der er derfor ingen landskabelige tiltag i planperioden.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Soldaterskoven er, at skovdriften at tilrettelægges således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden.  Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Soldaterskoven arbejdes med skovudviklingstypen bøg med ask og ær

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstypen i Soldaterskoven fremgår af kortet.

Hele området er udlagt som skovudviklingstype bøg med ask og ær, idet denne vurderes at passe godt til jordbundsforholdene i Soldaterskoven. Bøg og ær vil trives godt på tørre partier, og eg vil klare sig godt på de fugtige partier i skoven. Skovudviklingstypen giver et artsrigt og strukturvarieret skovbillede med bøg som dominerende træart.

1.4 Naturpleje

I Soldaterskoven knytter de største naturværdier sig til gamle mark- og engarealer samt småkrat, der findes rundt om i skoven. I planperioden vil engarealerne i afd. 812 og 813 blive forsøgt bundet sammen med den nuværende afgræsning i afd. 814. I denne sammenhæng skal der etableres færiste ved stier og en passage ned mod åen i afd. 813. I den nordlige del af afd. 813 ligger det såkaldte Himmelbjerg, som frahegnes, så publikum stadigvæk vil have mulighed for at bestige bjerget. På engen i afd. 812 etableres indhegnede træholme og evt. et vandhul, som i fremtiden kan fungere som drikkested for græssende husdyr. Bevoksningen i afd. 815 medtages ligeledes i hegningen for med tiden at gøre den mere lysåben.

I planperioden etableres der vandhuller i afd. 821b øst for jernbanen.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Zeppelinerbasen i afd. 812 har et godt formidlingspotentiale. I skovdriften vil der fortsat blive taget hensyn til at bevare og frilægge de mange spor i skoven efter den store krig 1914-1918.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Soldaterskoven benyttes intensivt af publikum, og der findes allerede i dag mange faciliteter. Der udlægges derfor en facilitetszone mod syd i skoven i forbindelse med de nuværende anlæg i form af hundeskove, spejderhytte og p-plads. Derudover udlægges en facilitetszone, som omfatter skovens centrale og nordlige dele, hvor der ligeledes er et højt besøgstal fra Tønder By. Resten er udlagt som friluftszone. Der planlægges ingen nye friluftsfaciliteter i planperioden.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Soldaterskoven er placeret lige nord for Tønder by. Soldaterskoven blev overtaget af Naturstyrelsen fra Forsvaret i 2002.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer inklusive øvrige ikke skovbevoksede arealer:

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden består mest af moræneler, der visse steder er overføget med sand. Morænesandet findes især i skoven nordlige rand.

2.3 Landskab

Soldaterskoven ligger på Abild Bakkeø mellem Tønder og Abild. Det er et morænelandskab fra næstsidste istid. Terrænet er næsten fladt, men hælder svagt mod syd og sydøst. De højeste punkter ligger derfor langs skovens nordrand med koter på 13 og 15 meter over havet.

2.4 Skoven

Soldaterskoven bærer enkelte steder præg af decemberorkanen i 1999, hvor specielt den nordvestlige del blev berørt. Over halvdelen af skoven er bevokset med løvtræ hovedsaligt bøg og eg, men der findes desuden en del ask, el og birk i indblanding. I det nordøstlige hjørne samt mod øst er der etableret skovrejsning af to omgange. Det er specielt bøg, eg, lærk og douglagrans, der er plantet i skovrejsningsområderne. Der er ligeledes plantet eg med thuja mod vest ud mod jernbanen. Foryngelsespotentialet er godt for samtlige træarter

Skoven bærer mange steder præg af den høje grundvandstand, hvilket flere steder giver problemer med forsumpning, hvilket specielt gælder for afd. 813b, afd. 801g samt afd. 808a. Desuden er der mange grøfter, der gennemløber skoven og Naturstyrelsen har pligt til at holde grøfter oprensede og modtage vand fra naboarealerne.

Nørreskoven er et skovrejsningsområde fra begyndelsen af 1990´erne. Skoven bærer ligeledes præg af den høje grundvandstand med forsumpning mange steder. Træarterne er hovedsalig eg med indblanding af ask, ær, el m.fl.. Det formodes, at der er et udmærket foryngelsespotentiale for de nævnte træarter, som giver et godt grundlag for naturnær skovdrift i fremtiden.

Hydroskoven er ligeledes et skovrejsningsområde, sponseret af benzinselskabet Hydro A/S. som i sin tid gav arealet til Tønder Kommune, som senere indgik i et magelæg med Naturstyrelsen. Skoven bærer præg af høj grundvandsstand. De valgte træarter ved skovrejsningen var ask, eg, ær samt kirsebær. Asken har i dag ved at gå ud dels pga. sygdommen asketoptørre, men også vandstuvning, som asken ikke tåler særlig godt. Egen trives fornuftigt på de våde arealer. I den sydlige del efter viadukten er der lavet en frugtplantage, så beboerne i Tved by kan hente æbler, pærer, stikkelsbær mm.. Efter spejderhytten ligger et lille lidt ældre skovområde med træarterne bøg, eg birk og ær. Det formodes, at der som i Nørreskoven er et udmærket foryngelsespotentiale for de nuværende træarter.

2.5 Natur

Soldaterskoven bærer tydeligt præg af at have været militært øvelsesterræn i over 70 år uden de store land- eller skovbrugsmæssige aktiviteter. Den sparsomme udnyttelse af skov- og naturarealer har dels bidraget til nogle meget varierede og naturlige kratskove med høj artsdiversitet, dels til nogle tilgroede og overdrevslignende markarealer med tætte tjørnekrat. I forbindelse med Naturstyrelsens erhvervelse af arealerne i 2003 og implementering af driftsplan for området, blev der igangsat rydning og græsningspleje på 23 ha i den sydvestlige del af skoven, således at størstedelen af afdeling 813-815 i dag fremstår som lysåbne og blomsterrige tørveenge med varierende indslag af tjørn. Naturarealerne og kratskovene huser både ynglende rødrygget tornskade, vendehals, misteldrossel, spurvehøg, samt adskillige par tornsangere ligesom området omkring den gamle håndgranatbane huser en pæn bestand af skovgøgeliljer.

De lysåbne slettearealer i den østlige del af skoven omkring skovrejsningsarealerne bærer fortsat præg af tidligere landbrugsmæssig udnyttelse. Arealerne udgør et areal på ca. 10 ha som udnyttes til slåning af græs uden brug af gødskning for gradvis at udpine arealerne. Flere steder i Soldaterskoven er der desuden moselavninger med tilstødende våde skovbevoksninger, der naturligt er ved at udvikle sig mod kratskov eller ellesump. Dette er særlig tydelig i den udgrøftede afd. 805 nordøst for Hangaren.

Naturværdierne i Nørreskoven og Hydroskoven knytter sig først og fremmest til den lavvandede sø i afd. 820 samt en håndfuld mindre vandhuller med rig plantevækst og stor værdi for vandhulsfaunaen, herunder som yngle- og opholdsdamme for padder. Søerne ligger alle med omkransende græsarealer, der holdes lysåbne ved årligt slåning af hensyn til publikum og naturværdierne i vandhullerne.

2.6 Kulturmiljø

I Soldaterskoven findes "Zeppelinerbasen" som var en meget stor luftskibsbase, som var i brug i perioden fra 1914-20. Basens mest kendte bygning var dobbelthangaren TOSKA og fundamentet, som er det bedst bevarede, er 242 m langt og 73 m bredt. Stedet, hvor TOSKA lå, er i da bevokset med bøg og ask. Nord for TOSKA ligger resterne af en brønd, der er fire meter i diameter. Derudover findes der adskillige mere eller mindre synlige rester af basen.

2.7 Friluftsliv

Soldaterskoven, Nørre- og Hydroskoven er med deres bynærhed til Tønder blevet nogle velbesøgte skove efter overtagelsen i 2003. En stor p-plads ved Zeppelinerbasen er indgangen til soldaterskoven. Fra pladsen starter et Sundhedsspor og ridesti. På indgangsvejen "Den dækkede vej" er der en parkeringsplads lavet til hestetrailere.

Der er ingen afmærkede vandrestier i skoven, men der er flere stier og skovveje. I samarbejde med Tønder Kommune er der sikret adgang til Soldaterskoven fra Tønder park gennem en sti i Hydroskoven langs banen. I samarbejde med cyklister fra Tønder er der anlagt en MTB bane i skoven. Centralt i Soldaterskoven er der anlagt en Handicap/blindesti rundt om Klebergs sø.

I den nordlige del af Soldaterskoven er der indrettet shelterplads med grill og bål, ligesom der i Nørreskoven bålplads som benyttes af egnens naturbørnehave. I Nørreskoven syd for bækken er der indrettet en hundeskov.

I det gamle gashus ved flyhangaren har politiet base for deres hundetræning. Der er generelt mange hundeklubber, der træner hunde i skoven.

Den lokale Rollespilsklub bruger også skoven året rundt.

Zeppelinmuseet tiltrækker mange historieinteresserede som, i skoven, kan se bygningsværker og andre kulturminder fra tiden, hvor området husede zeppelinerluftskibene.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen dele af Nørreskov og Soldaterskoven er omfattet af Natura 2000-udpegninger.

3.2 § 3 /§ 28 områder

I Soldaterskoven er mere end halvdelen af de lysåbne arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. De tilgroede moser og overdrevslignende græsningsarealer udgør i alt ca. 33 ha beskyttede naturtyper, mens de omdriftsprægede slettearealer på i alt ca. 20 ha. ikke for nærværende er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I Kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune er afd. 820b og delvist -e i Nørreskov udpeget som naturbeskyttelsesområde. Skovrejsning er uønsket øst for skoven.

Nørreskov er omfattet af Tønder Kommunes Kommuneplanramme, Tønder Nord, 630.81.4, Område til tekniske anlæg. Dette specificeres som naturgaslager med tilhørende behandlingsanlæg, brøndplads og forbindelsesledninger samt tilhørende sikkerhedszoner. Området omfatter et halvcirkelformet areal i Nørreskovs vestlige side langs banen. Udlægget skønnes ikke at have nogen betydning for skovdriften.

I samme kommuneplan er der arealreservation til vejudlægning i afd. 807 og 809 i det nordøstligste hjørne af Soldaterskoven. I samme skov er alle arealer vest for sletten og nye kulturer i afd. 807-809 og 811 udpeget som bevaringsværdigt landskab. Afd. 801-803, 813-815 og 820b og delvist -e er udpeget som naturbeskyttelsesområde. Sletten i afd. 809a samt naboarealer mod nordvest for skoven er udpeget skovrejsningsområde.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Ingen af Nørreskov og Soldaterskoven er omfattet af fredninger eller vildtreservatbestemmelser.

3.5 Drikkevandsinteresser

I Kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune er hele Nørreskov, undtaget arealerne længst mod syd i afd. 821a inden for bygrænsen, udpeget som indsatsområde for grundvand og område med særlige drikkevandsinteresser.

Hele Soldaterskoven er udpeget som indsatsområde for grundvand og område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen identificerede råstofinteresser i Nørreskov eller Soldaterskoven.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ingen arealer i Soldaterskoven, der er udlagt efter naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer