Foldere om Jægersborg Dyrehave og Hegn
Turfolder for Jægersborg Dyrehave og Hegn - also available in English
Parforcejagtlandskabet i Jægersborg Dyrehave og Hegn - also available in English
Hjortevildtet
Jægersborg Dyrehaves største seværdighed er hjortene. Der er næppe noget sted i verden, hvor man kan komme så tæt på vildtlevende krondyr, dådyr og rådyr som her, også i brunsttiden. For din egen sikkerheds skyld, skal du respektere dem som vilde dyr og undlade at fodre dem. Hold god afstand og hold din hund i kort snor.
I dag er der ca. 300 kronhjorte og 1.600 stykker dåvildt, der stort set nedstammer fra de oprindelige dyr. De færdes i flokke, der for dådyrenes vedkommende kan være på flere hundrede dyr, på Eremitagesletten.
Det er hjortene, der har formet Dyrehavens åbne landskab og frie udsyn ved at afbilde alt, hvad de kan nå af blade, skud, små træer og planter. Der nedlægges hvert år et antal dyr for at opretholde netop denne balance og for at holde bestanden sund. Hvordan der ville se ud uden hjorte, kan man se i Fortunens Indelukke, hvor de ikke kan komme.
Vildthusene
For godt 200 år siden blev der opført et antal træhuse med stråtag, hvor man opbevarede hø til vinterfodring af hjortene, og hvor de kunne stå i læ. I dag er der fem tilbage, heraf to på stolper, men de bruges ikke længere til opbevaring af foder.
I vinterhalvåret fodres der fra en traktorvogn, der lægger majs, roer, havre og hø ud på foderpladser rundt omkring i Dyrehaven, også ved de smukke vildthuse. Det sker om morgenen, og det giver fine muligheder for at iagttage hjortene på afstand.
Dyrehavens seværdigheder
Der er i dag 19 porte og låger med indgang til Dyrehaven, hvoraf den mest kendte er Klampenborgporten ved Klampenborg Station.
Portene fik tidligt den karakteristiske røde farve, og det nuværende udseende går helt tilbage til midten af 1700-tallet med en overligger, der er forsynet med den regerende monarks monogram. Konstruktionen er meget stærk for at sikre, at portene ikke bliver skæve.
Grundet de mange ryttere i Dyrehaven er der ikke gravet vildtriste ned ved portene, men det sker yderst sjældent, at en hjort tager på springtur uden for hegnet.
I 1669 indhegnede Frederik d. 3. den gamle Boveskov, samt nedlagde Stokkerup Landsby, og gav den til sin søn Christian, så han kunne dyrke sin foretrukne jagtform, parforcejagten. Kort efter at Christian d. 5 havde overtaget tronen som Danmarks enevældige konge i 1670, satte han hegn om nutidens Jægersborg Dyrehave og Hegn.
Parforcejagt var højeste mode blandt Europas enevældige fyrster, og var et stort, fornemt anlagt skuespil, der handlede om at vise magt og pragt. Jagten stammer fra Frankrig, hvor Christian d. 5. som ung kronprins havde besøgt det franske hof og Solkongen Ludvig den 14. og var blevet fascineret af den pompøse jagtform.
Parforcejagt handlede ikke om at få mad på bordet, for en hjort, som har løbet i flere timer, er uspiselig pga. mælkesyre i musklerne. Det var et show.
Til parforcejagten anlagde man kilometervis af snorlige veje, som skarpt inddelte landskabet. Jagtveje i Jægersborg Dyrehave og Hegn var hovedsageligt nødvendige, når områderne var våde, sumpede eller på anden måde ufremkommelige.
I den centrale, åbne del af Jægersborg Dyrehave og Hegn løb tre parallelle veje fra nord mod syd. I skovene var der flere veje, der tilsammen dannede kvadrater i landskabet. Det er disse originale jagtveje, der i dag er en del af UNESCO-verdensarven. De jagtveje, der i dag danner en stjerne ved Eremitageslottet, blev først anlagt i 1730’erne.
Den nedlagte landsby Stokkerups gadekær ligger stadig på Eremitagesletten, hvor man også kan ane omridsene af husenes tomter i vegetationen, der den dag i dag er særlig frodig, der hvor møddingerne lå for over 340 år siden – bl.a. er der mange brændenælder.
