Stensbæk, Varming og Nørbæk plantager og Årup Hede

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker Stensbæk, Varming og Nørbæk plantager.

Landskabet i Stensbæk, Varming og Nørbæk plantager prioriteres særlig højt, og det er en vigtig målsætning at sikre og bevare de overordnede landskabsformer såvel som spændende delelementer, herunder de sjældne klimper samt erosionsskrænter, slugter og bakkedrag.

Målsætningen for skovdriften i de tre plantager er at forøge indholdet af løvtræ i nåletræsbevoksninger og at etablere mere eller mindre rene løvtræsbevoksninger i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift. Derved skal produktionspotentialet udnyttes bedst muligt, samtidig med at plantagerne udvikles til at blive mere varierede og robuste, end tilfældet er i dag, og udgøre gode rammer for friluftslivet.

Naturværdierne i Stensbæk, Varming og Nørbæk plantager er især at finde på de store heder, og målet er, at de fortsat skal plejes, så den værdifulde flora og fauna beskyttes, samtidig med at hedelandskabet giver spændende oplevelser for publikum.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I planperioden skal en rødgranbevoksningen langs Stensbækvej i afd. 328 tyndes for at skabe en mere naturlig overgang mellem denne tætte bevoksning og de åbne arealer på Ballumbjerg Hede. På sigt ønskes Ballumbjerg Hede og Stensbæk Hede gjort sammenhængende.

Ligeledes skal en bevoksning i afd. 322 med tiden lysstilles, så der bliver indkig til mosen fra skovvejen øst herfor.

På Stensbæk og Åskov Hede laves forsøg med foryngelse af enebær ved små afskrabningsflader og efterfølgende såning af frø fra eksisterende enebærbuske.

På Åskov Hede igangsættes forsøg med løsgræsning og hyrdning med får på hele heden og i den forbindelse etableres en fårefold i bevoksningen i afd. 275.

På Nørbæk Hede fortsættes den igangværende pleje med kreaturafgræsning af hedearealerne i afd. 570 og 568 og afd. 569b medtages i den eksisterende hegning.

På Stensbæk Hede skal græsning fortsættes og evt. udvides.

1.2 Landskabsplan

For den sydlige del af Stensbæk Plantage er det et mål, at de to store heder Stensbæk Hede og Ballumbjerg Hede på langt sigt gøres til ét stort, sammenhængende åbent areal. De berørte afdelinger er 299-300, 302, 309-312, 327-328, 330, 339-340. Rødgranbevoksningen i afd. 311 og dele af afd. 309 fjernes ved hugstmodenhed og efterfølgende pleje ved græsning eller slet. Opvækst af skovfyr og bjergfyr fjernes generelt fra de nuværende åbne arealer. Rødgranbevoksningen langs Stensbækvej i afd. 328 tyndes for at skabe en mere naturlig overgang mellem denne tætte bevoksning og de åbne arealer på Ballumbjerg Hede.

Et areal i afd. 322 ryddes, så der bliver indkig til mosen fra skovvejen vest herfor.

I Stensbæk Plantage i afd. 264 er der et åbent areal, som skal forblive åbent og gradvist udvides ved at tynde i kanterne i de tilstødende rødgranbevoksninger. Bevoksningen skal med tiden udvikles mod en lysåben skov med eg og skovfyr.

Mosen syd for Åskov Hede i afd. 276 skal holdes fri for opvækst og den tilstødende bevoksning af sitkagrani afd. 275 skal afvikles, så der bliver forbindelse mellem mosen og heden på lang sigt.

I Varming Plantage ryddes bevoksningerne på begge sider af grøften i afd. 545 og 547, så der skabes sammenhæng med engen, som ligger uden for skoven.

