1.1 Indledning
I denne driftsplan beskrives den fremtidige drift af de arealer, som Naturstyrelsen Vadehavet administrerer. Disse arealer omfatter bl.a. nye skovrejsningsområder ved Ribe, flere plantager på bakkeøer og hedeslette, gamle løvskove ved Jels og den i dansk sammenhæng unikke urørte skov Draved Skov. Især plantagerne blev hårdt ramt i decemberorkanen i 1999, hvor op mod 2.000 ha – hovedsagelige nåletræsbevoksninger – væltede. I dag er skovbilledet igen ved at indfinde sig, og der pågår fortsat et stort arbejde med at udvikle nye varierede og robuste bevoksninger på de stormfaldsramte arealer. Et andet iøjnefaldende element er de store indlandsklitter, bl.a. i Stensbæk Plantage, hvor der findes udstrakte hedearealer. Ligeledes findes der en lang række ferske enge og moser. På Rømø omfatter Naturstyrelsen Vadehavets arealer plantagerne på den midterste del af øen omgivet af udstrakte heder og klitlandskaber, og Rømø strand mod vest, som er både øen og naturforvaltningsenhedens vigtigste publikumsattraktion.
Målene i planen er udarbejdet med et langsigtet perspektiv for øje. Dette gælder særligt for skovene, hvor opbygningen af struktur- og artsrige selvforyngende skovsystemer kan tage indtil flere trægenerationer. Planen udstikker rammer for driften inden for en rullende 15-årig driftsplanperiode med en planlagt revision 1-2 gange i perioden.
Det samlede areal er pr. 13. september 2013 på 10.736 ha. Arealerne fremgår af nedenstående oversigtskort og tabel.
Oversigtskortet er opdelt jf. opdelingen i områdeplanerne.
1.2 Målsætning for arealdriften
Driftsplanen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens overordnede politikker om arealdrift og omsætter disse til konkrete målsætninger og planer for den praktiske drift på naturforvaltningsenheden. På den måde udgør driftsplanen et styringsværktøj for den daglige drift og tjener samtidigt det formål at formidle Naturstyrelsens fremtidige planer vedrørende arealdriften.
Nedenstående er en lokal udmøntning af Naturstyrelsens vision, som gælder for Naturstyrelsen Vadehavets driftsplan i planperioden. Det er målet, at driften på Naturstyrelsen Vadehavet repræsenterer en effektiv og bæredygtig forvaltning med en balanceret afvejning af beskyttelsen af naturen og landskabet, benyttelsen til friluftsliv og produktionshensyn i skoven.
- Naturstyrelsen Vadehavet driver skovbrug med særligt fokus på at udvikle rig og varieret skov på enhedens stormfaldsarealer fra 1999 og de nye skovrejsningsområder.
- Naturstyrelsen Vadehavet forvalter strandene på Rømø, så der sikres balance mellem beskyttelse af kystnær natur og publikums anvendelse af strandarealerne.
- Naturstyrelsen Vadehavet plejer, genopretter og etablerer lysåben natur.
- Naturstyrelsen Vadehavet sikrer gunstige betingelser for faunaen på Naturstyrelsens arealer i Sydvestjylland. Det sker med særligt fokus på eng- og kystfugle, samt en aktiv forvaltning af hjortevildtet.
Naturstyrelsens skovdrift er certificeret efter FSC- og PEFC-ordningerne. Driften af disse arealer ved Naturstyrelsen Vadehavet skal til stadighed leve op til disse certificeringsordningers standarder.
De overordnede mål og planer for den fremtidige drift er nedenfor beskrevet i forhold til natur, landskab, friluftsliv, kulturmiljø, skovudvikling og en række andre hovedpunkter. De områdespecifikke mål og tiltag er beskrevet i 18 områdeplaner for Naturstyrelsen Vadehavet. Til sidst i denne tekst findes en oversigt og de større tiltag på hele enheden i planperioden.
Samspillet mellem Naturstyrelsens driftsplaner og Nationalparkplanen for Nationalpark Vadehavet er et vigtigt element både for Naturstyrelsen og Nationalparken. Målsætningerne i de to planer bør derfor i vidt omfang være ens for de sammenfaldende arealer. Der er således i høj grad ens mål, for eksempel for beskyttelse og benyttelse, mens målene om naturnær skovdrift og krav til indtjening ikke nødvendigvis findes i Nationalparkplanerne. Det er gennem planlægningen tilstræbt, at der ikke planlægges aktiviteter og tiltag, som er i modstrid med målsætningerne i Nationalparkplanen og at Naturstyrelsen gennem planlægningen, i størst mulig omfang arbejder for at understøtte nationalparkens virke.
Arealsammensætning
Arealsammensætningen er visualiseret i nedenstående diagram med status af september 2013. Af diagrammet fremgår, at over 60 % af alle arealer ved Naturstyrelsen Vadehavet ikke er skovbevokset. Andelen af ikke skovbevoksede arealer skal findes i det store areal med strandbred på Rømø, samt klit- og hedearealer ligeledes på Rømø, men også i flere af plantagerne. Efter orkanen i 1999 er andelen af løvtræ som hovedtræart steget, og er efterhånden på niveau med andelen af nål.
2.1 Landskab
Generelt er Naturstyrelsen Vadehavets plantager og gamle skov beliggende som mosaikker i et overvejende landbrugslandskab – enten beliggende i et svagt hvælvet bakkeølandskab eller på en flad hedeslette. Undtagelserne er søerne ved Jelsskovene, randmorænebakkerne i Stursbøl Plantage, indlandsklitterne i Stensbæk og Hønning plantager og havklitlandskabet på Rømø.
Landskabet i og omkring Vadehavet er overvejende langstrakte, åbne vidder. Ved lavvande opstår vader og højsande, som gør øerne mere markante i det ellers flade landskab. Ind mod fastlandet findes flade marskområder, som er overgangen mellem hav og land.
For Naturstyrelsens arealer i Vadehavet er Rømø karakteriseret ved lange og brede sandstrande mod vest og på selv øen en række klitområder med kuperede klitheder.
Det er et mål for den langsigtede planlægning at skabe større variation ved at understrege de lokale landskabelige kendetegn. Markante landskabselementer som f.eks. udsigtspunkter, søer og samspillet mellem bakkeøer og hedeslette, der visuelt binder skov og det åbne landskab sammen skal styrkes og understøttes. Dette gøres bl.a. ved at fremhæve karakteristiske landskabselementer i skovene som fx vandløb, skrænter, slugter og gravhøje og lignende.
Desuden skal der arbejdes på at skabe bløde, glidende overgangszoner på steder, hvor åbne eng- og slettearealer støder op til eksisterende bevoksninger ved fx at øge andelen af lystræarter i overgangszonerne. Ligeledes vil det ske gennem målrettede tiltag i form af hugstindgreb, hede- og engpleje og bevarelse af eksisterende samt udlægning af nye lysåbne naturområder. Som eksempel på dette kan nævnes et bakkedrag i Stursbøl Plantage, hvor bevoksningerne gradvist gøres mere lysåbne ved tynding.
2.2 Naturnær skovdrift
Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift er udgangspunkt for driftsplanen, hvor der udlægges robuste skovudviklingstyper for samtlige skovbevoksede arealer. I forhold til tidligere driftsplaner repræsenterer dette en væsentlig ændring i Naturstyrelsens måde at inddele skovene i behandlingsenheder på. Med skovudviklingstyperne inddeles plantagerne i større behandlingsenheder – inden for hver af disse er de naturgivne forhold og ønskerne til den fremtidige bevoksningsudvikling sammenlignelige. De skovbevoksede arealer forvaltes ud fra naturnære dyrkningsprincipper og med bæredygtig produktion for øje. Principperne for naturnær skovdrift er nærmere beskrevet i Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene (2005).
Link til oversigt over de forskellige skovudviklingstyper: https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/katalog-over-skovudviklingstyper-i-danmark
Træartsfordeling fremgår af nedenstående diagram. Træartsfordelingen tager udgangspunkt i de træarter, der på det enkelte areal, er registreret som hovedtræart . Efter decemberorkanen er en stor andel af stormfaldsarealerne plantet til med bøg i blandinger med douglasgran, rødgran, lærk eller andet løv, og eg i blandinger med lærk. Dette har medført, at bøg og eg nu er dominerende på 37 % af det samlede skovbevoksede areal. Andelen af picea-arter er overvejende rødgran og sitkagran, medens af andet nål bør nævnes en stor andel østrigsk fyr og skovfyr.
Med principperne for naturnær skovdrift er der allerede opnået gode erfaringer med bl.a. selvforyngelse i Lindet Skov, Hønning Plantage og Lovrup Skov. Her er gennemført måldiameterhugst samt efter punktvis jordbearbejdning indplantet de træarter som hører til den udpegede skovudviklingstype.
Ved udlægningen af skovudviklingstyper på enhedens arealer er der taget udgangspunkt i følgende forhold:
- Med mindre topografi, landskab eller jordbund tilsiger noget andet, er det udgangspunktet, at der arbejdes med større behandlingsenheder på mindst ca. 20 ha. Er der tale om meget ensartede dyrkningsforhold, kan skoven i sin helhed udlægges med én skovudviklingstype. Variation i behandlingsenhederne kan i sådanne tilfælde skabes med andre virkemidler end udlægning af flere forskellige skovudviklingstyper, fx ved hugstindgreb, hvor andre arter en hovedtræarten tilgodeses.
- Åbne områder og lysåbne naturområder medtages generelt ikke i den overordnede skovudviklingstypeplan. Undtagelser er skovenge og græsningsskove på over 1 ha.
- I Natura 2000-områderne er der udlagt skovudviklingsstyper i overensstemmelse med den planlagte Natura 2000 skovnaturtype. Dette betyder, at der er udlagt skovudviklingstyper fx i Lindet Skov, der kan rumme Natura 2000 naturtypen "bøg på mor med kristtorn og ege-blandskov".
- I de øvrige skove er det målet at opbygge stabile skovtyper som gennem selvforyngelse giver gode muligheder for naturnær skovdrift.
Skovudviklingstypeudlægningen ved Naturstyrelsen Vadehavet fremgår af de følgende afsnit.
Der er udlagt skovudviklingstyperne bøg, bøg med ask og ær; bøg med douglasgran og lærk og bøg med gran på morænejorderne og de bedre dele af bakkeøerne.
På mere sandet jord på bakkeøerne og i overgangen til hedeslette og flyvesandsjorde er valgt skovudviklingstyperne: eg med lind og bøg samt gran med bøg og ær. I begge tilfælde vil andelen af bøg være højst på bakkeøerne og falde ud mod hedesletten.
For så vidt angår de store hedesletter samt magre dele af bakkeøerne er der valgt de følgende skovudviklingstyper: eg med skovfyr og lærk; sitkagran og fyr med løvtræ samt skovfyr, birk og rødgran.
Oversigt over skovudviklingstyper i plantagerne:
Arbejdet med skovudviklingstyperne kommer til at ske over en periode på flere trægenerationer, men flere steder er udviklingen allerede godt i gang, hvilket vil sige at relevante træarter er indbragt eller begynder at indfinde sig af sig selv på arealerne ved naturlig indvandring og selvforyngelse.
Naturlig foryngelse er generelt den vigtigste metode til fornyelse af bevoksninger på Naturstyrelsen Vadehavets skovarealer. Tilplantning som foryngelsesmetode mister betydning i takt, med at selvforyngelse anvendes i større og større omfang. Indplantning i eksisterende bevoksninger anvendes for at indføre fremtidige frøkilder af hjemmehørende og lokalitetstilpassede træarter, hvor disse ikke – eller kun i ringe grad – findes i forvejen og finder også anvendelse i bevoksninger, hvor selvforyngelse mislykkes. Anvendelse af renafdrift er faldende, men kan dog anvendes i specielle tilfælde. Det kan fx være i bevoksninger, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at efterlade en skærm af overstandere grundet stormfaldsrisikoen, eller hvis der skal ske et træartsskifte.
Over de kommende trægenerationer står naturforvaltningsenheden overfor en stor opgave med at sikre, at bevoksningerne, der er gentilplantede efter orkanen i 1999, bliver behandlet med det formål at skabe variation i arts- og aldersklassesammensætning samt bevoksningsstrukturer.
Førstegangsbehandlingen i disse bevoksninger, som omfatter op mod 2.000 ha, er gået i gang og vil i planperioden fortsat kræve en stor indsats. Målet er, at førstegangsbehandlingen af alle disse stormfaldskulturer skal være gennemført inden udgangen af planperioden. Førstegangsbehandlingen vil enten bestå af motormanuel indlæggelse af spor ved rækkehugst eller maskinelt indlæggelse af spor samt tynding i den øvrige bevoksning.
Pyntegrønt
I flere af områdets plantager og skove findes bevoksninger med produktion af pyntegrønt til klip. Flere af dem er etableret efter stormen i 1999 og vil i fremtiden kunne anvendes som forkulturer i forbindelse med udviklingen af rigere skove ved underplantning af hjemmehørende, blivende træarter. Der anlægges ingen nye pyntegrøntsbevoksninger, og de nuværende afvikles i takt med at de mister deres egnethed til pyntegrøntsproduktionen. Der anvendes ikke pesticider på arealer med pyntegrøntsbevoksninger og der gødskes kun i begrænset omfang.
