Geologi
Landskabets geologiske historie kan føres tilbage til slutningen af sidste istid (Weichsel-istiden, ca. 115.000 – 10.000 år siden). I takt med isfrontens tilbagerykning og afsmeltning over Sjælland, efterlod isfronten et jævnt kupereret morænelandskab.
I området mellem Lynge, Farum og Stenløse var imidlertid opstået et særpræget landskab. Inde under isen havde de store mængder smeltevand, samlet sig i mægtige smeltevandsfloder. Vandet eroderede og gravede i de underliggende jordlag, og da isen smeltede bort, lå et net af krydsende dalstrøg og lavninger – de såkaldte tunneldale.
Flyvestation Værløse ligger for størstedelens vedkommende i bunden af en tunneldal. Dalbunden dækkes af en lille hedeslette/smeltevandsslette mellem et dødislandskab i øst og issøaflejringer i vest. Smeltevandssletter er flade terræner der dannedes foran isranden, når det afstrømmende smeltevand løb ud over det nu isfri land og førte materiale fra gletcheren med sig. Det geologiske materiale blev sorteret af strømmen. Jo højere strømhastighed jo større partikler kunne fragtes i vandet. Efterhånden som strømhastigheden faldt, blev finere og finere materiale aflejret. De groveste smeltevandsaflejringer (sand og grus) er aflejret centralt under Værløse Flyvestation og de finere partikler (ler) har først fundet hvile omkring Bringe Mose.
Flyvestation Værløse historisk set
Ved Hærloven af september 1909 blev det bestemt, at Infanteriafdelingerne fra København skulle flyttes til øvelseslejre i Avedøre, Høvelte, Sandholm og Værløse. Øvelseslejren i Værløse skulle bygges som en teltlejr med plads til to bataljoner, og i begyndelsen af 1910 opkøbte Krigsbestyrelsen gårde i området. Lejren blev indviet i 1913 og i perioden 1934 - 1940 blev lejren udbygget til en flyvestation. Mange gårde er i tidens løb blevet opkøbt og revet ned, sågar en hel landsby – Bringe – blev fjernet.
Tyskerne angreb
9. april 1940 blev flyvestationen, angrebet af tyske fly. Der stod 45 fly på pladsen – klargjort med våben, ammunition og bomber, klar til at gå på vingerne. 11 fly blev totalt ødelagt, 14 meget stærkt medtaget, resten blev mere eller mindre beskadiget. Kun et enkelt dansk fly nåede i luften. Ombord var sekondløjtnant G.F. Brodersen og løjtnant V. Gotfredsen. De nåede kun op i 50 meters højde før de blev skudt ned af de angribende tyske fly. Begge omkom. Deres mindeplade ligger foran hovedbygningen i Laanshøjkvarteret. Allerede dagen efter angrebet, ankom de første tyske fly til Værløselejren medbringende tyske officerer. De danske fly blev demonteret og kørt til opmagasinering. Hangarer og de cementerede forbindelsesveje blev oversprøjtet med grøn camouflagemaling for at sløre flyvestationen. Felthangarerne, der stadig kan ses i bakkerne mod nord, blev gravet til skjul for de tyske flyvemaskiner.
Efterkrigstiden på Flyvestationen
Efter befrielsen kom flyvestationen igen på danske hænder. Flyvestationen fik navnet Flyvestation Værløse i løbet af 1950’erne, og blev base for to af Flyvevåbnets eskadriller:
- Transporteskadrillen: Transportflyvning for Forsvarets militære enheder og private hjælpeorganisationer, VIP-flyvning for kongehuset og regeringen, opgaver i Grønland, miljøovervågning mv.
- Redningseskadrillen: Eftersøgnings- og redningsopgaver
I 1999 blev det besluttet at nedlægge Flyvestation Værløse og i 2004 forlod den sidste flyvende enhed stedet.
En grønnere flyvestation
Naturstyrelsen har siden 1. oktober 2013 ejet de åbne grønne naturarealer på Flyvestation Værløse. Naturstyrelsens område er på 349 ha og er nu et rekreativt naturområde, hvor der er offentlig adgang døgnet rundt. Området fungerer ikke længere som flyvestation.