I Nørbæk Plantage skabes der sammenhæng mellem de åbne arealer med moser, lyngbakker og fattigkær i afd. 556-560 og 567 ved at bevoksningsdele tyndes hårdt eller helt fjernes. Arealerne i afd. 559 og 561 er gennem tiden blevet mere og mere våde, og det formodes, at de ændrede vandstandsforhold kan holde disse arealer åbne i fremtiden uden behov for yderligere pleje.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Stensbæk, Varming og Nørbæk plantager er, at skovdriften at tilrettelægges således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden.  Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I plantagerne arbejdes fire skovudviklingstyper henholdsvis: bøg med gran; gran med bøg og ær; eg med skovfyr og lærk samt skovfyr, birk og rødgran

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i plantagerne fremgår af kortet.

I Stensbæk Plantage er der valgt to skovudviklingstyper: bøg med gran samt gran med bøg og ær. Der er mange steder anvendt forkultur af lærk og skovfyr, hvor bøgen så senere plantes ind og på denne måde undgår frostskader samt for at få større aldersspredning på bøgen. Skovudviklingstypen bøg med gran er valgt på bakkeøerne, hvor der er gode muligheder for kvalitetsproduktion af både løv- og nåletræ.

Skovudviklingstypen med gran og bøg og ær adskiller sig ikke meget fra ovenstående skovudviklingstype, men er valgt for hedeslettearealerne, hvor gran klarer sig godt og i denne artsblanding vil blive dominerende. Ligeledes forventes en solid produktion af kvalitetsnåletræ. Hele plantagen vil blive en afvekslende skov at færdes i, da sammensætningen af løv og nål skaber en mosaik af både lysåbne og mere tæt sluttede træbevoksninger.

Vestkanterne i både Varming og Nørbæk plantager er udlagt med skovudviklingstype eg med skovfyr og lærk med et ønske om mere værnskov. Her vil eg og skovfyr blive de dominerende træarter i en lysåben blandingsskov med mulighed for udvikling af en underetage med småtræer og hjemmehørende buske.

Herudover er der i Varming Plantage valgt skovudviklingstype gran med bøg og ær, da gran trives og forynger sig selv udmærket i hovedparten af plantagen. Bøgen kan med tiden indbringes, men det skal ske ved underplantning på grund af den store risiko for sen forårsnattefrost. Da egen allerede findes i plantagen, vil den naturligt forynge sig selv mange steder.

I Nørbæk er der valgt skovudviklingstype skovfyr, birk og rødgran. Rødgran vil trives på de tørrere områder, mens birk og skovfyr naturligt vil forynge sig selv på de mere fugtige arealer. Der vil være et begrænset potentiale for vedproduktion, men skovudviklingstypen rummer gode oplevelsesmuligheder for publikum.

I Nørbæk Plantage i afd. 568 udlægges et område til naturlig succession, som med tiden forventes at udvikle sig i retning af en skovudviklingstype af gran med bøg og ær.

1.4 Naturpleje

Stensbæk plantage rummer tre store heder: Stensbæk, Ballumbjerg og Åskov heder.

På Stensbæk og Ballumbjerg heder skal græsning fortsættes og evt. udvides. Der skal foretages hårde tyndinger og rydninger i skovbevoksningerne mellem Stensbæk Hede og Ballumbjerg Hede, hvor enkelte ege, skovfyr og rødgran vil blive efterladt som solitærtræer. Der vil fortsat ske rydning af uønsket opvækst i hele området efter behov, typisk hvert 5-10 år. Der laves forsøg med foryngelse af enebær ved små afskrabningsflader og efterfølgende såning

På Åskov Hede igangsættes forsøg med løsgræsning og hyrdning med får på hele heden. Der etableres en fårefold i bevoksningen i afd. 275. Knolden med bjergfyr i det sydøstlige hjørne af heden bevares. Ligesom på Stensbæk Hede laves forsøg med foryngelse af enebær ved små afskrabningsflader og efterfølgende såning.

På Nørbæk Hede fortsættes den igangværende pleje med kreaturafgræsning af hedearealerne i afd. 570 og 568. Inden for planperioden kan en del af afd. 569 medhegnes, således kreaturerne kan skabe variation i bevoksningen, som hovedsagligt består af eg i dårlig vækst.

