Stursbøl Plantage

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Området dækker Stursbøl Hegn og parceller i Sømosen.

I Stursbøl Hegn er der mange forskellige elementer at tage hensyn til og koordinere, herunder skovdrift, landskab, friluftsliv og kulturmiljø.

Målsætning for Stursbøl Hegn er, at de skovbevoksede arealer skal udvikles til at have højere andele af løvtræ i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift, således at dyrkningspotentialet udnyttes bedst muligt samtidig med, at skoven bliver mere varieret og robust. Skovdriften må i dele af plantagen vige pladsen for åbne naturarealer og andre rydninger, så det karakteristiske landskab kan træde mere frem, end det gør i dag.

Rammerne for udfoldelse af friluftslivet i plantagen er også prioriteret højt, særlig i området ved Troldeskoven og omkring Perleholm. Formidling og pleje af de mange kulturminder er ligeledes vægtet højt.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Stursbøl Hegn skal engarealerne i afd. 1832 og 1835 langs Jels Å, i det sydvestlige hjørne af plantagen holdes lysåbne ved slæt.

Det åbne areal med gravhøje i afd. 1821 opretholdes ved slåning og rydning af uønsket opvækst i planperioden.

1.2 Landskabsplan

Stursbøl Hegn er i dag en tæt og lukket plantage med enkelte åbne områder, og selvom der findes mange karakteristiske landskabselementer i plantagen, er de ikke synlige. Som led i at få disse fremhævet, skal bl.a. åbne arealer i den nordvestlige del at plantagen udvides ved fjernelse af træer og anden opvækst, så dalstrøget i det det pågældende område med tiden bliver helt frilagt.

Langs den nord-sydgående vej midt i plantagen skal bevoksningerne med tiden udvikle sig til lysåben egeskov, således at også dette markante dalstrøg bliver synliggjort, uden at det dog bliver blotlagt. På bakken i afd. 1774 ryddes bevoksningen helt og herefter forventes naturlig tilgroning af eg. Bevoksningen ryddes for at få bakken til at fremstå mere synlig i plantagen end den gør i dag. På den måde skabes der udsigt til og fra bakken.

For at synliggøre slugten i afd. 1790, 1797 og 1815 ryddes dele af de nuværende bevoksninger, og arealet skal i fremtiden fremstå lysåbent med spredte enkelttræer – gerne eg. Hvis egen ikke allerede findes, skal den med tiden indplantes på arealet.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Stursbøl Hegn er, at skovdriften at tilrettelægges således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden.  Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Stursbøl Hegn arbejdes med tre forskellige skovudviklingstyper henholdsvis: bøg med douglasgran og lærk; eg med skovfyr og birk; samt skoveng.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Stursbøl Hegn fremgår af kortet.

For at opnå skovudviklingstypen bøg med douglasgran og lærk i den nordlige del af Stursbøl Hegn, skal der over flere trægenerationer indplantes bøg og douglasgran, da disse ikke i særlig høj grad er indplantet efter decemberorkanen i 1999. Bøg og douglasgran vil have en god vækst på de gode jorde og derved give mulighed for kvalitetsproduktion af både bøg og gran. Derudover vil blandingsskoven af løv og nål give en oplevelsesmæssig variation for publikum.

I den sydlige del på hedesletten er udlagt skovudviklingstypen eg med skovfyr og birk. Egen skal her dog introduceres på de arealer, hvor den i dag er fraværende. Skovudviklingstypen har et lysåbent præg og vil give gode mulighed for at fremme floraen i skovbunden.

I et bælte i nord/syd gående retning, hvor skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk er udlagt, skal den pågældende bevoksning udvikle sig til en lysåben egeskov enten ved manuel rydning eller ved græsning med kreaturer. Udlæggelse af denne skovudviklingstype er ligeledes i overensstemmelse med de landskabelige hensyn.

Frøplantagen i afd. 1799 og 1800 skal bevares.

De eksisterende pyntegrøntsarealer med nordmannsgran bevares, indtil bevoksningerne er hugstmodne, hvorefter der underplantes med bøg, douglasgran og lærk. På den måde bevares skovklimaet, og problemer med frostskader i kulturstadiet undgås.

1.4 Naturpleje

Da de største naturværdier knytter sig til lavbundsarealerne langs Jels Å, skal engarealerne i det sydvestlige hjørne af plantagen holdes lysåbne ved slæt. Det undersøges, om det er muligt at etablere enkelte gydebanker i Jels å, som vil stuve vandet op mod nord og ind i plantagen og give mere våde arealer inde i skoven.

I den nordøstlige del af plantagen mellem Stursbølhus og Perleholm etableres på længere sigt en skoveng med spredte store træer. Der tages slæt på de gamle markarealer de næste 5 år for at udpine jorden, og herefter kan det samlede areal hegnes og græsses. Arealet med pyntegrønt i afd. 1664 kan indlemmes i skovengen, når det bliver afviklet i løbet af planperioden.