Fra tiden som militær flyvestation rummer området en 3 km lang asfaltbelagt landingsbane og en række andre asfaltstrækninger. Landingsbanen og de øvrige asfaltstrækninger er nu et mekka for alle til fods og på hjul som cyklister, rulleskøjteløbere og landsejlere, der vil opleve og bruge det store, åbne naturområde.
Der er fra Forsvarets tid bl.a. 11 F16-hangarer, der nu kan anvendes til rekreative formål og som støttepunkt for friluftsliv.
Der er udarbejdet en arealplan for området, der tager udgangspunkt i forslag og ideer fra foreninger og borgere.
Find arealplan for Flyvestation Værløse
Det er Naturstyrelsens vision, at området er et åbent, rekreativt naturområde, hvor de unikke omgivelser anvendes til en bred vifte af friluftsaktiviteter. Det er ønsket, at områdets bygninger udlejes til aktiviteter i området, for eksempel til klubhus og opbevaring af grej for foreninger, der har aktiviteter i området. Visionen bygger videre på områdets kulturhistorie og vil transformere området til et rekreativt naturareal, hvor karaktertrækkene fra den militære tid stadig er tydelige.
Se en lille film med Naturstyrelsens præsentation af flyvestationen
Læs mere om flyvestation Værløse på Furesø Museers hjemmeside
Tidslinje
Ca. 15.000 f.v.t.
Landskabet dannes under sidste istid. Flyvestationens landingsbane er placeret i bunden af en bred tunneldal med issøer og dødishuller. Dødishullerne, der dominerer mod syd, har givet anledning til søer og mosehuller uden til- og afløb.
850-700 f.v.t. - bronze- og jernalder
Arkæologiske fund viser at landskabet omkring Flyvestation Værløse har være særdeles værdsat i store dele of forhistorien. Der er bl.a. rigt udstyrede grave fra jernalderen, hvor gravgaverne omfatter prestigegenstande som drikkeglas og bronzekar importeret fra Romerriget, samt bopladser fra både jernalder og bronzealder.
1000-1800
Landbrugssamfund.
1850
Fuglebækgård opføres som en fritliggende gård. Den har fungeret som kongens ryttergård, og blev i 1910 købt af krigsministeriet til bl.a. nordlejrens heste. Under krigens husede bygningerne stude til at trække flyene rundt med.
1910
Anlæg af Værløselejren som øvelseslejr for Københavns garnisonerede infanteriafdelinger.
1934
Lejren blev taget i brug af flyveskolen, og den første hangar blev færdig i 1935.
1940
Klokken 05:15 den 9. april blev Værløse angrebet af tyske Messerschmitt Bf 110 jager/bomber fly. En danske maskine, der var ved at starte, blev skudt ned. Piloten Løjtnant Brodersen og Observator Løjtnant Godtfredsen blev dræbt.
1950
1. oktober 1950 træder den nye forsvarsordning i kraft, og dermed er det selvstændige flyvevåben født. Lejren hedder nu Flyvestation Værløse.
2004
Med forsvarsforliget indgået d. 10. juni 2004 for 2005-2009 beslutter forligsparterne at nedlægge og afhænde Flyvestation Værløse.
2008
Flyvevåbnet forlader Flyvestation Værløse. Sidste helikopter flyver fra området i november 2009.
2012
Søndag d. 25. november får offentligheden adgang til den tidligere flyvestation.
2013
Finansudvalget beslutter, at Naturstyrelsen skal overtage 349 ha af de centrale områder omkring landingsbanen. Nationalmuseet, Fursø Kommune og statens ejendomsselskab Freja overtager andre områder. Udviklingen af Naturstyrelsens areal til rekreativt naturområde starter.
2017
Nedrivning af bygninger. Støt og roligt tager flyvestationen form som rekreativt naturområde med naturpleje og gode muligheder for friluftslivs.