1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt
- Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at udbrede kendskabet?
Fortsat støtte fra gruppen til arbejdet i kronvildtlauget i området ved Fuglsø Mose, som er et kerneområde for kronvildt. Udbredelsen af de jagtetiske regler er tænkt som en central del af kronvildtlaugets arbejdsområde.
Der er ydet støtte til dannelse af endnu et kron- og dåvildtlaug øst for Fuglsø Mose: Norddjurs Hjortelaug.
Formanden har desuden deltaget i et møde i Grenå Jagtforening (65 delt.), 2 møder i Gjerrild Jagtforening og flere møder i Norddjurs Vildtforvaltning.
- Hvordan fungerer de etiske regler for kronvildtjagt?
Generelt konstateres fremgang, men der høres stadig om tilfælde af brud på de jagtetiske regler.
- Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt?
Nej.
2. At gå i dialog og agere, hvis der konstateres brud på de etiske regler for kronvildtjagt
- Er der konstateret brud på de jagtetiske regler?
Meget er på rygtebasis og derfor svært at forholde sig til.
Der har dog været et enkelt tilfælde med direkte henvendelse til et af gruppens medlemmer.
- Hvilke typer af brud?
Et tilfælde, hvor der blev skudt et uforholdsmæssigt stort antal hjorte i forhold til jagtarealets størrelse.
- Hvordan har kronvildtgruppen fået kendskab til brud på de jagtetiske regler?
Hørt fra jagtdeltager på pågældende ejendom.
- Hvad har kronvildtgruppen foretaget sig i tilfælde af brud på de jagtetiske regler?
Intet.
Generelt synes gruppen det er svært at påtale brud på de jagtetiske regler direkte overfor folk, som har ageret indenfor det som er tilladt ifølge jagtloven.
Der er derfor ikke ageret direkte i forhold til lokale jægere på baggrund af konkrete henvendelser.
- Har det været problematisk for kronvildtgruppen at agere på brud?
Ja. Se pkt. ovenfor
- Har der kunnet konstateres en effekt?
Efter udbredelsen af de etiske regler og opfordring til dialog, har vi fået tilbagemelding fra 2 kerneområder, at man har lavet aftaler om afhentning af dyr hos hinanden.
3. At medvirke til at skabe overblik over krondyrbestandens udvikling og sammensætning
- Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at skabe overblik over krondyrbestandens udvikling og sammensætning?
Der har ikke været taget initiativ til egentlige tællinger.
Der har dog været kontakt til DMU Kalø for at undersøge, om der findes kendte, statistisk sikre tællemetoder. Det gør der ikke.
Desuden dialog med DMU om forbedring og udbygning af skemaet til årlig indberetning af vildtudbytte.
- Hvilke metoder har i den forbindelse været anvendt?
Telefon og personlig kontakt
- Hvad er kronvildtgruppens vurdering af bestandsudviklingen?
Fornemmelsen er, at bestanden generelt er stigende, både i kerneområder og randområder.
- Hvordan udvikler bestanden sig geografisk indenfor kronvildtgruppens område?
Bestanden er generelt tæt i kerneområderne på det nordlige Djursland. Flere steder på det sydlige Djursland er der tilsyneladende ved at etablere sig små faste bestande.
Generelt breder kronvildtet sig fortsat mod syd og sydvest.
- Hvad er den regionale kronvildtgruppes vurdering af bestandens køns- og alderssammensætning?
Ud fra iagttagelser fra lokale jægere og jordejere vurderes det, at der er en meget skæv fordeling mellem hjorte og hinder, hvor der forholdsmæssigt er for få hjorte. Især er der en udtalt mangel på ældre hjorte.
4. At medvirke til at skabe overblik over afskydningen
- Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at skabe overblik over afskydningen?
Ingen
Vildtudbyttestatistikken er fra og med 2007 delt op i de nye storkommuner.
Det foreslås at kronvildt i det obligatoriske skema deles op i handyr, hundyr og kalve.
Desuden foreslås et supplerende skema, som skal være frivilligt at udfylde, med mulighed for at specificere kronvildtudbyttet, eksempelvis med tidspunkt, jagtform, terræn o.s.v..