Naturhensyn i skovdriften
Anvendelsen af Naturstyrelsens generelle politikker om naturnær skovdrift og retningslinjer for biodiversitetshensyn i skov sikrer, at der tages en lang række naturhensyn i skovdriften. I alt er 671 ha af Naturstyrelsen Vadehavets arealer omfattet af naturskovstrategien. Udover arealer udlagt til urørt skov på i alt 368, drives 198 ha som plukhugstsdrift, 28 ha som stævningsskov og ca. 77 ha som græsningsskov.
Udlæg af ny urørt skov er kun undtagelsesvis medtaget som en del af driftsplanlægningen, og i så fald typisk for at opfylde Natura 2000 planen. Baggrunden for dette er, at kravene fra certificering (FSC og PEFC) og fra Det Nationale Skovprogram og Naturskovstrategien til mængden af urørt skov er opfyldt. Udlægning af nye arealer til urørt skov forventes gennemført i forbindelse med arbejdet med nyt Nationalt Skovprogram inden for det næste års tid, hvor det efterfølgende vil blive inddraget i driftsplanen i forbindelse med revision eller driftsplantillæg.
Biologisk mangfoldighed
Et vigtigt element i naturnær skovdrift ved Naturstyrelsen Vadehavet er at støtte naturens frie udfoldelse uden menneskelig indgriben samt udvikling af biologisk mangfoldighed i enhedens plantager og skove - især i de unge bevoksninger på de mange stormfaldsarealer, som i dag er ensartede, men rummer mange muligheder for fremadrettet at udvikle sig til spændende skove med stor diversitet.
Dødt ved bidrager ligeledes til den biologiske mangfoldighed på arealerne, da det bl.a. skaber værdifulde levesteder for især svampe, insekter og småfugle. Derfor efterlades dødt ved så vidt muligt til naturlig nedbrydning i bevoksningerne; dette gælder fx vindfældede træer, knækkede stående træer og i øvrigt døde træer på alle arealer.
Småbiotoper af særlig interesse, herunder lokaliteter med rødlistearter, registreres på Pas-på-kort. På Pas-på-kort bliver følsomme lokaliteter synliggjorte for alle medarbejdere og eksterne entreprenører, således at der i forbindelse med skovdrift og anden aktivitet tages de nødvendige forholdsregler for at beskytte disse lokaliteter.
Et eksempel for den biologiske mangfoldighed er de ifølge naturskovstrategien udpegede urørte skovområder, specielt i Lindet Skov, Hønning Plantage og Draved Skov.
Naturlig hydrologi i skoven
Forbedring af naturlig hydrologi er et centralt element i Naturstyrelsens Naturskovsstrategi og naturnær skovdrift. Genskabelse af naturlig hydrologi er en af metoderne til at nå det overordnede mål om at skabe mere naturlig og oprindelig dynamik i de danske skove samt fremme en større biodiversitet. Det skyldes, at en lang række planter og dyr, som er tilknyttede vådområder, får bedre levevilkår, idet deres levesteder genskabes eller forbedres.
Naturstyrelsen vil på lang sigt skabe mere naturlig hydrologi på dens skovbevoksede arealer. Et af de væsentligste virkemidler til at nå dette mål er at indstille oprensningen af eksisterende afvandingsgrøfter og undlade at grave nye. Dette betyder, at der vil opstå vådere arealer i bevoksningerne, hvilket igen betyder at nogle af de tidligere intensivt drevne skovbevoksede arealer vil overgå til en mere ekstensiv drift. Hvorvidt en eksisterende træbevoksning vil blive ødelagt ved genskabelse af naturlig hydrologi beror på en konkret vurdering. Genskabelse af naturlig hydrologi i bevoksninger med særlig høj økonomisk værdi kan udskydes indtil værdierne er blevet realiseret. I enkelte tilfælde kan forpligtigelser over for naboer eller hensyn til fx vandafledning fra vej eller lignende ligeledes medføre, at målet om mere vand i skovene fraviges.
I direkte tilknytning til det foranstående mål er der i forbindelse med denne plan identificeret flere steder med et højt potentiale for genskabelse af naturlig hydrologi. Dette gælder for et område i den nordlige del af Klaskeroj Skov – afd. 1515, hvor den eksisterende rødgranbevoksning vil overgå til skovbevokset mose i takt med at granerne ryddes og dræningstilstanden gradvist ophører i det meget tæt udgrøftede område.
2.3 Naturarealer
Naturstyrelsens generelle Naturplejestrategi (1999) udgør det centrale omdrejningspunkt for driften af alle dens naturarealer. Naturplejestrategien har til formål at sikre biotoppleje af bl.a. arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, herunder moser, søer, heder o. lign. Naturbeskyttede § 3-arealer udgør 3240 ha, hvilket svarer til ca. 30 % af det samlede areal på Naturstyrelsen Vadehavet.