Eremitageslottet har gennem årene været centrum for kongelige jagter og anvendes i dag til afholdelse af frokoster. Slottet er en af senbarokkens ypperste værker i Danmark. Men slottet har ikke altid ligget på toppen af bakken, hvor det ligger i dag.
Christian 5. opførte fra 1694 et bindingsværkshus i to etager i Dyrehaven. I 1734 blev det revet ned, hvorefter hofbygmester Lauritz de Thurah opførte det nuværende jagtslot på bakketoppen midt på sletten i årene 1734-1736.
Slottet er et fornemt eksempel på de Thurahs bygningskunst og et af senbarokkens ypperste værker i Danmark. Slottets grundplan er symmetrisk i alle fire etager.
I spisesalen var der oprindeligt et såkaldt eremitagebord, en taffelmaskine, der ved en hejseanordning tillod det veldækkede bord at stige op fra og efterfølgende ned til det underliggende køkken gennem en lem i spisesalens gulv, således at man kunne dinere uden tjenerskab eller, på fransk, "en Hermitage". Denne maskine blev fjernet ved midten af 1700-tallet.
Slottet er renoveret adskillige gange. I årene 1979-1991 gennemgik slottet en gennemgribende udvendig sandstensrestaurering. Ved restaureringen af slottets indre 2009-2013 fremdrog man blandt andet den oprindelige farvesætning fra 1700-tallet.
Bestil rundvisning på
https://kongeligeslotte.dk/
Dyrehavsbakken, i folkemunde kaldet Bakken, opstod i 1583 som et kildemarked ved Kirsten Piils Kilde. Den er verdens ældste eksisterende forlystelsespark og langt ældre end Dyrehaven.
Allerede i oldtiden fejrede danskerne midsommeren ved at drikke vandet og bade i kilder, der blev tillagt særlig kraft, og kombinere det med en fest.
Efter kristendommens indførelse blev disse fester tilegnet Johannes Døberen, Sankt Hans, og kraften skulle være ekstra potent på hans fødselsdag, den 24. juni.
Ifølge folkesagnet fandt en from kvinde ved navn Kirsten Piil i 1583 en kilde med særlig helbredende kraft. Syge valfartede derefter til i kildetiden, dvs. ugerne omkring sankthans, hvor også handelsfolk, menagerier, skuespillere og gøglere slog sig ned til de såkaldte kildemarkeder.
Efterhånden var der så mange teltholdere, at pladsen omkring kilden blev for trang, og der blev anvist pladser af overjægermesteren, hvor Bakken ligger i dag.
Rutsjebanen af træ var med sine 987 meter spor Europas længste, da den blev bygget i 1932.
Bakken har åben fra marts til september, og der er gratis adgang.
Der er flere muligheder for at spise i og omkring Dyrehaven.
- Café Tvendehus
- Strandmølllekroen
- Raadvad Kro
- Den Røde Cottage
- Den Gule Gottage
- Peter Lieps Hus
- Kilden
- Hotel og Restaurant Fortunen
- Studenterkilden
- Kongekilden
På Bakken er der mange spisesteder. De har primært åbent i sommerhalvåret.
Peter Lieps Hus er det mest berømte af Dyrehavens traktørsteder og hed oprindeligt Kildehuset. Peter Liep (1837-96), blev som kun 20-årig Dyrehavens første egentlige skytte, og han nåede at nedlægge omkring 11.000 stykker hjortevildt, inden han gik af som 51-årig, fordi han på det tidspunkt vejede ca. 140 kg og dårligt kunne snige sig ind på dyrene.
Inden han blev så stor, klædte han sig i kvindetøj eller gemte sig i et hult træ, der stadig findes ved golfbanen, for at komme på skudhold. Peter Liep roede ofte båden for Frederik 7., når kongen fiskede karper i Hjortekæret, og de havde mange festlige stunder sammen. I 1864 blev Peter Liep indkaldt som skarpskytte i krigen mod Prøjsen, men deltog ikke i slaget ved Dybbøl pga. sygdom.