En række mindre lysåbne arealer spredt rundt om i plantagen – herunder det åbne areal med gravhøje i afd. 1821 – opretholdes ved slåning og rydning af uønsket opvækst.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De fredede gravhøje i Stursbøl Hegn plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Med Troldeskoven som "urørt orkanskov", åbne sletter og mange fortidsminder vil Stursbøl Plantage også fremover have meget at byde på for publikum.

I Stursbøl Hegn udlægges en facilitetszone omkring hundeskoven og p-plads, mens resten udlægges til friluftszone.

Udover udlægning af langrendsspor om vinteren bør en fremtidig indsats på facilitetsområdet koncentrere sig om arealer i nærheden af Perleholm i afd. 1662 og 1664. I planperioden skal hundeskoven i den nord vestlige del indskrænkes til et mindre areal og hegnes. De tre markerede vandreruter skal opretholdes. Naturlejrskole-økobasen opretholdes fortsat i samarbejde med omkringliggende kommuner.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Stursbøl Hegn er beliggende umiddelbart syd for Jels by. Plantagedriften er startet ved hedeplantninger for mere end 200 år siden og var før decemberorkanen i 1999 præget af at være ældre end mange andre hedeplantager i Danmark. I orkanen væltede 270 ha fuldstændig. Heraf var langt størstedelen nåletræsbevoksninger, mens der kun var beskedent stormfald i løvtræ. Efter stormen blev Stursbøl Hegn igen tilplantet, hvilket har medført at løvtræsandelen blev øget fra 17 % til ca. 40 %.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer inklusive øvrige ikke skovbevoksede arealer:

2.2 Jordbundsforhold

Der er foretaget en grundig jordbundskortlægning i Stursbøl Hegn efter decemberorkanen i 1999. Den nordlige del af plantagen er domineret af smeltevandssand med spredte forekomster af moræneler. Områderne med moræneler begrænser sig til Jelsbjerg, arealerne omkring Perleholm, et ovalt område på ca. 4 ha nord og øst for troldeskoven, hele afd. 1767 og 1768, den nordlige del af afd. 1754 samt en lille knold ved Krøsbjergvej afd. 1789. Den sydlige del af plantagen er udpræget hedeslette med sandjord. Jordarterne er domineret af ekstramarginalt smeltevandssand, mens engarealerne i den vestlige rand ned mod Jels Å er ferskvandstørv.

2.3 Landskab

Stursbøl Hegn ligger på et bakkekompleks omgivet af større dale. De enkelte bakker i skoven adskilles af mindre men markante erosionsdale. Det er sandsynligt, at bakkekomplekset har været en større afrundet bakke gennem istiden. Det er med andre ord en bakkeø. Smeltevandet fra indlandsisens hovedopholdslinie, der lå henover den nordøstlige del af den nuværende skov, har furet bakkeøen til det landskab, vi ser i dag.

Stursbøl Hegn ligger lige på grænsen for indlandsisens maksimale udbredelse, som først opnåedes sent i sidste istid for ca. 25.000 år siden. Den ligger dermed på grænsen til flere forskellige landskabstyper. I den østlige del findes der et morænelandskab fra sidste istid. I de nordlige dele ligger området på bakkeøsediment fra næstsidste istid. Den sydlige del ligger i smeltevandsfloddale, som udgør begyndelsen til hedesletten.

2.4 Skoven

Stursbøl Hegn er stærkt præget af december orkanen i 1999, hvor størstedelen af træerne væltede. Aldersklassefordelingen er derfor meget skæv, idet ca. 245 ha af de ca. 460 ha har en alder fra 0 til 20 år.

Efter orkanen er der plantet ca. 90 ha med eg. Disse er plantet på arealer med hedeslette, hvor jordbundsforholdene er ringe men også på højtliggende moræneflader, hvor jordbundsforholdene er væsentlig bedre. Morænefladerne var inden orkanen bevokset med gran af god kvalitet og dyrkningsgrundlaget for gran, specielt douglasgran, er højt på denne jordbundstype. Bøgen trives ligeledes udmærket på morænefladerne.

En del af Stursbøl Hegn mod vest er kendt som Troldeskoven. Navnet er udsprunget af krogede skovfyr, hvor træerne kort efter plantning i begyndelsen af 1800-tallet formentlig blev angrebet af fyrrevikleren, hvis larver ødelægger unge træers knopper og derved skaber de særegne former. Troldeskoven på ca. 12 ha blev efter orkanen i 1999 er udlagt som naturskov.

Efter orkanen blev der anlagt en bevoksning af nordmannsgran med henblik på juletræsproduktion, som er under afvikling. Der er herudover anlagt en frøplantage af nordmannsgran på Krusbjerg.

