Forår
Vårkrebs eller fe-rejer myldrer nu rundt i Dyrehavens vandpytter i løvskovene og på sletterne. De flere centimeter lange krebsdyr er forholdsvis sjældne i Danmark.
Dyrehavsbakken åbner den sidste torsdag i marts, og som traditionen byder, drager en kortege på 4.000-7.000 motorcykler fra Nørrebro ad Strandvejen til Klampenborg for at fejre det.
Brunflagermusene kommer frem af deres vinterhi. På grund af de mange gamle hule træer trives flagermusene i Dyrehaven.
Det er løvspringstid. Først springer bøgen ud i neongrønt over alle anemonerne. Siden - mere diskret - følger egen. Et gammelt ordsprog siger, at sommeren bliver tør og varm, hvis ask springer ud før eg - men 'kommer eg før ask, går sommeren i vask'.
Nu giver efterårets hjortebrunst resultat. Omkring 700 kalve kommer til verden. De ligger de første dage gemt i det høje græs, indtil de kan følge med flokken af hunner, der går sammen med deres afkom. Flokkenes størrelse kan variere fra en håndfuld dyr til de store flokke på flere hundrede dådyr, der kan ses på Eremitagesletten. Hannerne går for sig selv, indtil det igen er brunsttid.
Sommer
Det Kongelige Teater rykker hvert andet år (i lige årstal) ud til Ulvedalene for at opføre en stor friluftsforestilling. Læs om de kommende forestillinger på kglteater.dk
Første lørdag i juni er der tradition for, at man pakker madkurven, tager hvidt tøj på og holder hvid picnic på Hvidtjørnesletten inden for Springforbi Port.
Hjortenes nye gevirer er vokset ud, og de ”fejer” dem mod træernes bark for at komme af med den kløende hud - ”bast” - der har beskyttet gevirerne under væksten.
Der er mange dyr i naturen netop nu, men ikke så meget fuglesang. Fuglene har travlt med at fodre deres afkom, og de har ikke så hårdt brug for at markere territorium, når yngletiden først er overstået.
Begyndelsen af august er ofte den varmeste tid på året, og naturen er ved at modnes. De første frugter - som hindbær - er modne, og siden følger tjørnene på Hvidtjørnesletten. De får røde bær, som mange fugle sætter stor pris på. Vildtvoksende æbletræer og røn modnes også nu.
I slutningen af august fornemmer man det første strejf af efterår, og nogle fugle begynder så småt at gøre klar til træktidens anstrengelser.
Efterår
Brunsttiden for krondyrene begynder, og hannerne (hjortene) udkæmper drabelige kampe. De stærkeste fordriver de svage og lokker hunnerne (hinderne) til. Samtidig begynder reguleringen af hele hjortebestanden. Afskydning af 700 stykker vildt foregår frem til udgangen af januar.
Dyrehavsbakken lukker for vinteren omkring 1. september. Det markeres bl.a. ved, at omkring 4.000-7.000 motorcykler kører i kortege fra Nørrebro til Bakken.
Dådyrene kommer i brunst. De største og stærkeste hjorte mødes til kamp på en brunstplads sydvest for Eremitageslottet. Her udvælger hunnerne – dåerne – deres mager. Nyd dramaet på afstand.
Første søndag i oktober afvikles det traditionsrige Eremitageløb med over 21.000 deltagere.
Drageflyvere samles i efterårsferien ved Eremitageslottet for at sætte drager op.
Første søndag i november fyldes Dyrehaven af prægtige heste og ryttere i røde jakker og hvide bukser, når Sportsrideklubben slutter sæsonen med den årlige Hubertusjagt. De ca. 150 ekvipager varmer op til jagthornsmusik i Indelukket overfor Peter Lieps Hus. Op mod 40.000 tilskuere står rundt omkring på ruten - ikke mindst ved Magasindammen.
Læs mere om Eremitageløbet på elob.dk
Læs mere om hubertusjagten på hubertusjagt.dk
Vinter
Hvis vejret er til det, er Dyrehaven en god tumleplads for vintersportsentusiaster. Havens varierede landskab byder på masser af muligheder, hvad enten man dyrker langrend, kælker ned ad den berømte Djævlebakke i Ulvedalene eller løber på skøjter på Kildesøen.
Når vinteren er allerhårdest, kan det være svært for dyrene at finde føde nok. Hjortene fodres hver dag fra november til udgangen af april på en række foderpladser rundt om i Dyrehaven. Småfuglene er på jagt efter alt, hvad der er af føde. Hvor der er nåletræer, er der rift om koglerne, hvis frø er rige på protein. Spætten er mester i at få frøene ud fra koglerne.
Hjortene taber geviret, de såkaldte kastestænger, for at nye og større kan vokse frem i løbet af foråret. I den periode bruger de forbenene, når de slås. Det ser ud, som om de bokser.
Spætterne markerer deres territorium ved at banke på træernes bark.
Træernes knopper begynder at svulme op, og sidst på måneden kan man i milde vintre begynde at høre opvarmningen til forårets fuglekor.