I 1880 flyttede han fra skytteboligen ved Hjortekær til Kildehuset, hvor han blev beværter og også selv tog for sig ved stambordet, hvor han gerne fortalte historier. Her faldt han død om under en omgang af kortspillet l´hombre i 1896, og traktørstedet blev derefter kendt som Peter Lieps Hus.
Det oprindelige sted er fra slutningen af 1700-tallet, men brændte ned til grunden i 1915, blev genopført og brændte ned igen i 1928. Det blev genopført i den stil, det har nu, men i 1952 brændte udbygningerne. Det er de genopførte udbygninger samt en pavillon fra 1960, der i dag er Peter Lieps Hus.
Ved Ulvedalene kan du opleve et stejlt bakket landskab, dannet under sidste istid. Her finder du også Djævlebakken, en høj bakke som er god til leg og udsigt hele året rundt. Dalen og bakken skaber tilsammen scenen for Ulvedalsteateret. Ulvedalene er lig med store teateroplevelser under åben himmel kombineret med picnic i det grønne, og sådan har det været siden 1910, hvor Det Kongelige Teater satte den første friluftsforestilling op i de naturskønne omgivelser.
Den 600-700 år gamle hule Ulvedalseg, der står frit midt i Ulvedalene, var ved at gå ud for 100 år siden. Men da man begyndte at have de store teaterforestillinger i Ulvedalene i 1910, blev der gravet og rodet så meget i jorden omkring træet, at det fik nyt liv. Træet, som tidligere blev kaldt Teateregen, fordi det indgik som dekoration i forestillingerne, er blankslidt indvendig af mange generationer børns leg.
Ligesom de gamle ege er hvidtjørnen karakteristisk for Jægersborg Dyrehave, og det er et smukt syn, når hele Hvidtjørnesletten ved Springforbi står i blomst i slutningen af maj. Det er blevet en tradition for mange at tage på picnic første lørdag i juni klædt i hvidt – ligesom sletten.
De flere hundrede år gamle hvidtjørne har fået deres fantastiske udseende, fordi de er blevet holdt nede af hjortene, der har ædt de friske skud på trods af tornene. Derfor er stammerne krøbet hen over jorden, indtil de er blevet knudrede og så tykke og stærke,
at de kan modstå vildtet.
Hvidtjørnene er selvsåede bortset fra i et område ved Tårbækstien, hvor der er en anonym massegrav for ofrene for de store pestepidemier i København i 1600- og 1700-tallene. Den er blevet beplantet med hvidtjørn for at sikre gravfreden.
8. Christian d. 5.'s Eg
Ved Femvejskrydset nordøst for Eremitagen står en eg, der var vidne til, at Christian 5. blev sparket af en såret kronhjort under en parforcejagt i 1698. Sparket var en medvirkende årsag til kongens død året efter, og egen er opkaldt efter ham.
9. Skovfogedegen
Det ældste træ i Jægersborg Dyrehave er hult og står som et skilderhus, der tager imod lige foran vejen op til den røde port på Peter Liepsvej i Klampenborg. Det er Skovfogedegen, der menes at være omkring 850 år gammel og dermed allerede var godt på vej frem, da biskop Absalon byggede sin borg i København.
Egen har fået sit navn, fordi den står ved skovfogedboligen Klampehus. I gamle dage havde skovfogeder ret til at sælge brændevin, og en af dem benyttede den hule eg som udskænkningssted. Senere blev den brugt som bedekammer af den navnkundige tyske forstmand J.G. von Langen, der blev hentet til Danmark af Frederik 5. i 1762 for at få sat skik på det danske skovvæsen. Han og hans tyske medarbejdere var katolikker, og de holdt gudstjenester i det hule træ.
Senere blev det brugt mere verdsligt som tørveskur og fik en dør i. Den er for længst fjernet.
10. Englænderegen
Englænderegen, som står ved Magasindammen, er et andet ældgammelt træ, der var ved at gå ud for et par hundrede år siden. Men så modtog det daværende udenrigsministerium en meddelelse fra England: En af de soldater, der havde været med til belejringen af København i 1807, hvor englænderne bl.a. slog lejr i Dyrehaven, tilstod på sit dødsleje, at han havde været med til at dræbe regimentets kassemester. De havde røvet kassen med lønnen til soldaterne og gravet den ned ved det karakteristiske gamle træ nordøst for Eremitageslottet.
Det startede en sand skattejagt, hvor der blevet gravet rundt om træet, og det gav så meget luft til rødderne, at det begyndte at skyde friske skud. Men skatten blev aldrig fundet, så måske ligger den der endnu.
Du har mulighed for at opleve Dyrehaven fra hestevogn, som fornemme folk har gjort de i flere hundrede år. Du kan man leje en kapervogn med kusk. Vognene har holdeplads på Peter Liepsvej foran Klampenborgporten. Bestil en tur på hestevognbakken.dk
Indtil Klampenborgbanen blev indviet i 1863 kunne folk, der ikke havde egen vogn, køre fra Østerport til Dyrehavsbakken i hestetrukne kapervogne med plads til 10-12 passagerer. Vognene blev kaldt ”kaffemøller”, fordi de i sæsonen kørte københavnerne op til Bakkens udskænkningssteder.
På tværs af Dyrehaven løber Mølleåen de sidste af sine 36 kilometre, inden den munder ud i Øresund ved Strandmøllen. Det er en af ni møller langs dens løb fra Furesøen, med Stampedam, Raadvaddam og Strandmølledam i Dyrehaven.
Mølleåen løber i en dal, der blev dannet ved sidste istid. Den blev allerede i middelalderen opdæmmet for at give kraft til de ni vandmøller, der blev anlagt til især maling af mel.
Mølleådalen er kaldt den danske industris vugge, fordi der efter opdæmningen af åen for 400 år siden blev anlagt en række store virksomheder, der udnyttede vandkraften til fremstilling af tekstiler, jern- og metalvarer, papir samt våben og ammunition, og der blev bygget arbejderboliger ved fabrikkerne i Brede og Raadvad.
Mølleådalen er udpeget som et af Danmarks 25 nationale industriområder, men allerede i middelalderen blev der malet korn i åens møller.
Trekvart kilometer nord for Peter Lieps Hus står egetræsalléen Blå Bomme, som markerer den nordvestlige grænse af von Langens Plantage, opkaldt efter den tyske forstmand, der blev hentet til Danmark i 1762 for at få sat skik på de kongelige skove. Han tilplantede området med 20 forskellige træarter – bl.a. det træ der i dag er Danmarks største ægte kastanje – ædelgran, elm, eg og bøg.
Under de træer, som von Langen plantede, er der sat nye træer i fire indhegnede områder for at beskytte dem mod hjortene, indtil de kan klare sig selv om et halvt hundrede år.
Den højtliggende slette lige midt i Jægersborg Dyrehave har fået sit navn, fordi præsten i Lyngby havde græsningsretten, men det siges også, at oldtidens præster – druiderne – mødtes her. I den sydlige del anes den tildækkede skanse med plads til 300 soldater, der blev opført i 1893 som led i Vestvolden, der skulle beskytte København mod angreb fra landsiden. Stillingerne i Dyrehaven gik fra Fortun Fort til Taarbæk Fort.
På den nordlige del af Eremitagesletten har Københavns Golfklub sin golfbane. Klubben blev stiftet i 1898 og er Skandinaviens ældste. Den nuværende bane blev anlagt i 1928, og spillerne får af og til besøg af kronhjorte.
Du må gerne krydse golfbanen, men undlad at forstyrre golfspillet og vær opmærksom på flyvende golfbolde.
En af de smukkeste udsigter finder man på højdedraget ved Den skandinaviske Sten på Christiansholmsvej. Stenen, der er uden inskription, er rejst til minde om et skandinavisk studentermøde i København i 1845. I 1861 rejste 400 sønderjyder til København for at holde et folkemøde ved stenen, og i 1865 deltog 2.000 sønderjyder, der i mellemtiden var kommet til at høre under Prøjsen, i et møde ved stenen, bl.a. med N.F.S. Grundtvig som taler.
Til minde om disse møder rejste man Den slesvigske Sten. Herfra spredtes litteraten Georg Brandes' aske i 1927 over Dyrehaven.