Samtidig ønskes et Danmarkskort med kronvildtregionerne indtegnet, så det kan markeres i hvilken region dyret er skudt, således at man får afskydningstal for de enkelte regioner. Dette vil hjælpe i vurderingen af, om bestanden er tiltagende eller aftagende i den enkelte region.
- Hvilke metoder har været anvendt?
Ingen
- Hvad er kronvildtgruppens vurdering af afskydningen i forhold til den regionale bestandsstørrelse?
I kerneområderne, hvor jagten ofte er lejet ud, er der oftest kvoter på, i hvert fald på de større ejendomme. P.t. er det få ejendomme, hvor gruppen har oplysninger om både vurdering af bestandsstørrelse og afskydning, men et par steder med en vurderet fast bestand på ca. 300 krondyr, er den årlige afskydning på mellem 25 og 60 dyr, med skrappe restriktioner på afskydningen af hjorte. Udenfor de store ejendomme er det ikke let at få et overblik over forholdet mellem bestand og afskydning.
- Hvad er kronvildtgruppens vurdering af afskydningens køns- og aldersfordeling?
Det vurderes at der er ubalance i afskydningen, idet der skydes for mange hjorte i forhold til afskydningen af hinder og kalve. Specielt skydes der mange unge (små) hjorte.
Der er dog igangsat en del lokale initiativer, som dels går ud på at skyde flere hundyr og dels går på lokale, frivillige fredninger af spidshjorte.
- Hvordan vurderes omfanget af øvrige dødsårsager foruden afskydningen?
Intet grundlag for en vurdering.
5. At medvirke til at skabe overblik over de skader, som krondyrene forvolder i jordbruget
- Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at skabe overblik over krondyrskader i jordbruget?
Ingen.
- Hvad er kronvildtgruppens vurdering af de skader krondyrene forvolder i jordbruget?
På landbrugsarealer som ligger tæt på kronvildtets kerneområder på det nordlige Djursland, især omkring Fuglsø Mose, er der ofte tale om ganske omfattende skader. Værst går det ud over afgrøder som raps, ærter, majs og hvede, men alle afgrøder tæt på kronvildtets kerneområder er ramt i et eller andet omfang. Mængden og omfanget af skader aftager hurtigt med stigende afstand til kerneområderne.
Afgrødevalget, især tæt på kronvildtets kerneområder, har stor indflydelse på omfanget af skader.
Til forskel fra 2005 rammer skaderne tilsyneladende mere tilfældigt indenfor samme afgrøde i samme område.
- Hvordan fordeler skaderne sig indenfor kronvildtgruppens område?
De hårdest ramte ligger umiddelbart op til Fuglsø Mose, især øst og nord herfor.
Der er desuden mærkbare skader indenfor et område, der omtrent afgrænses af linjen Nørager – Tustrup – Fjellerup – Gjerrild Nordstrand - Gjerrild – Ørum Djurs – Nimtofte – Ryomgård - Pindstrup – Auning - Gjesing.
Skadesomfanget på den enkelte ejendom vil variere afhængigt af afgrødevalget og nærheden til kronvildtets raste- og hvileområder i skove og moser.
Udenfor det nævnte område er skadernes omfang af mindre betydning.
- Hvilke erfaringer er der gjort med afværgemidler?
Gaskanoner, skræmmeskud og fugleskræmsler kan have en kortvarig effekt. Placering og intervaller af skud skal varieres ofte, for at der overhovedet er en virkning. I kerneområderne med tættest bestand er der stort set ingen effekt.
Bortjagning med hund kan være ganske effektivt, men i kerneområderne med meget stor bestand er der set eksempler på at effekten kan være kortvarig (< 2 timer).
Indhegninger med hestebånd (hvide, strømførende bånd, der har både fysisk og visuel effekt) har nogle steder vist sig særdeles effektive til beskyttelse af sårbare afgrøder såsom ærter. Metoden er endnu ikke afprøvet i områderne med de tætteste bestande.
Metoden virker mindre egnet til vinterraps, muligvis fordi afgrøden er attraktiv i en længere periode.
Salutpatroner (skræmmemiddel) forventes afprøvet i 2007.
Det er hensigten at udføre forsøg med foderarealer (aflastningsarealer) i kerneområderne i 2007.
6. Øvrige emner
- Hvilke opgaver har den regionale kronvildtgruppe i øvrigt beskæftiget sig med?
En del kræfter er brugt på støtte til Fuglsø Mose kronvildtlaug, samt på støtte til oprettelse af Norddjurs Hjortelaug..
Fuglsø Mose kronvildtlaug har, i samarbejde med den lokale landboforening og med støtte fra kronvildtgruppen, søgt landdistriktsmidler til en forsøgsordning indeholdende primært klarlæggelse af problemstillinger i området, organisering, afværgeforanstaltninger og information (hjemmeside, pjecer m.v.).
En del kræfter er lagt i møder med Djurslands Landboforening og andre vedrørende projektet.
- Hvad er kronvildtgruppens overordnede indtryk af forløbet indtil nu?
Som nævnt flere gange, er en stor del af kræfterne brugt på at støtte både eksisterende kronvildtlaug og oprettelse af nye..
Der arbejdes videre på at bidrage til at udvikle en ”værktøjskasse” i forhold til markskader.
Selv om forslaget om en 3-årig forsøgsvis fredning af spidshjorte på Djursland blev afvist af vildtforvaltningsrådet, har debatten haft en effekt regionalt, idet der er en klart øget tendens til lokale, frivillige fredninger af spidshjorte.
Der konstateres ligeledes tendenser i retning af et mere afbalanceret forhold mellem han- og hundyr i afskydningen.
- Har kronvildtgruppernes administrative del både regionalt og centralt fungeret?
Ja.
- Har kronvildtgruppen oplevet konflikter mellem kronvildtets interesseparter: Lodsejere, jægere eller andre naturbrugere?
Nej.
- Hvordan kan Vildtforvaltningsrådet hjælpe den regionale kronvildtgruppe fremover med fx støtte til holdningsbearbejdning eller initiativ til lovgivning?
Genoptryk/nyudgivelse af folder om jagtetiske regler: Der mangler i høj grad informationsmateriale til udlevering.
Udarbejdelse og opstart af en hjemmeside bør have meget høj prioritet. Også det er et savnet redskab.
Lovgivning:
På trods af at det blev afvist i vildtforvaltningsrådet, vil gruppen gerne genfremsætte forslaget om forbud mod nedlæggelse af spidshjorte i en 3-årig forsøgsperiode i Norddjurs og Syddjurs kommuner – som et af midlerne til at rette op på den skæve kønsfordeling.
Udstedelse af nyt jagttegn bør være betinget af, at man har foretaget indberetning af vildtudbytte.
- Hvordan anvendes de eksisterende reguleringsmuligheder indenfor kronvildtgruppens område? Omfang og effekt?
Der er i 2006 ansøgt om én natjagtstilladelse. Ansøgningen resulterede i et afslag.
Den eksisterende ordning med natjagtstilladelser foreslås ændret til en ordning, hvor alle lodsejere indenfor et nærmere angivet geografisk område får reguleringsmulighed på hinder og kalve i ½ til 1 time om morgenen i en begrænset periode. Det kunne være en løsning i områder, hvor der er store problemer med markskader, og hvor det er uønsket at bestanden vokser yderligere.
Der bør være pligt til naboorientering samt orientering af det lokale krondyrlaug/hjortelaug, hvis et sådant findes. Desuden betingelse om at regulering skal udføres fra hochsitz eller hochstand.
Kronvildtgruppen ønsker, at kravene der skal opfyldes for at få udstedt en natjagtjagtstilladelse skal være meget lempelige, og at natjagtstilladelser bør udstedes med rund hånd, når der kan konstateres væsentlige skader (> ca. 25 % af afgrøden).
Adgangen til reguleringen af kronkalve i sommerperioden har ikke været benyttet.
- Hvordan har samarbejdet været mellem kronvildtgruppen og eksisterende kronvildtlaug?
Der har været et udmærket samarbejde med Fuglsø Mose Kronvildtlaug.
- Er der i det forgangne år oprettet nye kronvildtlaug og i hvilket omfang har kronvildtgruppen bidraget hertil?
Som nævnt flere steder i rapporten, er der i efteråret 2006 oprettet et hjortelaug i det nordøstligste hjørne af Djursland.