2.5 Natur

Naturværdierne i området er generelt beskedne, da bevoksningerne efter decemberorkanen stadig er unge og områderne med lysåbne naturtyper er meget begrænsede. De største naturværdier knytter sig derfor til lavbundsarealerne langs Jels Å, få skovbevoksede arealer, der undgik det massive stormfald i 1999, samt området omkring "Troldeskoven", som blev udlagt til urørt skov efter orkanen. De gamle egebevoksninger i afd. 1775 og 1786 er sammen med Troldeskoven og en lille holm med gamle ege fra 1882 i afd. 1789, blandt de mest værdifulde skovbevoksninger i plantagen. Sortspætten forekommer med 1 fast ynglepar i området omkring Stursbøl Hus midt i plantagen.

2.6 Kulturmiljø

I Stursbøl Hegn findes et relativt højt antal spor og rester fra fortiden. Det skyldes placeringen langs den jyske højderyg, hvor en forgrening af hærvejen løber igennem. Der findes ca. 70 gravhøje i plantagen, en høj dysse med rester af et stenkammer, samt en langdysse med et 18 m lang med spor af et kammer. Der er desuden en tidligere festplads med rester af gammel brønd og en stenvarde. I afd. 828 ligger Frederikshøj, som er 13 meter i diameter og 2,5 m høj med rektangulært dyssekammer.

I afd. 774 er rester af volde til en gl. kreaturfold.

I Stursbøl Hegn er der i flere afdelinger, henholdsvis 758, 759, 764, 773, 779, 790, 791, 792 og 825 spor af Emeis- kulturer, der har navn efter den tyske forstmand Carl Emeis, som udviklede en meget intensiv jordbearbejdningsmetode, hvorefter de store hedestækninger i Slesvig-Holsten kunne opdyrkes med skov. Jordbearbejdningen involverede dyb pløjning, brydning af lyngtørv, al-lag og andre massive jordlag samt bortdræning af vand. Metoden satte sig kraftige spor i jordbunden, idet der med ganske få meters mellemrum (ned til 4 meter) blev gravet et omfattende system af op til en meter dybe grøfter tværs over et areal, hvorefter den opgravede jord blev lagt op mellem grøfterne.

2.7 Friluftsliv

Stursbøl Hegn og især Troldeskoven var før decemberorkanen et meget besøgt publikumsområde. Der er fem parkeringspladser rundt om skoven med borde og bænke, som danner den naturlige indgang til et besøg i skoven. Der er tre afmærkede vandreture gennem skoven, heraf en 1,8 km. lang vandretur, der går gennem Troldeskoven. Flere af vandreruterne er lagt forbi de mange gravhøje i plantagen og Festpladsen. Som et levn fra denne tid kan man flere steder finde rester af kulturplanter som f.eks. kodriver og rosmarin.

Perleholm er en Naturlejrskole/økobase beligger i den nordøstlige del af skoven, der drives i samarbejde mellem  Kolding, Vejen, Haderslev Kommune.

Hærvejen, som løber mellem Viborg og Padborg, går tværs igennem Stursbøl Hegn, dels som vandreture ad smalle stier, dels som cykelrute på skovveje. Ruten er afmærket med hærvejsskilte.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ingen Natura 2000 udpegninger i Stursbøl Plantage .

3.2 § 3 / § 28 områder

Området er generelt meget fattigt på lysåbne naturtyper. Der findes ingen skovbevoksede moser udover de små parceller i Sømosen. I alt er kun 9 ha af det samlede areal beskyttede naturtyper. De få beskyttede naturtyper udgør 6 ha engarealer ved Jels Å samt 5 småsøer i den nordlige del af plantagen. De små slettearealer spredt rundt i hegnet samt kulturgræsarealerne rundt om Frederikshøj afd. 1838 har ikke for nærværende tilstrækkeligt naturindhold til at være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Parceller i Sømose og eng ved Mojbøl og Stursbøl Hegn er ikke omfattet af udviklings- eller kommuneplan. Bemærk at afd. 1837 som den eneste afdeling i Stursbøl Hegn er beliggende i Vej3n Kommune, resten ligger i Haderslev Kommune.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Parceller i Sømose og eng ved Mojbøl og Stursbøl Hegn er ikke påvirket af hverken fredninger eller vildtreservatbestemmelser.

3.5 Drikkevandsinteresser

For parceller i Sømose og eng ved Mojbøl og Stursbøl Hegn er der ikke beskrevet særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen udlægning af grave- eller interesseområde i skovene parceller i Sømose og eng ved Mojbøl og Stursbøl Hegn i Råstofplan 2012 for region Syddanmark.

3.7 Naturskovsstrategien

I Stursbøl Hegn drives ca. 12 ha ved plukhugstdrift.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer