Når Naturstyrelsen fælder træer: Hensyn til natur og friluftsliv

Flest mulige hensyn

Når Naturstyrelsen fælder træer, sker det så skånsomt som muligt. Naturstyrelsen fælder træer året rundt for at sprede aktiviteterne mest muligt og dermed tage flest mulige hensyn til både natur, friluftsliv og samlet set tilrettelægge arbejdet mest optimalt. 

Ved fældning tager Naturstyrelsen blandt andet hensyn til:

• Afstand til sjældne og truede arter og deres levesteder
  Naturstyrelsen arbejder ud fra såkaldte pas-på-kort, der indeholder en række aktuelle og konkrete observationer af fx sjældne, truede og beskyttede plante- og fuglearter (rødlistede arter, Bilag IV-arter, arter på artsfredningsbekendtgørelsen mm.). Pas-på-kort bruges i planlægning af alt fra fældninger til friluftsaktiviteter og naturindsatser. 
  De årlige planer for fældninger sendes desuden til de lokale afdelinger af Dansk Ornitologisk Forening, der har mulighed for at krydstjekke med egne observationer af sjældne, truede og beskyttede fuglearter. 
  
  
• Yngletiden
  Styrelsens medarbejdere er ekstra opmærksomme, når der bliver fældet træer i skoven i dyrenes yngletid. Dette sker bl.a. ved at der i alle mellemaldrende og ældre skovområder med løv- og nåletræer gennemføres en fysisk besigtigelse i den primære yngletid, inden maskinerne rykker ind.  Derudover foretages der som udgangspunkt ikke egentlige renafdrifter, hvor alle træer fældes på én gang i et område. Når man ser maskiner i skoven i yngletiden, er det ikke nødvendigvis skovningsmaskiner, der er i gang med at fælde og oparbejde træerne. Det kan også være tale om udkørsel af træ, der er fældet tidligere på året eller flisning af træer, der er fældet på et andet tidspunkt.
  
  
• Gamle træer
  Egetræer over 300 år og bøgetræer over 200 år bliver ikke fældet, ligesom særlige gamle eller biologisk værdifulde træer bevares. Fældning af redetræer undgås, herunder hule træer, løvtræer med huller og andre redetræer for eksempelvis rovfugle, ugler, ravne, spætter eller flagermus.
  
  
• Jordbund
  I takt med klimaændringer, der giver varmere vejr hele året rundt, og at det danske efterår og vinter er blevet vådere, er der større problemer med at fælde træer i disse måneder. F.eks. vil tunge skovningsmaskiner lave flere skader på jordbunden og de bløde veje og stier til gene for alle, der færdes i skovene. For at afhjælpe dette kan aktiviteterne tilrettelægges, så de vådeste områder undgås efterår og vinter, ved at bruge køreplader, og ved at maskinerne bruger permanente kørespor. Der er desuden fokus på at friholde de mest benyttede stier og veje så vidt muligt.
  
  
• Friluftsliv
  Ved tilrettelæggelsen af fældninger tages der også hensyn til at søge at undgå perioder med store arrangementer som fx orienteringsløb og andre aktiviteter i naturen, der typisk finder sted i sommerperioden.
  
  
• Sikkerhed 
  Dele af skoven kan være midlertidigt lukket for færdsel, når træerne fældes og flyttes rundt. 
  Det sker for din sikkerheds skyld og af hensyn til maskinføreren. Følg altid anvisningerne på skiltene i området, og gå aldrig forbi en maskine i arbejde.
  
  
• Fortidsminder og kulturspor 
  Der findes mere end 5.000 fredede fortidsminder i de statslige naturområder, der både dækker over gravhøje, jættestuer, slotsruiner og arkæologiske lokaliteter. Fortidsminderne indgår pas-på-kortene, så de beskyttes, når der er skovningsaktiviteter i statsskovene.
  
  
• Træindustrien 
  Naturstyrelsen leverer certificeret bæredygtigt træ fra statens skove til træindustrien, og det sker hele året rundt for at sikre en stabil leverance af frisk træ. Træ fra statens skove anvendes til blandt andet møbler, gulve, huse, papir, brænde, og biomasse til vedvarende energi.