På Årup Hede fortsættes græsningsplejen på den vestlige del frem til 2018, hvor den nuværende plejeaftale ophører. Herefter igangsættes pleje ved mosaikafbrænding af heden. Evt. kombineres med afskrælning af græstørven.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen nye tiltag for kulturmiljøet i planperioden, men fortidsminderne plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Hele Stensbæk Plantage er udlagt som friluftszone med undtagelse af en mindre facilitetszone ved Goliats Hoved i afd. 329, da der her er grillplads, madpakkehus og hundeskov. Facilitetszonen er ligeledes adgangsvej til klimperne og infomationstavler om disse. De eksisterende vandreruter og ridestier vedligeholdes i planperioden som hidtil. Der udlægges også facilitetszone ved Stensbæk Lejren.

Varming og Nørbæk plantager er udlagt til stillezone. Her vil der være plads til både kronvildt og den stilhedssøgende skovgæst. Der planlægges ikke udbygning af faciliteter i kommende planperiode.

Årup Hede er udlagt med en vestlig friluftszone og en østlig facilitetszone. Én af de to p-pladser skal i planperioden nedlægges, og den tilbageværende skal forbedres. Der kan på grødeoplagspladsen ved Fladså evt. etableres en kano- og kajakoptagningsplads og/eller en handicapvenlig fiskeplads.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Stensbæk, Varming og Nørbæk plantagerne ligger langs landevejen mellem Ribe og Gram, ca. 10 km fra Ribe.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer inklusive øvrige ikke skovbevoksede arealer:

2.2 Jordbundsforhold

Stensbæk-, Varming og Nørbæk Plantager ligger på smeltevandssletten på nordsiden af Toftlund Bakkeø. Jordarterne i området er domineret af magert smeltevandssand og flyvesandsaflejringer. Forekomsten af flyvesandsaflejringer er størst i Stensbæk Plantage, hvor næsten alle arealer er sandoverføgne. I Varming-Nørbæk Plantage begrænser flyvesandet sig til pletvis aflejring i indtil 1 meters dybde. I den sydlige del af Nørbæk Plantage endvidere enkelte ferskvandsaflejringer og tørvedannelser i tilknytning til Nørbækken der afgrænser plantagen mod sydvest.

2.3 Landskab

Varming og Nørbæk plantager ligger på Gels Å hedesletten, hvor Gels Å og Gram Å løber sammen.

Landskabet er overvejende fladt, men med en ret markant erosionsskrænt syd for hedesletten. Hedesletten hvor Gels Å og Fladså løber i de gamle flodlejer afgrænses mod nord af Rødding bakkeøs svagt skrånende sydkant.

I Stensbæk plantage består landskabet af en række landskabsenheder med hver sit særpræg, men der er to hovedtyper: bakkeø og hedeflade. Rødding Bakkeø mod nord består af småkuplede enheder adskilt af smådale og kløfter. Bakkeøens faldende skrænt ned mod Gels Å hedeflade har en meget stejl erosionsskrænt ved Enderupskov, fordi Gels Å her stadig graver sig ind i bakkeøsiden. Hedefladen og smeltevandsdalen falder mod vest. Toftlund bakkeø danner en meget markeret erosionsskrænt som sydlig afgrænsning af hedefladen. Erosionsskrænten består af kilometer lange nordøst vendende buer med mellemliggende svagere skrånende partier. Den største højde på 53 meter findes på bakkedraget nord øst for Højrup Kirke. Ved foden af Toftlund bakkeø er der en udbredt dæksandsterrasse med en meget markant skrænt ud mod hedefladen. Dæksandsterrassen er ca. 4 meter tyk og dannet lige efter isafsmeltningen.

I plantagen findes to store indsander, hvor den største er en påblæsningsflade med et meget flot klitlandskab. Den anden er en afblæsningsflade, hvor der findes et helt unikt landskab med klimper. Dette område kaldet Stensbæk Hede er udpeget som et område af international interesse og international betydning for geologisk forskning. I Danmark er der udpeget 38 GeoSites af international interesse fordelt på 12 temaer, hvor tema 11 omhandler jordbunde og klimper. På nedenstående link er klimperne på Stensbæk Hede nærmere beskrevet. Geografisk Institut KU har stået for de videnskabelige undersøgelser.

Link til Klimpeland

Årup Hede ligger som et indsande med et spredt klitlandskab, hvor Gels Å og Gram Å løber sammen på den vestskrånende hedeflade.

2.4 Skoven

Stensbæk Plantagen er bevokset med hovedsaligt med nåletræ. Aldersklassefordelingen er meget skæv, dels pga. af stormfaldet under decemberorkanen i 1999, men også pga. typografangreb i midt halvfemserne.

Plantagen kan inddeles i tre dyrkningsområder med Ballumbjerg, hvor dyrkningspotentialet er det bedste. Bøgen trives fint, men skal frembringes under skærm pga. af den hyppige forårsnattefrost, hvilket gælder hele plantagen. Der er efter orkanen etableret forkulturer af lærk og skovfyr, hvor der senere ønskes indbragt andre træarter af fx bøg, douglasgran og ædelgran, da disse på længere sigt vil give et bedre potentiale for selvforyngelse i fremtiden. Desuden findes et stort areal med en mislykkes nobillis- og normansgrankultur, som skal underplantes, hvis udviklingen af selvsået eg ikke kan etablere sig på arealet.

På engjorden langs Gelså trives løvtræet med et godt potentiale for selvforyngelse.

Resten af plantagen ligger på hedesletten, hvor der er valgt blandinger med eg og skovfyr; skovfyr og lærk og rødgran, som trives godt. Sitkagran klarer sig ligeledes godt, men påvirkes negativt af den sene forårsnattefrost. I de eksisterende bevoksninger med sitkagran er der et udmærket potentiale for selvforyngelse.

Der er etableret en frøavlsbevoksning af østrigsk fyr.

I Varming og Nørbæk plantager væltede decemberorkanen over halvdelen af alle bevoksninger og hovedsaligt af nåletræ, hvilket har medført at aldersklassefordelingen er meget skæv. De bevoksninger som blev stående, havde ikke været tyndet forud for orkanen.

Efter decemberorkanen blev der mod vest etableret et bredt bælte bestående af eg og skovfyr og der blev tilplantet med to forskellige blandinger af henholdsvis skovfyr, bjergfyr og østrigsk fyr samt skovfyr, rødgran og lærk. Træarterne trives alle godt og tilvæksten i forhold til 1. generationen plantet er god. Lærk forynger sig særdeles godt, og der er generelt et potentiale for selvforyngelse af de plantede træarter.

2.5 Natur

Naturværdierne i Stensbæk, Varming og Nørbæk plantager knytter sig især til en række større hedeflader. Åskov-, Stensbæk og Ballumbjerg Hede i Stensbæk Plantage udgør i alt ca. 250 ha, mens de selvstændigt beliggende Årup Hede og Nørbæk Hede i Nørbæk Plantage udgør ca. 65 ha.

Årup Hede samt hedeområderne i Stensbæk Plantage er præget af indsander og klimper med hedelyng og revling, mens de mellemliggende afblæsningsflader er præget af bølget bunke og rensdyrlav.

Nørbæk Hede er en mere fugtig hede med hedekær og en fredet rand af egekrat, hvorfra selvsået eg og bævreasp spreder sig ind over heden. Nørbæk Hede har en højere artsdiversitet end de tørre indlandsklitheder i Stensbæk Plantage. Af sjældnere planter findes guldblomme og lav skorsonér, og flere steder er der dannelser af hængesæk med plantesamfund specielt knyttet til fattigkær.

Årup Hede, Nørbæk Hede og dele af Ballumbjerg- og Stensbæk Hede bliver i sommerhalvåret, mens den store og landskabsfredede Åskov Hede hidtil kun har været plejet ved manuel rydning af uønsket træ- og buskopvækst.

