Fra sø og skov til marker – og tilbage igen
Området har været beboet siden oldtiden. Da Havbjerg Skov blev plantet i 1998, blev der fundet mange spor efter oldtidsbebyggelser – stolpehuller og hustomter. I søen blev der udgravet en vandmølle fra middelalderen på borgbanken ved søens udløb i Hinnerup Å.
I nyere tid hørte Brokholm Sø under herregården Eskjær, hvor godsejer Christian Lange i slutningen af 1700-tallet begyndte at afvande engene omkring søen. Han uddybede blandt andet Hinnerup Å for at forbedre afløbet fra søen og engene. Det gav ham omkring 100 læs hø mere om året.
Indtil 1870 var Brokholm Sø en stor, lavvandet sø med mange fisk som blandt andet ål og gedder. De lave arealer ned mod søen blev oversvømmet om vinteren, men gav græsning og hø om sommeren.
Men i 1870’erne gik man for alvor i gang med at afvande og udtørre Brokholm Sø. Søen blev meget mindre, og den tidligere søbund blev forvandlet til eng. Selv om enge og moser stadig var oversvømmet om vinteren, så var den så lille og udtørret om sommeren, at alle fiskene forsvandt.
400 nye tønder land
I begyndelsen af 1900-tallet hørte Brokholm Sø til Store Brokholm, der i 1908 og frem til 1912 intensiverede udtørringen af søen. Store dele af de våde enge blev nu til frugtbare marker, og søen blev ganske lille. Der blev indvundet 400 tønder land. Prisen var, det store andetræk fra Limfjorden og dermed ophørte andejagten.
På samme tid blev det lille stykke hede ved gården Store Brokholm plantet til med nåleskov.
Brokholm Søgaard, der i dag er naturcenter, blev bygget ved østbredden af den gamle sø. En del af gårdens marker lå på den tidligere søbund. Der blev først og fremmest dyrket korn på Søgaardens marker, og så blev der gravet tørv i en tørvemose i den gamle søbund og ved den gamle søbred. I 1917 blev der gravet en million tørv op på Brokholm Søgaard.
Pumper bliver taget i brug
I 1950 og 1951 blev den sidste rest af søen kunstigt afvandet ved brug af elektriske pumper. Det omdannede cirka 160-170 tønder land til marker.
Søen genskabes
Knap 50 år senere vendte entreprenørmaskinerne tilbage, men denne gang fyldte de afvandingskanalerne op og lukkede igen vandet fra tre forskellige å-løb ind i søen. Samtidig blev der etableret to små øer i den nye sø. I dag er øerne desværre eroderet bort.
I løbet af ganske kort tid vendte både vandet og fuglene tilbage til Brokholm Sø.
Skovens plantes
Der er ikke meget skov på Salling, der traditionelt har været intensivt dyrket landbrugsland. I ældre tid var landskabet på Havbjerg dækket af lyng, inden det blev marker. I 1998 blev der plantet ny skov på mere end 100 hektar på området øst for Brokholm Sø. Den nye skov er med til at skabe en mere varieret natur på Salling.
Tidslinje
1795
På landkort fra Videnskabernes Selskab ses en sø der dækker stort set det samme område som den nuværende sø.
1870'erne
Første fase af afvandingen og udtørringen af Brokholm Sø. Søen blev meget mindre, og den tidligere søbund forvandles til eng. Fiskene forsvinder.
1908-12
Anden fase af udtørringen henter 400 tønder land nye marker og Brokholm Søgaard, det nuværende naturcenter, bliver bygget.
1950-51
Tredje fase går radikalt til værks med nye kanaler og pumper og fjerner de sidste rester af søen. Det giver yderligere 160-170 tønder land.
1953
Brokholm Sø Landvindingslag udfører de seneste sænkninger af grundvandet i området, så hele området kan udnyttes til landbrug.
1992
Brokholm Sø Landvindingslag sender en opfordring til Skov- og Naturstyrelsen, som det hed dengang. Forslaget handler om at genskabe den 80 hektar store Brokholm Sø nord for Breum. Landvindingslaget vil genskabe området for at undgå. at der bliver placeret 20 store vindmøller, hvor en del skulle stilles op på den tørlagte søbund
1994
Lokale beboere udvider projektet med et forslag om at rejse ny skov Øst for søen. 1995: Skov- og Naturstyrelsen udbetaler en erstatning for to fundamenter til vindmøller, der var påbegyndt, men endnu ikke gjort færdige. Samme år begynder myndighederne arbejdet med jordfordeling og køb af arealerne.
1997
Projektet udvides. En del af Gåsemosen nordøst for den kommende Brokholm Sø bliver inddraget i projektet, fordi lodsejerne frygter, at vandstanden i søen bliver så høj, at de ikke kan udnytte arealerne i mosen.