I nedenstående diagram ses fordelingen af de samlede ikke skovbevoksede arealer på Naturstyrelsen Vadehavet. Disse arealer indbefatter både § 3 arealer samt øvrige ikke skovbevoksede arealer på i alt 6.728 ha. Det fremgår at hovedparten - ca. 3000 ha - er lysåbne naturarealer med strandbred, som er beliggende på Rømø. Ligeledes på Rømø er en mindre andel af strandenge, klitter og heder beliggende, men der findes også heder rundt om i plantagerne fx i Stensbæk Plantage. Søerne er beliggende ved Jels, hhv. Nedersø, Midtsø og Oversø.
I skovene og plantagerne findes adskillige lysåbne eng-, mose- og hedearealer. Der lægges stor vægt, på at disse opretholdes og plejes for at bevare eller forbedre deres naturtilstand. De er meget vigtige med hensyn til at skabe variation i naturindholdet og dermed biologisk mangfoldighed. Landskabeligt set er kontrasten mellem åbne naturarealer og mere eller mindre tæt sluttede skovbevoksninger ligeledes af høj værdi.
Hovedparten af de lysåbne naturarealer på Naturstyrelsen Vadehavet plejes løbende. Der findes dog arealer, hvor bl.a. tilgroning med træer og buske udgør en potentiel trussel, og hvor rydning efterfulgt af løbende pleje vil forbedre naturtilstanden. Dette gælder fx for enkelte hedearealer på Rømø og Tingdal Plantage, hvor der i planperioden er tiltag om rydning og efterfølgende græsningspleje.
I forbindelse med driftsplanlægningen er der besluttet at igangsætte en lang række nye naturpleje-tiltag. Disse tiltag fremgår af nedenstående diagram, hvor typen af naturpleje er angivet i ha. I planperioden vil der blive etableret nye græsningsarealer på over 200 ha, mens der ligeledes vil ske hedepleje på yderligere 200 ha hede. Af andre naturplejetiltag vil der blive igangsat anden naturpleje fx foryngelse af enebærbuske på hedearealer i Stensbæk Plantage.
Det er et mål løbende at optimere plejen af de lysåbne naturarealer for at sikre gode levesteder for truede og beskyttede arter tilknyttet de sydvestjyske landskaber og naturtyper. Hovedindholdet i den kommende pleje og udvikling af åbne naturområder er følgende tiltag:
- Friholdelse af åbne naturområder for uønsket opvækst af træer og buske, primært gennem nedskæring og/eller afbrænding
- Foryngelse af klithedearealer ved bl.a. at etablere fugtige tørvelavninger, foretage afbrænding og/eller afgræsning
- Slåning eller afgræsning af enge: strandenge, ferske enge og skovenge
- Friholdelse af søbredder for uønsket opvækst af træer og buske
- Bekæmpelse af invasive arter fx glansbladet hæg og bjørneklo.
Særligt for de store strandengsområder på Rømø Nørreland og de våde og ferske enge på Mandø er det målet gennem pleje at sikre gode raste- og ynglebetingelser for særligt engfuglene men også en række andre vandfugle herunder gæs og ænder. Et centralt element i plejen af Naturstyrelsen Vadehavets store engområder – både ferske enge og strandenge – er afgræsning med kvæg under diverse forpagtnings- og græsningsaftaler. Denne pleje søges i videst muligt omfang opretholdt i planperioden og ønskes desuden udvidet til også at omfatte nye arealer, heriblandt flere tilgroede engarealer på Rømø.
Maskinel slåning anvendes som supplement og alternativ til græsningsplejen. I planperioden vil der, som et nyt tiltag på Stensbæk Hede, blive gjort forsøg med afskrælning af hedetørven på de mest flade og græsdominerede arealer.
Den primære metode til pleje af alle større hedearealer, vil dels være ekstensiv afgræsning med kvæg af nøjsom race på de mest plejekrævende arealer og manuel nedskæring af uønsket træ- og buskopvækst på mindst plejekrævende arealer.
I områdeplanerne findes særskilte beskrivelser af åbne naturområder. I forbindelse med driftsplanlægningen er naturarealerne systematisk blevet gennemgået. Registrering af naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 indgår som en del af gennemgangen. Ved gennemgangen er der sket en klassificering af hvert enkelt areal, dels med hensyn til områdets naturmæssige værdi, dels med hensyn til områdets plejebehov. Klassificeringen er sket ved tildeling af værdier fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer høj naturmæssig værdi eller plejebehov, mens 4 er lille værdi eller plejebehov. Klassificeringen er tilrettelagt som et operationelt værktøj til brug ved den almindelige drift af naturområderne og har ingen direkte sammenhæng med anden værdisætning f.eks. i forbindelse med Natura 2000. Der er desuden blevet fastsat en kortfattet målsætning samt en plejeanvisning for hvert af de åbne naturområder. Driftsplanen indeholder således en plan (bilag), hvoraf natur- og plejemæssige klassifikationer samt mål for udvikling og pleje er specificeret for samtlige naturarealer.
I naturplejeplanen med vurderinger af naturområdernes værdi og plejebehov er der i alt ca. 500 områder. En del af disse områder består af flere forskellige naturtyper, men betragtes som samlede områder, hvilket er mest optimalt i forhold til plejeindsatsen. Det betyder ligeledes, at der kan være naturområder, der kun delvist er omfattet af § 3-beskyttelse eller Natura 2000-planer.
| Naturværdi | Antal områder |
| 1 | 79 |
| 2 | 177 |
| 3 | 220 |
| 4 | 10 |
| Plejebehov | Antal områder |
| 1 | 88 |
| 2 | 190 |
| 3 | 71 |
| 4 | 137 |
Områder med plejebehov 1 er typisk områder, hvor der foretages en større indsats for at genetablere et naturområde, eller hvor plejeindsatsen på anden måde er særligt krævende. Plejebehov 2 er områder, hvor der typisk er kontinuerlig vedligeholdende pleje i form af afgræsning, mens plejebehov 3 er områder, hvor plejeindsatsen foretages med års mellemrum f.eks. ved afbrænding. Ved plejebehov 4 foretages ingen pleje, men behovet vurderes løbende og prioriteres i forhold til områdets værdi.
I vurderingen af et områdes naturværdi indgår overvejelser såsom tilstedeværelse af særlige karakterarter, naturtype, områdets tilstand og også dets betydning i forhold til publikums oplevelse heraf og benyttelse til rekreative formål. Naturværdi 1 er områder af meget stor værdi, potentielt af national interesse. Naturværdi 2 kan være områder af regional interesse, mens områder med naturværdi 3 kun har lokal interesse. Naturværdi 4 anvendes kun i meget begrænset omfang, men kan benyttes for arealer, som ikke umiddelbart rummer nogen større værdi.
Små biotoper – som er mindre end de 2.500 m 2 (dog 100 m 2 for søer), som er grænsen, for hvornår naturområder er beskyttede under Naturbeskyttelseslovens § 3 – er kun undtagelsesvist medtaget i den samlede oversigt. I forhold til pleje og bevarelse bemærkes det, at disse små naturområder er beskyttede i henhold til Skovlovens § 28, og at der i driften tages tilsvarende hensyn hertil.
Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)
Strand
Til Naturstyrelsen Vadehavet hører udstrakte strandarealer på Rømø. Disse er meget besøgte og det er derfor nødvendigt at tage særlige forholdsregler for at kunne give de mange besøgende an god oplevelse, samtidig med at den sårbare natur beskyttes. Som eksempel kan nævnes, at der i de senere år er ændret på adgangen til at køre på Rømø Strand, hvilket har medført at der på de nu kørselsfrie arealer har indfundet sig en rig strandengsnatur, som er i rivende positiv udvikling, samtidig med at der opstår nye klitter ud herfor.
Natura 2000
Ved Naturstyrelsen Vadehavet er en stor del af de ubevoksede naturarealer og mindre dele af skovbevoksede arealer omfattet af Natura 2000-planer. Natura 2000-områderne omfatter arealer udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Flere af fuglebeskyttelsesområderne er desuden Ramsarområder. Udpegningen som Natura 2000-område medfører en særlig forpligtelse til at beskytte og pleje udpegede arter og naturtyper.
Natura 2000-planlægningen er bindende og de heri anførte retningslinjer skal lægges til grund for al anden planlægning og drift. De konkrete Natura 2000-områder er nævnt i de relevante områdeplaner i denne driftsplan. Naturstyrelsens Natura 2000-plejeplaner kan ses på nst.dk.
Øvrige naturhensyn
Der tages hensyn til forekomsten af særlige arter i forbindelse med driften. Dette gælder både for varetagelse af hensyn til levesteder for sjældne og truede arter og særligt værdifulde biotoper samt til bekæmpelse af invasive arter. Det betyder f.eks., at et rigkær i den østlige del af Tvismark Plantage sikres ved at optimere plejen i planperioden ved at fjerne uønsket opvækst.
Særligt beskyttede arter
Ved Naturstyrelsen Vadehavet tages der, så vidt der er kendte forekomster, hensyn til truede og sjældne dyr og planter. Overordnet varetages hensynet til sådanne arter gennem den almindelige naturpleje af naturområderne, hvorved biotoper, der fungerer som raste- eller levesteder, bevares og vedligeholdes. Dette gælder for arealer ved Vidåen, som i dag fungerer som et vigtigt fourageringsområde for en lang række fugle.
Invasive arter
Metoder til bekæmpelse af kæmpe bjørneklo, glansbladet hæg og andre invasive arter omfatter mekanisk eller manuel fjernelse eller afgræsning. Den ikke-hjemmehørende bjergfyr forekommer i enkelte skove og plantager, hvor den ofte er plantet på mager jordbund. Yderligere udbredelse af bjergfyr vil blive forsøgt undgået ved rydninger og afbrændinger med års mellemrum.
2.4 Fortidsminder
Driftsplanen indeholder en samlet oversigt over alle fortidsminder i de forskellige skove og plantager. Heri beskrives tilstanden af de fredede fortidsminder og behovet for pleje. Overordnet tager driften sigte på dels af sikre fortidsmindernes bevarelse og synlighed samt hindre at fortidsmindets tilstand ændres ved at undgå slørende tilgroning og kvas, og dels ved at udgå beskadigelse i forbindelse med skovdrift eller anden drift.
Foruden de registrerede og fredede fortidsminder i oversigten findes der en række andre kulturhistoriske spor, som er beskrevet i de enkelte områdeplaner, og hvor tiltag til at sikre deres bevarelse og formidling ligeledes er beskrevet.
Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag findes her (pdf)
2.5 Friluftsliv
Naturstyrelsens generelle friluftspolitikker og retningslinjer danner grundlag for driftsplanens hensyntagen til friluftslivets muligheder. De overordnede politikker beskrives i Oplevelser i statsskovene (1995) og i Naturstyrelsens velfærdspolitik (2002). Det tilstræbes at imødekomme publikums ønsker til forskellige muligheder for oplevelser i naturen. Der lægges vægt på vedligeholdelse af eksisterende faciliteter inden for prioriterede geografiske områder samt skriftlig naturformidling i form af informationstavler og lignende.
Den almindelige anvendelse af arealer vil fremover i høj grad blive vejledt via informationstavler til samt stier og afmærkede ruter. Aktiviteter, som virker forstyrrende – holdes så vidt muligt inden for arealer, hvor de ikke medfører større ulemper for natur eller andre brugere. Muligheder for at opleve uforstyrret fauna på tæt hold bevares og forbedres, hvilket vil ske dels ved at sikre gode og rolige fourageringssteder, hvor dyrene er trygge og uforstyrret kan iagttages.
Friluftszonering
I planlægningen for aktiviteter og faciliteter vil der fremover ske en zonering af alle de af Naturstyrelsens arealer, som ikke i er omfattet af adgangsforbud. Der benyttes følgende zonetyper: stillezone, friluftszone og facilitetszone. Zonetyperne giver en indikation af den fremtidige prioritering på arealerne i forhold til nye og drift af eksisterende friluftsfaciliteter, samt hvor forskellige aktiviteter afvikles mest hensigtsmæssigt. Nedenfor beskrives betydningen af de forskellige zoner, mens konkret zonering af de enkelte arealer fremgår af driftsplanens områdeplaner.
I stillezoner skal især mulighederne for at opsøge stille naturoplevelser sikres. Stillezoner er – som det generelt er tilfældet for Naturstyrelsens arealer – åbne for publikums færdsel, men der vil ikke blive etableret større publikumsfaciliteter eller afholdt organiserede aktiviteter i denne type zone. Som udgangspunkt friholdes disse områder for skovlegepladser, grillhytter, lejrpladser og lignende. I områder, der udpeges som stillezone, og hvor der i dag måtte være større publikumsfaciliteter, vil disse på længere sigt blive fjernet.
De fremtidige stillezoner ved Naturstyrelsen Vadehavet er i stor udstrækning udlagt i områder, hvor der i forvejen er få eller ingen faciliteter, og som i dag kun besøges i begrænset omfang. I stillezoner vil der generelt findes enkelte faciliteter, som specifikt understøtter den stille oplevelse af natur og landskab. Vandreruter giver adgang til stille naturoplevelser og steder til fordybelse og kan derfor også gå gennem stillezoner. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til afholdelse af organiserede arrangementer i en stillezone.
De planlagte stillezoner ved Naturstyrelsen Vadehavet er i stor grad udlagt i områder, hvor der er særlige gode muligheder for at opleve følelses af "uberørt" natur for den stille skovvandrer fx Renbæk Plantage og Draved Skov. Derudover er der i de flere plantager udlagt mindre stillezoner for også at give publikum muligheden for en rolig skovoplevelse, dette gælder fx Mandbjerg Skov og Hvidbjerg Mose i Lindet Skov.
I facilitetszoner prioriteres investeringer i nye – og i vedligeholdelse af eksisterende – faciliteter, der fremmer mulighederne for friluftsaktiviteter. Et konkret eksempel er Stævnepladsen i Hønning Plantage, hvor der er grillhytte og god plads til forskellige aktiviteter.
I friluftszoner kan der gennemføres mange forskellige friluftsaktiviteter. Det gælder såvel uorganiserede som organiserede arrangementer og aktiviteter. Investeringer i nye faciliteter til friluftslivet vil i fremtiden blive nedprioriteret i friluftszonen set i forhold til facilitetszonen. Det betyder, at der i friluftszone i dag er faciliteter, som på længere sigt udfases til fordel for opretholdelse og nyinvesteringer indenfor facilitetszonerne. Derimod vil almindelig færdsel i området stadig blive understøttet i form af vandreruter, cykel- og ridestier.
I nedenstående diagram fremgår fordelingen af henholdsvis facilitets-, frilufts- og stillezone. Af diagrammet er ca. 19 % af Naturstyrelsens Vadehavets arealer udlagt uden zonering, hvilket skyldes at der på den nordlige del af Rømø Strand, findes et stor militært øvelsesterræn, hvor der er adgangsforbud.
2.6 Klimatilpasning
I forbindelse med driftsplanlægningen er der sammen med de relevante kommuner blevet foretaget en vurdering af muligheden for at anvende arealer ved Naturstyrelsen Vadehavet til at opmagasinere eller tilbageholde vand i forbindelse med klimatilpasningstiltag. Indtil videre er der ikke blevet identificeret relevante områder, men Naturstyrelsen ønsker en løbende dialog om dette med kommunerne.
2.7 Drikkevandsinteresser
Langt størstedelen af arealer under Naturstyrelsen Vadehavet ligger indenfor beskyttelseskategorien almindelige drikkevandsinteresser. I de allermest mest kystnære områder er der kun begrænsede drikkevandsinteresser. Det er et væsentligt mål i skovdriften at disse drikkevandsressourcer fortsat beskyttes.
2.8 Vildtforvaltning
Overordnet sker vildtforvaltningen på naturforvaltningsenheden ud fra Naturstyrelsens generelle politikker på området. Disse er beskrevet i Jagt- og vildtforvaltning på Skov- og naturstyrelsens arealer (1994). Det er målet, at der foretages vildtpleje og drives jagt på en sådan måde, at der opretholdes sunde og afbalancerede vildtbestande. Dette sker ved at sikre vildtets levesteder og ved at jagt og vildtforvaltning i øvrigt sker efter etisk forsvarlige principper.
Der sker løbende en vurdering af vildtbestandene med henblik på reguleringsafskydning og pleje. I praksis er alle arealer opdelt i tre kategorier med hensyn til jagt: a) områder, hvor der ikke drives jagt b) områder, hvor jagten forestås af Naturstyrelsen og c) områder, hvor jagt gennemføres ved udlejning.
Bilag med oversigt over jagtpraksis på alle arealerne findes her (pdf)
Vildtplejen foregår ved den almindelige naturpleje af vigtige biotoper, f.eks. vandhuller og vådområder og særligt hede- og engarealer, der udgør vigtige fourageringsområder. Der tages også hensyn til vildtet i den generelle skovdrift, f.eks. dels ved opretholdelse og etablering af indre ubevoksede arealer og samtidig også opretholdelse af lukkede bevoksninger - tykninger, hvor der sjældent foretages hugstindgreb, så de kan fungere som uforstyrrede opholdssteder specielt i dagtimerne.
2.9 Overblik over planens tiltag
Der er for arealerne ved Naturstyrelsen Vadehavet planlagt forskellige konkrete tiltag som gennemføres i løbet af den første 5-6 års periode af planperioden. Desuden er konkrete tiltag i den sidste del af perioden samt tiltag, der kan iværksættes, hvis der opstår ressourcemæssigt rum der til også nævnt. Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af den mere langsigtede målsætning for området. Tiltagene beskriver særlige planlagte indsatser, der ligger udover den daglige drift. Dermed er almindelig tilrettelægning af aktiviteter i forbindelse med skovdrift, naturpleje mv. som er en direkte følge af de overordnede politiker og retningslinjer for driften ikke medtaget i de konkrete planlagte tiltag.