Langs hele nord- og østkanten af Stensbæk Plantage ud mod Gelsådalen findes en perlerække af små eng- og moselodder på i alt tilsammen 27,2 ha. Arealerne indgår i en større sammenhængende landskabsfredning i området. De fleste af fennerne afgræsses, mens de tidligere græsningsfenner omkring Åskovhus er forsumpet i en sådan grad, at græsningsplejen er opgivet til fordel for naturlig succession mod pile- og birkemose. Herudover er der et fint område med fattigkær og gammel birkemose i Nørbæk Plantage afd. 557-559.

Mens der generelt er meget få naturinteresser knyttet til de relativt unge og grandominerede skovbevoksninger i de tre plantager, så er der til gengæld store naturinteresser knyttet til det urørte egekrat med tørst og bævreasp langs Nørbækken i afd. 573.

2.6 Kulturmiljø

I Varming og Nørbæk plantager findes en høj, ni dyrefolde, en hustomt fra et tidligere skovløber sted og en mindesten fra 1955 hvor tilplantningen af Varming Plantage blev påbegyndt.

Ungarervej fik navnet efter de ungarske flygtninge, der anlagde vejen i 1956.

Det nordøstlige hjørne mellem Haderslevej og skovvejen Ungarervej er tidligere dyrket jord, der er afgrænset af et dige.

I Stensbæk Plantage findes der langs plantagens nordøstlige side rester af et engvandingsanlæg. Der findes fire gravhøje, to stensamlinger samt en bopladsgrube fra jernalderen. Et havedige plus brønd fra den tidligere Åskovgaard. En murstens hytte fra en tidligere smedje. Et dige øst for plantagen fra en tidligere zigøjnerplads. Mange tyske afdelingssten, en sagnsten og en grænsepatruljesti fra tysk tid. Gennem skoven går en tidligere drivvej.

Årup Hede rummer ingen kendte fortidsminder eller kulturspor.

2.7 Friluftsliv

I Stensbæk Plantage er antallet af besøgende stigende. I plantagen findes flere parkeringspladser, et madpakkehus, en primitiv lejrplads og grillsted, samt afmærkede ride- og vandreruter. En nyanlagt MTB-bane har øget mulighederne for denne type af friluftsliv.

Plantagens afvekslende terræn og variation mellem skov og åbne arealer gør området velegnet til vandreture og andre former for friluftsliv. Af mere specielle publikumspunkter skal nævnes Ballum Bjerg, Polterkræmmerlavningen og klimperne.

Både Varming og Nørbæk plantager er meget ekstensivt anvendt af publikum.. Her er anlagt flere ridestier igennem plantagerne.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen af arealerne er beliggende i et Natura 2000 område

3.2 § 3 /§ 28 områder

I Stensbæk Plantage findes ca. 300 ha beskyttede naturtyper, hvoraf over 85 % hede. I Varming og Nørbæk plantage findes ca. 44 ha beskyttede naturtyper. Hele Årup Hede på i alt 38,8 ha er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I Stensbæk Plantage er et ganske lille område syd for Smuglervej og vest for indsanden omfattet af Esbjerg Kommunes kommuneplanramme, Natur syd for Stensbæk Plantage, 36-020-020. Heri fastlægges arealets anvendelse til naturområde med det sigte at beskytte, forbedre, genoprette eller tilvejebringe levesteder for vilde dyr og planter samt landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Der kan etableres de til områdets anvendelse og drift nødvendige bygninger og anlæg. Kommuneplanrammen vurderes ikke at have væsentlig betydning for skovdriften.

I Nørbæk Plantage er alle arealer nord for Haderslevvej omfattet af Esbjerg Kommunes Kommuneplanramme, Natur ved Vestereng og Stavnager Plantage, 35-060-010. Arealerne fastholdes som landzone, og anvendelsen fastlægges som naturområde med bevaringsværdige enkeltbygninger.

Syd for Haderslevvej, i Varming Plantage, er der opstillet helt enslydende bindinger som for Nørbæk Plantage i forrige afsnit i samme kommunes Kommuneplanramme, Natur ved Munkesø og Varming Plantage, 35-060-110.

