Find vej
Der findes en lang række parkeringspladser rundt om Esrum Sø. P-pladserne vest og nord for søen ligger i skoven og der er et stykke at gå derfra til søen.
Praktisk info og aktiviteter
I forhold til mange andre danske søer, er Esrum Sø meget ren og vandet er normalt godt at bade i. Badning og dykning er tilladt.
Der har siden sommeren 2002 hvert år været nogle få tilfælde, hvor badende er blevet generet af ikter, som hører til den rene søs dyreliv.
Ved Fredensborg Havn er i sommerhalvåret en 1000 meter Open Water svømmebane
Svømmebanen
Den 1000m lange svømmebane starter ved den kommunale badebro på Fredensborg Havn og går nordover langs bredden forbi Skipperhuset og ender nord for Kongebroen i Fredensborg Slotspark.
Banen er markeret med en nummereret orangerød bøje for hver 100m, i alt 10 bøjer. Svømmebanens afgrænsning ud mod Esrum Sø er markeret med 10 gule bøjer. Svømmerne skal holde sig indenfor de gule bøjer, mens de sejlende opfordres til at holde sig udenfor de gule bøjer.
Offentlige toiletter
Der er offentlige toiletter, som også kan bruges til omklædning, i sejlklubbens hus tværs over vejen fra badebroen.
Parkering
Open water svømmerne anbefales at parkere langs Slotsvænget ved ishuset. Hvis der ikke er ledige pladser at finde her, kan parkering ske inde bag sejlklubben, se grøn skravering på nedenstående kort.
Parkeringspladserne foran sejlklubben og langs indkørslen er forbeholdt sejlklubbens medlemmer. Der ligger et klubhus til den lokale fiskeklub allerbagest, de skal altid kunne komme ud og ind med deres både og bådtrailere.
Sikkerhed – lån en havtaske når du svømmer i Esrum Sø
Synlighed er en vigtig sikkerhedsfaktor når du svømmer i åbent vand. Open Water svømmere kan være meget svære at få øje på for andre, der færdes på søen.
Sammen med en pangfarvet badehætte gør havtasken (safe swimmer float) dig langt mere synlig og øger dermed din sikkerhed betydeligt.
Derfor stiller Gang i Fredensborg et antal havtasker gratis til rådighed for svømmere på søen.
Havtasken giver dig samtidig mulighed for at medbringe bilnøgler, pung samt mobiltelefon når du svømmer. Lommen er ikke 100% vandtæt, så læg mobilen og bilnøglen i en lille pose inden du putter den i tasken. Som en ekstra bonus giver havtasken mulighed for lidt ekstra opdrift hvis du vil holde en pause under svømningen.
Du finder havtaskerne på siden af containeren foran Sejlklubben Esrum Sø. Hæng den pænt tilbage efter brug, så også den næste svømmer kan få glæde af den.
Udlån af havtasker til skoleklasser og større grupper
Flere havtasker f.eks. til en skoleklasse, kan reserveres ved henvendelse til Gang i Fredensborg. Send en mail til alhh@fredensborg.dk.
Havtaskerne er indkøbt med støtte fra Trygfonden.
Der drives i dag ingen jagt på Esrum Sø
Læs historisk rids om "Jagten på Esrum Sø" (PDF) ved skovrider Lars Toksvig
Fra skipperhuset drives bådfart på søen. Der sejles indtil videre kun på bestilling.
Bådfarten kan træffes på telefon 4848 0107 og på VisitNordsjællands hjemmeside.
Landgang kan foretages ved Kongens Bøge, Fændrikhus, Dronningens Bøge, I Nødebo ved Kajakklubben, Nødeboholt, Sørup Havn, og ved Skipperhuset.
Læs historisk rids om "Færgefarten på Esrum Sø" (PDF) ved skovrider Lars Toksvig.
Regler for søen
Landbrugsministeriets regler af 26. maj 1962 for færdsel m.v. på Esrum Sø er stadig gældende. Lystfiskeri er nu tilladt for alle. Fiskeri med langliner, ruser o. lign. er ikke tilladt.
Fuglereservatet i Møllekrogen er lukket for adgang.
Læs mere: Regler for fuglereservatet.
Broer, bredsikring m.v.
Etablering og hovedrenovering (herunder genopførelse efter periode uden bro) af bådebroer og bredsikring kræver skriftlig tilladelse fra Naturstyrelsen – Nordsjælland og kommunen.
Se vejledning i ansøgning og retningslinjer for broer og bredsikring under punktet "Broer, anlæg og bredsikring ved Esrum Sø" på denne side.
Bøjer udlagt i søen skal være synlige og forsynet med ejers navn og adresse.
Færdsel på isen
Naturstyrelsen måler ikke istykkelse. Det er politiets ansvar at åbne for færdslen, når isen er tyk nok, typisk mindst 13 cm. Det er dog ikke en garanti for, at isen er sikker at færdes på, og derfor tager Naturstyrelsen intet ansvar for, om isen er sikker. Færdsel på isen er på eget ansvar.
I Nordsjællands politikreds er det dog forbudt at færdes på isen, med mindre der er skiltet med, at færdsel på isen er tilladt.
Ved udgangen af 1997 ophørte erhvervsfiskeriet på søen. Ålefiskeriet var da faldet fra ca. 14 tons årligt til 388kg. Esrum Søs fiskebestand består af søørred, ål, gedde, aborre, hork, brasen, skalle, suder og løje. Blandt lystfiskere er søen specielt kendt for sine flotte gedder og store bestand af aborre. Der findes en lille bestand af søørreder. Den største søørred fanget i 1996 var en hanfisk på 8,25 kg hvilket er danmarksrekord.
På et møde i Brugerrådet for Esrum Sø d. 30.3.2009 var der opbakning til at give lystfiskeriet frit, dog må der ikke ske færdsel i rørzonen. Ålestangning, brug af selvfangende redskaber som f. eks. krogline, samt fiskeri med ruser og net (undtagen sænkenet til fangst af agnfisk) er ikke tilladt.
Regler for fiskeri i Esrum Sø (PDF)
Ved lystfiskeri i Danmark, herunder også i Esrum Sø, skal man have fisketegn. Lystfiskertegnet kan købes på nettet.
Læs historisk rids om "Erhvervsfiskeriet på Esrum Sø" (PDF) og "Lystsejlads og lystfiskeri på Esrum Sø" (PDF) ved skovrider Lars Toksvig
Fra søens havneanlæg i Fredensborg og Sørup, dyrkes der udover lystfiskeri også sejl- og rosport. Havnene ejes af Naturstyrelsen – Nordsjælland som har overladt den daglige drift til lokale brugergrupper.
Ønsker om havneplads rettes til:
Fredensborg Havn: Administreres af Sejlklubben Esrum Sø
Pladserne til kølbåde er normalt optaget, og der kan forekomme ventetid, dog normalt ikke lang ventetid.
Pladser til andre både med lav dybdegang og pladser på land er der altid god plads til.
Sørup Havn:
Administreres af:
Sørup Havns Bådelav
Lindevej 2
3480 Fredensborg
tlf. 48245330
Henvendelse angående bådplads eller brug af slæbested til:
Havnefoged Henrik Kragh
tlf. 2616 3480
email: soeruphavn@gmail.com
Øvrig henvendelse til formanden:
Anders Fisker
tlf. 48245330
email: af@fisker.dk
På Nødeboholt findes en primitiv overnatningsplads.
Lejrpladsen ved Graverhus og bålshelteret ved Sandporten skal bookes.
Booking skal ske på book.naturstyrelsen.dk
Der findes grillpladser flere steder langs søen.
Læs mere om publikumsfaciliteterne på Udinaturen.dk
Der er nedsat et brugerråd for Esrum Sø
Brugerrådet skal forsøge at koordinere de mange forskellige brugerinteresser, der knytter sig til Esrum sø samt være rådgivende overfor Naturstyrelsen Nordsjælland vedrørende driften og benyttelsen af søen.
Se liste over brugerrådsmedlemmer og mødereferater
Formelt er rådet en arbejdsgruppe tilknyttet Naturstyrelsen Nordsjællands brugerråd.
Esrum Sø, er Danmarks vandrigeste og næststørste sø. Størstedelen af søen er ejet af staten og administreres af Naturstyrelsen – Nordsjælland. Søen er meget ren, har et veludviklet friluftsliv. Det er vores ønske, at give offentligheden der færdes på søen, den bedste oplevelse at den storslåede natur der omkranser denne, både i de landlige som i de bymæssige omgivelser.
Naturstyrelsen – Nordsjælland skal give tilladelse til etablering af broer i søen, og tilladelse kan kun gives, hvis der samtidig opnås dispensation fra naturbeskyttelsesloven fra kommunen. Brotilladelser er personlige og skal fornys ved ejerskifte. Der betales en årlig afgift til Naturstyrelsen for brotilladelser og lignende anlæg. Afgiften bliver pristalsreguleret. Ejeren må have én båd liggende ved broen.
Dele af Esrum Sø's omgivelser er fredet. Etablering af broer indenfor fredede områder kan også kræve tilladelse fra Fredningsnævnet for Nordsjælland.
Naturstyrelsen - Nordsjælland og kommunerne omkring søen har i samarbejde udarbejdet nogle retningslinjer for tilladelser til broer og bredsikring ved Esrum Sø. Disse retningslinijer skal sikre, at der opnås en ensartet, harmonisk udformning af broerne langs med søbredden og at den naturlige søbred bevares i videst mulig omfang, gerne med den naturlige dynamik som hører til bredzonen.
Naturstyrelsen og kommunerne arbejder sammen om sagsbehandlingen. Du skal derfor kun sende en ansøgning til din kommune, men vær forberedt på en vis sagsbehandlingstid. Dispensationer efter Naturbeskyttelsesloven er omfattet af 4 ugers klagefrist. Kommer der ikke klager, kan arbejdet starte ved klagefristens udløb. Der vil således ofte gå ca. 2 måneder fra ansøgning, til du må bygge.
Vi tillader ikke opførelse af nye slæbesteder, her henvises til brug af slæbestedet i Sørup Havn efter aftale med havnefogeden.
En broansøgning bør indeholde en beskrivelse af det ansøgte med angivelse af materialevalg, plantegning samt matrikelkort over ejendommen, der viser den nøjagtige placering af det ansøgte. Desuden ønskes oplyst om broen og pæle agtes indtaget i vinterperioden.
Læs: Vejledende retningslinier for broer og bredsikring ved Esrum Sø (marts 2024)