Tingdal Plantage

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Tingdal Plantages værdi som produktionsskov, landskabselement og oplevelsesrum for publikum er beskeden. Plantagens naturværdier er derfor vægtet højst i planperioden.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Tingdal Plantage skal der på de små hedearealer ske en nedskæring af opvækst mindst én gang i planperioden.

Ligeledes vil der i planperioden igangsættes pleje ved afgræsning af det største sammenhængende naturareal i afd. 780.

Det undersøges om der er mulighed for at etablere små vandhuller – paddehuller – for at skabe levesteder for den sjældne løgfrø.

1.2 Landskabsplan

Tingdal Plantage er beliggende i et åbent landbrugsland. Plantagen rummer ikke særlige landskabselementer, og derfor er der ingen tiltag i planperioden.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Tingdal plantager er, at skovdriften tilrettelægges således, at der skabes et kontinuerligt skovdække og at sammensætning af træarter er tilpasset lokaliteten så bevoksningerne kan danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i den fremtidige skovdrift. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Tingdal Plantage arbejdes med skovudviklingstypen birk med skovfyr og gran.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstypen i Tingdal plantage fremgår af kortet.

Tingdal Plantage er ikke beliggende på en højtydende jordbund i forhold til træproduktion, men der er dog gode muligheder for at bevare et permanent skovdække i et dyrkningssystem baseret på selvforyngelse af de angivne træarter. Skoven vil med sine lystræarter desuden rumme hedelignende vegetation på sandjorden.

1.4 Naturpleje

Naturpleje i Tingdal Plantage retter sig mod lysåbne naturarealer med lynghede og mose, der er præget af tilgroning med birkeopvækst. De små hedearealer plejes ikke i dag, men inden for planperioden skal der ske nedskæring af opvækst mindst én gang.

I planperioden igangsættes pleje ved afgræsning af det største sammenhængende naturareal i afd. 780. Udover hegning etableres vandforsyning ved brøndgravning.

Muligheden for at etablere små vandhuller – paddehuller – især med henblik på at skabe levesteder for den sjældne løgfrø undersøges.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Kulturmiljøet i Tingdal Plantage er beskedent uden forekomst af kendte fortidsminder.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Hele Tingdal Plantage er udlagt til friluftszone. Udover vedligeholdelse af den nuværende p-plads og vandrerute er der i planperioden ikke planer om flere publikumstiltag.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Tingdal Plantage er beliggende syd for Ballum.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer inklusive øvrige ikke skovbevoksede arealer:

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden i Tingdal Plantage består af moræne fra næstsidste istid. Jordarterne er hovedsagelig moræneler med smeltevandssand på toppen.

2.3 Landskab

Tingdal Plantage ligger på den kystnære Hjerpsted Bakkeø. Bakkeøen afgrænses mod syd og vest af Vadehavet og de inddigede arealer i Tøndermarsken. Mod nord og øst afgrænses området af de omkringliggende flade, ubebyggede mose- og landbrugsarealer. Generelt er området ubebygget.

2.4 Skoven

Tingdal Plantage er mod syd præget af gamle egekrat langs med Ålbækken. Resten af plantagen er en blanding af birk, eg, sitkagran, rødgran og skovfyr med rester af gammelt egekrat og flere lysåbne arealer. Dyrkningsgrundlaget er udmærket for alle de nævnte træarter, der trives fint pga. af den høje nedbør. Der er gode muligheder for selvforyngelse. Hovedparten af plantagen er plantet i 1970´erne og 1980´erne.

2.5 Natur

Den lille og afsides beliggende Tingdal Plantage huser ikke store naturværdier. Størst interesse har en ca. 5 ha stor hedemose i den nordøstlige del af plantagen, samt 3 vandhuller i den vestlige udkant. Vandhullerne kan være interessante for den sjældne løgfrø, der netop her i geesten på Hjerpsted Bakkeø har et af sine kerneområder i Danmark.

2.6 Kulturmiljø

Tingdal Plantage rummer ingen fortidsminder.

2.7 Friluftsliv

Tingdal Plantage er meget lidt besøgt. Fra parkeringspladsen ledes publikum ud på en asfalteret sti, som går gennem skov og hede. Stien er oprindeligt anlagt som blindesti i samarbejde med Sønderjyllands Amt og Dansk Blindesamfund. Funktionen som blindesti er flyttet til Soldaterskoven.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Tingdal plantage indgår ikke i Natura 2000-netværket.

3.2 § 3 /§ 28 områder

Vandhullerne og de lysåbne hede- og mosearealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Ifølge Kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune ligger hele Tingdal Plantage i kystnærhedszone og er udpeget som bevaringsværdigt landskab og naturbeskyttelsesområde. Det østlige hedeareal nord for vejen samt et mindre område sydøst for p-pladsen er udpeget som særligt næringsfattigt naturområde. Der er skovrejsning uønsket på alle de tilstødende naboarealer.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Tingdal Plantage er ikke omfattet af fredning eller vildtreservat.

3.5 Drikkevandsinteresser

Der er ingen identificerede drikkevandsinteresser i Tingdal Plantage.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen identificerede råstofinteresser i plantagen.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovstrategien i Tingdal Plantage.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer i Tingdal Plantage.