For Årup Hedes vedkommende er der ingen retningslinjer i regionale udviklingsplaner eller kommuneplaner.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Indsanden i Stensbæk Plantage er omfattet af Fredning af Stensbæk Indsande (Fredningsnævnets afgørelse af 22-10-1952). Fredningen har til formål at opretholde områdets karakter af indsande. Arealet skal henligge i dets nuværende tilstand uden forstlig behandling, kultivering eller afvanding. Bjergfyr, rødgran og lign. (men ikke enebær) fjernes af statsskovvæsenet ved passende hugst. Arealet skal holdes fri for selvsået opvækst. Lyngslåning må ikke finde sted. Statsskovvæsenet må bevare, anlægge og vedligeholde nødvendige brandlinier, veje, stier samt grøfter.

I Stensbæk Plantage er Åskov Hede fredet (Fredning af Åskov Hede i Stensbæk Plantage, Fredningsnævnets afgørelse af 22-10-1952). Formålet med fredningen er at opretholde områdets karakter af indsande. Arealet skal henligge i dets nuværende tilstand uden forstlig behandling, kultivering eller afvanding. Bjergfyr, rødgran og lign. (men ikke enebær) fjernes af statsskovvæsenet ved passende hugst. Arealet skal holdes fri for selvsået opvækst. Lyngslåning må ikke finde sted.

Dele af Stensbæk Plantage i nærheden af Gelså er omfattet af Fredning af Gelsådal (Overfredningsnævnets afgørelse af 28-12-1983). Fredningen har til formål at bevare arealernes tilstand, således at de stadig må benyttes landbrugsmæssigt. Der må foretages dræning og grøftning. Terrænformerne må ikke ændres ved afgravning eller opfyldning, undtaget gravning af sand og grus til eget brug. Vejudretninger må ikke foretages uden tilladelse. Eksisterende bro ved Enderupskov erstattes af træbro. Udenfor de arealer der allerede er træbevoksede, må tilplantning ikke finde sted uden tilladelse (gælder dog ikke nødvendige læhegn). Opførelse af bygninger er ikke tilladt. Der må ikke opstilles beboelsesvogne, boder, skure, master, tårne, transformerstationer, benzinanlæg eller skæmmende indretninger. Etablering af teltlejre og campingpladser må ikke foretages.

Dele af Varming Plantage er omfattet af Fredning af Munkesø (Overfredningsnævnets afgørelse af 27-12-1966). Inden for fredningen må søens vandspejl ikke ændres, terrænformerne må ikke ændres, og større sten må ikke fjernes. Området må med få undtagelser ikke bebygges. Fredningen omfatter Varming Plantages sydvestlige del, dvs. størstedelen af arealerne syd for Helmbjergvej i afd. 568, 570 og 573.

Hele Årup Hede er omfattet af Fredning af Fladså (Overfredningsnævnets afgørelse af 30-09-1978). Fredningsteksten lyder: "Arealerne skal bevares i deres nuværende

tilstand, overvejende udyrket, lyngdækket og utilplantet. Arealerne må ikke beplantes, opdyrkes eller bearbejdes. Terrænformerne må ikke ændres. Åens frie løb må ikke ændres. Åbredden må befæstes. Ny bebyggelse er ikke tilladt. Ingen camping, teltning, oplag eller affald. Ingen hegning ud over sædvanlige landbrugshegn. Offentligheden har ret til færdsel til fods samt til kortvarige ophold. Alle arealer, undtagen det øst for vejen, er omfattet af jagtforbud."

3.5 Drikkevandsinteresser

Der er ikke identificeret specielle drikkevandinteresser i områdets skove og hede.

3.6 Råstofplaner

Ingen dele af områdets skove og hede er udlagt til grave- eller interesseområder ifølge gældende råstofplan.

3.7 Naturskovsstrategien

I Varming og Nørbæk plantager er der udlagt ca. 14 ha til urørt skov efter Naturskovsstrategien.

3.8. Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer.