Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Stenbjerg i Thy

Dyr

Rådyr, dådyr, krondyr og den lille spidssnudede frø lever her. Ligeledes kan du være heldig at se tranen og stor regnspove.

Krondyr

Du kan sagtens være heldig at se krondyr i Stenbjerg Klitplantage, om end ikke i så store flokke, som du kan se ved Hanstholm Vildtreservat. Du har størst chance for at se dyrene, hvis du er stille og tålmodig og opholder dig i området en tidlig morgen eller en aften ved skumringstid. Hvis du kommer i brunstsæsonen en vindstille aften omkring solnedgang eller en tidlig morgenstund ved solopgang, kan du opleve, at pladshjortene brøler for at markere revir. Husk kikkert, og husk at holde dig på afstand, så du ikke forstyrrer dyrene.

Disse Danmarks største landlevende pattedyr lever i såkaldte rudler (flokke). De store hjorte samler hver sin rudel af hinder (hunner) og kalve, som de nidkært vogter over. Dyrene finder føden både på klitheder, på landbrugsjord og i plantagerne, hvor de oftest søger skjul i plantagerne.

Krondyret er forholdsvis nyt i Thy. I de sene 1970’ere satte man enkelte dyr ud i naturen i Thy, og de er siden blevet til en stor flok på op mod 1000 dyr.

Læs mere om krondyr i artsleksikonet

Rådyr

Ligesom krondyrene søger rådyrene mod de åbne områder omkring Stenbjerg Klitplantage. De lever her i forholdsvis store antal, så det er slet ikke utænkeligt, at du ser dem græsse i det grønne eller måske stå helt stille i en lysning, fordi de har fornemmet, at du er der.

Du kan læse mere om rådyr i artsleksikonet

Odder. Foto: Colourbox

Odder

Der er en forholdsvis stor bestand af oddere i Thy. Nogle af dem lever i vådområderne og småsøerne i Stenbjerg Klitplantage. Selvom odderen blev fredet i 1967, faldt bestanden, så der sidst i 1980’erne kun var omkring 500 tilbage i hele landet. Siden blev der indført regler om, at ålefiskere skulle lave stop-riste i deres åleruser, så odderne ikke blev fanget i ruserne og led druknedøden. Den regel hjalp på odderbestanden, der siden er vokset støt både på landsplan og i Thy. Det betyder imidlertid ikke, at det sky dyr er nemt at få øje på.

Læs mere om odderen i artsleksikonet

Spidssnudet frø

Den stribede variant af spidssnudet frø yngler i Stenbjerg Klithede. Her er perfekt lav vegetation og vådområder. Frøen har en bred gul stribe ned langs ryggen. Men den kan være meget vanskelig at kende fra butsnudet frø. Faktisk er det eneste sikre kendetegn, at spidssnudet frøs fodrodsknude er højere og mere sammentrykt, og at den er længere end længden af det inderste led på indertåen.

Læs mere om begge frøer i artsleksikonet


Planter

Stenbjerg ligger smukt omgivet af et enormt klitlandskab med hjælme.

Kystklittens planter

Længst ude mod havet i den hvide klit finder du de hårdføre planter, sandhjælme, som har så store og solide rodnet, at de binder sandet. Planternes vokseevner er rigtig gode, og derfor ’fanger’ de sandet, når det er på vej ind over land.  Det er netop også ideen med at plante hjælme – de skal holde på sandet og dæmpe sandflugt. Hjælme er i familie med græs og ligner også lidt meterhøjt græs med seje, grågrønne blade, der er rullet mere eller mindre sammen. Sammen med hjælme vil du ofte se marehalm. Du kan også finde sandskæg, sandstar og – hvis du er heldig – smalbladet høgeurt i de yderste klitter. Lidt længere væk fra havet i den såkaldte grå klit finder du flere arter af græsser, mosser og laver og blomstrende urter, for eksempel klitstedmoderblomster og blåmunke.

Læs mere om planterne i artsleksikonet

Klithedens planter

På klithederne vokser en mængde planter, flere af dem lever kun her. Oplev hedelyng og revling som nogle af de dominerende. Find desuden kæruld, klokkelyng, klokkeensian og mosebølle, som i Thy kaldes blåbær. Hvis du er heldig, kan du se plettet gøgeurt.  

Naturstyrelsen arbejder på at genskabe den oprindelige klithede ved at rydde bjergfyr i de fugtige områder og på nogle markante klitpartier i klithedens vestlige del.

Trane

Du kan opleve den særprægede trane på Stenbjerg Klithede. Du kan ikke undgå at lægge mærke til den, hvis du er så heldig at krydse dens vej. Den er langbenet, langhalset og foretager en meget sprælsk parringsdans. Nogle traner yngler i Nationalpark Thy og flere raster på deres vej fra syd mod nord eller omvendt.

Fra ca. 1850 og 100 år frem var tranen forsvundet fra Danmark. Men i 1952 vendte det første ynglende tranepar tilbage. Thy rummer en forholdsmæssig stor andel af den danske ynglebestand, og de karakteristiske hedemosefugle indgår i logoet for Nationalpark Thy.

Læs mere om tranen i artsleksikonet

Natravn. Foto: Dmytro Pylypenko, Colourbox

Natravn

I Stenbjerg Klitplantage yngler natravne. Natravnen er, som navnet antyder, en fugl, der foretrækker at være i vigør om natten. Dagene sover den væk – enten på jorden eller i træer. Dens fjerdragt er brun/grå med mørke pletter, hvilket er perfekt kamuflage. Derfor er det ikke så sandsynligt, at du ser den, når du vandrer rundt i området i dagtimerne. Er du derimod på aften- eller nattetur, kan du være heldig at se natravnen i et glidende dyk mod et byttedyr, typisk et insekt, eller du kan høre dens karakteristiske snurren.

Læs mere om natravnen i artsleksikonet

Grågæs

Grågæssene flyver hen over Thy, når de er på vej sydover eller nordover fra og til ynglepladserne i nord. Inden for de senere år er flokkene blevet større og større – og et imponerende syn. Grågåsen er hovedsageligt trækfugl her til lands, men man mener, at ca. 4.000 par bliver og yngler i Danmark. Nogle af dem yngler ved de små vådområder i Stenbjerg Klitplantage.

Læs mere om grågæs i artsleksikonet

Stor regnspove

Du kan være heldig at se Danmarks største vadefugl, stor regnspove, på Stenbjerg Klithede. Den bliver ofte bare kaldt regnspoven. Den er meget genkendelig med det lange nedadbuede næb og et vingefang på op mod en meter. Flyvende er den så stor som en sølvmåge.

To gange årligt raster op mod 3000 store regnspover i Danmark, når de er på vej mellem yngleområderne i bl.a. Norge, Sverige og Finland og vinterkvartererne langs Vesteuropas kyster. Fuglene ankommer juni-september, når de er på vej sydpå og igen i marts-april, når de er på vej mod ynglelokaliteterne. En del fugle bliver i Danmark og overvintrer, hvis vinteren er mild, og omkring 300 par yngler her i landet.

Antallet af stor regnspove faldt både i Danmark og generelt i Nordeuropa op gennem 1960’erne-1980’erne, og derfor blev arten helårsfredet i 1994.

Læs mere om stor regnspove i artsleksikonet


Klitplantagens planter

Klitplantagerne blev i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet plantet til med træer, som kunne leve i sandet, blæsten og den salte luft. Det var typisk sitkagran, contortafyr, østrigsk fyr, skovfyr og bjergfyr. For Stenbjerg Klitplantages vedkommende var det hovedsageligt med bjergfyr, både den flerstammede og den enstammede fyr, som også kaldes fransk fyr og sitkagran. Gennem en årrække har Naturstyrelsen arbejdet på at forynge en del arealer med løvtræ, især med eg, som giver et godt grundlag for naturnær skovdrift. Skovrejsningen ved Faddersbøl fra først i 1990’erne er opbygget med blomstrende skovbryn og har langt flere løvtræer end de gamle klitplantager.

I Stenbjerg klitplantage finder du både en del planter fra den oprindelige klithede, og arter, som kendes fra den nordiske nåleskov. Du kan finde dværgsiv, tusindfrø, fin bunke, alm. ulvefod, liden ulvefod, bjerg-dunbregne, farve-visse og linnæa. I vådområder er der svømmende sumpskærm. Også den forholdsvis sjældne bregne guldskæl-mangeløv kan du finde i klitplantagen.

Læs mere om naturnær skovdrift på Miljøstyrelsens hjemmeside

Foto: Lars Gundersen